Sparindex globale aktier

Sparindex globale aktier er en billig dansk global indeksfond. Den følger (næsten) verdensindekset og indeholder mere end 1.800 aktier.

Sparindex globale aktier er en billig dansk global indeksfond. Den følger (næsten) verdensindekset og indeholder mere end 1.800 aktier.


Disclaimer: Jeg har selv investeret en stor del af mine penge investeret i denne fond.

Jeg opfatter Sparindex globale aktier som den ultimative danske indeksfond til aktier og derfor er den en naturlig del af en simpel investering for mange.

Bliv klogere på hvorfor, i dette indlæg.

En global indeksfond

Sparindex globale aktier er en dansk udbyttebetalende global indeksfond.

Det med udbyttet går vi i dybden med om lidt, men fordi fonden er en dansk udbyttebetalende fond, har det indflydelse på beskatningen.

Det ser vi også på senere.

At der er tale om en indeksfond, betyder, at fonden er passiv og “blot” følger et indeks. Der er således ingen smart-i-en-fart aktieanalytikere, der prøver at slå markedet ved at udvælge aktier.

Hvilket i øvrigt heller ikke kan lade sig gøre.

Fonden fulgte tidligere MSCI ACWI, men Sparindex har desværre valgt at skifte indeks.

Reklame

Styr på risikoen?

Med en gratis investeringsplan fra Norm Invest sikrer du, at dine investeringer passer til dig og din risikoprofil.

✓ Nemt
✓ Hurtigt
✓ Gratis

Indekset

Sparindex globale aktier følger et globalt indeks minus en eksklusionsliste fra moderselskabet Sparinvest.

Indekset hedder Morningstar Global All Cap Target Market Exposure Screened Select,

Det er et indeks, der består af både developed markets, emerging markets og small cap aktier.

Det er derfor hele verdens aktiemarked i én fond.

Næsten.

Aktiemarkedet består af 11 sektorer og den ene af dem, energisektoren er heftigt undervægtet i det indeks, som Sparindex globale aktier følger.

Det er på grund af den føromtalte eksklusionsliste.

Det kan du blive klogere i indlægget Sparindex globale aktier skifter benchmark.

Men dette til trods er der stadig tale om en global aktiefond, der spreder din investering mest muligt.

Der er ingen andre danske investeringsforeninger, der følger så bredt et indeks.

En nærliggende konkurrent er Danske invest global indeks, som er lidt billigere, men kun følger developed markets.

Vil du gerne investere i fonden, så søg på dens tickerkode.

SPVIGAKL

Den nemmeste måde at finde fonden i din bank, hos Saxo Bank eller Nordnet er ved at søge på dens tickerkode:

  • SPVIGAKL

En tickerkode er en slags nummerplade for aktier, fonde og andre værdipapirer så de er nemmere at finde, da navnene nogle gange kan være ret tekniske eller minde meget om hinanden.

Udbytte

Sparindex globale aktier er en udbyttebetalende fond. Det betyder, at den en gang om året udbetaler et udbytte, hvis den skal.

Skal?

Fordi der er tale om en indeksfond, kan investeringsforeningen bag fonden ikke bare udbetale det udbytte, de har lyst til.

Udbyttet er bestemt af, hvad aktierne i fonden udbetaler samt, hvor stor udskiftningen i fonden er.

Var det anderledes, ville fonden ikke følge indekset og så går hele pointen med en indeksfond lidt i vasken.

De seneste par år er udbyttet blevet udbetalt i februar måned.

Udbytte 2024

Jeg har skrevet et seperat indlæg om Sparindex’ udbytte i 2024, hvis du dykke mere ned i, hvad du kan forvente at få i år.

Udbyttehistorik

Historisk har udbyttet for fonden set sådan ud:

  • 2019: 0 kr.
  • 2020: 10,2 kr.
  • 2021: 3,4 kr.
  • 2022: 3,6 kr.
  • 2023: 3,2 kr.
  • 2024: 2,5 kr.

Ovennævnte er det år, pengene er blevet udbetalt. Udbyttet for 2023 udbetales året efter i 2024 osv.

Afkast

Sparindex globale aktier er jo en indeksfond, så dens fornemste opgave er at give det afkast, indekset giver.

Fonden har ikke så mange år på bagen, men du kan se afkastet her:

  • 2017: 1,58 pct.
  • 2018: -5,87 pct.
  • 2019: 29,91 pct.
  • 2020: 7,25 pct.
  • 2021: 25,93 pct.
  • 2022: -13,14 pct.
  • 2023: 17,60 pct.

Husk på, at det er ekstremt usandsynligt, at du ved at udvælge aktier selv, kan slå indekset.

Lige så usandsynligt er det, at du kan time markedet.

Hvis du sidder tilbage med en tro på, at du kan styre uden om årene med et negativt afkast enten ved at udvælge aktier selv eller købe dig ind og ud af markedet, så tro om igen.

Det er i bedste fald naivt.

Husk også på, at historisk afkast ingen garanti er for fremtidigt afkast.

Beholdning

Ved udgangen 2023 bestod Sparindex globale aktier af 1815 forskellige aktier ifølge infoarket.

Det betyder, at du bliver aktionær i 1815 forskellige virksomheder på én gang ved at investere i fonden.

Det er en nem måde at sprede dine investeringer på.

Jeg vil endda gå så langt som at sige, at du ikke behøver flere fonde til dine aktieinvesteringer. Du investerer i hele verden med Sparindex globale aktier og da den indeholder så mange forskellige virksomheder, er den nok i sig selv.

Kort og godt, du spreder dine investeringer meget med denne fond.

Vi går videre og kigger på omkostningerne.

Omkostninger

Noget af det vigtigste, når det gælder investering, er omkostningerne. Dit mål som investor er at have en portefølje, der er bred og billig.

Tidligere brugte vi begrebet ÅOP i Danmark til både at beskrive de årlige omkostninger ved et lån, men også omkostningerne i forbindelse med investering.

Det er vi dog gået væk fra i starten af 2023, hvor PRIIP, Packaged Retail Investment and Insurance-based Products, er trådt i stedet.

Finanstilsynet har i samarbejde med Finans Danmark og Dansk Aktionærforening udarbejdet en forbrugerorienteret guide.

Summa summarum, omkostningerne består af fire ting nu og for Sparindex globale aktier er de:

  • Handelsomkostninger 0,01 %
  • Adm. omk. 0,50 %
  • Emissionstillæg 0,15 %
  • Indløsningsfradrag 0,12 %

Det er i den lave ende for fonde og ret standard for indeksfonde i Danmark.

De lave omkostninger sikrer, at du ender med mere af afkastet i sidste ende.

Vi går videre til det med skatten.

Beskatning

Hvordan Sparindex globale aktier beskattes er afhængigt af, hvilket depot du køber fonden til.

Er der tale om frie midler, beskattes fondes som aktieindkomst og efter realisationsprincippet. Det betyder 27% af eventuelt udbytte og gevinst ved salg op til 61.000 kr. og 42% på alt derover. Satserne er for 2024, de ændres typisk hvert år.

Er du gift, er satserne det dobbelte for jer tilsammen som par.

Køber du fonden til din aktiesparekonto beskattes den ligesom alt andet på aktiesparekontoen med 17% om året efter lagerprincippet.

Investerer du i fonden på din pension beskattes fonden som PAL-skat, ligesom alt andet på en pension, med 15,3% om året efter lagerprincippet.

