Investering kan virke svært, utilgængeligt og ikke mindst kompliceret.
Men sådan behøver det slet ikke at være!
Er du mere til video?
Vil du gerne spare dyrebar tid? Kan du bedre lide video end tekst? Så findes Simpel investering som et kursus til den overkommelige pris af 499,95 kr.
Formålet med simpel investering er at få dine penge til at arbejde for dig, så du ikke skal arbejde for dem resten af livet. Helt simpelt.
Du kan også læse videre her på siden, hvis du hellere vil det.
Opsparing eller investering?
Det første du skal gøre, hvis der er et plus på kontoen, er at finde ud af, om pengene skal spares op eller investeres, hvilket er en ret simpel øvelse.
- Kan pengene få lov at arbejde i mindst tre år, uden at du får brug for dem?
Er svaret ja, skal de investeres, hvilket resten af siden her handler om.
Er svaret nej, er tidshorisonten for kort til investering og pengene skal i stedet spares op.
Er tidshorisonten over tre år gælder det om at investere pengene og ikke gamble dem væk på spekulation.
Investering > Spekulation
Spekulation er kortsigtet og jagten på den store gevinst, hvorimod investering er langsigtet med fokus på langsomt, men sikkert, at blive rigere.
“Get rich slowly vs. Get poor quickly”
Dit mål som investor bør være systematisk at blive rigere og ikke at lede efter en lottokupon.
Investering er en dyd og den dyd er tålmodighed.
Men, hvor skal du starte?
Svaret er din risikoprofil.
Din risikoprofil
Alt investering bør starte med din risikoprofil. Basalt set går investering ud på at forstå din risikoprofil og så matche den med dine investeringer i praksis.
Starter du ikke med risikoprofilen, bevæger du dig ud på meget dybt vand uden redningsvest og uden evnen til at kunne svømme.
Ikke smart.
Din risikoprofil består af:
- Din risikoevne
- Din risikovilje
- Din tidshorisont
Risikoevnen er den type af risiko, der er mere objektiv og af økonomisk karakter. Det dækker sådan noget som din arbejdsevne, løn, kompetencer, forbrug, jobsituation og gæld.
Den anden del kaldes for risikovilje og er af mere psykologisk karakter. Den dækker håndtering af tab, evnen til at tænke rationelt, om du formår at holde hovedet koldt og om du generelt bekymrer dig meget om penge og din økonomi.
Den tredje del gælder din tidshorisont, som har meget at skulle have sagt i forhold til, hvor stor risiko du skal tage med dine investeringer. Basalt set kan det siges, at jo længere din tidshorisont er, jo mere risiko kan og bør du tage.
Du skal kende din risikoprofil, fordi dit mål som investor er, at afspejle den i sammensætningen af din portefølje og dermed dine investeringer.
Det kan være svært at vurdere risikoprofilen selv, men der er heldigvis hjælp at hente.
Brug Norm Invests gratis investeringsplan (reklame) til at forstå din risikoprofil.
Næste skridt er at sammensætte en investeringsportefølje.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Din portefølje
Med din risikoprofil i hånden er du klar til at forholde dig til, hvordan din investeringsportefølje skal sammensættes.
Der findes grundlæggende to måder at investere på:
- Gør-det-selv
- Andre-gør-det-for-dig
Gør-det-selv investering er det, du kan lære mere om her på siden.
Andre-gør-det-for-dig er en løsning, hvor du ikke selv står med ansvaret for dine investeringer.
Sidstnævnte passer godt til dig, der enten er utryg ved at stå for det selv, ikke har tiden eller overskuddet til at sætte dig ind i det eller bare gerne vil udlicitere den opgave, så du kan fokusere din sparsomme tid på noget andet.
Jeg vil klart anbefale dig at se nærme på Norm Invest (reklame), hvis du er interesseret i en investeringsløsning, hvor du ikke selv skal stå for det hele.
Vi går videre med indholdet i en investeringsportefølje.
De enkelte typer af investeringer kaldes for et investeringsaktiv. Det kunne eksempelvis være:
- Aktier
- Obligationer
- Ejendom
- Bitcoin
Ønsker du at holde tingene så simple som muligt, så kan du godt nøjes med at sammensætte din portefølje af aktier og obligationer, men ejendomsinvestering og Bitcoin er gode muligheder for yderligere diversificering.
Diversificering
Diversificering handler om at sprede investeringen ud. Det kan være horisontalt, på tværs af aktiver, eksempelvis aktier og obligationer, og vertikalt indenfor det enkelte aktiv, eksempelvis ved at eje mange forskellige aktier.
Du sænker risikoen i din portefølje ved at eje forskellige typer af aktiver, der klarer sig forskelligt afhængigt af den økonomiske udvikling i verden.
Du sænker også risikoen ved at investere bredt indenfor det enkelte aktiv, eksempelvis ved at eje mange forskellige aktier.
Aktier er mere risikofyldte end obligationer og ejendom. Bitcoin er det absolut mest risikofyldte af de aktiver, vi skal se på.
