Udbytte – Noget til mig og noget til skat

Her i februar blev der udbetalt udbytte. Læs hvor meget det blev til for mit vedkommende og hvilke tanker jeg gør mig om udbytter.

Udbytte?

Er du ny i investeringsverdenen og har du ikke stiftet bekendtskab med udtrykket udbytte før, så lad mig for en god ordens skyld prøve at give en kort forklaring.

Udbytte er penge, en given virksomhed vælger at udlodde af årets overskud. Udbytte er, sammen med en forøgelse af værdien af en aktie, det investorer håber på at få ud af deres investering. Investeringsforeninger kan ligeledes udlodde udbytte. Skulle du være interesseret i at læse mere om udbytte er google din ven. Der er mange der har skrevet om det og sågar mange der investerer specifikt efter aktier der giver gode udbytter. At en virksomhed udlodder et højt udbytte opfattes ofte som et tegn på en sund forretning.

Selve udbyttet

Sidste år var mit udbytte for 2015 på 3348, det er steget lidt i år.

Mit samlede udbytte for 2016 før skat: 14560

Mit samlede udbytte for 2016 efter skat: 10678

Det er værd at bemærke for de uindviede, at udbytte bliver betalt bagud. Det betyder at udbyttet for 2016 bliver udbetalt i 2017.

Det gode ved udbytter

Udbyttet er steget, hvilket for så vidt er en dejlig ting. Engang i fremtiden skulle udbytte gerne udgøre en stor del, hvis ikke hele mit budget. Det er en simpel måde at få penge ud af sin portefølje uden at skulle sælge. Det er ydermere en kærkommen lejlighed til at rebalancere porteføljen, så den har den ønskede vægtning. Med salget af mine emerging markets index, amerikanske vækstindex og rebalancering af porteføljen ser fordelingen nu således ud:

Globale aktier: 79.4%

Danske aktier: 5.4%

Obligationer: 9.4%

Diverse: 5.7%

Og ja, til de hurtige, så mangler der 0.1%, men det er altså sådan tallene ser ud fra Nordnet. Mon ikke de sidste 0.1% gemmer sig i nogle decimaler og kontanter. Den fordeling er jeg fint tilfreds med. I mit hoved tænker jeg at en fordeling med 90% aktier og 10% obligationer er sådan som jeg gerne vil have min portefølje.

Ideelt, burde diverse ikke fylde så meget, men som jeg har skrevet tidligere kan jeg ikke få mig selv til at sælge dem. Jeg tror ikke, at min psyke egner sig særligt godt til handel med enkeltaktier. Jeg stirrer mig totalt blind på ting og har svært ved at handle eller tænke helt rationelt. Omvendt synes jeg også, at jeg ser nogle meget spændende potentialer i nogle de små it-aktier i Sverige og Norge, som jeg med en faglig indsigt kan se har fat i noget af det rigtige… tror jeg. Indtil nu har jeg igennem noget tid været bedre til at holde mig til min strategi med index, men det kribler i fingrene for at investere i enkeltaktier også. iI får se om jeg kan holde trangen på afstand.


Reklame

Reklame

Reklame


Det mindre gode ved udbytter

Inden for en meget kort periode faldt min portefølje ret meget i værdi. Først når udbyttet fratrækkes porteføljens værdi, men også fortsat derefter fordi ikke hele værdien kommer tilbage i form af kontanter. Det er her skattefar kommer ind i billedet. Det ville økonomisk være bedre at undgå udbytte, så længe jeg ikke har behov for kontanter, men sådan hænger verden ikke sammen, eller skattereglerne. Jeg er derfor nødt til at betale skat af udbyttet, hvilket sker helt automatisk, det bliver ganske enkelt trukket fra i samme øjeblik udbyttet udbetales til mig på min Nordnetkonto.

Uden at det skal blive politisk, det kan det måske blive på et senere tidspunkt, så er jeg ikke ret glad for den her skat på hverken udbytte eller aktieindkomst. I forvejen har jeg betalt skat af pengene inden der overhovedet bliver investeret og nu så igen ved udbetaling af udbytte. Jeg håber de bliver brugt på noget fornuftigt.

