Formålet med simpel investering er at få dine penge til at arbejde for dig, så du ikke skal arbejde for dem resten af livet. Helt enkelt.

Simpel investering

Formålet med simpel investering er at få dine penge til at arbejde for dig, så du ikke skal arbejde for dem resten af livet. Helt enkelt.

Siden indeholder reklame i form af affiliatelinks til:

  • Nordnet
  • NORD.investments
  • Udlejningsejendom.dk
  • Firi

Alle links dertil er reklamelinks.

Spekulation er kortsigtet og jagten på den store gevinst, hvorimod investering er langsigtet med fokus på langsomt, men sikkert, at blive rigere.

“Get rich slowly vs. Get poor quickly”

Spekulation er ikke investering

Dit mål som investor bør være systematisk at blive rigere og ikke at lede efter en lottokupon.

Investering er en dyd og den dyd er tålmodighed.

Men, hvor skal du starte?

Svaret er din risikoprofil.

Din risikoprofil

Alt investering bør starte med din risikoprofil. Basalt set går investering ud på at forstå din risikoprofil og så matche den med dine investeringer i praksis. 

Starter du ikke med risikoprofilen, bevæger du dig ud på meget dybt vand uden redningsvest og uden evnen til at kunne svømme.

Ikke smart. 

Din risikoprofil består af:

  • Din risikoevne
  • Din risikovilje
  • Din tidshorisont

Risikoevnen er den type af risiko, der er mere objektiv og af økonomisk karakter. Det dækker sådan noget som din arbejdsevne, løn, kompetencer, forbrug, jobsituation og gæld.

Den anden del kaldes for risikovilje og er af mere psykologisk karakter. Den dækker håndtering af tab, evnen til at tænke rationelt, om du formår at holde hovedet koldt og om du generelt bekymrer dig meget om penge og din økonomi.

Den tredje del gælder din tidshorisont, som har meget at skulle have sagt i forhold til, hvor stor risiko du skal tage med dine investeringer. Basalt set kan det siges, at jo længere din tidshorisont er, jo mere risiko kan og bør du tage.

Du skal kende din risikoprofil, fordi dit mål som investor er, at afspejle den i sammensætningen af din portefølje og dermed dine investeringer.

Det kan være svært at vurdere risikoprofilen selv, men der er heldigvis hjælp at hente.

Brug NORD.investments’ gratis investeringsplan til at forstå din risikoprofil. 

Næste skridt er at sammensætte en investeringsportefølje.

NORD.investments

reklame

NORD.investments gør investering:

😎 Nemt,
🤑 Billigt &
🔐 Sikkert

Start med en gratis investeringsplan og lær din risikoprofil at kende.

NORD.investments har en nem og god app

Din portefølje

Med din risikoprofil i hånden er du klar til at forholde dig til, hvordan din investeringsportefølje skal sammensættes.

De enkelte typer af investeringer kaldes for et investeringsaktiv. Det kunne eksempelvis være:

Ønsker du at holde tingene så simple som muligt, så kan du godt nøjes med at sammensætte din portefølje af aktier og obligationer, men ejendomsinvestering og Bitcoin er gode muligheder for yderligere spredning.

Spredning

Diversificering handler om at sprede investeringen ud. Det kan være horisontalt, på tværs af aktiver, aktier og obligationer, og vertikalt indenfor det enkelte aktiv, mængden af eksempelvis aktier.

Du sænker risikoen i din portefølje ved at eje forskellige typer af aktiver, der klarer sig forskelligt afhængigt af den økonomiske udvikling i verden.

Du sænker også risikoen ved at investere bredt indenfor det enkelte aktiv, eksempelvis ved at eje mange forskellige aktier.

Aktier er mere risikofyldte end obligationer og ejendom. Bitcoin er det absolut mest risikofyldte af de aktiver, vi ser på.

Har du mod på at stå for investeringerne selv, vil jeg anbefale dig at oprette en konto hos Nordnet, som er en billig og meget populær investeringsplatform.

Nordnet

Reklame


Sig farvel til hamsterhjulet med Nordnet.

💰 Lave omkostninger
🤑 Stort udvalg
📆 Nem månedsopsparing

Frinans anbefaler Nordnet

Vi starter ud med aktierne.

Investering i aktier

Ejer du aktier i en virksomhed, ejer du en del af virksomheden. Som aktionær kan du tjene penge på to måder:

Mange virksomheder vælger at betale en del af overskuddet fra virksomheden tilbage til ejerne, aktionærerne, i form af et udbytte. I Danmark udbetales udbytter oftest en gang om året på et tidspunkt i foråret.

Kursstigningen kommer af handel med aktien på børsen og er derfor et udtryk for udbytte og efterspørgsel. Sælger du en aktie for mere, end du har købt den for, tjener du penge på kursstigningen.

Aktier er kendetegnet ved høj risiko og et højt afkast.

Investering i obligationer

Obligationer er basalt set et lån og der findes groft sagt tre typer af dem: Statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer.

Obligationer har en rente og en løbetid. Når løbetiden udrinder udbetales den oprindelige pris på obligationen.

Det er okay, hvis du synes det er svært, de færreste forstår reelt, hvordan obligationer virker.

