Omkostningers effekt på porteføljen

Man skal ikke have brugt mange timer på at undersøge investering før end man hører om, hvor fantastisk renters renter er og vigtigheden af at holde omkostningerne i bund. Lad os se lidt nærmere på de aspekter.

TLDR: Omkostningerne har større effekt jo længere investeringshorisonten er. Renters renter ftw!

Link til frinansværktøjerne

 

Renters rente

Renters rente omtales ofte som det ottende vidunder, hvilket vist nok oprindeligt er udtalt af Albert Einstein. Når så klog en mand udtaler sig på den måde om et fænomen, så bør man spidse øre og prøve at forstå det.

Renter er noget der bliver lagt til det eksisterende og udtrykkes som en procent. Har vi et eller andet med en værdi på 100 som øges med 5% i renter om året, så er værdien næste år 105. Renten har altså gjort, at værdien er steget med 5. Herefter træder renters rente effekten i kraft, for året efter stiger værdien stadig med 5%, hvilket betyder at værdien nu er 110,25. Værdien er således ikke stedet med den samme totale værdi, men med samme procentsats. 5.25 i stedet for 5. For hvert år stiger værdien med 5%, men den totale værdi der tillægges øges. Dette er renters rente effekten.

Denne form for vækst kaldes også for eksponentiel vækst, bedst udtrykt i en graf:

Eksponentiel vækst kan også forståes som en sneboldeffekt. Jo større snebolden er, jo mere kan den vokse. Det der tydeligt fremgår af grafen er, at væksten ikke fremstår så voldsom i starten, men lige pludselig tager den meget fart. Det er blandt andet en af grundende til, at man som investor ofte rådes til at være tålmodig og investere med sigtet på den lange bane.

 

Omkostninger

Når man forholder sig til omkostninger, i finansiel sammenhæng såvel som andre, er det vigtigt at forstå dem ordenligt. Hvor store er omkostningerne og hvad skal de trækkes fra. Den bedste forklaring fås nok med et eksempel. Lad os antage, at det ovenstående eksempel var prisen på et investeringsbevis. Det koster 100, men har en omkostning på 1%. For mange lyder 1% ikke af meget. Det kunne tænkes, at det er fordi vi tænker, at hvis værdien stiger med 5, så skal den 1% tages af de 5 værdien er steget med. Det er bare ikke sådan det hænger sammen. De 1% skal trækkes fra de 5% som et helt tal, forståes således, at værdien går fra at stige med 5% til 4%, 5-1=4. Således stiger værdigen på vores investering ikke med 5%, men 4% og er totalt på 104 efter det første år. Med tanke på den eksponentielle kurve ovenover ses den store effekt af dette ikke på den korte bane, i starten af investeringens levetid, men på den lange bane.

 

5 forskellige omkostningsniveauer

I frinansværktøjerne har jeg opstillet en udregning baseret på fem omkostningsniveauer for fem forskellige porteføljer. Lad os se lidt nærmere på dette eksperiment.

Antagelser i eksperimentet

  • Startbeløb 100.000 DKK
  • Investeringen løber i 30 år
  • Værdien stiger med 7% hvert år

Porteføljerne

  • Portefølje 1, omkostning: 1.60%

Dette kunne eksempelvis være den meget populære danske investeringsforening Fundamental Invest Stock Pick

  • Portefølje 2, omkostning: 0.80%

Dette kunne eksempelvis være alt-i-en-løsningen June fra Danske Bank

  • Portefølje 3, omkostning: 0.60%

Dette kunne være Sparinvest Index Globale Aktier min. risiko, som er en af de investeringsforeninger jeg selv gør brug af

  • Portefølje 4, omkostning: 0.20%

Dette kunne være ETFen iShares Core MSCI World UCITS ETF fra Blackrock. 

  • Portefølje 5, omkostning: 0.04%

Dette kunne være ETFen Vanguard Total Stock Market ETF.

 


Få en mail hver gang jeg udgiver et nyt indlæg eller deler et fredagslink


 

Resultat af eksperimentet

Som vi kan se, har porteføljerne vidt forskellige omkostningsniveauer, men hvor stor en betydning har det, hvis vi tillader os at gå ud fra, at de genererer det samme afkast før omkostninger hvert år?

Efter 1 år

  • Portefølje 1: 105.400 DKK
  • Portefølje 2: 106.200 DKK
  • Portefølje 3: 106.400 DKK
  • Portefølje 4: 106.800 DKK
  • Portefølje 5: 106.960 DKK

Efter 10 år

  • Portefølje 1: 169.202 DKK
  • Portefølje 2: 182.493 DKK
  • Portefølje 3: 185.959 DKK
  • Portefølje 4: 193.069 DKK
  • Portefølje 5: 195.981 DKK

Efter 30 år

  • Portefølje 1: 484.416 DKK
  • Portefølje 2: 607.765 DKK
  • Portefølje 3: 643.056 DKK
  • Portefølje 4: 719.677 DKK
  • Portefølje 5: 752.735 DKK

Det eksperimentet med al tydelighed viser os er, at omkostningerne har en stor effekt på den lange bane. Snakker vi en pensionsopsparing, som jo typisk løber over ret mange år før den skal bruges, er der altså mange penge at hente, ved at have fokus på omkostningerne. Hvis dem der forvalter de dyrere porteføljer er i stand til at generere meget større afkast, er det selvfølgelig muligt, at de vil være mere værd. I så fald bør man stille sig selv spørgsmålet: Er jeg i stand til at finde en porteføljeforvalter, over en periode der måske, grundet længden, involverer flere forvaltere, der er de ekstra høje omkostninger værd?

Det er i hvert fald en nøje overvejelse værd. Det er derfor jeg gør brug af billige passive investeringsforeninger. Det er også grunden til, at jeg overvejer at skifte mine investeringsforeninger ud med endnu billigere ETFer. Jeg venter dog med at træffe en beslutning til jeg kender udfaldet af de nye regler for beskatning af ETFer fra start 2019.

 

4 thoughts on “Omkostningers effekt på porteføljen

  1. Omkostningerne har helt sikkert en kæmpe stor effekt på lang sigt. Derfor er det spændende at se, hvordan reglerne for EFT’er kommer til at udvikle sig indenfor den kommende årrække. Erhvervs- og iværksætteraftalen er da ihvertfald et skridt i den rigtige retning, så vi kan slippe med at tabe penge på omkostninger. Jeg håber da, at vi i fremtiden kan få mulighed for at investere i EFT’er på mere fordelagtige vilkår 🙂

    1. Hej Frederik,

      Ja, det viser med al tydelighed at omkostningerne spiller en stor rolle og da det er muligt at sænke omkostningerne yderligere med ETFer, ja så håber jeg naturligvis også, at beskatningen bliver mere gunstig.

      /Sune

        1. Hej Thomas,

          Jeg kan ikke røre min pension, så nej. Jeg har heller ikke skiftet investeringsforeninger ud med ETFer endnu, jeg venter og ser, hvad der sker med lovgivningen.

          /Sune

Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.