“Spredning er redning”
Sørg for at få spredt din risiko godt og lad for guds skyld være med at købe en håndfuld enkeltaktier, fordi du tror særligt på de virksomheder.
Har du mod på at stå for investeringerne selv, vil jeg anbefale dig at oprette en konto hos Nordnet (reklame), som er en billig og meget populær investeringsplatform.
Lad os blive klogere på hvert af aktiverne, vi starter med aktierne.
Investering i aktier
Ejer du aktier i en virksomhed, ejer du en del af virksomheden. Som aktionær kan du tjene penge på to måder:
- Udbytte
- Kursstigning
Mange virksomheder vælger at betale en del af overskuddet fra virksomheden tilbage til ejerne, aktionærerne, i form af et udbytte. I Danmark udbetales udbytter oftest en gang om året på et tidspunkt i foråret.
Kursstigningen kommer af handel med aktien på børsen og er derfor et udtryk for udbud og efterspørgsel. Sælger du en aktie for mere, end du har købt den for, tjener du penge på kursstigningen.
Aktier er kendetegnet ved høj risiko og et højt afkast.
Investering i obligationer
Obligationer er basalt set et lån og der findes groft sagt tre typer af dem: Statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer.
Obligationer har en rente og en løbetid. Når løbetiden udrinder udbetales den oprindelige pris på obligationen.
Det er okay, hvis du synes det er svært, de færreste forstår reelt, hvordan obligationer virker.
Med obligationer, kan du tjene penge på to måder:
- Renter
- Kursstigning
Obligationer udbetaler en rente og dermed er den løbende indtægt herfra kendt på forhånd. Stiger renten, udbetaler nye obligationer en højere rente og dermed falder værdien på obligationerne med en lavere rente og omvendt.
Obligationer kan have meget forskellig risiko og afkast. Virksomhedsobligationer fra eksotiske egne har en større risiko end danske statsobligationer. For simplicitetens skyld antager vi dog at:
Obligationer er kendetegnet ved lav risiko og et lavt afkast.
Investering i ejendom
Ejendomsinvestering er måske den form investering, vi bredt set kender bedst i Danmark. Danskerne er vilde med at betragte deres ejerbolig som en investering.
Problemet i den henseende er, at det kan være svært at spise mursten, så med mindre, at du spekulerer i et senere salg eller en refinansiering af lånene, så er det mest af alt en opsparing med et investeringspotentiale, hvis du en dag skulle sælge det.
Vil du reelt investere i ejendom kan det gøres på flere måder. Du kan eksempelvis købe ejendomme med henblik på udlejning. Det kan være særdeles lukrativt, men kræver en del viden, kompetencer og arbejde.
Investering i ejendom er derfor ikke helt så simpelt og ikke noget, vi går videre med på denne side.
Ejendom er kendetegnet ved middel risiko og et middel afkast.
Investering i Bitcoin
Bitcoin har taget verden med storm siden det så dagens lys tilbage i 2009. Det er både et kompliceret emne og kan være svært tilgængeligt for mange.
Personligt investerer jeg indirekte i Bitcoin ved at sætte penge i en aktie, der hedder MicroStrategy, som køber så mange bitcoins, de overhovedet kan. Aktien er derfor blevet en proxy for investering i Bitcoin, men uden, at du skal vide noget som helst om wallets, blockchains eller noget som helst andet.
Jeg køber dog også bitcoins direkte og her findes der heldigvis en løsning som Firi (reklame), der er nordens største kryptobørs med mere end 180.000 brugere.
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Bitcoins i porteføljen er at betragte som meget høj risiko, men også med muligheden for et afkast i den højeste ende.
Vi fortsætter med at se på, hvilken investeringsstrategi der kan give os det bedste afkast.
Investeringsstrategi
Når det kommer til investering, er der to grundlæggende strategier at følge, uanset om du gør-det-selv eller anvender en andre-gør-det-for-dig løsning:
- Aktiv investering
- Passiv investering
Ved aktiv investering forsøges det at slå markedet, klare sig bedre end gennemsnittet, med risikoen for at tabe til markedet, klare sig dårligere end gennemsnittet. Ved passiv investering ønskes det at matche markedet og dermed opnå gennemsnitsudviklingen af markedet.
Det matematiske argument for passiv investering af William F. Sharpe lærer os, at pga. de højere omkostninger ved aktiv investering, vil passive investorer i gennemsnit få et højere afkast.
Det er simpelthen en matematisk naturlov.
Eugene F. Fama fik nobelprisen i økonomi for modellen den efficiente markedshypotese som siger at:
“Prisen på et aktiv reflekterer al tilgængelig information om aktivet”.
Med andre ord… du ved ikke mere end summen af andres viden, som er reflekteret i prisen på en aktie.
Du kan ikke have en fordel i markedet og det er ekstremt usandsynligt, at du som aktiv investor slår markedet ved at udvælge enkeltaktier, så hvorfor ikke bare træffe det intelligente valg og være passiv investor?