Lad os kigge lidt på risikoen.

Risiko

Da Sparindex globale aktier er en fond, der kun indeholder aktier, befinder den sig i den høje ende af risikoskalaen.

Sådan vil det altid være, når der er tale om 100% aktier uanset, hvor diversificeret fonden er.

For nogle passer det fint med så høj en risiko, men andre af os har brug for at sænke den samlede risiko i vores investeringer lidt, så det stemmer overens med vores risikoprofil.

Her kan fonden passende parres med Sparindex stabile obligationer, hvilket jeg selv gør.

Den bæredygtige version

Hvis bæredygtig investering er vigtigt for dig, findes der faktisk en udgave af fonden, der har fokus på dette.

Den hedder Sparindex Bæredygtige Global og dens tickerkode er SPVIBGKL.

Den er ligeledes tilgængelig på Nordnets månedsopsparing, så det er ikke mere besværligt at skulle vælge det bæredygtige element til, hvis du er interesseret i det.

Apropos månedsopsparingen.

Nordnets månedsopsparing

Du kan investere i Sparindex globale aktier igennem Nordnets månedsopsparing, hvilket er smart af flere grunde.

Du sparer kurtagen på køb og sænker derfor dine omkostninger. Lavere omkostninger er lig med højere afkast.

Du investerer automatisk hver måned og sætter på denne måde dine investeringer i system.

Du kan komme i gang for helt ned til 500 kr. uden, at dine hårdt tjente penge bliver spist op af transaktionsomkostninger.

Er du lidt nervøs for at komme i gang eller vil du gerne sænke din risiko, kan du også bruge månedsopsparingen til dollar cost average.

Hvad gør du Sune?

Langt de fleste af mine penge er investeret i Sparindex globale aktier. Jeg køber ind hver måned med Nordnets månedsopsparing.

Så ja, jeg synes klart, at det er den bedste globale aktiefond, der findes på markedet i Danmark.

Den er bred og billig, hvilket betyder, at jeg ikke behøver at investere i andre fonde, når det gælder aktier.

Det kan jeg godt lide, da det er simpel investering.

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune


Reklame

✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ YouGov – Tjen penge på at udfylde undersøgelser
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs

88 kommentarer til “Sparindex globale aktier”

  1. Hej Sune. Så vidt jeg kan se, er fonden ikke tilgængelig i Nordnets månedsopsparing. Dermed er der en ekstra gebyromkostning ift. at benytte andre fonde fra Sparindex. Mener du, at fordelene ved denne fond overskygger de ekstra omkostninger? Vh Johan

    1. Hej Johan,

      Super godt spørgsmål. Jeg kommer ikke til at kunne give dig et klart svar, for det synes jeg ikke, at der er. Det kommer meget an på, hvor meget man investerer og hvad man synes er simplest, hvis det er et vigtigt parameter for en. Og det er det jo tydeligvis for mig 🙂

      Investerer man for 500 kr. om måneden og det koster 29 kr. i kurtage pr. køb så ender man med for året, at have investeret for 6.000 kr. og have betalt 348 kr. i kurtage. Det svarer til, at kurtagen er på 5.8%. Det tænker jeg er i den pebrede ende.

      Investerer man for 5.000 kr. om måneden og det koster 29 kr. i kurtage pr. køb så ender man med for året, at have investeret for 60.000 kr. og have betalt 348 kr. i kurtage. Det svarer til, at kurtagen er på 0.58%. Det er en helt anden snak.

      Så svaret er, at det kommer an på, hvor meget man investerer og hvor meget man er villig til at betale i omkostninger. Jeg betaler gerne lidt i kurtage til gengæld for at have den simplest mulige portefølje. Om det er et god trade-off for andre, det skal de selv afgøre 🙂

      /Sune

      1. I forlængelse af hvad Sune siger, vil jeg blot nævne at Saxo Investor ikke har nogen minimumskurtage – så om du investerer for 1000 kr. eller 10.000 kr. ad gangen, er for så vidt ligegyldigt, da du uanset hvad “kun” betaler 0,1% i kurtage. Det er selvfølgelig stadig dyrere end en fond der handles gennem Nordnets månedsopsparing (der jo som bekendt er kurtagefri), men vil man have en fond som ikke kan købes gennem månedsopsparingen (som fx den indlægget her omhandler), kan der altså spares en del ved at bruge Saxo fremfor Nordnet (i dette konkrete tilfælde – jeg bruger selv begge platforme, da de har forskellige fordele og ulemper).

      2. Hej,

        Jeg er meget ny – og vil igang med at lave en månedsopsparing. 2.000 månedligt.
        Jeg forstår ikke Johan’s spørgmål. Jeg synes netop jeg godt kan vælge “Sparindex Globale Aktier KL” inde ved Nordnet. Der står der jeg skal betale 0.50% årligt i omkostninger – og så kurtage den dag jeg sælger (0,1 % eller 29 kr.) – er det korrekt forstået?
        Hele pointen er vel at jeg ikke skal betale kurtage når jeg køber – for det er dyrt når det ‘kun’ er 2.000 pr gang. Men det gælder måske ikke for denne fond?
        Tak
        C

        1. Hej Christopher,

          “Jeg er meget ny – og vil igang med at lave en månedsopsparing. 2.000 månedligt.”

          Det lyder meget fornuftigt 🙂

          “Jeg forstår ikke Johan’s spørgmål. Jeg synes netop jeg godt kan vælge “Sparindex Globale Aktier KL” inde ved Nordnet. Der står der jeg skal betale 0.50% årligt i omkostninger – og så kurtage den dag jeg sælger (0,1 % eller 29 kr.) – er det korrekt forstået?”

          Ja, det er korrekt forstået. Det omkostningstal er dog ikke det bedste at se på, da ikke alt er talt med. Hvis du vil kende omkostningerne for en fond, så skal du kigge efter ÅOP. Den er lige sat ned for den fond, men jeg mener den lyder på 0.55% nu.

          “Hele pointen er vel at jeg ikke skal betale kurtage når jeg køber – for det er dyrt når det ‘kun’ er 2.000 pr gang. Men det gælder måske ikke for denne fond?”

          Der er ikke forskel på fondene i månedsopsparingen i forhold til det, du nævner.

          Så for lige at gøre det helt kort. Køber du Sparindex Globale Aktier igennem månedsopsparingen, sparer du kurtagen ved køb og skal først betale kurtage, når du sælger.

          /Sune

  2. Hvis man bruger Nordnets månedsopsparing, så kunne man evt købe Sparindex Globale Aktier Min Risk løbende, og så sælge dem efter udbyttet er blevet udbetalt, og for pengene (incl udbytte) købe Sparindex Globale Aktier. Så betaler man kun 2*29 kr om året. Denne ide vil kun have mening, hvis man køber for et mindre beløb hver måned.

  3. Er det pga spredningen, skat eller valutaomk. at du ikke bruger dens ishares msci world (EUNL) eller tilsvarende ETF.

    1. Hej,

      Det er mest pga. skatten. Jeg er ikke interesseret i at betale lagerskat. Men jeg overvejer naturligvis løbende, om jeg i stedet skulle gøre brug af ETFer.

