Der har været en del snak om skat af boliger på det seneste. Men, hvordan ville jeg indrette et skattesystem, hvis jeg havde muligheden?

Sunes simple skattesystem

Der har været en del snak om beskatning af boliger på det seneste. Det fik mig til at tænke på, hvordan jeg egentlig ville indrette skattesystemet, hvis jeg havde noget at skulle have sagt.

Det har jeg ikke, men tankeeksperimentet er sjovt.

For det første ville jeg have som princip, at staten ikke kan beskatte urealiserede gevinster. Alle former for lagerbeskatning eller formuebeskatning skal derfor afskaffes. Det findes der mange grunde til, men den vigtigste er, at noget først har en reel pris, når det bliver solgt. Værdien af en bolig, der ikke er til salg, er fiktiv.

Dernæst ville jeg inddele alt indtægt i to kasser på den korte bane.

  • Arbejdsindkomst
  • Kapitalindkomst

Løn? Arbejdsindkomst. Aktier? Kapitalindkomst. Ejendom? Kapitalindkomst. Osv.

Folkepension ville jeg beskatte som arbejdsindkomst, da der ikke er noget kapital på arbejde.

Så kan de politiske partier slås om, hvad satserne skal være og det er nemt at forstå konsekvenserne.

På sigt ville jeg ikke skelne imellem de to, men bare have “indkomst”, da staten principielt ikke bør blande sig i, hvordan folk tjener penge.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Så ville jeg fjerne alle fradrag, pånær personfradraget. Fradrag komplicerer systemet, så det er svært for borgerne at gennemskue deres skat, men personfradraget er uden sammenligning den nemmeste måde at gøre mest, for dem der har mindst.

Til en begyndelse kan vi godt lege med, at det kun gælder arbejdsindkomst, men på sigt bør det gælde alt indkomst, da det er simplest.

Alt kapitalindkomst bliver samlet i én kasse, hvor indbetalinger og udbetalinger indberettes til skat.

Alt, hvad der foregår inde i den kasse betragtes som urealiseret og beskattes ikke.

Det vil sige ingen skat på aktier, obligationer, fonde, foreninger, ETFer, Reits, ejendom, renter, Krypto, Bitcoin, pension, så længe pengene ikke rammer en normal bankkonto.

Grundlaget for kapitalindkomsten er lig samlet udbetaling minus samlet indbetaling.

Det betyder, at det første du udbetaler altid vil være afkastet og således ikke beskattes.

Eksempel: Du har samlet indbetalt 100.000 kr., som er vokset til 150.000 kr., uden beskatning.

Du trækker 50.000 kr. ud og betaler således 0 kr. i skat.

Kapitalindkomst = Udbetaling – Indbetaling
Kapitalindkomstgrundlag = 50.000 kr. – 100.000 kr. = -50.000 kr.

Herefter trækker du de resterende 100.000 kr. ud og bliver nu beskattet af 50.000 kr.

Kapitalindkomstgrundlag = 150.000 kr. – 100.000 kr. = 50.000 kr.

Det er en ekstremt simpel model og det kræver ikke mange minutter for en normalt begavet person at regne ud, hvad de skal betale i skat.

Det betyder også, at hvis du køber et hus til 1.000.000 kr. og sælger det til 1.500.000 kr., så realiserer du 500.000 kr., du bliver beskattet af.

Punktum.

Ingen løbende beskatning af urealiserede gevinster, for det giver ingen mening, da der ikke er et objektivt grundlag at beskatte.

Indtil videre har skatteborgerne betalt næsten 5.000.000.000 kr. for et system, der skal regne ud, hvad en bolig er værd, så en fiktiv gevinst kan beskattes.

Det er vanvittigt!

Den simple model er uendeligt meget nemmere at forstå og du betaler først skat i det øjeblik, du har pengene i hænderne.

Til gengæld er der ingen fradrag for renteudgifter og ingen fradrag for vedligehold og forbedringer.

Hvis staten tjener mindre på denne model, må den sænke sine udgifter og sætte tæring efter næring, ligesom alle andre.

Mon ikke Kenneth og Carsten fra Luksusfælden kan hjælpe med den del? Det tror jeg.

Reklame

Få mine 3 bedste investeringsråd og en mail når jeg udgiver nyt 👇

6 kommentarer til “Sunes simple skattesystem”

  1. Jeg stemmer for dit skatteforslag, med den tilføjelse at den bygges ind i grundloven, for at fjerne tilfældige politiske ændringer.

    Satserne skal være det eneste der løbende kan ændres af et alm politisk flertal.

  2. Jeg er ikke enig med dig mht boligskatten.
    Der er forskellige former for boliger.og boligplaceringer. Den bolig – en ejerlejligheder – jeg købte for godt 30 år siden i udkantsdanmark er naturligvis steget i pris, men nok ikke i reel værdi, og slet ikke på niveau med boliger i Århus eller København. Jeg har ikke haft en stigning på millioner på kort tid, min bolig er knapt nok en million værd i dag. I den tid, jeg har boet her, har jeg haft en del udgifter, som jeg hovedsagelig har betalt kontant: Nyt tag, nye kloaker, nye altaner, nye vinduer (8 stk) og udvendige døre (4 stk til altaner + 1 indgangsdør), ny belægning på fællesparkering, anlæggelse af have i fællesareal, energirenovering, skift at vinduer og døre i fællesareal osv. Det er vel løbet op i 5-600.000 kr i løbet af årene. Jeg gav oprindeligt 425.000 kr for lejligheden. Reelt får jeg ingen gevinst, når jeg sælger, selvom jeg får omkring 5-600.000 kr mere end jeg betalte i 1996, for jeg har jo reelt selv betalt for den “værdistigning”, der kommer ved et salg. (Den indvendige vedligeholdelse har jeg ikke regnet med).
    Jeg kan godt se, at der visse steder i landet såsom Århus og København kan tjenes store beløb på boliger på kort tid, men dem finder man ikke i alle områder af landet. Derfor bør der nok også medregnes en vedligeholdelses- og inflationsfaktor i beregningen af ens gevinst ved salg af fast ejendom.

    1. En del af mit svar på en lignende kommentar på YouTube:

      Udfordringen med boliger er, at de ses som en investering og derfor bliver den mentale model at finde en løsning på at gøre det til en “god investering”. Det mener jeg er forkert. En bolig er en forbrugsgenstand på lige fod med en bil. Her accepterer vi, at værdien falder i det øjeblik bilen er købt.

      Vores nuværende mentale model fordrer, at boliger skal stige i værdi og være vores primære opsparing/investering. Min model vil drastisk reducere værdien af en bolig, da den i højere grad bliver til et forbrugsgode.

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.