Obligationer og renter hænger sammen. Men, er det så simpelt, som du tror? Find ud af, hvordan det i virkeligheden hænger sammen.
Siden indeholder reklame i form af affiliatelinks til NORD.investments.
Det er ikke raketvidenskab, vi skal igennem, men det er lige niveauet over begynder. Derfor skal vi have nogle basale ting på plads først.
Vi starter med et kort kig på det mest åbenlyse, hvad er en obligation?
YouTube
Medmindre du er mest til YouTube, så starter du bare dér i stedet.
Hvad er en obligation?
En obligation er grundlæggende bare et lån. De er måske nok lidt mere komplicerede, end du forestiller dig et banklån, men ikke desto mindre bare et form for lån.
Som du kan investere i. 🤑
Der er 3 grundlæggende aspekter, der er interessante i forhold til den enkelte obligation:
- Løbetid
- Rente
- Kurs
Løbetiden angiver, hvor længe obligationen lever. I obligationens løbetid udbetales en rente hvert år. Kursen er et udtryk for, hvad obligationen er værd, hvis den skulle sælges videre. 👈
En vigtig pointe er, at en obligation udstedes til kurs 100 og når løbetiden er ovre, betaler låntageren det oprindelige beløb tilbage til den investor, der ejer obligationen.
Denne pointe er afgørende for værdien af obligationen på den lange bane og noget jeg ser, at ingen private investorer lader til at tænke over, når snakken falder på obligationer. Det er faktisk grunden til dagens indlæg. Det vender vi tilbage til senere.
Der er langt flere ting i spil, hvis vi bevæger os længere ned i dybet, men grundlæggende er de her tre ting nok til vores forståelse i denne sammenhæng. Jeg tror faktisk ikke, at du nogensinde får brug for mere viden som investor.
Men hvilke typer obligationer findes der?
Hvilke typer obligationer findes der?
Der findes 3 typer af obligationer:
- Statsobligationer
- Virksomhedsobligationer
- Realkreditobligationer
Strækker vi os lidt, kan vi godt tilføje flere punkter til listen, men det niveau af detaljegrad er unødvendigt for dig som investor.
En statsobligation er et lån til en stat, en virksomhedsobligation er et lån til en virksomhed og en realkreditobligation er et lån til en ejendom. 🤷♂️
Ikke så kompliceret.
Lad os se på, hvad en obligationsfond er.
Obligationsfonde
En obligationsfond er bare en type fond, der indeholder en masse forskellige obligationer. De vil oftest have et bestemt sigte i forhold til, hvilke obligationer de indeholder.
Mest almindeligt er det med fonde, der fokuserer på enten statsobligationer, virksomhedsobligationer eller obligationer med en bestemt løbetid i form af kort eller lang, da det er med til at definere risikoen.
Jo længere pengene er bundet op på obligationen, jo større er risikoen. 💸
Derfor vil det oftest være sådan, at afkastet på lange obligationer overgår afkastet på korte obligationer, hvis tidshorisonten er tilpas lang.
Virksomhedsobligationer er som oftest forbundet med større risiko end statsobligationer, men det kommer naturligvis alt sammen an på, hvilken stat og hvilken virksomhed der er tale om.
Hvorom alting er, så indeholder en obligationsfond mange forskellige obligationer. De er udstedt på forskellige tidspunkter, kan have forskellige løbetider, forskellige renter og svingende kurser.
Renten
Du har med sikkerhed hørt noget a la “renten falder” eller “renten stiger” i diverse nyhedsmedier. Der er bare ét meget stort problem med den slags nyheder:
- Hvilken rente? 🤔
Der findes mange renter, så hvilken gælder det? Er det renten, du som kunde får i banken? Er det renten på det lån, du optager, når du køber et hus? Og hvordan kan der være tale om én rente i den sammenhæng?
Det korte af det lange er, at det er ren kaos, når medierne rapporter i så simpelt et sprog. Det kan dække alle mulige renter og er du heldig, så står det måske klart, hvilken rente det gælder, når du har læst artiklen eller hørt nyhederne.
Men så skal du også være exceptionelt heldig. 😊
Derfor klinger det også ret hult, når det nævnes i flæng, hvad der sker med obligationer, når renten stiger.
Hvilke typer af obligationer? Hvilken løbetid? Hvad for en rente?
Jeg er med på, at en historie i nyhederne kun kan klare en vis dybde af kompleksitet, men det bliver bare så kaotisk sammenfiltret forsimplet, at det grænser til forkert.
Når vi i denne her sammenhæng snakker om renter, så mener vi de renter, der passer til en tilsvarende obligation. Eksempelvis, hvis renten falder på de nye statsobligationer, der udstedes.
NORD.investments
reklame
NORD.investments er den nemmeste måde at investere på.
😎 Nemt,
🤑 Billigt &
🔐 Sikkert
Start med en gratis investeringsplan og lær din risikoprofil at kende.
Hvad sker der, når renten falder?
De fleste obligationer vil stige i værdi, når renten falder. Lad os antage, at vi har en statsobligation.