      /Sune

  4. Hej Sune. Tak for endnu et godt indlæg, skrevet så en novice-investor som jeg forstår det. Jeg er pt. investeret i “sparindex globale aktier min. risiko kl” og “sparindex emerging markets kl”. Ligesom du har gjort, er jeg interesseret i at skifte de to ud med “sparindex globale aktier kl”. Jeg er – grundet coronaen – ikke i plus med de to fonde samlet set. Er det bare at sælge alt i de gamle fonde og så investere i “globale aktier” straks efter? Eller er der noget, man skal være opmærksom på i forbindelse med denne manøvre? Er det f.eks. bedre at gøre det af flere gange (det mener jeg, du gjorde)?

    1. Hej Martin,

      Om det er bedre er svært at sige. Jeg gjorde det, fordi det ikke ville koste mere i kurtage at sprede købene ud, men i det store hele tror jeg ikke nødvendigvis, at det er en fordel. Hvis du ønsker at rokere rundt, så er det nok bare at gøre det 🙂

      /Sune

    2. Hvis du handler en tilstrækkeligt stor position risikerer du at brænde igennem marked-makerens købs/salgs ordrer, og dermed handle til en ringere kurs, end du egentlig var berettiget til.

      1. Det var jeg ikke klar over, Mikael. Ved du, hvordan jeg finder ud af, hvad “en tilstrækkeligt stor position” er på de to fonde, jeg omtaler?

        1. Prøv at se på https://www.frinans.dk/saadan-koeber-du-en-passiv-indeksfond-paa-det-nye-nordnet/, specielt delen om ordre dybde. Der kan du se en købsordre på 3000 stk og en salgsordre på 3000 stk. Disse ordrer er stillet af marked makeren. Antallet (her 3000) varierer fra fond til fond, og differencen svarer til emissions- og indløsningsgebyret. Du bør aldrig handle udenfor dette spænd. Dette kan du undgå ved at lave en limiteret ordre. Ulempen ved en limiteret ordre er, at du så heller ikke kan være 100% sikker på, at ordren bliver fyldt helt ud. Hvis du i det givne eksempel forsøger at sælge 4000 beviser til limitkurs 128,30 vil de 3000 blive solgt. Inden marked makeren så når at stille en ny købsordre kan kursen være steget, så du ikke får solgt de sidste 1000 beviser. Jeg ved ikke om Nordnet tillader dig at ændre limitkursen på en partielt udfyldt ordre – Saxo gør, Danske Bank gør ikke. I det givne tilfælde ville jeg således først sælge 2000, og når den ordre er eksekveret, og der er kommet en ny købsordre fra marked makeren, sælge de resterende 2000.

  5. Hej Sune

    Jeg er blevet lidt nysgerrig på at høre din argumentation for hvorfor du har valgt at investere i ”Sparindex Globale Aktier KL”?

    Mere specifikt undre jeg mig over dit valg fordi jeg kan se at de har en ÅOP på 0,58%, en indtrædelsesomkostning på 0,29% og en udtrædelsesomkostning på 0,27%. Disse procenter mener jeg er ganske betydelige i forhold til f.eks. ”iShares Core S&P 500 UCITS ETF”, som har en ÅOP på 0,07% og ingen ind- og udtrædelsesomkostninger.

    Jeg er naturligvis godt klar over at de afspejler to forskellige indexer og at Sparindex er realisations beskattet mens Ishares er lager beskattet. Men det til side undrer jeg mig over hvor stor en betydning det har, når du alligevel vil re balancere hvert år. Samtidig med skal der jo betales en betydelig del i skat når du engang planlægger at hive det ud igen (naturligvis kun hvis det er din intention at hæve alle pengene på en gang).

    Det kan også være at jeg tager fejl, og har overset hvad det i virkeligheden er at du tillægger værdi. I hvert fald er jeg kæmpe fan af det du gør, og jeg glæder mig til at blive endnu klogere på hvorfor du har taget de valg som du har?

    1. Hej,

      For det første giver det ikke så meget mening at sammenligne med en fond, der afspejler sp500. Så ville det være mere nærliggende at sammenligne med ishares core MSCI world. Den har en ÅOP på 0.2. Og du har langt hen ad vejen selv svaret på hvorfor. Jeg er ikke interesseret i lagerbeskatning, men jeg overvejer selvfølgelig løbende, om det vil være det værd at skifte for de lavere omkostninger.

      Min intention er bestemt ikke at hive det hele ud på en gang. Om jeg tænker at tage penge ud én gang om året eller en gang kvartalet eller sådan ved jeg ikke. Der er nogle år endnu, til at finde ud af det 🙂

      Som jeg ofte skriver, så er det vigtigt for mig, at det hele er simpelt. En dansk fond der beskattes ved udbytte og salg er meget simpelt og det vægter jeg højt.

      /Sune

  6. Ved du hvorfor fonden kun indeholder ca. 5% af indeksets aktier? Det er givetvis billigere, men virker lidt som falsk markedsføring.

    1. Hej Jacob,

      Det er helt normalt, at en fond ikke indeholder alt i hele indekset af hensyn til omkostninger. Skulle fonden indeholde alt, skulle de handle meget mere og det skubber omkostningerne i vejret. En fond søger derfor at sammensætte en portefølje af aktier fra indekset i et rimeligt omfang, der gør, at de kan replikere indekset bedst muligt i forhold til omkostningerne.

      Det opfatter jeg ikke som falsk markedsføring, men det er du selvfølgelig i din gode ret til at synes 🙂

      /Sune

      1. Peter Liboriussen

        Hej Sune

        Når de nu kun har en mindre del af aktierne i indekset. Hvordan sikre de sig så at have en passiv tilgang til det, hvis de manuelt skal ind og vælge hvilke aktier der skal indgå i deres 5% af indekset, for bedst muligt at replikere dets udvikling?

        Ved godt det ikke er nemt for dig at svare på, når du nu ikke forvalter fonden, men du har undersøgt en del omkring den 🙂

        Mvh Peter

        1. Hej Peter,

          “Når de nu kun har en mindre del af aktierne i indekset. Hvordan sikre de sig så at have en passiv tilgang til det, hvis de manuelt skal ind og vælge hvilke aktier der skal indgå i deres 5% af indekset, for bedst muligt at replikere dets udvikling?”

          Det er et godt spørgsmål og det er her, at dem der styrer fonden, investeringsforeningen, skal vise deres værd. Forestil dig to cirkler ovenpå hinanden. Den ene er stor og repræsenterer indexet. Inde i den er alle aktier i indexet og de farer rundt og performer forskelligt. Ovenpå denne cirkel kommer så en langt mindre cirkel, lad os antage den fylder de her 5%, som du selv refererer til. Den skal så indkapsle de 5% aktier i indekset der tilsammen bedst replikerer, hvad der sker i det underliggende index.

          Hvordan de laver den sammensætning ved jeg ikke, men det er helt standard praksis. Der er sikkert forskellige matematiske formler for den slags og mon ikke de forskellige investeringsforeninger har forskellige måder at gøre det på og forskellige hensyn at tage. Hvad er eksempelvis vigtigst, at fonden er så præcis som muligt ud i yderste decimal eller så billig som muligt på omkostninger? Den slags dilemmaer skal de jo tage hensyn til.

          Faktisk bliver de også målt på det, så du kan følge med i, hvor godt de gør deres job. Hvis du kigger i infoarket for fonden.

