Sådan bruger du månedsopsparingen på Nordnet

I dag skal det handle om et rigtig godt værktøj på platformen Nordnet, månedsopsparingen.

TLDR: Månedsopsparingen er en nem måde at investere disciplineret på

Orker du ikke at læse, er der en videogennemgang til slut i indlægget

Alle affiliate links er markeret med *



Månedsopsparingen

På Nordnet er det muligt at opsætte investering på månedlig basis igennem værktøjet månedsopsparing. Den tilgås igennem menupunktet “Fonde” –> “Månedsopsparing på børsen”:



Hvad er månedsopsparingen?

Månedsopsparingen er en metode til at opsætte automatisk investering hver måned. Inde på månedsopsparingen findes en liste over investeringsforeninger og ETFer du som investor kan vælge imellem. 

Vær opmærksom på, at det ikke er alle foreninger, der findes på denne liste. Eksempelvis er der ingen passiv forening, der investerer i obligationer. Listen er et udtryk for et samarbejde Nordnet og udbyderne imellem.

Hvordan bruger du månedsopsparingen?

Der er ikke ret meget, du som investor skal forholde dig til ved brug af selve månedsopsparingen, du skal:

  1. Angive et ønsket beløb til investering hver måned
  2. Vælge op til 4 fonde/foreninger
  3. Godkende og acceptere vilkårene

Derudover er det en rigtig god ide at opsætte en løbende overførsel fra en konto, således, at du ikke skal huske at overføre penge hver måned. På denne måde hjælpes du til, at være en disciplineret investor.

Nordnet har en modelportefølje, som du kan vælge at gøre brug af. Den kan jeg dog ikke på nogen måde anbefale, da den indeholder to aktive foreninger.

Læs eventuelt min indlægsserie Investering for begyndere, hvis du har brug for mere grundlæggende viden om investering. Du kan selvfølgelig også købe min bog Simpel investering: 

Du kan se modelporteføljen og de tre ting du skal forholde dig til her:



Ud over at vælge, hvilke fonde eller foreninger du ønsker at investere i, skal du også vægte dem. Du skal angive, hvor mange procent af det månedlige investeringsbeløb, der skal bruges til at købe beviser i den enkelte forening eller fond. 

Derudover er der lidt ekstra informationer, så som omkostninger ved den enkelte fond og adgang til et faktaark blandt andre ting.

Skulle du en måned ikke have lyst til at investere, lader du blot være med at overføre penge til din konto hos Nordnet. Månedsopsparingen kan ikke investere, hvis der ikke er penge at investere for.

Har du brug for at finde ud af, hvilken risiko du er komfortabel med, andelen af aktier i din investeringsportefølje, så prøv investeringsplanen fra NORD.investments: 

Hvorfor skal du bruge månedsopsparingen?

Der kan være en række fordele ved at bruge månedsopsparingen til investering. Eksempelvis:

  • Ingen kurtage
  • Disciplineret investering hver måned
  • Færre fristelser til at impulskøbe

Hvis du, ligesom jeg, er interesseret i, at investering skal være simpelt, så er månedsopsparingen bestemt værd at overveje.

Selvfølgelig er der også noget at spare i forhold til kurtagen og specielt, hvis du ikke køber for så store beløb. Minimumsbeløbet er 500 kr. og skulle man investere fast hver måned for 500 kr., så vil en kurtage på 29 kr. pr. handel hurtigt æde en betydelig del af investeringen. Er du studerende, har du kun et mindre beløb at investere for eller ønsker du bare at snuse lidt til investering, så er der meget at hente ved at spare kurtagen væk. 



Min månedsopsparing

Jeg prøver jo helst at spille med så åbne kort som muligt, så her er min månedsopsparing: 



Jeg har sat beløbet til 5000 kr., men jeg ændrer det regelmæssigt, fordi jeg overfører 5000 i starten af måneden, som er et form for minimum af investering fra min side og så overfører jeg ofte også penge i slutningen af måneden. Det er ikke unormalt, at jeg investerer for 10.000 kr. af gangen. Jeg justerer derfor beløbet, i forhold til, hvor meget jeg ønsker at investere for i starten af måneden. 

Jeg gør brug af to passive foreninger til aktier:

Jeg gør brug af en forening til globale aktier i udviklede lande og en forening til fremvoksende markeder, emerging markets. Forholdet de to imellem fremgår også af billedet, 80% i globale aktier og 20% i emerging markets. 

Der er, som nævnt, desværre ingen mulighed for investering i en passiv forening til obligationer, så dem må jeg købe ved siden af. Her sparer jeg typisk op i 3 måneder og køber en portion i:

Har man eksempelvis 5000 kr. at investere for om måneden og ønsker man en fordeling aktier og obligationer imellem i lejet 80/20, så kan man jo overføre 5000 kr. om måneden, sætte beløbet på månedsopsparingen til 4000 kr. og så stille og roligt spare op for de resterende 1000 kr. om måneden, indtil der er en passende portion at købe obligationer for. Det er i hvert fald en simpel måde at være disciplineret omkring en balanceret investeringsportefølje.


Videogennemgang


Gør du brug af månedsopsparingen og hvad er dine erfaringer med værktøjet?

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune


Indlægget er sponseret af https://koldekontanter.dk

5 thoughts on “Sådan bruger du månedsopsparingen på Nordnet

  1. I forhold til index fonde for obligationer så findes der Nykredit Invest Lange obligationer (NYILO). Den har en omkostning på 0,59 %.

  2. Hej Sune. Jeg syntes det har været interessant at følge dine investeringer. Jeg arbejder som freelancer med en virksomhedsordning. Jeg vil gerne til at investere i ETF’er eller passive index fonde. Kravet er dog at de skal være akkumulerende for at måtte det. Har du konog gode råd til valg af fonde? Ole

    1. Hej Ole,

      Mange tak!

      Det er et rigtig godt spørgsmål, men vi bevæger os på grænsen af, hvad jeg må og ikke må her. Jeg må nemlig ikke give individuel investeringsrådgivning, da jeg ikke er finansiel rådgiver. Men jeg kan da godt komme med et par eksempler.
      I forhold til foreninger, kan du som regel se efter “akk” i navnet. Der findes eks. en akk udgave af den globale forening jeg bruger: https://www.sparinvestindex.dk/afdelinger/alle%20afdelinger/index%20globale%20aktier%20min%20risiko%20akk%20kl.aspx
      I forhold til ETFer, er der flere fra iShares der ikke betaler udbytte. Se eksempelvis de to ETFer med aktier, jeg henviser til i dette indlæg: ETFer i månedsopsparingen

      Jeg håber du kunne bruge det til lidt inspiration.

      /Sune

Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.