I torsdags lancerede Vanguard en ny fond på det europæiske marked med navnet FTSE Global All-Cap UCITS ETF USD Accumulating (VGLA).

Ny fond fra Vanguard

There’s a new kid in town.

Findes også på YouTube.

I torsdags lancerede Vanguard en ny fond på det europæiske marked med navnet FTSE Global All-Cap UCITS ETF USD Accumulating (VGLA).

Når verdens ubestridt sejeste virksomhed i finansbranchen gør noget, er det værd at følge med.

Hvis ikke du ved, hvem Jack Bogle er, har du hermed fået lektier for.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Det er en ETF, der følger FTSE Global All Cap, der minder om MSCI ACWI IMI. Det jeg kalder for verdensindekset.

Det er bare en anden udbyder.

Vanguard har det med at bruge andre end MSCI, fordi MSCI er de dyreste på markedet og Vanguard har et meget klart fokus på at sænke omkostningerne mest muligt.

Det er en ETF, der tracker omkring 99% af det globale aktiemarked.

Det betyder størst mulig spredning i forhold til geografi, sektorer og størrelsen på virksomheder.

De løbende omkostninger er på 0,07% og de årlige transaktionsomkostninger vurderes til at være 0,02%.

Til sammenligning har den populære WEBN ETF også 0,07% i årlige omkostninger, men 0,05% i transaktionsomkostninger.

Så vi er i den helt billige ende set fra et europæisk perspektiv, samtidigt med, at fonden er så bred, som det er muligt.

Den er UCITS godkendt, så den burde kunne købes til pensioner, men den er ikke at finde på skats positivliste, så den kan ikke bruges på en aktiesparekonto.

Endnu.

Vanguard har for vane at sænke omkostningerne mest muligt, så hvis konkurrenterne prøver at underbyde dem på pris, følger fonden nok med. Det plejer dog at være Vanguard, der sænker priserne først.

Spændende.

Regner man på det, er det sjældent det værd at skifte fra én billig indeksfond til en anden, selvom der er en smule at spare, så det er ikke sikkert, at den skal erstatte en eksisterende position for os investorer.

Men for nye investeringer bliver det en ETF, der bliver umulig at se bort fra.

Meget spændende.

Så mangler vi bare, at den danske stat får ensrettet og simplificeret investeringsområdet, så vi kan slippe for positivlister, kapitalindkomst og lagerbeskatning. I så fald vil den her fond meget vel kunne blive fremtidens indeksfond i Europa.

Sæt i gang.

Reklame

Få hjælp til en simpel investering for begyndere 👈 Jeg guider dig fra start til slut, så du bliver klædt godt på til gør-det-selv investering.

Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Nordens største kryptobørs (50 kr. i bonus)
Nordnet – Danmarks bedste månedsopsparing
FindForsikring – Spar penge på din forsikring
FindElpriser – Spar penge på din elregning
FindBank – Spar penge på din bank

Få en mail når jeg udgiver nyt 👇

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.