          Så kan du følge med i, hvor godt fonden performer i forhold til benchmarket. Når fonden har eksisteret lidt længere, kan du oven i købet aflæse det i ét tal: Tracking error (I arket angivet som “3 års tracking error”)

          Du kan derfor ikke ud fra arket vide, hvordan de bygger den handelsalgoritme, der skal få fonden til afspejle indekset, men du kan se, hvor tæt den kommer på.

          Jeg håber det kunne hjælpe lidt med afklaringen? 🙂

          /Sune

  7. Hej Sune

    Jeg er i tvivl om hvorvidt, det er bedst for mig at investere i Sparindex globale aktier eller iShares MCSI world.
    Jeg investerer fra en aktiesparekonto og bliver derfor under alle omstændigheder lagerbeskattet. Ville du i den situation gå med iShares, hvis det var dig?
    Det er selvfølgelig en stor ulempe, at jeg ved iShares skal betale 0,5% i kurtage ved køb og salg, men det henter sig jo hjem over tid, idet jeg sparer 0,3% i løbende omkostninger årligt. Det jeg ikke ved er hvor stort et issue dobbeltbeskatning, som jeg kan se nogen taler om, er?

    Mvh. Jacob

    1. Hej Jacob,

      Det er et rigtig godt spørgsmål og et jeg selv kontinuerligt overvejer. Altså om fordelene ved at bruge en billigere ETF, opvejer ulemperne.

      Problemet her er dog, at du beskriver en individuel situation, dig, og beder reelt set mig om råd og en anbefaling. Det må jeg ikke give dig, da jeg ikke er finansiel rådgiver. Jeg har heller ikke selv en aktiesparekonto, så derfor synes jeg, at jeg skal passe på med at være alt for selvsikker i forhold til den. Når det er sagt, så har jeg et perspektiv, du måske kan bruge til noget.

      Hvorfor overhovedet vælge en udbyttebetalende fond, hvis du alligevel lagerbeskattes?

      Tre muligheder:
      – Sparindex Globale Aktier
      – iShares MSCI Core World
      – En global fond der ikke udbetaler udbytte

      Med Sparindex ved du, hvad du får. Det er en dansk fond, du kender den, mange andre kender den og skriver du til dem, så svarer de hurtigt. Den er dyrere i omkostninger end de fleste ETFer, men for mange opvejer fordelene ulemperne.

      Med iShares får du en billig konkurrencedygtig stor ETF, der handles af mange investorer hver dag. Indekset er ikke helt lige så bredt, men det er billigt, hvilket over tid kan have store positive fordele for dit afkast. (Den er fra Irland, så jeg tror ikke, at der er noget dobbeltbeskatning, men det skal du selvfølgelig lige have tjekket op på)

      Med en akkumulerende fond slipper du for, at der udbetales udbytte, som du skal forholde dig til og geninvestere. Som jeg læser det fra forskellige andre, så er det denne løsning mange bruger.

      Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget, selvom jeg ikke bare sagde “gør det her, det er bedst” 🙂

      /Sune

  8. Hej Sune,

    Jeg kunne godt tænke mig noget (mikro)optimering om hvordan man kan få den samme eksponering med mindre omkostninger.

    SparIndex Globale Aktier har en ÅOP af 0.58% (og MSCI ACWI IMI indeholder ca. 5% i Emerging Markets).
    Dansk Inv Global indeks følger MSCI World, altså den samme som SparIndex Globale Aktier men uden Emerging Markets, og har en ÅOP af 0.42%.
    Til sidst, har vi SparIndex Emerging Markets, der har 0.82% ÅOP, men er tilgængelig via Nordnets månedsopsparing (altså ingen kurtage).

    Lad os sige at jeg har 100000kr at investere og har de følgende muligheder:
    1. Jeg sætter dem alle ind i SparIndex Globale Aktier, så koster det mig 0.1% kurtage og 0.58% ÅOP, dvs. at jeg skal betale 680kr. den første år.
    2. Jeg sætter 95% af dem i Dansk Inv Global og de andre 5% i SparIndex Emerging Markets (med månedsopsparing). Det betyder at jeg skal betale 0.1% kurtage og 0.42% ÅOP for 95000kr (i Dansk Inv Global) og 0.82% ÅOP i SparIndex Emerging Markets (0kr kurtage pga. månedsopsparing), så bliver det 494kr for den første og 41kr for den anden, eller 535kr i alt. Det er 145kr mindre end hvis jeg sætter alle mine penge i SparIndex Globale Aktier.

    Derudover, har vi en lavere gennemsnitlig ÅOP med mulighed 2, altså 0.42% * 95% (Dansk Inv Global) + 0.82% * 5% (SparIndex EM) = 0.44% gennemsnitlig ÅOP. Det er nemlig 0.14% lavere end SparIndex Globale Aktier og selvom det ikke ligner meget, med renters rente kommer det til at betyder mere gennem årene.

    Imidlertid, kræver den strategi mere tid, altså rebalancering af de to fonde så at de har den samme eksponering som MSCI ACWI IMI.
    Man kan også sige at den strategi har nogle fordele, fx. hvis du på noget tidspunkt beslutter dig at holde op med at investere i EM, så bare sælge SparIndex Emerging Markets, i stedet for at sælge alle dine aktier i SparIndex Globale Aktier og have beskatning med salg på det hele.

    Hvad tænker du om den strategi? Er den noget som kan gøre en forskel, eller er det bare for meget indsats for for lille forbedring?
    Den er jo ikke så simpelt, så muligvis tror du at den ikke er værd nok.

    Jeg er stadig i gang med at lære dansk, så vær venlig og undgå mine gramamtiske fejl 🙂

    Mvh.
    Goce

    1. Hej Goce,

      Du skriver meget flot dansk, så der er ikke noget at komme efter dér 🙂 Og tak for dit spørgsmål, det er rigtig godt!

      Du er selvfølgelig inde på noget interessant her. Optimering. For nogle giver det mening at jagte optimering i ét væk. Ud over det du skitserer, så kunne næste skridt være at regne på, om det kan betale sig at bruge ETFer i stedet, som bliver beskattet anderledes og hvad det ville betyde. Det er ikke noget jeg personligt er interesseret i. Jeg vil meget hellere, at det hele er simpelt, enkelt og nemt. Det er ufatteligt nemt, bare at købe én fond, som så dækker alt jeg har brug for, når det gælder aktier. Det vil jeg hellere end at spare 0.14% om året.

      Skulle jeg overveje noget andet end Sparindex Globale Aktier ville det være én ETF.

      Jeg kan godt forstå, hvis det for nogle giver mening at prøve at optimere mest muligt, men det gør det ikke for mig. Så vil jeg hellere bruge tiden på at gøre min blog bedre 🙂

      /Sune

  9. Hej:), gav sparindex globale aktie kl ikke lidt irriterende meget udbytte her i 2020? Ved godt der var god stigning i 2019, men var udbyttet ikke ret højt?:)

  10. Christian Lykke

    Hej Sune,
    Nu er jeg lige så stille på vej mod min “FIRE”. Mindre arbejde og mere frihed. Ikke så meget for liggestolens skyld 😉

    Jeg har efter flere omgang kigget på mine aktier og det er gået op for mig at – FIRE gruppen og dig har haft ret. Mine individuelle aktier har performet på lige fod med de brede indekser.
    Så nu vil jeg lige så småt skifte over i det, og bekymre mig mindre!

