Sparindex udbytte 2026 er offentliggjort. Læs med og find ud af, hvor meget udbytte du får og hvilke fonde, der udbetaler mest.
Sparindex udbytte 2026
De foreløbige udbytter for 2026 er nu offentliggjorte, men de kan nå at ændre sig, inden de bliver endeligt offentliggjorte.
De forventes udbetalt d. 9. februar 2026.
Herunder har jeg samlet de mest populære investeringsforeninger fra Sparindex.
Sparindex Globale Aktier udbytte 2026
Sparindex Globale Aktier forventer at udbetale et udbytte på 3,70 kr. i 2026. Da jeg selv har mange penge i den investeringsforening, har det stor betydning for mig. Det ser vi nærmere på om lidt.
Sparindex OMX C25 udbytte 2026
Sparindex OMX C25, der følger det danske indeks C25, forventer at udbetale et udbytte på 5,70 kr. i 2026.
Sparindex DJSI World udbytte 2026
Sparindex DJSI World med fokus på bæredygtighed forventer at udbetale et udbytte på 10,80 kr. i 2026.
Sparindex Emerging Markets udbytte 2026
Sparindex Emerging Markets forventer at udbetale et udbytte på 2,30 kr. i 2026.
Sparindex USA Growth udbytte 2026
Sparindex USA Growth forventer at udbetale et udbytte på 9,70 kr. i 2026.
Sparindex Stabile Obligationer udbytte 2026
Sparindex Stabile Obligationer forventer at udbetale et udbytte på 1,50 kr. i 2026.
Oversigt
Du kan se den samlede oversigt herunder.
| ISIN | Fond | Forventede udbytte |
| DK0060748044 | Sparindex Bæredygtige Europa KL | 7,4 |
| DK0060747905 | Sparindex Bæredygtige Global KL | 13,3 |
| DK0010297977 | Sparindex Bæredygtige Japan KL | 6,9 |
| DK0060748200 | Sparindex Bæredygtige USA KL | 11,4 |
| DK0016028020 | Sparindex Bæredygtige Virksomhedsobligationer HY KL | 8,8 |
| DK0010297464 | Sparindex Dow Jones Best-in-Class World KL | 10,8 |
| DK0062729406 | Sparindex Emerging Market Bonds | 11,0 |
| DK0060254043 | Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta | 1,1 |
| DK0060300762 | Sparindex Emerging Markets KL | 2,3 |
| DK0063855598 | Sparindex Europa Forsvar | 0,8 |
| DK0010297548 | Sparindex Europa Growth KL | 4,7 |
| DK0010297621 | Sparindex Europa Small Cap KL | 6,0 |
| DK0010297704 | Sparindex Europa Value KL | 9,5 |
| DK0060747822 | Sparindex Globale Aktier KL | 3,7 |
| DK0060031847 | Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL | 9,2 |
| DK0060748713 | Sparindex Høj Risiko KL | 4,4 |
| DK0060748556 | Sparindex Lav Risiko KL | 2,8 |
| DK0060748630 | Sparindex Mellem Risiko KL | 3,0 |
| DK0060442556 | Sparindex OMX C25 KL | 5,7 |
| DK0060057487 | Sparindex Stabile Obligationer KL A | 1,5 |
| DK0060950541 | Sparindex Stabile Obligationer KL W | 1,5 |
| DK0010298272 | Sparindex USA Growth KL | 9,7 |
| DK0010298355 | Sparindex USA Small Cap KL | 1,0 |
| DK0010298439 | Sparindex USA Value KL | 9,5 |
Kilde: Sparindex
Gratis investeringsplan
Reklame

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Tidligere udbytte fra Sparindex
Herunder har jeg samlet de seneste års udbytte fra de mest populære fonde fra Sparindex.
Sparindex Globale Aktier
Herunder kan du se tidligere års udbytte for fonden Sparindex Globale Aktier.
| 2020 | 10,20 DKK |
| 2021 | 3,40 DKK |
| 2022 | 3,60 DKK |
| 2023 | 3,20 DKK |
| 2024 | 3,00 DKK |
| 2025 | 9,50 DKK |
Sparindex DJSI World
Herunder kan du se tidligere års udbytte for fonden Sparindex DJSI World.
| 2020 | 4,60 DKK |
| 2021 | 10,10 DKK |
| 2022 | 16,00 DKK |
| 2023 | 5,70 DKK |
| 2024 | 11,30 DKK |
Sparindex USA Growth
Herunder kan du se tidligere års udbytte for fonden Sparindex USA Growth.
| 2020 | 8,40 DKK |
| 2021 | 11,20 DKK |
| 2022 | 40,90 DKK |
| 2023 | 20,30 DKK |
| 2024 | 3,60 DKK |
| 2025 | 3,30 DKK |
Sparindex Stabile Obligationer
Herunder kan du se tidligere års udbytte for fonden Sparindex Stabile Obligationer.
| 2020 | 0,40 DKK |
| 2021 | 0,10 DKK |
| 2022 | 0,00 DKK |
| 2023 | 0,00 DKK |
| 2024 | 0,00 DKK |
Men, måske du er lidt i tvivl om, hvad udbytte egentlig er for noget?
Hvad er udbytte?
Udbytte er betegnelsen for de penge, en virksomhed kan vælge at udbetale til aktionærerne, så de får del i virksomhedens overskud.
Når du investerer i en fond, som investerer i aktierne på dine vegne, kan den sende de penge videre til dig, hvis den er udbyttebetalende.
Er den i stedet akkumulerende, bliver pengene investeret i fonden igen med det samme.
Er der tale om en udbyttebetalende indeksfond, som er tilfældet med de fleste investeringsforeninger fra Sparindex, sender den altid pengene videre, for ellers ville den ikke følge indekset.
Når du har fået udbyttet, skal du så overveje, om pengene automatisk skal geninvesteres eller ej.
Automatisk geninvestering af udbytte
Når du modtager et udbytte opstår spørgsmålet om, hvad du skal gøre med det?
Altså den del der er tilbage efter skat.
Skal pengene hives ud til forbrug eller skal de geninvesteres?
Sparindex viser her, hvor stor forskel det gør for afkastet, at geninvestere pengene.