9/10 professionelle investorer kan ikke slå markedet efter omkostninger, så hvad får dig til at tro, at du kan?
Jeg synes, at du skal overveje at afsætte en lille times tid til at høre dengang Morten Münster gæstede Millionærklubben til en diskussion om, hvorvidt de aktive investorer er i stand til at forudsige noget som helst om fremtiden på aktiemarkedet.
En af hovedårsagerne til, at passiv investering trumfer aktiv investering er omkostningerne.
Omkostninger
Omkostninger kan groft sagt deles ind i tre kategorier:
- Depotomkostninger
- Handelsomkostninger
- Løbende omkostninger
Depotomkostninger er forbundet med opbevaringen af investeringsporteføljen, det at åbne og have en konto.
Handelsomkostninger er forbundet med at købe og sælge på børsen igennem børshandleren. En af handelsomkostningerne er kurtage, den direkte pris, du betaler børshandleren for at lave en handel på børsen.
De løbende omkostninger gør sig gældende for fonde og ETF’er og er en betaling for, at andre gør noget for dig. De opgøres som hovedregel i ét samlet tal kaldet ÅOP, årlige omkostninger i procent.
Eksempel på omkostningers effekt
Lad os se lidt på omkostningernes effekt på dit afkast.
Eksempel: Portefølje 1 har en ÅOP på 1.60% og portefølje 2 har en ÅOP på 0.60%. Begge porteføljer er ved start 1.000.000 kr. værd og forrentes med 7% om året over 30 år. Efter de 30 år er portefølje 1, 4.844.000 kr. værd og portefølje 2, 6.430.000 kr. værd.
Det er forskellen på aktiv og passiv investering over tid. De 1.60% er endda konservativt sat, mange aktive fonde har en langt højere ÅOP.
“Tag omkostningerne alvorligt, de har stor betydning.”
Passiv investering er derfor den klart bedste investeringsstrategi.
Udfordringen er bare, at der findes mange passive fonde, så hvad skal du vælge?
Verdensindekset
Verdensindekset skal være vores ledestjerne, når det kommer til passiv investering i aktier.
De fleste aktier handles på en børs og dem er der mange af. Den mest kendte er nok NYSE, New York Stock Exchange, men de fleste lande har en eller flere nationale børser.
Verdens aktiemarkeder inddeles yderligere i en række indeks. Det bredeste er MSCI ACWI IMI, MSCI er navnet på dem der laver indekset og ACWI står for All Country World Index, IMI betyder, at small cap aktier, mindre virksomheder, også er inkluderet. Det består af både MSCI World, de udviklede lande og MSCI Emerging Markets, udviklingslandene.
- ACWI IMI er at betragte som verdensindekset.
Ønsker du at investere i aktier og accepterer du præmissen om, at du ikke kan slå markedet, så er det for langt de fleste ønskværdigt at investere så bredt som muligt og det betyder investering i hele verdens aktiemarkeder i form af verdensindekset.
Det skulle gerne have forkortet listen af muligheder.
Lad os se på, hvordan jeg investerer.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Mine investeringer
En passiv fond indeholder mange aktier og følger et givent indeks, eksempelvis verdensindekset.
Der findes mange forskellige slags og der kan både være tale om danske investeringsforeninger eller udenlandske ETFer.
Herunder kan du se, hvad jeg har valgt at investere i på mine forskellige investeringsdepoter.
Mit aktiedepot
Mit aktiedepot består af tre forskellige aktivklasser:
- Aktier
- Obligationer
- Bitcoin
På mit aktiedepot bruger jeg én passiv fond til aktier, der følger verdensindekset MSCI ACWI IMI og én passiv fond til obligationer. Det er nemlig nok til at sammensætte en simpel portefølje.
Dertil har jeg tilføjet MicroStrategy som en indirekte investering i Bitcoin.
Sparindex følger godt nok ikke MSCI ACWI IMI længere, men gør brug af et indeks fra en anden udbyder, der dog er meget tæt på.
Selvom jeg kun investerer i én fond, når det gælder aktier, er jeg medejer af tusindevis af forskellige virksomheder og sikrer dermed en god spredning på mine investeringer.
Sammensætningen på depotet afspejler min risikoprofil, som er i den absolut høje ende.
Min aktiesparekonto
På min aktiesparekonto har jeg to forskellige aktivklasser:
- Aktier
- Bitcoin
Det er ikke muligt at investere i obligationer her.
Igen bruger jeg én passiv fond til aktier, som denne gang er en ETF, fordi omkostningerne er lavere.
Jeg bruger ikke ETFer på mit aktiedepot, da det ville betyde lagerbeskatning, hvilket jeg ikke er interesseret i.
Hvis muligt ønsker jeg realisationsbeskatning.
Jeg kan ikke undgå lagerbeskatning på min aktiesparekonto og derfor betyder de lavere omkostninger, at ETFer er at foretrække her.
Jeg investerer ligeledes i MicroStrategy på min aktiesparekonto.
Pension
Gælder det en pension, kan du passende gøre brug af en ETF, som er en udenlandsk fondstype.