    Mit spørgsmål er.. Jeg syntes at jeg kan se mange Sparindex Globale Aktier… 1) en med – Min. Risiko KL?.. 2) en med Min. Ris Akk KL?.
    Det er hvad jeg finder via Saxo.. på Nordnet også andre..

    Jeg syntes det er lidt forvirrende – og fulgte egentlig bare det ISIN nr som jeg så du havde lagt op som endte på 7822 🙂

    Jeg kan også se at vi nu kan købe direkte var Sparindex og betale 0 i kurtage. Hvad er din årsag til ikke at gøre dette, nu hvor du ikke kan købe den via din månedsopsparing?

    Mvh. Christian

    1. Hej Christian,

      Sparindex Globale Aktier
      Sparindex Globale Aktier Minimum Risiko (Findes i to udgaver, en udbyttebetalende og en akkumulerende)

      “Jeg kan også se at vi nu kan købe direkte var Sparindex og betale 0 i kurtage”

      Jeg er ikke interesseret i at have min portefølje igennem Sparindex hjemmeside. Det er kun muligt at købe deres fonde og det er ikke til at sige, hvad der sker i fremtiden og om ETFer bliver fuldstændigt sidestillet rent skattemæssigt og alt muligt andet. Jeg vil gerne have mine fonde på en stor og anerkendt platform. De ca. 400 kr. der går til kurtage om året er peanuts i forhold til størrelsen på porteføljen efterhånden.

      /Sune

  11. Hej Sune,

    Tak for et godt indlæg.

    Bare for at gøre det en smule forvirrende, så kan jeg se at den fond, du omtaler, hedder “Sparinvest Globale Aktier” og ikke Sparindex, hvis man vil finde den på Saxoinvester. I følgepapiret står der dog Sparindex.

    Anyways, jeg står og roder med overvejelsen om jeg skal gå efter iShares World + iShares EM eller Sparindex Globale Aktier ved en månedlig opsparing i aktiesparekontoen.

    Har to spørgsmål, som du måske kan hjælpe med:

    Valuta:
    Hvis jeg går efter iShares og køber på den tyske børn, skal jeg vel betale valutaveksling (fra DKK til EUR) hver gang, og mister dermed også nogle kroner hver måned? Den overvejelse synes jeg aldrig at have set nogle steder online. Og taler dermed for at man køber en dansk fond som fx Sparindex.

    Lagerbeskatning og udbytte på aktiesparefonden:
    Du skriver til Jacob der vil bruge aktiesparekontoen “Hvorfor overhovedet vælge en udbyttebetalende fond, hvis du alligevel lagerbeskattes?” — Men som jeg ser det, er det smarte her, at på aktiesparekontoen kører skattebetalinig helt automatisk én gang om året, uden man selv skal indberette noget som helst – og det er dermed smartere at have en udbetalende fond, da man ellers skal indsætte det beløb, man skylder til skat hvert år. – Tanker om det?

    Mvh Mark

    1. Hej Mark,

      Ja de forskellige platforme roder lidt rundt i navngivningen.

      “Hvis jeg går efter iShares og køber på den tyske børn, skal jeg vel betale valutaveksling (fra DKK til EUR) hver gang, og mister dermed også nogle kroner hver måned? Den overvejelse synes jeg aldrig at have set nogle steder online. Og taler dermed for at man køber en dansk fond som fx Sparindex.”

      Ja det skal du, men spørgsmålet er, om det er i en størrelsesorden der reelt gør en forskel for dig over den lange bane.

      “Lagerbeskatning og udbytte på aktiesparefonden:
      Du skriver til Jacob der vil bruge aktiesparekontoen “Hvorfor overhovedet vælge en udbyttebetalende fond, hvis du alligevel lagerbeskattes?” — Men som jeg ser det, er det smarte her, at på aktiesparekontoen kører skattebetalinig helt automatisk én gang om året, uden man selv skal indberette noget som helst – og det er dermed smartere at have en udbetalende fond, da man ellers skal indsætte det beløb, man skylder til skat hvert år. – Tanker om det?”

      Jeg har ikke kigget ret meget på aktiesparekontoen, så jeg har ikke tænkt særligt meget over det. Men hvis du vil bruge dit udbytte til at betale skatten, så tager du jo penge ud af kontoen, der ellers kunne været gået til investering. Over tid vil investeringen derfor udvikle sig mindre.

      De fleste af dem jeg læser, der investerer på aktiesparekontoen, bruger en akkumulerende ETF, der rammer et verdensindesk a la iShares MSCI World. Hvis valutavekslingen er en procentdel, er der jo ikke forskel på om det 1000 kr. om måneden eller hele beløbet på én gang.

      /Sune

  12. Vivian Munksgaard

    Hej Sune,
    Jeg har læst en del af din hjemmeside og er blevet godt informeret og inspireret. Jeg er imponeret over din “objektive” skrive stil. Det er virkelig rart at læse. Nu er jeg klar til at placere mine penge. men jeg har lige et spørgsmål. Måske har jeg overset det andre steder på din hjemmeside.
    Hvad er din vurdering af Nordnets Indeksfonde i forhold til Sparindex?
    vh Vivian

    1. Hej Vivian,

      Mange tak!

      Du har ikke overset noget, tror jeg. Jeg kan ikke se, at Nordnets indeksfonde kan bruges til noget. Når det gælder frie midler, vil de blive beskattet som kapitalindkomst og det kan vi ikke lide, da skattesatsen er højere. Når det gælder pension, er de dyrere end tilsvarende ETFer og dermed er de ligegyldige.

      Mvh Sune

  13. Vil der så være dobbeltbeskatning med både en udenlandsk og dansk beskatning, hvis man køber iShares?

    1. Hej,

      Det kommer an på, hvor henne fonden hører til. Er den irsk, så er svaret nej, da der ikke er beskatning på udbytte her.

    1. Det er ikke umiddelbart noget for mig. Jeg tror mere på at stemme med fødderne i forhold til mit forbrug, når det gælder indflydelse på omverdenen.

  14. Dennis Larsen

    Hej Sune tak for en god blog + (ikke mindst) youtube indlæg. Love your style.
    Så kom der en Morningstar rating på denne indeksfond og det bekræfter vist bare at den sidder lige i skabet. Med fire stjerner og de 8% du lovede 🙂 Jeg hopper på vognen fra nu af. Tak for tippet. 🙂

    1. Hej Dennis,

      Mange tak! Jeg bruger ikke rigtig Morningstar, men jeg må da hellere lige tjekke det en gang.

      Tak for tippet

      /Sune

  15. Hej Sune.
    Kan du hjælpe mig, jeg er ny i gamet og på nordnet.

    Hvorfor kan jeg ikke finde den fond du omtaler der hedder “Sparinvest Globale Aktier” eller “Sparinvest Globale Aktier”
    Den kommer ikke frem når jeg søger under fonde på Nordnet.

    Har den fået et andet navn i mellemtiden ?

    mhv. Kenneth

    1. Hej,

      Man skal være meget præcis på de der børser, deres udsøgning er ikke så god. Brug i stedet dens ticker-kode, som er et id: SPVIGAKL

      Mvh Sune

  16. Hej Sune

    Jeg føler mig meget grøn ift investeringer. Jeg har et aktivt forvaltet investeringsdepot, som håndteres af min bank. Nu vil jeg dog, derudover, gerne i gang med selv at investere og har i den forbindelse oprettet et depot på Nordnet med henblik på at starte Nordnets månedsopsparing, som jeg synes, jeg efterhånden læser om alle vegne.