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes det er en rar følelse at se på min portefølje sådan nogle dage hvor den falder ret kraftigt i værdi. Det er sjovt når det går op, men det er godt nok også tilsvarende bedrøvende når der står minus, også selvom det er pga. udbytter og en del af værdien kommer tilbage igen. Men ønsker jeg at leve af min portefølje på sigt, kan jeg lige så godt vænne mig til det. Der kommer helt sikkert også nogle finanskriser jeg skal igennem, så det er med at få øvet mig på det der is i maven.

Er der nogle af jer andre der gør jer nogle tanker omkring udbytter?


17 thoughts on “Udbytte – Noget til mig og noget til skat

  1. For den uvidende investor er udbytte formentlig er kærkommen indtægt.

    Jeg tænker at der er mange som lader bankerne står for deres investeringer, og har formuen placeret i bankernes investeringsforeninger. Hvis man ikke som os, løbende følger udviklingen i værdien, er det rart når der kommer “gratis” penge på kontoen i form af udbytter.

    For mig som har finansiel frihed i tankerne, er det egentlig bare irriterende. Jeg får en tvungen løbende beskatning af mine investeringer som jeg kun i begrænset omfang er herre over. Jeg kan selvfølgelig lade være med at investere i investeringsforeninger og ETF’er, men jeg syntes nu at det sætter en stor begræsning, når man også ønsker en vis risiko spredning.

    Ideelt set ville jeg gerne undgå at have udbytte og i stedet bare se værdien af aktierne vokse. Herved kan man få gavn af “renters rente”, idet skatte først falder på salgstidpunktet. For at få det optimale ud af dette, skal man derfor tænke meget langsigtet, da fordelen alt andet lige, er større jo længere tid man ejer aktioerne.

    Det er også derfor at jeg har investeret en del af min formue i Berkshire Hathaway. Jeg mener at det selskab giver en større risikospredning end mange andre selskaber, og forventer at få et afkast på niveau med det øvrige marked. Fordelen er at selskabet har en erfaren investor ved styrepinden, som ved at udbytte på ingen måde kommer investorerne tilgode, så længe selskabet selv kan forrente dem på markedsniveau.

      1. Hej,
        Jeg startede på min vej til FI for ca et halvt år siden, hvor jeg siden da har opsamlet alt den relevante viden jeg kunne, inklusiv denne blog 🙂

        En ting jeg har været i tvivl om efter at have kastet mig ud i (index) investering er betydningen af renters rente. Jeg forstår ærligt talt ikke hvordan det hænger sammen med værdien af en aktie? Af hvad jeg forstår, udvikler værdien af en aktie op og ned, dels som følge af værdien af selve firmaet og dels som følge af efterspørgslen og hype. Så hvis jeg har betalt 100kr for en enkelt aktie hos et firma og den året efter står til 110kr, så betyder det ikke at jeg pludseligt har 10kr ekstra tilrådighed der kan sættes til at arbejde for mig (som et omvendt lån)?

        Med et udbetalt udbytte får jeg tilgengæld muligheden for at købe flere andele. Lad os sige at vi får 7300kr udbetalt (efter skat). Prisen på de købte andele svarer til et tilsvarende fald i værdien/prisen på dine eksisterende andele (+ skat), så i praksis betyder udbytte at du ender med lige så mange andele som du kan få for 7300kr oven i dine eksisterende andele og resultatet er du har mistet 2700kr i skat.

        Hvis vi for nemhedens skyld legede at vi købte én aktie for 100kr som ikke viste sig at ændre sig i værdi i løbet af årets gang, men vi fik udbetalt et udbytte på 7,3kr så ville det se ud som om at aktien faldt med 10% men i praksis ville vi “kun” være 7,3/100*100% fattigere, dog med muligheden for at sætte gang i en ny investering for 7,3kr.

        Så på en måde kan man faktisk se udbytte som en investors mulighed for at sætte gang i en rentes rente (dog med den nævnte bagside).

        Hvad tænker i?