ETF’er er kendetegnet ved ekstremt lave omkostninger, men de beskattes anderledes end danske udbyttebetalende indeksfonde og derfor bruger jeg dem ikke på mit aktiedepot.
På en pensionsordning, som eksempelvis en aldersopsparing, beskattes alt ens og derfor giver det mening at vælge den indeksfond, der følger verdensindekset billigst muligt.
Det kunne eksempelvis være:
Den følger også ACWI, men har lavere omkostninger. Jeg bruger den selv på både min aktiesparekonto og min aldersopsparing.
Vær dog opmærksom på, at det kan være dyrere i omkostninger at købe ETF’er, så måske det lige kræver en lille udregning at finde frem til den bedste løsning.
Er det på vegne af dit barn, du gerne vil investere? Så tjek indlægget om børneopsparing.
De tre bedste danske fonde
I Danmark synes jeg, at der især er tre fonde der skiller sig, når det gælder investering i aktier.
- Sparindex Globale Aktier
- Danske Invest Global Indeks
- Storebrand Alle Markeder
De adskiller sig især fra hinanden på især 2 områder.
- Spredning
- Omkostninger
Fonden fra Sparindex følger (næsten) MSCI ACWI IMI, fonden fra Storebrand følger ACWI og fonden fra Danske Invest følger MSCI World.
Fonden fra Sparindex tilbyder derfor den største spredning, fonden fra Storebrand lidt mindre spredning og fonden fra Danske Invest den mindste spredning.
Du kan se forskellen i indeks her.
Storebrand er så til gengæld den billigste med omkostninger på 0,3%, Danske Invest næstbilligst på 0,4% og Sparindex den dyreste på 0,5%.
Alle tre fonde er gode og du går ikke helt galt i byen, uanset, hvilken du vælger.
Jeg er gået med den fra Sparindex, da den tilbyder den største spredning.
Bæredygtig investering
Bæredygtig investering er en dagsorden, der vinder mere og mere frem, når det kommer til investering. Er bæredygtighed vigtigt for dig, så overvej i stedet at bruge fonden:
- Sparindex INDEX Bæredygtige Global KL
Der findes ikke nogle passive obligationsfonde med et grønt fokus på det danske marked, men du kan overveje denne aktive fond fra Maj Invest:
Nu ved du, hvad du skal putte i porteføljen, men, hvad med timingen?
Timing
Timing er noget af det, mange nye investorer bekymrer sig meget om.
- Hvornår er det et godt tidspunkt at investere?
- Skal jeg vente, til markedet er faldet?
Det er forståeligt, men rummer et gigantisk dilemma.
Det kan ikke lade sig gøre at forudsige fremtiden og derfor kan det heller ikke lade sig gøre, at time markedet.
Der er ingen, der ved, hvornår markedet vil stige eller falde. Det vi ved er, at markedet historisk har bevæget sig volatilt på den korte bane og opad på den lange bane.
Derfor er svaret på, hvornår vi skal investere meget simpelt.
Nu.
Som investorer belønnes vi for at tage en risiko over tid. Det betyder, at jo længere tid vores penge er investeret, jo større er sandsynligheden for et godt afkast.
Vi kan ikke time markedet og derfor gælder det bare om at få pengene investeret hurtigst muligt, hvis tidshorisonten passer til investering.
For mange er det også en god idé at opsætte en månedsopsparing.
Månedsopsparing
En månedsopsparing er en fast overførsel fra din bankkonto til din investeringskonto.
Herfra skal pengene gerne investeres automatisk, så du ikke skal huske eller forholde dig til noget.
Automatiseret disciplin.
Er du gør-det-selv investor, kan du anvende Nordnets månedsopsparing, bruger du Norm Invest, laver du bare en fast overførsel og så klarer de resten.
De fleste andre banker har efterhånden også indført en månedsopsparing.
Jeg har selv brugt Nordnets månedsopsparing lige siden, jeg lavede min første investering tilbage i februar 2015.
Udover dine faste investeringer hver måned skal du også huske rebalancering.
Rebalancering
Rebalancering er en vigtig del af det at passe og pleje porteføljen over tid.
De forskellige aktiver i din portefølje, vil udvikle sig forskelligt over tid. Har du fundet frem til, at en portefølje med 50% aktier og 50% obligationer er passende i forhold til din risikoprofil, så skal du løbende sørge for, at dette forhold gør sig gældende.
Stiger aktierne mere i værdi end obligationerne, vil fordelingen i porteføljen måske have forskudt sig til 60% aktier og 40% obligationer efter et års tid. Dermed er der ikke længere en passende balance i din portefølje.
Du skal derfor sælge ud af aktierne og købe ind af obligationerne, så fordelingen igen er 50/50.
Det kaldes rebalancering og kan passende gøres en gang om året i forbindelse med udbetalingen af udbytte i foråret for at minimere handelsomkostningerne.
Investerer du igennem Norm Invest, klarer de den slags for dig.
Skat og investering
Skat og investering er kompliceret uanset, hvor meget det bliver skåret ud i pap. Sådan er det i Danmark.