- Løbetid: 10 år
- Rente: 2%
- Kurs: 100
Så falder renten, men der udstedes stadig nye tilsvarende statsobligationer. De nye obligationer har nogle andre karaktertræk:
- Løbetid: 10 år
- Rente 1%
- Kurs: 100
Forskellen på de to obligationer er renten. Den første obligation giver ganske enkelt en højre rente hvert år og må derfor antages at være mere værd end den nye obligation.
Derfor stiger kursen på den første obligation. 💡
Men, hvad sker der så, når renten stiger?
Hvad sker der, når renten stiger?
De fleste obligationer vil falde i værdi, når renten stiger. Samme øvelse som før, vi har en statsobligation.
- Løbetid: 10 år
- Rente: 2%
- Kurs: 100
Så stiger renten, men der udstedes stadig nye og tilsvarende statsobligationer.
- Løbetid: 10 år
- Rente: 3%
- Kurs: 100
De nye obligationer har nu en højere rente, end de gamle obligationer. De er mere værd.
Derfor falder kursen på den første obligation. 👍
Det er alt sammen meget forsimplet og nogenlunde til at forstå. Det er også grunden til, at de fleste private investorer lader til at hade obligationer for nuværende.
De giver et lavere afkast end aktier og renten er lav, hvilket betyder, at den kun kan stige herfra. Tror vi. Vores forsimplede forståelse fortæller os derfor, at obligationer kun kan være en dårlig investering.
Det er forkert.
Husk løbetiden
I starten kiggede vi hurtigt på løbetiden. En obligation udstedes til kurs 100 og ved løbetidens slut køber låntager obligationen tilbage for samme beløb.
Det betyder, at kursen på obligationen ikke kan være simpelt og lineært forbundet med, hvad der sker med renten. 😱
En obligation, hvis løbetid udrinder om en måned, må naturligvis handle i nærheden af kurs 100.
Ellers ville du kunne gøre dit livs handel.
Tænk, hvis du kunne købe en obligation, hvis rente gør, at den ikke er attraktiv, til 50 kr. men om en måned udløber løbetiden og du får 100 kr. i hånden.
Det er en god investering. 🙌
Altså må kursen og deraf værdien på en obligation til evig tid bevæge sig mod kursen for udgangspunktet. Uanset om der er tale om stigende eller faldende renter.
Så ja, vores forsimplede forståelse for, hvad der sker med kursen på en obligation er rigtig.
På den korte bane.
Den er forkert.
På den lange bane.
Og med hensyn til obligationer, hvor der ikke er meget løbetid tilbage. Men, hvad så, hvis vi har en obligationsfond?
Hvad med obligationsfondene?
Det er langt de færreste private investorer, der ejer enkelte obligationer som en investering.
De investerer i stedet i fonde, der indeholder mange obligationer. 👯♀️
Disse er derfor langt sværere at lave en forsimplet analyse af i forhold til konsekvenserne af et fald eller en stigning i renterne.
Fonden skal jo investere de penge, der dels allerede er i fonden, men også de nye penge, der måtte blive investeret i fonden.
Falder renten, vil fonden derfor både købe nye obligationer med den lavere rente og lukrere på at indholde obligationer med en højere rente og deraf stigende kurs.
Omvendt, hvis renten stiger, vil fonden skulle ud og købe nye obligationer med højere renter, men indeholder jo stadig obligationer med den lavere rente og faldende kurs.
Det er derfor langt mere kompliceret at sige noget præcist om, hvad der sker med værdien af en obligationsfond, når renten ændrer sig. 🥴
Vi kan dog godt tillade os at have den sammen forsimplede forklaring for den korte bane:
- Stiger renten, falder værdien af fonden
- Falder renten, stiger værdien af fonden
Jeg synes bare, at det er vigtigt, at du har en forståelse for, at det ikke er hele sandheden.
På den lange bane ser billedet helt anderledes ud og er du investor, er det den lange bane, der gælder.
På den lange bane stiger det forventede afkast, fordi fonden over tid vil blive fyldt med obligationer, der giver en højere rente.
Hvis vi forestiller os en situation, hvor renterne er lave og vi tjener et ganske lille afkast på obligationerne, men så stiger renten, hvilket resulterer i et faldende afkast på den korte bane, men et øget afkast på den lange bane, vil det se nogenlunde sådan her ud:
Det er jo egentlig ikke så dårligt. 👏
Og husk på, hvad obligationernes rolle er.
Obligationernes rolle
Sidst, men ikke mindst, så husk på, at obligationernes rolle i din portefølje ikke er at levere de store vilde afkast, det har vi aktierne til.
Obligationernes rolle er at sænke risikoen og levere et mere stabilt afkast, så du kan afspejle din risikoprofil i din portefølje.
Den ændrer sig naturligvis over tid.
Der er verden til forskel på, om du er i starten af 20’erne og sparer op til pension eller du er +70 er skal leve af porteføljen.
Det skal afspejles i den måde, du investerer på, så din portefølje matcher din risikoprofil.
Har du brug for hjælp til at afdække din risikoprofil? Så få en gratis investeringsplan hos NORD.investments.
Reklame
💜 NORD.investments – Få en gratis investeringsplan
💰 Firi – Nordens største kryptobørs
📱 Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement
🤕 Find forsikring – Få en billig forsikring