    Jeg har taget tilløb de seneste par måneder til at starte månedsopsparingen. Men fordi jeg har overvejet, hvilke fonde jeg skulle vælge og hvor meget der skulle investeres, har jeg først netop lige sat den i gang. Jeg var i tvivl, om jeg skulle indskyde ét større beløb til at starte med og så fortsætte med nogle mindre månedlige beløb. Men jeg fandt ud af, at man “kun” kan investere 50.000 kr. pr. måned, så det er det beløb, jeg har valgt at lægge ud med den første tid. Dertil har jeg valgt fire indexfonde fra Sparindex (OMX25, World DJST, Emerging Markets og World Minimum Risk – jeg beklager de nok upræcise navngivninger, jeg kan ikke lige huske dem ordret på stående fod) med en 25% allokering til hver. Jeg valgte disse fire med henblik på at opnå størst spredning.

    Nu er mine spørgsmål så, efter at have læst dit blogindlæg:

    – Er det omsonst, at jeg har forsøgt at sprede risiko og dække bredt ved at vælge disse fire indexfonde fra Sparindex? Vil dit forslag om Globale Aktier dække lige så godt/bedre, eller lægger man ikke alle sine æg i én kurv ved kun at satse på den ene indexfond?

    – Er der overhovedet noget “sparet” ved at benytte sig af månedsopsparing? Som sagt er jeg helt ny i spillet mht selv at investere, og jeg forestiller mig ikke, at handler er noget jeg kommer til at bruge meget tid på. Derfor er min tanke, om det ville give mere mening for mig, at jeg fx købte mig ind i en/flere indexfonde (eller noget andet?) med ét større engangsbeløb uden om månedsopsparingen og så se den an, hvordan det udvikler sig, før jeg investerer mere? Eller er det netop “det smukke” i månedsopsparingen, udover en sparet kurtage, at man spreder risiko ved at købe for mindre beløb hver måned?

    1. Hej Anne,

      Godt begyndt er halvt fuldendt, så bare det, at du er kommet igang er godt gået 💪

      Jeg skal forsøge at svare på dine spørgsmål efter bedste evne.

      “Er det omsonst, at jeg har forsøgt at sprede risiko og dække bredt ved at vælge disse fire indexfonde fra Sparindex?”

      Ja, det er jo i hvert fald min holdning. Jeg vil faktisk gå lidt længere end det. Da du har valgt at sætte 25% i kun danske aktier, har du koncentreret din risiko i langt højere grad.

      “Vil dit forslag om Globale Aktier dække lige så godt/bedre, eller lægger man ikke alle sine æg i én kurv ved kun at satse på den ene indexfond?”

      Du lægger ikke pengene i én kurv. I skrivende stund har fonden 511 aktier, så du fordeler dine penge på 511 aktier i alle størrelser, fra alle brancher spredt ud over det meste af verden. Det er svært at gøre det mere diversificeret end det.

      “Er der overhovedet noget “sparet” ved at benytte sig af månedsopsparing?”

      Du sparer kurtagen ved hvert køb, så afhængigt af pengebeløbet, kan det godt løbe op. Spørger du mig, så handler månedsopsparingen dog mere om at opsætte en automatik i at investere fast og disciplineret hver måned på lige fod med at betale regninger.

      “Derfor er min tanke, om det ville give mere mening for mig, at jeg fx købte mig ind i en/flere indexfonde (eller noget andet?) med ét større engangsbeløb uden om månedsopsparingen og så se den an, hvordan det udvikler sig, før jeg investerer mere?”

      Det er ikke et spørgsmål, hvor det er muligt for mig at give et objektivt svar. Jeg kan ikke svare på, hvad der giver mening for dig. Jeg kan heller ikke svare på, om du vil have det bedst med at foretage en investering, se på hvordan den udvikler sig og hvordan det føles, før du gør mere. Det er et valg du er nødt til selv at træffe.

      “Eller er det netop “det smukke” i månedsopsparingen, udover en sparet kurtage, at man spreder risiko ved at købe for mindre beløb hver måned?”

      For nogle er det nok. Det du reelt spørger til her er “lump sum vs. dollar cost average”. Altså forskellen på at investere det hele up front vs. at dele det op i mindre bidder. Historisk har lump sum vundet den dyst omkring 70% af tiden, men for mange er det psykologisk trygt at dele det op i mindre bidder for at sprede risikoen.

      Igen kan jeg ikke svare på, hvad der er det rigtige for dig.

      Mit eneste råd er nok reelt, at du skal passe på ikke at overtænke det hele for ligesom at finde det mest optimale-nirvana-agtige måde at gøre det på. Opsæt en månedsopsparing og se over et par måneder, hvordan det føles imens du måske undersøger lidt videre. Du kan altid skrue op for den over tid, op til de 50.000 kr. om måneden selvfølgelig og skulle du få lyst til at investere ekstra ved siden af, så gør du bare det.

      /Sune

      1. Mange tak for dit grundige og fyldestgørende svar, Sune. Det hele giver god mening, og din afsluttende bemærkning om ikke at overtænke det har givet mig et nødvendigt skub 🙂

        Hvad er årsagen til, at du har valgt Globale Aktier og ikke Globale Aktier Minimum Risiko? Begge har så vidt jeg kan se en god spredning. Sidstnævnte har bedre Morningstar rating ift førstnævnte, og jeg læste at Globale Aktier Minimum Risk havde vundet Forbrugerrådet Tænks “bedst i test” for investeringsfonde.

        Mvh. Anne

        1. “Hvad er årsagen til, at du har valgt Globale Aktier og ikke Globale Aktier Minimum Risiko?”

          2 ting. Det ene er et tilvalg. Jeg er ikke startet med at kigge på fondene, men derimod finde det indeks jeg ønsker at investere i. Det er det bredest tænkelige indeks der findes, MSCI ACWI. Der er kun én dansk fond der følger det indeks: Sparindex Globale Aktier. Derfra er det et ret simpelt valg.

          Læs mere om verdensindekset

          Det andet er et fravalg af minimum risiko, som i investeringsjargon kaldes “lav beta”. Det forklarer Ben Felix langt bedre end jeg kan: Low Volatility

          Til at starte med investerede jeg i Minimum Risiko + Emerging Markets for at prøve at ramme ACWI. Der fandtes den anden fond simpelthen ikke.

          Hvad dækker Morningstar ratingen? Hvorfor gøre brug af den?

          Sparindex Globale Aktier har ikke år nok på bagen til at være med i testen 🙂

          /Sune

  17. Hej Rune,

    Jeg har et større beløb som jeg tænker at smide i Sparindex globale aktier. Jeg kan se at man højst kan investere 50.000kr. Pr måned. Ved månedsopsparingen. Mit førstegangsbeløb er en hel del højere. Kan man investere i samme index uden for månedsopsparingen, men stadig via Nordnet og er der noget man skal være opmærksom på i form af ekstra omkostninger?

    Vh Kasper

    1. Hej,

      Jeg går ud fra, at du mener, om man kan investere i samme fond udenfor månedsopsparingen? Indexet er bare det fonden følger og investerer efter.

      Men ja, det kan du. Se Sådan køber du en indeksfond på Nordnet

      “…er der noget man skal være opmærksom på i form af ekstra omkostninger?”