Formålet er at holde det simpelt og derfor fokuserer jeg på investering for frie midler og danske passive udbyttebetalende investeringsforeninger. Frie midler er betegnelsen for et investeringsdepot, der ikke er låst til en pensionsalder.
De fleste steder hedder det bare et aktiedepot.
En aktiesparekonto er noget andet.
Endavu har en ret god oversigt i en guide her.
Følgende gælder for frie midler. Med en pensionsopsparing er der ikke forskel i beskatning, med hensyn til, hvilke aktiver du investerer i. Skat på pensioner er derfor ret simpelt. Det samme gælder din aktiesparekonto.
Aktier og aktiebaserede investeringsforeninger
Beskatning af afkast og udbytte:
- < 67.500 kr. årligt beskattes med 27%
- > 67.500 kr. årligt beskattes med 42%
- Dobbelte grænseværdier for ægtefæller
Tallene er for 2025.
Satserne ændrer sig år for år.
Obligationer og obligationsbaserede investeringsforeninger
- Kapitalindkomstbeskattede
- Positiv nettokapitalindkomst beskattes i intervallet 37-42%
- Positiv nettokapitalindkomst kan fratrækkes negativ kapitalindkomst (eksempelvis renter på et lån)
Husk: At når der er tale om skat, er der tale om individuelle forhold og derfor bør du, så vidt muligt, forstå dine egne skatteforhold i forhold til investering. Tallene ovenover er baseret på satserne for 2024.
Jeg har kun inkluderet skat i forhold til det at købe to typer af investeringsforeninger, en dansk udbyttebetalende investeringsforening med aktier (enkeltaktier beskattes på samme måde) og en dansk udbyttebetalende investeringsforening med obligationer.
Det er de to typer af fonde, du skal bruge, hvis du vil åbne et aktiedepot og investere på samme måde som jeg gør.
Vælger du andre typer af fonde eller andre typer af depoter, vil skatten være anderledes.
Investerer du på en aktiesparekonto er der tale om lagerbeskatning og en sats på 17%.
Det var dét.
Spørgsmål stiller du bare i kommentarerne.
Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Nordens største kryptobørs
Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement
YouGov – Tjen penge på din mening
FindBank – Find den bedste bank
FindForsikring – Få en billigere forsikring
FindElpriser – Få 3 tilbud på billig strøm
Nordnet – Den bedste månedsopsparing
Få en mail, når jeg udgiver noget nyt 👇
Hej Sune
Er lige faldet over din blog, og den er helt fantastisk. Tak for det! Spørgsmål:
Nu skriver du jo tydeligt “ Lad være med at prøve at time markedet, men gør brug af Dollar Cost Averaging og renters rente.”
Jeg har endnu ikke investeret i noget, men vil gerne i gang med Nordnets månedsopsparing. Jeg har allerede har en sjat penge sat af til det (50-100.000 kr på en bankkonto). Hvad ville du anbefale – 1) at sætte f.eks. 30.000 eller 50.000 ind fra start og så overføre et par tusinde om måneden eller 2) ville du starte med DCA lige fra start, og altså overføre mindre beløb fra start?
Tak på forhånd 🙂
Hej Anitsirk,
Tak for de pæne ord 🙂
Da jeg ikke er investeringsrådgiver, må jeg ikke give individuelle anbefalinger, som er det du efterspørger.
Har du læst indlægget specifikt om DCA? https://www.frinans.dk/dollar-cost-average/
/Sune
Hej Sune,
Hvis man har en strategi, hvor man primært investere i sparindex globale aktier, er der så en risiko for at man har svært ved at sælge dem om 20/30 år eller de mister værdi på grund af populariteten i investeringsfonde falder?
Ved godt det er lidt et hypotetisk spørgsmål, men håber du vil komme med en kommentar på det..
Mvh Eskild
Hej Eskil,
Det bliver et ret hypotetisk svar også, fordi ingen jo reelt ved, hvordan verden ser ud om 20-30 år. Men nej, det burde ikke være svært at sælge, da danske fonde alle samarbejder med en market maker, der altid sørger for, at der er købs- og salgsordrer i markedet.
Deres popularitet vil ikke få kursen til at røre sig nævneværdigt, da de skal handle i nærheden af indre værdi, altså hvad de reelt er værd baseret på de underliggende aktiers værdi. Så det er heller ikke et problem.
/Sune
Hej Sune
Har du tidligere skrevet en blog om investering af børneopsparing og investering af frie midler udover til børn? Jeg har en børneopsparing til min datter i banken, som jeg investerer i div. indeks. Derudover har jeg en månedsopsparing til hende på Nordnet, hvor jeg investerer i ETF’er. Jeg har haft svært ved at finde sparring på området. Hvad er dine tanker om opsparing og investering til sine børn?
hej Joakim,
Nej det har jeg ikke, da det ikke har været relevant for mig endnu. Jeg har ganske enkelt ikke sat mig ind i det.
Men der er løbende gode tråde om det i FIREdanmark. Jeg har sat den bedste af trådene under guides derinde.
