Nye skatteregler = nyt frinanstal part 2

Ny regering, ny minister og nyt i forhold til aktiebeskatning. Brian Mikkelsen har i den forgange uge været i medierne og blandt andet foreslået en ny aktiebeskatning.

I min tidligere post om nye skatteregler beskrev jeg, hvilken indflydelse ændringer i aktiebeskatningen ville have for mig. Som det er nu beskattes aktieindkomst således:

skat: 0-50.000: 27% og 50.000-: 42%

Det Brian Mikkelsen har beskrevet er en flad beskatning på 27%. Det betyder, at der ikke er nogle trin at skulle forholde sig til samtidig med, at beskatningen mindskes betydeligt. Uanset politisk ståsted er det temmelig relevant for mig.


Reklame

Reklame

Reklame


Det potentielt nye tal

Men hvor stor en forskel vil sådan et politisk forslag reelt gøre. Lad os prøve at se på tallene.

Med årlige udgifter på 100.000 ser regnestykket pt. således ud:

50.000 * (1 – 0,27) = 36.500 kr. til forbrug. (Dermed skal der bruges yderligere 63.500)
63.500 / (1-0,42) = ca. 109.500 kr.
109.500 + 50.000 = 159.500 i indkomst for at have 100.000 kr. til forbrug.

Frinanstal: 159.500 * 25 = 3.987.500

Med en flad aktiebeskatning på 27% vil regnestykke se således ud:

100.000 / (1-0,27) = ca. 137.000 kr. i aktieindkomst for at have 100.000 kr. til forbrug.

Frinanstal: 137.000 * 25 = 3.425.000

Forskel: 3.987.500 – 3.425.000 = 562.500 kr. 

Prøv lige at se en ekstra gang på det sidste tal. Der er over en halv million kroner til forskel. Det er mange penge uanset, hvordan man vender og drejer det. Det er med til at vise, hvilke kræfter der er på spil, når vi snakker procenter. Ydermere kan udregninger som denne vise, hvor stor impact fornuftige og gode valg kan have. Er jeg eksempelvis i stand til at mindske mine udgifter til 75.000 årligt ser regnestykket således ud med den nye aktiebeskatning:

75.000 / (1-0,27) = ca. 103.000 kr. i aktieindkomst for at have 75.000 kr. til forbrug.

Frinanstal: 95.250 * 25 = 2.575.000

Det skal vidst ikke være nogen hemmelighed, at jeg håber på, at det nye forslag går igennem.


14 thoughts on “Nye skatteregler = nyt frinanstal part 2

  1. Gade vide hvordan man så vil undgå, at selvstændig mv. blot udbetaler udbytte frem for løn for derved at undgå topskatten?

    1. Ja, det er så vidt jeg har forstået på debatten en problemstilling der endnu ikke er fundet en løsning på.

  2. I øvrigt er det her jo ikke kun interessant i forhold til dit endelige “frinanstal” – det gør også vejen dertil nemmere, idet en større del af udbytter/realiserede gevinster vil kunne geninvesteres.

  3. Skat er interessant og bestemt værd at bruge tid på at optimere.

    Mange års erfaring med emnet har dog lært mig at det ikke er værd at bruge tid på lovforslag o.lign. Vent til der er vedtaget noget og så optimer ud fra det 🙂

    1. Jeg er helt med på, at det ikke giver det store at koncentrere sig om lovforslag. Jeg kan dog ikke lade være, når der potentielt er udsigt til så stor en forskel på hvor meget min portefølje skal være værd, for at jeg ikke behøver at arbejde.

  4. Husk på at hvis man ikke har anden indkomst end kapitalindkomst vil du betale væsentlig mindre skat pga. fradrag. Vil anbefale dig at bruge skat.dks skatteberegner. Her er nogle beregninger jeg har prøvet:

    Total (dividend) income: 50,000 DKK
    Taxes: 13,500 DKK
    Tax rate: 27%

    Total (dividend) income: 100,000 DKK
    Taxes: 18,000 DKK
    Tax rate: 18%

    Total (dividend) income: 200,000 DKK
    Taxes: 60,000 DKK
    Tax rate: 30%

    Total (dividend) income: 300,000 DKK
    Taxes: 102,000 DKK
    Tax rate: 34%

    1. Interessant. Det vil jeg overveje. Det er ikke så vigtigt i forhold til aktier, men væsentligt i forhold til udbytte fra obligationer.

      1. Det kan også være vigtigt ift. til aktier, i forbindelse med ETF, som bliver beskattet som kapitalindkomst. Man kan således eje aktier igennem en ETF, og slippe for at betale skat af afkastet, ihvertfald op til ca. 45000 (personfradraget). Det må siges at være en ret betydelig del af budgettet for en på tidlig pension 🙂

        1. Det betyder at du kan sænke dit frinanstal betydeligt.
          Antaget at du stadig vil have 100.000kr til rådighed om året, kan du nøjes med at hæve
          45.000+ 940+ 280 (personfradrag, grøn check, tillæg til grøn check) = 46.220kr.
          Jeg antager at du har en ETF portefølje som vil give ca. 50.000kr i gennemsnit om året. Du skal således hæve
          (50.000-46.220)/(1-0,38) = 6.129kr
          Resten er i normale aktier, og her behøves du således kun hæve 50.000kr, og undgå den høje skattesats
          50.000/(1-0,27)=68.493kr
          I alt
          46.220+6.129+68.493 = 120.842kr
          Dit nye frinanstal er således
          25*120.842kr = 3.021.053kr

          1. Hov, der var en lille fejl
            ETF skattefrit
            46.220kr
            ETF skat
            (50.000-46.220)/(1-0,38)=6.129kr
            Aktier lav skat
            50.000*(1-0,27)=36.500kr
            Aktier høj skat
            (50.000-36.500)/(1-0,42)=23.275kr
            I alt
            46.220kr+6.129kr+50.000kr+23.275kr=125.624kr
            Frinanstal
            25*125.624kr=3.140.600kr
            Altså stadig lavere end det i artiklen, og det endda med de gamle skattesatser

            1. Hej Daniel,
              Sikke et regnestykke, mange tak. Det er en meget interessant pointe du her kommer med. Det gør ETFer interessante som en måde at kunne udnytte personfradraget. Selv havde jeg også tænkt, at udbytte fra obligationsforeningen kunne bruges her, da det nemlig også beskattes som kapitalindkomst. Men en meget interessant pointe med at udnytte personfradraget og samtidig holde sig inden for den lave skattesats på aktier. Mange tak for din store indsigt her!

          2. Interessant. Når jeg prøver at sætte 50.000 under “Anden kapitalindkomst” og 75.000 under aktieindkomst lander beskatningen på 26.000. Hvilket jo svarer rimelig godt til dit regnestykke.

            125.000 kun i aktieindkomst giver en beskatning på 29.500.

            Om det kan betale sig, skal jeg ikke kunne sige. Der er selvfølgelig lavere fees på ETFer, men indtægt/tab kan jo svinge en del. Idet hele ændringen skal beskattes, kan det måske være problematisk.

            https://www.tastselv.skat.dk/borger/beregn2016/ProfilServlet

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.