Hvis du har kigget efter en måde at investere dine penge hos din bank, er du sikkert stødt på muligheden for puljeinvestering.

Puljeinvestering

Hvis du har kigget efter en måde at investere dine penge hos din bank, er du sikkert stødt på muligheden for puljeinvestering.

Findes også på YouTube.

Men, hvad er puljeinvestering?

Hvad er en puljeinvestering?

En puljeinvestering er en måde at investere på, du kan gøre brug af i din bank eller i din pensionsordning.

I udgangspunktet er det meget enkelt, mange investorer går sammen om at investere pengene. De puljer dem sammen.

Måske du i din bank i stedet er stødt på begrebet puljeordning eller blot puljer. Der er ikke forskel, det er bare forskellige ord for det samme.

Der er lidt forskel på, hvordan det teknisk gøres i forhold til om du ejer specifikke ejerandele af puljen eller blot har pengene investeret og din konto bliver tilskrevet et afkast.

Med puljeinvestering er der oftest tale om aktiv investering med høje omkostninger.

Men, hvorfor findes puljeinvestering?

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Hvorfor findes puljeinvestering?

Ofte bliver puljeinvestering markedsført som en nem måde at investere på, hvor du opnår en god risikospredning, da puljen investerer i både aktier og obligationer.

Det gør livet nemt for dig som kunde.

Grundlæggende findes der to måder at investere på:

  • Gør-det-selv
  • Andre gør-det-for-dig

Puljeinvestering er en løsning, hvor banken eller pensionsselskabet gør-det-for-dig.

Derudover kan der være noget tryghed i, at du investerer sammen med andre og at banken står for det.

Så hvorfor skal du vælge puljeinvestering?

Hvorfor skal du vælge puljeinvestering?

Det skal du ikke.

Jeg har endnu til gode at se en puljeinvestering, der giver mening.

Det er helt åbenlyst et produkt, der er skabt til at udnytte dem, der ikke ved noget om investering.

Der er tale om aktiv investering, hvilket er dyrt og spild af penge.

Dyrt fordi det koster at have folk ansat til at lede efter de “rigtige” aktier og spild, fordi det ikke virker.

De ekstra omkostninger tages fra dit potentielle afkast, så din investering vokser ikke på samme måde, som den ellers kunne have gjort.

Men banken eller pensionsselskabet tager sig godt betalt og tjener gode penge på din uvidenhed.

Det er potentielt mange penge, du går glip af.

Puha, hvad skal du så gøre i stedet?

Hvad skal du gøre i stedet?

Som sagt findes der grundlæggende to måder at investere på:

  • Gør-det-selv
  • Andre gør-det-for-dig

Enten skal du lære at gøre-det-selv, hvilket kan virke uoverskueligt, men det er væsentligt nemmere, end du tror.

Gå til simpel investering og find ud af, hvordan du gør.

Basalt set handler det om at vælge nogle billige indeksfonde, der passer til din risikoprofil.

Den anden mulighed er at få andre til at gøre-det-for-dig, men uden, at de tager alt for mange af dine penge for at gøre det.

Her er der de senere år kommet en del forskellige investeringsrobotter til, som gør meget af det samme som puljeinvestering, men meget billigere.

De hjælper dig med at forstå din risikoprofil og på baggrund deraf sammensætter de en investering bestående af både aktier og obligationer, der passer til dig.

Tag et kig på Norm Invest, eller klik på linket herunder.

Reklame

Få en mail når jeg udgiver nyt 👇

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.