/Sune
Hej joakim,
Der er lige blevet udgivet en bog om det du eftersøger.
https://moneypennydanmark.bigcartel.com/
Den er meget grundig og har alle aspekter med.
Mvh Natasha
Hej Sune,
Hvornår bliver man egentlig økonomisk uafhængig hvis man skal tage hensyn til skat af en aktier? Ens udbytte fra aktierne skal jo dække ens omkostninger, man der skal en større opsparing til for at opnå FIRE, hvis skat taget i betragtning?
Mvh Niels
Hej Niels,
“Hvornår bliver man egentlig økonomisk uafhængig hvis man skal tage hensyn til skat af en aktier?”
Det er et ekstremt svært spørgsmål at svare på, da skat er en uforanderlig størrelse og baseres på alle mulige forskellige input. Alene det, at der er forskellige satser alt afhængigt af størrelsen på beløbene og sammenhæng med anden indkomst gør det umuligt for mig at svare dig i forhold til din situation.
En vigtig pointe er dog, at det ikke nødvendigvis bare er fra udbytte, at indtægten skal komme. Det kan også være fra salg.
/Sune
Hej Sune
Jeg har globale aktier min riskiko og emerning markets på nordnets månedsopsparing.
Hvad gør hvis jeg, hvis jeg gerne kun vil have globale aktier – skal jeg så sælge hvad jeg har i de to fonde og købe globale aktier – eller kan aktierne flyttes over i globale aktier?
mvh
Mikkel
Hej Mikkel,
Du kan ikke flytte noget på den måde. Hvis du gerne vil skifte, så må du sælge det du har og købe det du ønsker i stedet.
/Sune
Hej Sune
De globale aktier du anbefaler har en ÅOP på 0,55% og et afkast sidste år på 31%. (SPVIGAGKL)
Mens de aktier der følger OMX 25 har ÅOP på 0,33% og afkast sidste år på 42%. (SPIC25KL)
Er der en grund til at du ikke anbefaler SPIC25KL?
Tak for en spændende blog,
Frederik
Hej Frederik,
Ja 🙂
Afkast på den korte bane er ligegyldigt. Det kan ikke bruges til noget som helst i forhold til at vælge investeringer for fremtiden.
I virkeligheden skal man starte et helt andet sted. Hvad er det for en risiko, man ønsker at eksponeres mod?
Sparindex Globale Aktier følger det bredest tænkelige index, ACWI, verdensindekset. Alt andet som koncentrerer investeringen mere, hvad end det er geografisk eller i forhold til sektorer, er en afvigelse og en øget risiko, men uden et empirisk grundlag for større afkast.
Det eneste jeg ønsker, er markedsafkastet fra ACWI og det får jeg med Sparindex Globale aktier.
Tjek https://www.frinans.dk/verdensindekset/
/Sune
Hej Sune.
Tak for dit store arbejde med at forsimple tingene for os andre, det ser desværre ud som om Nordnet har fjernet de fonde du anbefaler til månedsopsparing. Så man nu kun kan vælge Nordnets 6 egne indexfonde (med lave gebyrer) eller aktivt forvaltede fonde (med høje gebyrer).
Bare så du ikke sender folk i en blindgyde 🙂
Kan ihvertfald ikke selv vælge andre fonde.
Hej Jesper,
Jeg kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, men jeg tror du har valgt den af de 3 muligheder for månedsopsparing, der hedder “”Start en månedsopsparing i Nordnets indeksfonde”. Vælger du “”Start en månedsopsparing i ETF’er og investeringsforeninger” kan du sagtens vælge Sparindex fonde.
/Sune
Du har fuldstændig ret, jeg takker mange gange!
Jeg har netop startet en månedsopsparing og sat den til 100% Sparindex Globale Aktier KL, hvor den til at starte med bare køber for 500 kroner om hver måned. Ville du anbefale, at jeg allerede nu overvejer, hvornår jeg vil sælge dem igen? Jeg har en meget lang tidshorisont – og dermed ikke noget imod høj risiko – så kan jeg i princippet bare holde fast i Sparindex Globale Aktier i mange år fremadrettet?
Hej Sofie,
Jeg kan ikke give dig en direkte anbefaling her, da det vil være investeringsrådgivning og det må jeg ikke lave.
Det jeg kan sige er, at de ord og tanker du sætter på din forståelse for det at have en høj risiko giver rigtig god mening og at jeg tror, du har ret godt fat i, hvad det handler om.
Ingen specifikt definerbar tidshorisont en gang langt ude i fremtiden klinger meget godt med højt risiko.
/Sune
Hej Sune
Har du fyldt din ASK op? Jeg kan forstå at det skulle være en no brainer med de 17% i SKAT, men synes bare det er røv irriterende med lagerbeskatningen
Hej Joachim,
Nej, det har jeg ikke. Jeg gider ikke lagerbeskatning og de ca. 100.000 kr., jeg maksimalt må investere, gør ikke den store forskel for mig.
