Post-it challenge

Post-it challenge Frinans

Jeg har hørt noget om, at det er populært med challenges på youtube, så nu prøver jeg også en challenge i frinansregi.

TLDR: Enhver god strategi bør være så simpel, at den kan beskrives på en post-it… så kan min det?

Edit: Jeg har sidenhen fundet frem til billedet, bloggen og manden bag The Index Card-9 Rules of Personal Finance

Reklame

Styr på risikoen?

Dine investeringer skal passe til dig og din risikoprofil. Det gør du nemt med en gratis investeringsplan på 5 minutter fra Norm Invest.

✓ Nemt
✓ Hurtigt
✓ Gratis

Challenge

Fordi det er sjovt at udfordre sig selv

Jeg så engang en post et eller andet sted på nettet, sikkert Reddit, om en underviser, der havde en strategi i forhold til personlig økonomi, der kunne forklares på et index card, ca. 10 linjer. Det må have gjort et indtryk på mig, for jeg har med jævne mellemrum tænkt på den post og det tilhørende billede. Jeg elsker simplicitet, hvilket kommer til udtryk på mange måder. Jeg ejer ikke ret mange ting og ønsker ikke at eje ret meget. Noget af det jeg er dygtigst til i forhold til mit arbejde, er at simplificere komplicerede problemstillinger. På bloggen her gælder det også, at jeg ønsker, at nogle af de ting jeg kaster mig over for håbentlig bliver nemmere for jer læsere at forstå. Jeg er derfor også vil med emner/strategier osv. der kan forklares så enkelt som muligt. Derfor ligger det lige til højrebenet, at jeg selvfølgelig skal kunne forklare min investeringsstrategi på så lidt plads som muligt. Hvad med på en post-it… det er da ret begrænset plads at boltre sig på.

Challenge: Beskriv din investeringsstrategi på en post-it

Challenge accepted

Min strategi beskrevet på en post-it

Til at starte med lavede jeg en post-it, kun med aktier og obligationer, men der var plads til mere, så jeg tilføjede også bitcoins og andre investeringer. Nu betragter jeg jo ikke bitcoins som en investering, men de er kommet med her alligevel. Der kunne også have stået noget med dollar-cost-averaging eller time in the market beats timing the market, men så er der også plads til en version 2.0 på et tidspunkt.

Skulle der være nogen der synes, at jeg skriver utydeligt, må jeg hellere lige skrive i en mere neutral font, hvad der står.

Investeringsstrategi

  • 80% aktier og 20% obligationer
  • Stor diversifikation
  • Fokus på lave omkostninger
  • Halvårlig rebalancering
  • Skatteoptimér, hvis muligt
  • Brug kun passive foreninger og ETFer
  • Hodl bitcoins
  • Tilføj crowdlending, guld&sølv samt ejendom

Jeg kunne godt beskrive delene mere i dybden, men det vil jeg holde mig fra i dette indlæg. Der er et eller andet passende over, at et indlæg om en challenge der går på begrænsing, i sig selv er kort og simpelt.

Kan du beskrive din investeringsstrategi på en post-it?

Edit: Andet forsøg brugt til et investeringsarrangement:


Reklame

Reklame: Indlægget er skrevet med støtte fra: Kassekreditten.dk

5 kommentarer til “Post-it challenge”

  1. Tina maagaard

    Strategi :
    Investere i attraktive faste ejendomme
    Spar op til pension så tidligt og så meget som muligt, gerne livrente
    Skaffe løbende passive indkomster via udlejning, udlån, pension m.m.
    Investere bredt i aktier (som supplement til pensionsordning).
    Bruge deleøkonomi (biler, huse udlejes, når de er ledige)
    Stram budgetstyring med plads til kvalitet (lidt men godt).
    Mulighed for at tjene penge som digital nomade (og rejse rundt i verden).
    Tina, 57 år

    1. Jane Maigaard

      Det er en meget inspirerede strategi. Hvor langt er du med de forskellige investeringer?

  2. Super interessant challenge, og jeg tror helt klart at der er noget om det.

    Hvis man ikke kan beskrive sine strategier eller ideer kortfattet helt generelt, så er det ikke en god ting. Jeg tror jeg vil prøve at kaste mig ud i noget lignede!

    1. Hej,

      Tak for de pæne ord! Du må hjertens gerne lige kommentere her med, hvad du får skrevet på den. Jeg synes det er rigtig spændende at høre, hvordan andres strategi er.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.