Sparindex tilbyder muligheden for automatisk geninvestering, hvilket betyder, at pengene bare bliver investeret med samme igen. Det kræver dog, at din bank, børsmægler eller pengeinstitut også tilbyder den løsning.
- Nordnet giver eksempelvis ikke mulighed for automatisk geninvestering.
Det du kan gøre i stedet, er bare at lade pengene blive investeret igennem Nordnets månedsopsparing.
Det betyder, at du ikke skal foretage dig en masse yderligere og du sparer kurtagen.
Det kan være, at du lige skal sætte beløbet for køb på din månedsopsparing op, men det klarer du nok lige.
Skat af udbytte fra Sparindex
Når du får udbetalt dit udbytte, skal du betale skat af det, hvis investeringen er på et aktiedepot.
Det sørger din børsmægler eller bank for.
Investerer du i udbyttefonde fra Sparindex på din pension bliver du beskattet efter PAL-princippet og dermed ikke direkte af dit udbytte. Det samme gælder for aktiesparekontoen, som ligeledes lagerbeskattes.
Hvor meget du skal betale i skat af dit udbytte på et aktiedepot, afhænger af størrelsen på udbyttet og progressionsgrænsen.
- Alt under progressionsgrænsen betaler du 27% i skat af.
- Alt over progressionsgrænsen skal du betale 42% i skat af.
Her finder du progressionsgrænsen for 2025.
Når det altså gælder aktier og udbyttebetalende fonde med en overvægt af aktier.
Er der tale om fonde med en overvægt af obligationer, bliver du kapitalindkomstbeskattet på dit aktiedepot og her lyder skatten på 37-42%, afhængigt af en række individuelle faktorer.

Fordi der ved udbetaling af udbytte er tale om en tvangsrealisering, betyder det i praksis, at du bliver fattigere i det øjeblik, du modtager et udbytte.
Mange investorer er dog irrationelt glade for udbytte.
Måske fordi det er nemmere at forstå penge på kontoen, end værdi i aktier?
Mit udbytte fra Sparindex i 2026
Jeg har 1 værdipapir fra Sparindex på mit aktiedepot.
- Sparindex Globale Aktier
I skrivende stund har jeg 8.994 andele af fonden og ganger vi det med et udbytte på 3,70 kr., får jeg samlet set et udbytte på 33.278 kr.
Det er væsentligt mindre end sidste udbytte, hvor jeg fik hele 82.907 kr.
Så det er dejligt.
Jeg bliver jo beskattet, når jeg modtager udbytte, så effektivt bliver jeg fattigere, hver gang jeg modtager udbytte.
Herunder kan du se udviklingen i mit udbytte igennem årene.

Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Få 50 kr. i bonus (husk promokoden frinans)
Lebara – Få DKs billigste mobilabonnement til 19 kr./måneden
FindBank – Spar penge på din bank
FindForsikring – Spar penge på din forsikring
FindElpriser – Spar penge på din elregning
Få mine 3 bedste investeringsråd og en mail når jeg udgiver nyt 👇


Hej Sune
Jeg investere i Sparindex Global igennem månedsopsparingen, og kan se der er nogle som spekulerer i at vente med at investerer, grundet faldet i værdien når de udbetaler udbytte, og så geninvestere efter faldet. Er det noget du gør dig i og kan se en fidus i?
Jeg tjener ikke nok penge til at investere yderligere i øjeblikket, men det lyder umiddelbart som en fin løsning. Det kommer an på, hvor mange penge det gælder. Har ud 1.000.000 kr. investeret og bruger en månedsopsparing til 500 kr. om måneden, er det nok ret ligegyldigt i det store billede.
Hvis man investerer med lang tidshorisont og geninvestering, kan man vel sige at udbyttebetalingen resulterer i en slags lagerskat på noget af afkastet på en ellers realisationsbeskattet investering. Og hvis Sparindex’ graf er et pejlemærke er det ikke en ubetydelig del af afkastet der således “lagerbeskattes”.
Det synes jeg, er en god måde at anskue det på. Du kan enten blive lagerbeskattet direkte med en ETF/fond eller “indirekte” i form af udbyttet fra en investeringsforening.
Hej Sune, jeg investerede for første gang i 2024 på aktiedepot i Nordnet – Sparindex Globale aktier. Jeg har fået et lille udbytte, og jeg kan ikke se beløbet på min årsopgørelse. Har du selv indberettet noget eller gik det automatisk?
Det gik automatisk. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke er sket i dit tilfælde. Skriv og spørg Nordnet, så du ved, hvad der er gået galt.
Hej Sune
Hvilke fonde giver tørst udbytte i forhold til investeret kapital?
Vh.
Lars
Hej,
Det ved jeg ikke, jeg kender ikke til nogen undersøgelse, der viser det.
Bliver man beskattet af dette udbytte i 2026 eller 2025?
Det er afhængigt af øjenene, der ser.
Udbyttet ryger på din årsopgørelse i 2026, som jo er for året 2025.