Sådan har jeg i hvert fald tænkt indtil videre.
Men det kan godt være, at jeg hopper på vognen på et tidspunkt.
/Sune
Hej Sune
Tak for din fine blog og simple måde at forklare tingene på 👍
Hvis man investerer via konto i Nordnet bliver skatten af afkastet så automatisk beregnet?
Mvh Anne
Hej,
Ja og nej. Nordnet indberetter, men det afhænger også af produktet du investerer i. Bruger du nogle af de her passive indeksfonde, så bliver det indberettet og udregnet automatisk. Investerer du i små aktier fra First North, så nej.
/Sune
Hej Sune,
Tak for informativ blog.
Jeg har købt to, hvad jeg troede var stort set ens ETF’er der burde følge verdensmarkedet:
– Ishares MSCI ACWI UCITS ETC (GB-USD)
– Sparinv Sparindex INDEX Glob Ak Min KL
Før jeg køber flere eller nøjes med kun at have den ene, ville jeg høre om du kunne forklare, hvad forskellen er og hvorfor Ishares har klaret sig en del bedre end Sparinv siden årsskiftet. Jeg har kun et lille stort set ens beløb i dem begge, men den ene ligger i +1.000 og den anden lå lige omkring nul inden udbytteudbetaling. Jeg troede egentlig at jeg fik stort set samme eksponering og derfor stort set samme performance?
/Mads
Hej Mads,
Tak fordi du læser med 😊
For det første er der ikke tale om to ETF’er, men en ETF og en dansk børsnoteret fond. Ikke vigtigt for dit spørgsmål, men nu er vi i gang.
En anden ting, er du sikker på, at det er Ishares MSCI ACWI UCITS ETC (GB-USD) du har? Jeg har ikke kunnet finde fonden i en udgave, der lader til at købes i pund. Tror du ikke, at det nærmere er den her iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)?
Hvorfor er det vigtigt i forhold til spørgsmålet? Jo fordi valutaer bevæger sig frit i forhold til hinanden og det har en pæn stor betydning for afkastet, på et givent tidspunkt. Det er også derfor, at du vil se en forskel på, hvordan indekset bevæger sig og den enkelte fond, der skygger indekset.
Og så til kernen i spørgsmålet. De to fonde følger ikke samme indeks.
Den fra iShares følger ACWI
Den du har valgt fra Sparindex følger kun msci world og så oven i købet en afart af det med fokus på minimum volatility.
Er det i virkeligheden Sparindex Globale Aktier, du var ude efter at investere i?
/Sune
Tak for hurtigt og pædagogisk svar, der er så mange ting at lære når man er ny ud i investering. Og du havde helt ret, det var Globale Aktier jeg var ude efter. Jeg har dog smidt langt de fleste i den bæredygtige version af samme; Sparindex Bæredygtige Global KL 60647905, som også fremadrettet vil få min løbende indbetaling.
Hej Mads,
Det lyder som en god strategi 😊
/Sune
Hej Sune,
Spørgmål til skatteoptimering.
Har du eller kender du nogen, der har regnet ud, om det kan betale sig at udnytte det fulde beløb op til progressionsgrænsen (27%) hvert år, selvom det måske indebærer, at der skal realiseres en smule af porteføljens gevinster årligt? Dette ville medføre, at man senere i livet ikke behøver betale så meget i skat ved den højere sats på 42%.
Især hvis man sigter mod tidlig pension, tænker jeg, at det tabte i renters rente vil være mindre markant, og omvendt ville man have flere penge i porteføljen, hvoraf der allerede er betalt skat.
Hvad vinder: renters rente eller den lavere årlige skattebetaling?
Bedste hilsner fra en trofast følger,
Kenneth
Hej Kenneth,
Det er et rigtig godt spørgsmål, men jeg kender desværre ikke til sådan en undersøgelse. Så skal det være fordi man udnytter fordelen ved lagerbeskatning til løbende at gøre det. Den undersøgelse er lavet, som jeg henviser til i dette indlæg https://www.frinans.dk/lagerbeskatning-vs-realisationsbeskatning/
Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan betale sig at spekulere i, men jeg ved det som sagt ikke. Renters rente er bare så meget vildere, end man tror på den lange bane.
/Sune
Hej Sune
Hvad er din vurdering af Nordnet Global indeks 125?
Jeg vil oprette en månedsopsparing
At det er en dårlig idé.
En af grundende er beskatning. Nordnet Global Indeks 125 beskattes som kapitalindkomst og er lagerbeskattet.
En anden er, at det er svært at vurdere risikoen.
Nu er der et helt blogindlæg, du kan gå om bord i.
https://www.frinans.dk/nordnet-global-index-125/
Hej Sune
Jeg har en månedsopsparing med Sparindex INDEX Globale Aktier KL, Sparindex INDEX DJSI World KL og Sparindex INDEX Bæredygtige Global KL. Men jeg har lidt svært ved at forstå, hvad deres aktivklasse betyder. Ved de to første står der forkortelsen EQY og ved den sidste står der OTH?
