#nobuy er det nye sort

#nobuy eller #nobuychallenge hitter på sociale medier, især blandt de unge og det er fedt! Mindre forbrug, mindre stress og mere frihed.

#nobuy eller #nobuychallenge hitter på sociale medier, især blandt de unge og det er fedt! Mindre forbrug, mindre stress og mere frihed.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg som snart 39-årig mand kan have lidt svært ved at følge med i trends. 

Det er nok bare en del af livet.

Men jeg kan forstå på en TV 2 artikel, jeg læste den anden dag, at jeg jo nærmest er moderne.

#nobuy er det nye sort.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Hvad er #nobuy?

#nobuy er en trend, der er med til at hjælpe især de unge med at skrue ned for forbruget.

Præmissen er meget simpel. Lad være med at bruge penge på luksusgoder. Det overflødige skal skæres fra.

Lyder det bekendt?

Det er jo det, jeg har praktiseret… altid.

Og nej, det er ikke fordi, jeg på den måde er særlig, men vi lever i et forbrugersamfund og normen er altså ikke at skrue ned for forbruget.

Men måske tingene er ved at vende?

Så med et fokus på at sænke udgifterne, vende ryggen til forbrugersamfundet og booste opsparingen er det her en virkelig positiv trend.

Hvorfor er #nobuy populært?

Jeg tror, at der er flere grunde til, at #nobuy er blevet populært.

Vores samfund lider kollektivt af stress. Alle er stressede, men som jeg forstår diverse undersøgelser, gælder det især de unge.

Det er der mange grunde til, men at vende ryggen til et stort, stigende og allestedsnærværende forbrug er at vende ryggen til meget at det, der stresser os.

Ikke at skulle jagte de små dopaminrushes, der kan opnås ved at trykke “køb” på nettet eller svinge dankortet, vil for mange virke beroligende.

Altså når først købsabstinenserne er kommet lidt under kontrol.

Det er også beroligende at vide, at der står penge på kontoen og at slutningen af hver måned ikke handler om at vente på d. 1., så det hele kan hænge sammen igen i et par uger.

At have en opsparing giver ro.

Tid, ro og nærvær er et større flex end ting, travlhed og stress.

Det store spørgsmål er derfor, hvordan du bedst kommer i gang med din #nobuy challenge?

Sådan kommer du i gang med #nobuy

De unge har knækket koden i forhold til, hvordan de kommer rigtig godt igang med at forbruge mindre.

De har gjort det til en leg.

Gamification for os akademikere der har brug for kontekst.

Små challenges, lister og spare-hacks er noget af det, der er på menuen.

Du kan finde tonsvis af eksempler på det med hashtags som #nobuy, #nobuychallenge eller #lowbuy.

Én af de ting der trender, minder sjovt nok om et trick Jerry Seinfeld har gjort brug af hele karrieren. Jeg tror ikke, at det er ham, de unge har kigget over skulderen, men ikke desto mindre, er det samme trick.

Don’t break the chain.

Don't break the chain er en visuel øvelse til at styrke din #nobuy challenge.

Tricket her er meget simpelt.

Du har en kalender og sætter et kryds for hver dag, du er lykkedes med det, du gerne vil.

Jeg tror, at det virker bedst, hvis det er fysisk og ikke digitalt, men det må du ikke hænge mig op på.

Det er det.

Hvorfor virker det?

Fordi vi finder en tilfredsstillelse i at få et kryds mere.

Så enkelt er det.

En dag, hvor du ikke har brugt unødige penge, giver et kryds.

Simpelt.

Fra opsparing til investering

Når du har øvet dig i at forbruge mindre, fået styr på udgifterne og skrabet en opsparing sammen, hvad er så næste skridt?

Investering.

En opsparing er god at have og det rigtige sted at starte. Men næste skridt på stigen er at aktivere nogle af de penge, der bliver sparet op.

Et lavere forbrug og en opsparing giver frihed.

En investering giver endnu mere frihed.

Det gode er, at det ikke behøver at være kompliceret og stressende.

Jeg er med på, at hvis du mest bevæger dig på sociale medier, så ser du unge, der jagter vilde afkast, hurtige Dubai-typer og daytrading så langt øjet rækker.

Det er ikke det, jeg mener med investering. Jeg mener brede, billige indeksfonde der passer til din risikoprofil.

Et fokus på at holde opsparingsvanerne ved lige med en månedsopsparing.

Langsomt, kedeligt og fornuftigt.

En simpel investering.

Reklame

Få en mail, når jeg udgiver noget nyt 👇

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.