Nordnet Smarte Porteføljer

Jeg har kigget lidt nærmere på Nordnet Smarte Porteføljer.

De senere år er der kommet mange robotter til i den danske investeringsverden og dagens omdrejningspunkt Nordnet* Smarte Porteføljer er et af dem. Grunden er faktisk meget simpel. Der findes mange kunder der:

  • Ikke har tid
  • Ikke har viden &
  • Ikke har interesse

For at passe og pleje deres investeringer. Tidligere solgte bankerne i høj grad et produkt kaldet private banking, hvor kunderne placerer deres penge på en konto og banken investerer dem for kunden baseret på en forståelse for kundens risikoprofil. Det er gået lidt af mode fordi det er blevet tydeligt, hvor dyrt bankerne tager sig betalt for denne service. Rådgivning koster mange penge. Derfor har robotterne gjort deres indtog.

Robotterne er en billigere og mere automatiseret måde at yde rådgivning i forbindelse med investering. Som kunde tager man en test, der definerer risikoprofil og på baggrund heraf bliver man anbefalet én blandt flere fonde fra banken/virksomheden bag robotten, der passer til kundens risikoprofil. Det er ekstremt nemt og simpelt og koster meget mindre i omkostninger, end det traditionelle private banking. Der er selvfølgelig forskel på, hvilke fonde og lignende de forskellige robotter bruger. Jeg har tidligere selv investeret lidt i June, som er Danske Banks investeringsrobot og så har jeg et samarbejde med NORD.investments*, som var de første på markedet i Danmark.

For noget tid siden meldte Nordnet sig så faktisk på banen, men det blev lidt overset, også af undertegnede. Nordnet yder ikke rådgivning, men får mange spørgsmål der netop går på, hvad den enkelte skal gøre fordi de ikke har:

  • Tid,
  • Viden eller
  • Interesse

Derfor skabte Nordnet i samarbejde med J. P. Morgan Smarte Porteføljer.

I stedet for, at jeg bevæger mig ud i en lang forklaring af produktet, vil jeg give ordet til Jakob Holck fra Nordnet, der har holdt et aldeles glimrende oplæg om Smarte porteføljer til investordagen:

Nordnet Smarte Porteføljer er altså et produkt der er skabt til dig, der ønsker at investere, men ikke har:

  • Tid,
  • Viden eller
  • Interesse

Til at gøre-det-selv. Det skal ikke afholde dig fra at blive investor, som er et vigtigt led i Rigdomsformlen:

  • Tjen mere,
  • Forbrug mindre &
  • Investér

Du kan derfor passende få Nordnet til at gøre-det-for-dig, hvis du ikke ønsker at gøre-det-selv eksempelvis igennem Simpel investering.

Reklame

*Affiliate link

11 tanker om “Nordnet Smarte Porteføljer”

    1. Hej,

      Dit spørgsmål er stillet lidt sjovt 🙂

      Nej, det er et produkt der både kan købes for frie midler og pension. Men det bliver beskattet som kapitalindkomst ved køb for frie midler. Det skal man lige være opmærksom på.

      /Sune

  1. Hej Sune,

    Tænker det bør nævnes at det ikke er et helt billigt produkt – ÅOP er mellem 0,79 og 0,99 %.

    Jeg har ikke undersøgt dem i dybden, men min umiddelbare tanke er den store vinder her er Nordnet – men kan være jeg tager fejl – har ikke undersøgt performance osv. i dybden, er dog helt enig med den enkelte kommentar der er på dette blogindlæg: https://blog.nordnet.dk/smarte-portefoeljer-saadan-gik-det-i-december-maaned/

    Ikke et ord om hvordan de klarer sig ift. de opstillede benchmarks..

      1. Hej,

        Nej, det er de ikke. De bruger en meget lille del swap, hvilket jeg synes han forklarer ret godt til sidst i videoen. Jeg tænkte det samme, da jeg først læste faktarket, men det er ikke tilfældet, at de er baseret på det.

        /Sune

        1. Hvis faktaarket er misvisende, og man er henvist til en reklamefilm for at få de korrekte oplysninger, er det bare endnu et søm i kisten til en fond, som man som investor efter min mening bør holde sig langt fra.

          1. Hej Mikael,

            Jeg synes ikke, at faktaarket er misvisende, jeg forstod det ganske enkelt bare ikke godt nok, første jeg gang jeg lige skimtede det. Jeg synes heller ikke på nogen måde, at der er tale om en reklamefilm, det er et oplæg til et investorarrangement, hvor han svarer præcist på spørgsmålet om brug af swaplån.

            /Sune

    1. Hej,

      Det er samme omkostninger som til de andre robotter på markedet. Det koster selvfølgelig noget at få andre til at gøre det for en.

      /Sune

    1. Hej,

      Nej, jeg har ikke kunnet finde fonde der investerer direkte i guld, men Sparindex globale aktier min. risk. har guldminer.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.