Investering i Bitcoin

Investering i Bitcoin er fremtiden. Digitale penge og pengesystem på én og samme tid. Skal Bitcoin være en del af dine investeringer?

Investering i Bitcoin er fremtiden. Digitale penge og pengesystem på én og samme tid. Skal Bitcoin være en del af dine investeringer?


Alternative investeringer

Når det gælder investering er Bitcoin en alternativ en af slagsen.

Alternative investeringer omfatter alt andet end den klassiske portefølje med aktier og obligationer.

Det betyder, at hvis din primære interesse i Bitcoin er investering, så bør det nok ikke være grundlaget for din investering.

Krymmel på toppen?

Måske.

Og nogle kan lide mere krymmel end andre.

Alternative investeringer er forbundet med en forhøjet risiko og når det gælder Bitcoin, er den risiko meget høj.

Men, hvad er Bitcoin?

Reklame

Styr på risikoen?

Dine investeringer skal passe til dig og din risikoprofil. Det sikrer du med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

😴 Nemt
🏃‍♂️ Hurtigt
🤑 Gratis

Få en gratis investeringsplan på 5 minutter.

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin er på én og samme tid både penge og et pengesystem. Bitcoin passer ikke rigtig ned i de kasser, vi kender i forvejen og blandt andet derfor, er det svært at svare helt enkelt på, hvad Bitcoin er, uden at gå voldsomt på kompromis.

Bitcoin er skabt af Satoshi Nakamoto, men, hvem der står bag det alias, er ukendt. Systemet så dagens lys i starten af 2009 og har siden bevæget sig utrætteligt én vej, mod mere udbredelse.

Et af de vigtigste aspekter er, at der aldrig vil blive flere end 21 millioner stk. Det betyder, at ingen politikere eller centralbanker kan skabe flere bitcoins og dermed mindske værdien.

Bitcoin og inflation er en vigtig del af investering i Bitcoin.

Der er derfor tale om et aktiv, som er deflationært over tid.

Bitcoin kan derfor ses som et interessant investeringsaktiv, da værdien i meget høj grad er et produkt af udbud og efterspørgsel.

Udbuddet er kendt, det kan du aflæse i billedet ovenover.

Stiger efterspørgsel, vil prisen stige.

Hvem ejer bitcoins?

Det er der mange forskellige, der efterhånden gør.

Da Bitcoin kan være pseudonym af natur, er det ikke alle aktører, der i sidste ende er et navn på.

River har dog fornyligt lavet en ret spændende oversigt.

Jeg synes, at det er ret interessant, at størstedelen er på private hænder, selvom ETFerne nok vil være med til at ændre på det over tid, da det er blevet væsentligt nemmere for virksomheder og store aktører på finansmarkedet at eje bitcoins.

Hvordan fungerer Bitcoin?

Du opbevarer dine bitcoins på en wallet.

En del af det, der får en wallet til at fungere, er nøgler, keys. Dem findes der to slags af, når det kommer til Bitcoin.

  • Private
  • Public

De er lidt at forstå som en afsender og en modtager for en wallet. For at sende bitcoins fra en wallet bruges en private key og for at modtage bitcoins bruges en public key.

Bitcoin som system fungerer igennem mining og blockchains. Når du sender bitcoins, vil minerne validere og processere transaktionen i Bitcoins blockchain. For det arbejde bliver de belønnet med nye bitcoins.

Hvordan virker Bitcoin? Vigtigt for en investering i Bitcoin.

Bitcoin som system afhænger derfor ikke af, at der er tillid mennesker imellem. Systemet kan opretholde sig selv og det, der er bedst for den enkelte, er også bedst for systemet.

Alle incitamenter er alignet.

Smukt.

Det faktum, at brugerne bliver belønnet for at gøre det, der også er det fælles bedste, er intet mindre end genialt. Når der så oven i købet er bestemt et maksimum af bitcoins, så vil udbud og efterspørgsel bestemme prisen. Jo flere der ønsker bitcoins, jo højere pris.

Så simpelt er det.

We can’t have a good money again before we take the thing out of the hands of government, that is, we can’t take it violently out of their hands. All we can do is by some sly roundabout way introduce something they can’t stop.

Friedrich Hayek

Hvorfor har jeg Bitcoins

Jeg har tre overordnede grunde til, at Bitcoin er en del af min portefølje.