Hvad betyder de forkortelser, og hvad betyder det for beskatningen af min månedsopsparing?
Kh
Astrid
Hej,
Hvorhenne ser du de forkortelser? Jeg kan ikke finde dem noget sted på Nordnet.
Har du din månedsopsparing et andet sted?
/Sune
Hej Sune. Nej jeg har min månedsopsparing ved Nordnet. Når du går ind på app’en, så under “oversigt” og scroller ned til “Nøgletal” så står de forkortelser under “Aktiv klasse”?
Hej,
Min app er på engelsk og jeg har sikkert også fjernet det meste, da jeg ikke ønsker alt det, der bliver proppet ind i apps, så jeg kan ikke finde det, du henviser til.
Skriv og spørg nordnet.
/Sune
Hej Sune
Mange tak for virkelig gode YouTube indslag.
Mon du overvejer at afholde en form for “Caféarrangementer”, hvor vi passiv investorer med dig i spidsen kan vende økonomiske emner, erfaringer mm.?
Personligt savner jeg et sådanne fællesskab og måske det også kunne have andres interesse.
Evt. som en form for medlemsskab på sigt.
Blot en idé og et ønske.
Rigtig god dag.
Vh
Alice
Hej Alice,
Jeg har deltaget i et par af den slags arrangementer, men det har ikke min store interesse selv at stå for dem.
Jeg ved, at der er flere, der har det på samme måde som dig, men der er langt imellem dem, der selv ønsker at stå for det.
Det sker ind i mellem, at der er nogen, der arrangerer den slags igennem FIREdanmark.
Ellers er det nok noget a la Moneypenny, du skal kigge efter.
Mvh Sune
Jeg vender jævnligt tilbage til dette indlæg Sune, og jeg sender det også jævnligt rundt til nye investorer i mit netværk. Jeg vil bare sige tusinde tak for et super og meget fornuftigt indlæg 🙂
Dejligt, at du kan bruge det 😊
Hejsa
hvilken overvejelser har du ift. at have alle dinen aktiver i sammen investeringsforening? her tænker jeg på om en investeringsforening kan gå konkurs og du kan miste dine aktiver? vh Jacob
En investeringsforening kan ikke gå konkurs.
Se her.
tak for svar!
Hej Sune,
Jeg kan se, at du ejer Sparindex Globale Aktier. Jeg har den også selv i min portefølje, men jeg overvejer at begynde at købe op i Danske Invest Global Indeks i stedet, da ÅOP (årlige omkostninger i procent) er 0,40 % mod 0,50 % for Sparindex.
Er der en særlig grund til, at du vælger Sparindex Globale Aktier frem for Danske Invest? Så vidt jeg kan se, bliver de beskattet på samme måde.
Jeg overvejer også at købe Danske Invest USA Indeks i stedet for Sparindex USA Value, da den også har en lavere ÅOP.
Hvad er din holdning til de to Danske Invest-indekser, jeg nævner her?
På forhånd tak
Ja, de investerer ikke i det samme.
Danske Invest indeholder kun developed markets, Sparindex indeholder developed markets, emerging markets og small cap aktier.
Jeg ønsker en så bred investering som muligt og har vurderet, at det er vigtigere end at spare 0,10 pct.
Min holding til at vælge noget specifikt amerikansk er, at det ikke giver mening, da det er et udtryk for aktiv investering. Det er at tilvælge ekstra USA og fravælge alt andet. Du kan ikke forudsige fremtiden og ved derfor ikke, om det er bedre.
/Sune
Hej, Sune
Kan se at du via MSTR ligger med næsten 10% eksponering mod Bitcoin. Har du et max ift hvor stor en del af din samlede investering du vil udsætte for så volatilt et marked som krypto?
Bitcoin, ikke krypto. Jeg har ingen interesse i kryptomarkedet og de fantasillioner af hundemønter og andet lignende, der er “opfundet”.
Jeg tænker en Bitcoin eksponering i lejet 10-20%. Udfordringen er lidt, at det kan være ret dyrt i skat at rebalancere på mit almindelige aktiedepot. Men i slutningen af 24′ solgte jeg en del ud på aktiesparekontoen, her havde Strategy vokset til at fylde omkring 80% af porteføljen.
Hej Sune Tak for din kanal og blog samt dit ligefremme og ærlige væsen. Kan du forklare hvordan en aktiekurs som feks Novo Nordisk udregnes helt præcist? Jeg syntes aktier minder for meget om en Ponzi scheme, måske du kan forklare det til en skeptisk jyde?
En aktiekurs udregnes slet ikke. Den er ganske enkelt bare, hvad aktien sidst er blevet handlet til. Så kursen afspejler den pris, sælger og køber kan blive enige om. Jo flere der vil sælge, jo større bliver salgspresset og jo længere ned ryger prisen. Jo flere der vil købe, jo større bliver købspresset og prisen stiger. Det er det. I princippet meget enkelt.
Det svære element består i, at mange prøver at gætte, i hvilken retning kursen skal indenfor en given tidsramme og det kan de færreste.