      Ja så skal du betale kurtage som i det her tilfælde vil være 0.1%, minimum 29 kr. pr. handel. Køber du for 100.000 kr. skal du derfor betale 100 kr. i kurtage.

  18. Hej Sune.

    Jeg er ved at lave en månedsopsparing på nordnet – ny i det her :-). Jeg har valgt Sparindex globale akiter KL – men det undrer mig, at der står at typen er en ETF (står på oversigten lige efter konto) – efter hvad jeg har kunnet læse bla. på din side, skulle den være en passiv fond/indeks og dermed realisations beskattet ?….hvordan kan den være det, hvis det er en ETF (er det fordi det er frie midler der bruges ?).
    Vh Lica 🙂

    1. Hej,

      Det er bare Nordnet, der ikke ved, hvad de skal skrive. Da du startede din månedsopsparing valgte du “Start en Månedsopsparing i ETF’er og investeringsforeninger”. I det lille tekststykke du refererer til, skal de skrive, hvilken type månedsopsparing du har og det ville blive noget rod, hvis de skrev en masse tekst, så mon ikke en eller anden udvikler har valgt, bare at skrive ETF.

      Det er forvirrende, mange har spurgt og spørger fortsat til det.

      Du har ikke købt ETFer, det er bare en dum og forvirrende information 🙂

  19. Hej Sune. Tusind tak for en fremragende blog, samt dine videoer på youtube. De har inspireret mig meget.
    Jeg er novice i gamet og har netop startet en månedsopsparing på Nordnet. Jeg tænker at placerer 75% i SP global(den ultimative fond:) og 25 % i SP global min risk. Jeg ved ikke om de overlapper hinanden?? Jeg læste du skrev et sted, du netop overvejede både at have aktier i Sp global(den ultimative fond) og sp global min risk. Har du tænkt nærmere over det? Fordele/ulemper.
    Jeg overvejer også SP danske lange obligationer istedet for SP min. risk, for at ramme min balanceret profil.

    Mvh. Per

    1. Hej Per,

      Mange tak for de pæne ord.

      Det var noget jeg overvejede på et tidspunkt, men så dykkede jeg mere ned i, hvad det der minimum risiko dækker over.

      Tjek den her video fra Ben Felix

      Jeg kan ikke komme med et argument for, hvorfor det skulle være en god idé at have begge. Ønskes der mindre risiko, skal nogle af pengene ud af aktier.

      “Jeg ved ikke om de overlapper hinanden?”

      I nogen grad gør de nok, men jeg har ikke analyseret, hvor meget det i så fald gælder. Så det kan jeg ikke rigtig udtale mig om.

      /Sune

  20. Helle Laursen

    Hej Sune – er ved at samle viden via dine blogindlæg – de er gode og gør det minder kompliceret og overskueligt – tak for det. Jeg har forsøgt at finde Sparindex Globale aktier KL på skats positivliste, men uden held. Er det korrekt – eller overser jer noget? Og den fond, du skriver du bruger til din aldersopsparing kan jeg ikke finde til køb gennem månedopsparing = minus kurtage. Men måske er jeg missed noget.

    1. Hej Helle,

      Sparindex Globale aktier KL er ikke på skats positivliste, da det er en dansk udbyttebetalende fond. De har ikke noget at gøre på den liste.

      Den ETF jeg bruger til min aldersopsparing, er ikke at finde på månedsopsparingen. Den skal købes ved siden af.

      /Sune

      1. Helle Laursen

        Tak, Sune. Nej, selvfølgelig er den ikke på skats positivliste, når den er dansk. Svaret” kom til mig” på gåturen efter jeg havde skrevet til dig. Blev egentlig så glad fordi jeg selv endelig kunne se, at jeg jo alligevel havde forstået noget. Jeg har bare fyldt meget på med podcasts mv. den sidste måned og må læse og lytte flere gange for at det bundfælder sig. Men jeg kravler lige så stille op på læringskurven:0).

        Og så en anden ting: Er det DJØF´s pensionskasse Pplus, du har din tvungne pensionsordning i? Det har jeg, og jeg er bestemt ikke tilfreds med den manglende mulighed for at vælge risikoprofil og investeringsfonde eller lignende. Men nu er der valg til bestyrelsen – sendt til urafstemning, så nu skal jeg for første gange op af stolen og stemme på en kandidat, der vil arbejde for fleksibilitet og mulighed for valg af risikoprofil. Hvis du også har din pension der, kan jeg foreslå, at du med dit store netværk, opfordrer til at man får stemt, nu hvor man har mulighed for indflydelse.

        1. Hej,

          Der er meget at lære i starten. Kig eventuelt på simpel investering, derfra peger jeg ud på alle de forskellige begreber og dele.

          Men nej, jeg har ikke pPlus, jeg har akademikerpension. Mon ikke det stort set er det samme. Jeg kan ikke gøre noget og har ikke nogle valg.

          /Sune

          1. Helle Laursen

            Nå, ærgerligt. Jeg har stemt til urafstemningen i Pplus og fundet to kandidater, der vil arbejde for valgmulighed af produkter og risikoprofil. Ja, den med simpel investering er super god. Og den med aldersopsparing kommer jeg nok til at kopiere. Skønt med de simple løsninger. Undskyld mit sene svar – ikke desto mindre mange tak, fordi du bruger tid på at svare. Jeg kommer til at følge dig. Tak.

  21. Hej! Hvad er forskellen på Sparindex INDEX Globale Aktier KL og Sparindex INDEX DJSI World KL?

  22. Mads Vangsgaard

    Hejsa
    Hørte første gang dig i en podcast “adfærd” og synes det er virkelig spændende. Nu har jeg oprettet mig både ved Nord.investements og Nordnet.

    Mit spørgsmål er omkring denne Sparindex. Hvis du mener den er så divers (sammen med dine obligationer), har du så selv noget ved Nord.investment? Hvorfor skulle du dog have det? Det vil være blot være et “fordyrende led”?

    1. Hej Mads,

      Mange tak!

      Jeg har ikke selv nogle investeringer igennem NORD.Investments.

      Som jeg skriver i simpel investering er der to grundlæggende måder at investere på:

      – Du kan gøre-det-selv
      – Du kan få andre til at gøre-det-for-dig

      Hele formålet med simpel investering er at gøre dig i stand til at kunne tilvælge den første mulighed, at gøre-det-selv.

      Har du hverken tid eller ressourcer til at kaste dig over at lære at klare det hele selv, er der ingen skam i det. I så fald leder du efter en løsning til at få andre til at gøre-det-for-dig.

      Jeg vil gerne gøre tingene selv og bruger derfor billige danske indeksfonde igennem månedsopsparingen på Nordnet. Er det ikke en løsning for dig, så vil jeg anbefale at tage et kig på NORD.investments, som jeg har et samarbejde med.

      Jeg er ikke målgruppen for NORD.investments selv, men det betyder ikke, at jeg ikke kan se dem som en rigtig god løsning for andre, der ikke i samme grad som mig, ønsker eller magter at være helt så hands-on.

      På mange måder komplimenterer NORD.investments min investeringsfilosofi rigtig godt, når jeg gør mulighederne klart for andre. Jeg kan lære dig at gøre-det-selv, de kan gøre-det-for-dig.