  1. For det første er Bitcoin uden sammenligning den bedste form for penge på jorden.
  2. For det andet vil Bitcoin stige i pris, hvis centralbankerne og politikerne bliver ved med at prøve at løse verdens problemer ved at printe penge. Det tror jeg, at de bliver ved med.
  3. For det tredje ønsker jeg at have en enkelt potentiel sort svane i porteføljen. Noget, hvor risikoen er stor og potentialet ligeså.

Alle tre ting forudsætter, at der er en efterspørgsel på Bitcoin, hvis det skal have en positiv indvirkning på kursen.

Uden efterspørgsel, ingen raket-emoji 🚀

Firi – Nordens største kryptobørs

Firi er en kryptobørs, der gør det nemt at købe og sælge bitcoins eller kryptovalutaer.

Firi er Nordens største kryptobørs og det alene er med til at styrke troværdigheden.

Derudover er de registreret hos Finanstilsynet, hvilket er endnu et plus i den retning.

Reklame

Firi

Firi er Nordens største kryptobørs og registreret hos Finanstilsynet. Få en belønning på 50 kr., når du bruger mit link.

Investering i kryptovaluta indebærer høj risiko og du skal som minimum være fyldt 18 år for at oprette en konto hos Firi.

Jeg køber selv bitcoins igennem Firi.

Men du kan faktisk også investere indirekte i Bitcoin fra dit aktiedepot, aktiesparekonto eller sågar din pension.

Bitcoin ETFer

Bitcoin er et investeringsaktiv, der ligesom guld, sølv eller andre råvarer har fundet vej til aktiemarkedet på forskellig vis.

Det har i en del år været muligt at købe en ETN, Exchange Traded Note, med eksponering mod Bitcoin på den svenske børs.

De er senere blevet til ETPer, Exchange Traded Product, samme grundtanke.

Senere er kommet canadiske ETFer til, også nogle der handles på den tyske børs Xetra, hvor tyske ETPer også har set dagens lys.

For nyligt har 11 amerikanske ETFer der indeholder bitcoins også set dagens lys.

Du kan få det fulde overblik på https://bitcointreasuries.net.

Udfordringen ved disse forskellige muligheder er, at de alle sammen lagerbeskattes og da der er tale om udenlandske fonde også beskattes som kapitalindkomst, hvis de ikke findes på skats positivliste.

Ingen af dem findes på skats positivliste.

Så selvom de amerikanske ETFer slås om at være så billige som muligt, hvilket fra en investors synspunkt er fedt, så er det ikke så optimalt, når det gælder investering for private frie midler.

Har du renteudgifter, eksempelvis til et realkreditlån, kan det måske godt give mening alligevel, da du delvist kan trække den negative kapitalindkomst fra.

Aktiesparekonto

Du kan ikke investere i nogle af disse ETFer, ETNer eller ETPer på en aktiesparekonto, da det her er et krav, at investeringerne anses som aktiebaserede og handles på en børs.

Det betyder, at der enten skal være tale om børsnoterede enkeltaktier, børsnoterede og aktiebaserede danske investeringsforeninger eller fonde på skats positivliste.

Pension

Der er også et par forhindringer for at investere i de her muligheder på et pensionsdepot. Det problem løb jeg selv ind i, da jeg ville investere i en Bitcoin ETN på min aldersopsparing.

Det måtte jeg ikke.

Nordnet tillader ikke investering i kryptovaluta på et pensionsdepot.

Det synes de åbenbart, at de skal blande sig i.

De her ETFer, ETNer og ETPer er er sjældent UCITS godkendte, hvilket betyder, at du ikke kan investere i dem på et pensionsdepot hos Nordnet.

Jeg har svært ved at finde ud af, om det er en generel regel eller blot en Nordnet har.

Men, hvad gør vi så?

MicroStrategy

Alternativt kan du investere i en aktie, der er blevet synonym med Bitcoin.

MicroStrategy.

MicroStrategy har de senere år købt så mange bitcoins, at kursen på aktien nu mere eller mindre følger udviklingen i prisen på Bitcoin.

MicroStrategy er blevet en stedfortræder for Bitcoin på børsen.

Personligt har jeg aktier i MicroStrategy på mit aktiedepot, min aktiesparekonto og min aldersopsparing.

Så jeg har en investering i Bitcoin alle de steder, jeg kan komme til det med en aktie.

Og husk så på, at du ikke kan time markedet.

Heller ikke når det gælder Bitcoin.

Bitcoinhodler viser hvorfor en investering i Bitcoin er en god idé

Bitcoinhodler.io

Stack sats and stay humble.

Har du en investering i Bitcoin?

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune


Reklame

Reklame: krypto365 – læs mere om Bitcoin her