NORD investments var den første af de nye investeringsrobotter og det er den eneste uvildige danske investeringsrobot på markedet.
Alle links til NORD investments i dette indlæg er reklamelinks. Jeg skal ligeledes gøre opmærksom på, at jeg er ansat hos NORD.investments.
Det er ikke alle, der er interesserede i at gøre-det-selv a la simpel investering. Nogle er mere interesserede i at bruge deres tid og energi på andet og er du en af dem, så leder du efter en andre-gør-det-for-dig-løsning til investering.
🧠 Hovedpointer
- Traditionel formuepleje er forældet og for dyrt
- NORD investments er en moderne og billig investeringsrobot til formuepleje
- NORD investments er en løsning til dig, der ikke er interesseret i at gøre-det-selv
🏦 Traditionel formuepleje
I årtier, måske endda århundreder, har bankerne drevet en forretning på et koncept kaldet formuepleje. Som kunde har du afleveret en portion penge i banken og bedt dem passe og pleje dem.
Har de været dygtige og plejet dem godt, er pengene vokset og blevet til endnu flere penge. Formuepleje har dog i mange henseender været en blackbox, forstået på den måde, at det ikke har været transparent for dig, hvad du egentlig betalte for.
Hvad inkluderede det at have pengene i formuepleje? Hvad var pengene egentlig investeret i? Hvor meget betalte du banken for produktet? Kunne du have fået et bedre afkast andetsteds?
Den form for formuepleje er faktisk ikke lovligt længere, hvilket med al tydelighed viser, at det var en god forretning for banken, men ikke for dig.
I dag må det ikke være en blackbox.
🤖 Hvad er NORD.investments?
NORD investments er en investeringsrobot. En ny stribe af investeringsprodukter har de senere år set dagens lys i takt med at bankernes formuepleje forsvandt mere og mere fra hylderne.
Investeringsrobotterne er det gode alternativ til bankernes lyssky formuepleje.
NORD investments er en alt-i-en-løsning og dermed at betragte som en komplet investeringsløsning. Det er den moderne form for formuepleje.
Inkluderet i prisen er sådan noget som depot, rådgivning, risikostyring, rebalancering, alle omkostninger og selvfølgelig nogle underliggende investeringsfonde. Investeringsfondene er oven i købet passive fonde, så du ved, at NORD investments har dine bedste interesser for øje.
Reklame
🦾 Hvordan fungerer NORD investments?
For at komme i gang med din investering, starter du med at lave en gratis investeringsplan.
Investeringsplanen er en måde at afdække din risikotolerance. Dette sikrer, at din investering kommer til at matche netop din risikoprofil.
Investeringsplanen består af en række spørgsmål og mit råd vil være, at du tager dig god tid og svarer så ærligt som muligt.
Når du har lavet en investeringsplan, bliver du anbefalet en af NORD investements porteføljer, baseret på din risikoprofil. Du kan se, hvad investeringen vil bestå af, altså de underliggende fonde. Du er selvfølgelig velkommen til at benytte dig af en anden risikoprofil, hvis du gerne vil skrue lidt på risikoen.
Dernæst er der bare tilbage at overføre pengene til kontoen, du kan se enten i appen eller ved at logge ind fra hjemmesiden.
Minimumsinvesteringen er 30.000 kr. Men derefter kan du overføre penge løbende og så investeres de, når der minimum er 2.000 kr. at investere for.
NORD.investments er meget billigere end bankernes egne løsninger, men det er naturligvis lidt dyrere end at gøre det selv. Du betaler lidt for, at andre gør det nemt for dig.
📆 Månedsopsparing med NORD
Det er ret simpelt at lave en månedsopsparing med NORD og på den måde sætte investeringerne på automatpilot.
På mobilen:
- Log ind i din NORD-app på din mobil.
- Hvis du har flere konti, skal du vælge den du vil overføre til.
- Tryk på knappen “mere” (de tre prikker nederst i højre hjørne).
- Vælg “konto”. Derefter kan du se dit konto- og registreringsnummer.
På computeren:
- Log ind på din NORD-konto.
- Tryk på “min konto” i menuen øverst til højre. Alle dine konti vil blive vist her med dertilhørende konto- og registreringsnumre.
Så går du bare i din netbank og laver en fast overførsel til din konto hos NORD.investments, for eksempel, når du får løn.
💰 Omkostningerne
Omkostningerne er vigtige, når det gælder investering. Heldigvis er det meget gennemskueligt hos NORD investments.
Gælder det frie midler ligger ÅOP på 0.75%. Vælger du en ansvarlig portefølje, som er NORDs bud på en bæredygtig investering, gælder det en pension eller ekstra høj risiko, som er 100% aktier, ligger ÅOP på 0,80%.
Investerer du mere end 2 millioner kroner, falder ÅOP til 0.65%
Det er selvfølgelig lidt dyrere end at gøre-det-selv, men det siger vel næsten sig selv, at det koster noget at få andre til at stå for investeringerne.
Til sammenligning koster det 0.54% i ÅOP at investere i fonden Sparindex Globale Aktier for en 100% eksponering mod aktier og verdensindekset.
Men så står du også med alt ansvaret og arbejdet selv.
😎 Min investering hos NORD.investments
Jeg har selv investeret igennem NORD investments, så det er med hånden på kogepladen og en god forståelse for produktet, at jeg anbefaler det.
Jeg har valgt den risikoprofil der hedder 20, hvilket er i den højeste ende af skalaen. Det passer godt til mig og min risikotolerance.
Det betyder, at min investering består af 90% aktier og 10% obligationer. Det stemmer meget godt overens med den del af investeringerne, jeg selv står for.
Indtil videre går det rigtig fint med investeringen hos NORD investments.
👉 Hvem er NORD investments for?
NORD investments er løsningen for dig, der ikke ønsker at påtage dig ansvaret for at investere selv. Vil du bare gerne have pengene ud at arbejde, men er du ikke tryg ved at påtage dig ansvaret selv, så er løsningen den rigtige for dig.
Lever du et meget travlt lidt med arbejde og børn og har du ikke muligt for at afsætte tid til at lære at gøre-det-selv, så er NORD investments et rigtig godt alternativ.
Med NORD.investments er du hurtigt igang og får udnyttet renters rente effekten.
🎯 Konklusion
Bankerne har i mange år haft patent på løsninger til formuepleje. Manglen på konkurrence har gjort produkterne dårlige og dyre.
NORD investments er en moderne og billig investeringsrobot, som er fremtidens løsning til formuepleje.
Du får hjælp til at afdække din risikoprofil og bliver på baggrund heraf anbefalet en investering. Det bliver ikke nemmere.
Du kan opsætte en månedsopsparing med NORD investments og på den måde automatisere din investeringsstrategi.
NORD investments er løsningen for dig, der ikke ønsker at gøre-det-selv og stå med alt ansvaret for dine investeringer selv.
Reklame
Reklame
💜 NORD.investments – Få en gratis investeringsplan
💰 Firi – Nordens største kryptobørs
📱 Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement
🤕 Find forsikring – Få en billig forsikring