      Valget er dit. 👈👉

      /Sune

  23. Hej Sune. Først vil jeg sige mange tak for dit fantastiske arbejde med Frinans – det er en fornøjelse at følge dig. Jeg har et spørgsmål som jeg ikke har kunne finde svar på andre steder og tænkte at du måske havde indsigt herom (evt. kunne lave noget content på). Spørgsmålet går på den underliggende struktur i fonden. Ved du om sparindex globale aktier er en indeksfond som er syntetisk replikeret eller om de ejer de underliggende værdipapirer. Og har du gjort dig nogen tanker herom, fx i forhold til risici? Håber mit spørgsmål giver mening. God aften Peter

    1. Hej Peter,

      Mange tak og godt spørgsmål!

      Jeg er ret overbevist om, at fonden er fysisk replikerende, men nu du nævner det, er det meget lang tid siden, at det er noget jeg har kigget nærmere på. Jeg kan ikke se, at det fremgår af faktaark eller central investorinformation, så jeg kan ikke helt bekræfte det.

      Personligt er jeg ikke så glad for syntetiske fonde, så det er da værd at blive klogere på.

      Hvis du når det før mig, så bare skriv direkte til dem: info@sparindex.dk

      De er altid meget flinke og hurtige til at svare.

      /Sune

      1. peter fridorff-jens

        Hej igen. Jeg har nu skrevet til dem og skal nok poste deres svar i tråden så frem jeg hører fra dem 🙂 Peter

      2. peter fridorff-jens

        Hej Igen. Sparindex hat nu svaret:
        Ingen af vores fonde er syntetisk replikerede. De investerer direkte i de underliggende værdipapirer.
        God dag Peter

  24. Kære Sune, Tak for din pædagogiske opstilling.
    Det har en været en stor hjælp for en uerfaren passiv investor som mig. Jeg har dog fået forvirret mig selv i købet og står nu med en fordeling, som ikke synes helt optimal:
    Sparindex INDEX DJSI World KL 40 %
    Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL 25 %
    Sparindex INDEX Globale Aktier KL 20 %
    Shares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Acc) 15 %

    Hvis jeg skal gøre det simpelt med lav årlig AOP og ikke dække de samme markeder flere gange, skal jeg så ændre det hele til Sparindex INDEX Globale Aktier KL?

    På forhånd tak

    BH Louise

    1. Hej Louise,

      Velbekomme og godt gået! 💪

      Det er et svært spørgsmål, fordi det kan anskues på forskellige måder. Ønsker du bare en bred global portefølje, kan det gøres med én global fond, eksempelvis Sparindex INDEX Globale Aktier KL. Men der kan også sagtens være en idé i at kombinere den med andre globale fonde og få en endnu større global spredning, måske med et bestemt fokus på eksempelvis bæredygtighed.

      Skal det være simplest muligt, kan man sagtens bare bruge Sparindex INDEX Globale Aktier KL, men det er ikke ensbetydende med, at det er det rigtige at gøre.

      Jeg kan desværre ikke blive mere præcis på et individuelt spørgsmål, da vi så ligger på grænsen til rådgivning og det må jeg ikke give.

      /Sune

  25. Hej Sune
    Vil du stadig anbefale “globale aktier” i forhold til “DJSI”?
    Fra Sparindex? Dette set i forhold udbytte og spredning mv.
    Vh.
    Lars Høyer Holmqvist

  26. Mike Housøe Haagensen

    Hej Sune

    Nu er der efterhånden gået et stykke tid siden du skrev det her indlæg.

    Er du fortsat i Sparindex eller er du rykket over til ETF – iShares MSCI World – for de lavere omkostninger?

    Har du investeret via aktiesparrekontoen eller er du fortsat udelukkende på depot og og aldersopsparing?

    – Mike

  27. Hej Sune.

    Først tak for nogle virkelig gode og velskrevne indlæg!

    Dernæst: Jeg er ny i gamet, men jeg synes det ser ud til, at fonden ikke bliver handlet særlig meget (når jeg kigger på ordredybde og omsætning). Er det en faktor, du tager med i betragtning? Jeg synes jeg har ser andre steder, at det også er væsentligt – hvad er dit synspunkt?

    På forhånd tak for svar 🙂
    Mvh. Marianne

    1. Mange tak Marianne og godt spørgsmål 😊

      Tager jeg det med i betragtning?

      Nej, det gør jeg ikke, når der tale om en dansk fond. Det er der hovedsageligt 2 grunde til.

      I Danmark er det bestemt ved lov, hvor langt fra indre værdi en fond må handles. Det betyder, at selvom markedet/fonden ikke er super likvid, er det begrænset, hvor stor indflydelse det kan have på prisen.

      2. Fonden har en market maker, der sørger for, at der altid er købs- og salgsordre i markedet. Tidligere var det Jyske Bank for Sparindex fonde, men jeg ved ikke om det har ændret sig, da Sparinvest blev opkøbt af Nykredit.

      Så nej, det bekymrer mig ikke.

      Jeg ville kigge mere til det med en ETF, da prisen her er helt fri og det derfor giver god mening at foretrække stor likviditet. Jeg ved ikke, om de også bruger en market maker. Derfor giver det i den sammenhæng god mening at handle ETF’er på den tyske børs, da likviditeten er stor.

      /Sune

      1. Endnu engang et virkelig godt svar! Tusind tak for det – det giver god mening – jeg kendte ikke de to grunde, du nævner – men det gør jeg så nu 🙂 God sommer!

  28. Kan det passe at den ikke længere kan findes på NordNets Månedsopsparing? Hvis jeg søger på “index” under min månedsopsparing kommer der intet frem.

  29. Hej Sune
    Der kommer heller ikke noget frem. Gør jeg det forkert?
    Mine sider => Månedsopsparing => Rediger månedsopsparing => Vælg fonde => Søg på “Sparindex”
    Det resulterer i svar med “Ingen resultater”.

    – Tusind tak for hjælpen!

  30. Hej Sune.
    Når MSCI ACWI IMI består af 9000 aktier, og Sparindex MSCI ACWI IMI består af 1500 aktier, er det så en passiv fond, når Sparinvest aktivt vælger hvilke 1500 aktier der skal være i fonden? Modsat f.eks. Sparindex OMXC25 hvor Sparinvest passivt køber alle 25 aktier?
    Tak for gode artikler og videoer. Jeg kan godt lide din nøgterne og “begge på jorden” tilgang til de emner du behandler. MVH

    1. Hej Claus,

      Godt spørgsmål!

      Svaret er “ja”.

      Øvelsen ligger i at udvælge 1500 af de 9000 aktier, der gør, at fonden bevæger sig så tæt på indekset som muligt. Hvor gode de er til det kan man se ved at kigge på deres tracking error, som oplyses i info/fakta-ark.

      Jo lavere tracking error, jo bedre følger de indekset.

      /Sune

  31. Hej Sune!

    Tak for et godt og præcist svar.

    Hvis du kigger på det historiske afkast på MSCI ACWI IMI, og sammenligner med OMXC25 (C20) og S&P500, kunne du så blive fristet til at investere i disse index i stedet, og måske balancere risikoen med fysisk guld?

    MVH

    1. Nej. Kun danske eller amerikanske aktier er for koncentreret en risiko. Jeg ønsker én simpel investering i alle aktier. Andet er ikke interessant for mig. Guld har jeg lidt af, men det giver ikke mening som investering.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.