Renæssancemanden insourcer

Jacob fra ERE skriver om renæssancemanden og Mr. Money Mustache kalder det insourcing. Lad os se på, hvad de begreber dækker over og hvorfor det er interessant i forhold til finansiel frihed.

Outsourcing og insourcing

Man kan betale sig fra det meste i denne verden og dette kan vi kalde for outsourcing. I stedet for at gøre rent selv, kan jeg betale en anden for at gøre det. I et sådan tilfælde, har jeg outsourcet opgaven at gøre rent. På samme måde, er det også muligt at insource opgaver. Hvis vi nu antager, at jeg får hjælp til rengøringen, så kan jeg insource den opgave ved at gøre det selv. Og hvorfor er det nu interessent i forhold til privatøkonomien, hvad enten det gælder finansial frihed eller andet, kunne man så spørge. Det er det fordi, at der er mange penge eller tid at spare alt afhængigt af, hvad man værdsætter mest.

Renaissance Man ideal

Jacob Lund Fisker, hvis navnet ikke ringer en klokke så skynd dig herhen, har et afsnit i sin bog omhandlende polymath eller i mere almindelige termer, renæssancemanden. Kort fortalt, at man kan mest muligt selv. Ikke kun fordi der er penge at spare, men fordi der er en stor tilfredsstillelse i at kunne klare tingene selv. Det er egentlig et opgør med tanken om specialiseret viden. Det skal forstås på den måde, at det at være en ekspert kræver enorm meget viden indenfor et lille felt. Renæssancemanden derimod tilstræber at have mindre viden om mange flere ting, en generalist kunne vi også kalde det. Det gør, at man ganske enkelt er i stand til flere ting. Dette er et ideal jeg egentlig altid har fulgt uden at være helt klar over, at det fandtes som ideal. Jeg er tværfagligt uddannet, har en nogenlunde viden om mange ting og interesserer mig generelt ikke for at mestre noget som helst, men i højere grad at kunne noget af det hele.


Reklame

Reklame

Reklame


Betydning for frinanserne

For mig bliver disse begreber mere en livsfilosofi og brugbare på sigt, end de er super relevante og højaktuelle der, hvor jeg er i mit liv i dag. Jeg ejer ikke et hus, en lejlighed eller en bil, så reparationer i forbindelse hermed, er ikke noget jeg behøver at tænke på. Jeg ejer dog eksempelvis en computer og den er jeg i langt de fleste tilfælde i stand til at passe og reparere selv. Dette er insourcing. Går min computer i stykker laver jeg den selv, på nær dengang hvor jeg skulle bede min bedre halvdels bror om hjælp da han havde loddeudstyr, men det var en lidt speciel situation. Generelt er jeg mest opmærksom på ikke at outsource ting på dette tidspunkt i mit liv. Det kan hurtigt komme til at handle om de store ting, når jeg beskriver insourcing og outsourcing, men faktisk kan vi hive det ned på et langt mere praktisk og dagligdagsatgigt trin. Jeg køber eksempelvis sjældent mad udefra. At bestille en pizza er en form for outsourcing af den opgave det er at lave mad. Det betyder ikke, at jeg aldrig gør det, så ekstrem er jeg dog ikke. (her er Jacob et meget bedre eksempel. Vel nok derfor navnet på bloggen indeholder ordet ‘extreme’) Der er ikke frokostordning på arbejdet og kantinen er relativt dyr synes jeg, så jeg har madpakke med. Det er også en form for insourcing.

Generelt er der mange penge at spare på, at ville og kunne selv. Jeg fortsætter ufortrødent med at lære at kunne mere og mere selv. Ikke kun for at spare penge, men også fordi jeg finder en stor tilfredsstillelse i at kunne tingene selv, at kunne klare mig selv. Gør-det selv-manden, kunne vi også kalde det her ideal. Jeg ville også gerne dyrke min mad selv, jeg har faktisk ejet en kolonihave på et tidspunkt, men det er lidt svært når man bor i lejlighed inde midt i byen. Det betyder, at for nu køber vi det mad vi har brug for, men på sigt ville jeg meget gerne kunne sørge for en stor del af dette selv.

i det hele taget vil jeg gerne kunne mest muligt selv.


2 thoughts on “Renæssancemanden insourcer

  1. Haha, jeg har også “outsourcet” rengøringen, og det er LUKSUS!
    Nyder det hver gang jeg kommer hjem.

    1. Haha 🙂 jeg kunne godt forestille mig, at det er en dejlig følelse! Jeg må overveje om der kan blive plads i budgettet på sigt 🙂

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.