        1. Hej Rabie
          Når man snakker om renters rente for aktie er det fordi man antager at de vil stige med en hvis procentsats over en årrække.
          Hvis vi bygger videre på dit eksempel (10% stigning el. udbytte om året henholdsvis):

          Værdistigning af aktier
          1. år: Værdi af aktier 1.1*100kr=110kr
          2. år: Værdi af aktier 1.1*110kr=121kr
          3.år: Værdi af aktier 1.1*121kr=146,41kr
          n. år: Værdi af aktier 100*(1.1)^n
          40.år: Værdi af aktier 100*(1.1)^40=4525,93kr
          Renters rente effekt spiller altså ind fordi du i de efterfølgende år ejer aktier af en større værdi, og værdistigningen bliver derfor tilsvarende større

          Samme eksempel for udbytteakter
          1. år: Værdi af aktier: 100kr Værdi af udbytte: 0.1*100kr*(1-0.27)=7,3kr. Dette geninvesteres, derfor ny værdi af aktier 107,kr
          2. år: Værdi af aktier: 107.3kr Værdi af udbytte: 0.1*107,3kr*(1-0.27)=7,8329kr. I alt 115,1329kr
          3. år: Værdi af aktier: 115,1329kr: Værdi af udbytte: 0.1*115,1329*(1-0,27)=8,40kr i alt: 123,54kr
          n. år: Værdi i alt: (100*(1+0,1*(1-0,27))^n
          40. år 1674,89kr

          Over en 40 årig periode betyder tabet af renters rente effekten pga. skatter altså en forskel på 4525,93kr/1674,89kr=2,70, eller 270%. Dette skyldes at den effektive stigningsprocent, når skatterne af udbyttet skal betales, kun er 7,3%, istedet for 10%. Forskellen over en årrække kan således udregnes (1,1/1,073)^n, eller helt generelt ((1+rente)/(1+rente*(1-0,27))^n

          1. Det skal dog siges at du stadig mangler at betale skat af din aktieværdi i første tilfælde.
            For at lave en helt rimelig sammenligning efter 40 år ser det sådan ud

            Værdistigning af aktier
            n. år: Værdi af aktier (efter skat): (100*(1,1^n)-100)*(1-0,27)+100
            40. år: Værdi af aktier (efter skat): (100*(1,1^40)-100)*(1-0,27)+100 = 3330,9kr

            Værdien af udbytteaktierne efter 40 år er stadig 1674,89kr, da alt skatten allerede er betalt ifm. aktieudbytterne.

            Forholdet mellem de to afkast, alt efter skat, er således (3330,9kr/1674,89kr)=1,988, du ender således stadig med en formue som er dobbelt så stor efter 40år hvis man får værdistigninger som aktiestigninger istedet for udbytter.
            Dette kan udregnes for andre tidshorisonter som
            (1+(((1+rente)^n)-1)*(1-0,27))/(1+rente*(1-0,27))^n
            n=2: 1,0017
            n=5: 1,016
            n=10: 1,069
            n=20: 1,266
            n= 30: 1,57
            n=40: 1,988

            1. Hej Daniel,
              Jeg er helt vild med når du blander dig med den matematiske forståelse du har. Det er simpelthen en fryd, at få tanker og idéer udtrykt i relativt simpel matematik. Mange tak for det!

          2. I nogle få tilfælde vil man faktisk have fordel ud af udbytteaktierne. Det skyldes, at beskatningen af aktieindkomst og udbytter jo knækker ved 51700,- og stiger til 43% derfra.
            Ved at få afkastet udbetalt som udbytte hvert år, kan man dermed holde sit afkast under grænsen og opnå den lave skattesats år efter år.

            Med en ikke-udbyttebetalende (akkumulerende) aktie skal hele afkastet beskattes ved salget efter n antal år.

            I de fleste tilfælde vil udbytteaktien tabe – men med f.eks. 10.000 kroner investeret i 10 år med 10% afkast, vil en udbytteaktie, der udbetaler hele afkastet som udbytte hvert år, rent faktisk vinde (ca. 202.000 mod 199.000). I hvert fald hvis jeg lige har regnet rigtigt. Hvis man i stedet lader pengene køre videre i samlet 20 år, så er den akkumulerende aktie rendt afsted og klart at foretrække.

            Forskellen er dog så lille, at jeg til enhver tid vil foretrække, at mine penge bliver i aktien så længe som muligt, så længe jeg ikke har behov for at frigive kapital.

            Næste diskussion er så, hvad vi bedst gør, når vi skal til at bruge af vores penge. 🙂

          3. Hej Life of Fiver
            Jeg kan ikke forestille mig nogle situationer hvor det utvetydigt vil være en fordel at få udbytter udbetalt, jeg er interesseret i at se dit regnestykke 🙂 Jeg tænker desuden at man kan opnå præcist det samme ved blot løbende at sælge aktier, betale skat, og så købe til en højere kurs (det er dog rigtigt at der så ville være nogle omkostninger til kurtage, men det vil være meget minimalt). På den måde tager du også forskud på skatten, helt på samme måde som med udbytter. Det er dog rigtigt at det i nogle tilfælde kan være en fordel, pga. den danske progressive beskatning af aktiegevinster, at betale skat lidt tidligere, for at undgå at betale den høje sats på aktier.

