Standardafvigelse er et statistisk begreb, der bruges til at måle den typiske spredning af afkastene for en given investering.
Det er derfor en måde at måle volatilitet, som et er udtryk for risiko.
Alt investering bør starte med, at du lærer din risikoprofil at kende.
Hvorfor?
Fordi dit job som investor er, at matche din risikoprofil i de investeringer, du foretager dig.
Det er den måde, du sikrer dig, at dine investeringer passer til dig, din situation og dine behov.
Men risiko er et kompliceret emne.
Også for de professionelle.
Det er her, at standardafvigelsen kommer ind i billedet.
Standardafvigelsen er et tal for, hvor meget afkastet svinger relativt til gennemsnittet.
Et tal for volatilitet.
Ofte vil det være sådan, at jo højere gennemsnitligt afkast, jo større standardafvigelse.
Det kan godt være, at afkastet på den lange bane er højt, men med det følger store udsving, du som investor skal kunne holde til.
Store udsving til den positive side kan alle lide.
Store udsving til den negative side kan udløse panik.
Udsvingene er den psykologiske pris, du som investor skal betale for det højere langsigtede afkast.
Og det er ikke en pris, alle er villige til at betale.
Det er derfor, det er vigtigt at få styr på risikoprofilen først.
Nordnet har en god grafik, der illustrerer forskellen i risiko på tre forskellige fonde (Forsigtig, Balance og Offensiv).

Læg mærke til, at jo højere det forventede afkast er, jo større bliver mulighedsrummet for både et negativt og positivt afkast.
Fremtiden er usikker og jo højere risiko, jo mere usikkert er udfaldet.
I den nyeste rapport fra Rådet for afkastforventinger, kan vi se, at obligationer forventes at have et langsigtet afkast på 3,5% og en standardafvigelse på 8,0%.
I forhold til aktier forventes et langsigtet afkast på 6,5% med en standardafvigelse på 18,0%.
Jo højere afkast, jo større risiko og standardafvigelse.
Tallene er før inflation.
Du kan derfor bruge standardafvigelsen til at få en forståelse for, hvor store udsving du kan forvente ved en given type investering.
Men det er stadig bedst med en simpel investering.
Husk: Historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast.
Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Få 50 kr. i bonus (husk promokoden frinans)
Coinbase – Få en Bitcoin bonus på 50 EUR
Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement til 19 kr./måneden
FindBank – Find den billigste bank
FindForsikring – Få en billigere forsikring
FindElpriser – Få 3 tilbud på billig strøm
Nordnet – Den bedste månedsopsparing
Saxo Bank – Altid lave priser
Få en mail, når jeg udgiver noget nyt 👇