          4. Hej frinans
            Tak for de fine ord. Nyder at læse bloggen. Jeg forsøger også selv at leve sparsommeligt, tage sunde valg, ud at bruge alt for meget tid og energi på det, og så se hvor langt de bringer mig 🙂

        2. Hej Rabie,
          Jeg skal ikke gøre mig klog på matematikken, der har Daniel heldigvis været i gang 🙂 Men helt simpelt, så er det at betale skat ikke positivt for ens porteføljes værdi. uden at det skal blive en diskussion om hvorfor vi betaler skat eller hvor meget. Jeg tror jeg forstår dine tanker grundlæggende, men jeg kan ikke se at det på nogen måske skulle være positivt (som i mer-værdiskabende) for ens portefølje, at den falder i værdi.

          1. Hej igen,

            Tak fordi i gider at bruge tid på at svare 🙂 Og ja, det er dejligt simpelt sat op med den matematiske beskrivelse. Der hvor kæden knækker for mig er antagelsen som du selv starter med at nævne Daniel:

            “Når man snakker om renters rente for aktie er det fordi man antager at de vil stige med en hvis procentsats over en årrække.”

            Altså hvis antagelsen er rigtigt, så er jeg fuldstændig enig i at det ville være bedst (i forhold til kroner og ører) at vi kunne udskyde skat så meget som muligt, da den ellers vil tage del af den rullende snebold. Hvorfor eller hvorfra ser i at antagelsen holder? Stort set alle jeg snakker med tager udgangspunkt i denne antagelse er rigtigt, og snakker hurtigt videre om rentes rente effekten.

            Burde værdien af fx dette index ikke ligne en eksponentiel kurve?

            https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/07/MSCI_World.png

          2. Hej Rabie
            Jo værdien af et indeks skal ligne en eksponentiel kurve, og det gør det faktisk også på figuren du har linket, det ser bare lineært ud fordi y-aksen er logaritmisk.
            Her kan du se Dow-Jones indekset over en lang periode, hvor man kan se den eksponentielle effekt
            https://da.wikipedia.org/wiki/Dow_Jones_Industrial_Average#/media/File:DJIA_historical_graph.svg

            Hvis ikke denne antagelse om at værdien af markedet stiger med tid kan det desuden heller ikke svare sig at investere i aktier for at få udbytter.

    1. Hej Hans

      Jeg læse lige din kommentar, og er meget interesseret i dine tanker om Berkshire Hathaway.

      Jeg bikser selv med en optimal position for mine frie midler. Og da Berkshire aktien tilbyder en vis diversificering (og nogle sidestiller den med en ETF), gør det den jo til et attraktivt køb for os danskere.

      Hvordan er dine positioner i frie midler? Hvad er dine tanker om Berkshire, og er du tungt inde i den?

      Kh Anders

  2. Hej Frinans

    Fed blog du har. Jeg har igså lige fået udbytte fra sparinvests globale aktier. Jeg har også investeret i nogle af deres andre index i Europa, Usa og Japan. I forhold til de andre gav de globale aktier et ret højt afkast. Jeg er med på at der er flere faktorer der spiller ind på ens valg af index forening, men ved i om der er nogle af disse der vil have “tradition” for at udbetale større udbytte end andre? De globale aktier er jo primært investeret i store “solide” selskaber placeret over hele verdenen og kunne man ikke forestille sig at de generelt vil have tendens til at udbetale større udbytte en fx “small cap” investeringer???

    1. Hej,
      Rigtig godt spørgsmål. Jeg har tidligere mailet lidt frem og tilbage med Sparinvest, for at finde frem til et svar. Helt kort, så findes der ikke et svar. Udbyttet afhænger af performance fra selskaberne i afdelingen, deres udbytte og skatteoptimering for Sparinvest. Det er blandt andet derfor, at jeg ikke har formuleret nogen form for strategi på baggrund heraf. Men det er nogle særdeles gode tanker du her gør dig, jeg kan bare desværre ikke give dig et godt svar.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.