Med obligationer, kan du tjene penge på to måder:

  • Renter
  • Kursstigning

Obligationer udbetaler en rente og dermed er den løbende indtægt herfra kendt på forhånd. Stiger renten udbetaler nye obligationer en højere rente og dermed falder værdien på obligationerne med en lavere rente og omvendt.

Obligationer kan have meget forskellig risiko og afkast. Virksomhedsobligationer fra eksotiske egne har en større risiko end danske statsobligationer. For simplicitetens skyld antager vi dog at:

Obligationer er kendetegnet ved lav risiko og et lavt afkast.

Investering i ejendom

Ejendomsinvestering er måske den form investering, vi bredt set kender bedst i Danmark. Danskerne er vilde med at betragte deres ejerbolig som en investering.

Problemet i den henseende er, at det kan være svært at spise mursten, så med mindre, at du spekulerer i et senere salg eller en refinansiering af lånene, så er det mest af alt en opsparing med et investeringspotentiale, hvis du en dag skulle sælge det.

Vil du reelt investere i ejendom kan det gøres på flere måder. Du kan eksempelvis købe ejendomme med henblik på udlejning. Det kan være særdeles lukrativt, men kræver en del viden, kompetencer og arbejde.

Vil du gerne blive klogere på denne mulighed? Så tjek udlejningsejendom.dk.

Ejendom er kendetegnet ved middel risiko og et middel afkast.

Investering i Bitcoin

Bitcoin har taget verden med storm siden det så dagens lys tilbage i 2009. Det er både et kompliceret emne og kan være svært tilgængeligt for mange.

Heldigvis findes der en løsning som Firi, der nordens største kryptobørs med mere end 180.000 brugere.

Reklame

Firi

Firi er Nordens største kryptobørs og registreret hos Finanstilsynet. Få en belønning på 50 kr., når du bruger mit link.

Investering i kryptovaluta indebærer høj risiko og du skal som minimum være fyldt 18 år for at oprette en konto hos Firi.

Jeg bruger selv Firi til at købe bitcoins hver måned.

Bitcoins i porteføljen er at betragte som meget høj risiko, men også med muligheden for et afkast i den højeste ende.

Vi fortsætter med at se på, hvilken investeringsstrategi der kan give os det bedste afkast.

Passiv investering

Når det kommer til investering, er der 2 grundlæggende strategier at følge, uanset om du gør-det-selv eller anvender formuepleje:

  • Aktiv investering
  • Passiv investering

Ved aktiv investering forsøges det at slå markedet, klare sig bedre end gennemsnittet, med risikoen for at tabe til markedet, klare sig dårligere end gennemsnittet. Ved passiv investering ønskes det at matche markedet og dermed opnå gennemsnitsudviklingen af markedet.

Wolf of Wall Street lærte os, hvad investering ikke er

Det matematiske argument for passiv investering lavet af William F. Sharpe lærte os, at pga. de højere omkostninger ved aktiv investering, vil passive investorer i gennemsnit få et højere afkast.

Det er simpelthen en matematisk naturlov.

Eugene F. Fama fik nobelprisen i økonomi for modellen den efficiente markedshypotese som siger at:

“Prisen på et aktiv reflekterer al tilgængelig information om aktivet”

Du kan ikke have en fordel i markedet og det er ekstremt usandsynligt, at du som aktiv investor slår markedet ved at udvælge enkeltaktier, så hvorfor ikke bare træffe det intelligente valg og være passiv investor?

9/10 professionelle investorer kan ikke slå markedet efter omkostninger, så hvad får dig til at tro, at du kan?

En af hovedårsagerne til, at passiv investering trumfer aktiv investering er omkostningerne.

Omkostninger

Omkostninger kan groft sagt deles ind i tre kategorier:

  • Depotomkostninger
  • Handelsomkostninger
  • Løbende omkostninger

Depotomkostninger er forbundet med opbevaringen af investeringsporteføljen, det at åbne og have en konto.

Handelsomkostninger er forbundet med at købe og sælge på børsen igennem børshandleren. En af handelsomkostningerne er kurtage, den direkte pris, du betaler børshandleren for at lave en handel på børsen.

De løbende omkostninger gør sig gældende for fonde og ETF’er og er en betaling for, at andre gør noget for dig. De opgøres som hovedregel i ét samlet tal kaldet ÅOP, årlige omkostninger i procent.

Eksempel på omkostningers effekt

Lad os se lidt på omkostningernes effekt på dit afkast.

Eksempel: Portefølje 1 har en ÅOP på 1.60% og portefølje 2 har en ÅOP på 0.60%. Begge porteføljer er ved start 1.000.000 kr. værd og forrentes med 7% om året over 30 år. Efter de 30 år er portefølje 1, 4.844.000 kr. værd og portefølje 2, 6.430.000 kr. værd.

Omkostninger har en stor effekt på dit afkast og dermed din investering

Det er forskellen på aktiv og passiv investering over tid. De 1.60% er endda konservativt sat, mange aktive fonde har en langt højere ÅOP.

“Tag omkostningerne alvorligt, de har stor betydning.”

Passiv investering er derfor den klart bedste investeringsstrategi.

I praksis er der to måder at følge den strategi.

  • Gør-det-selv
  • Andre-gør-det-for-dig

Førstnævnte kigger vi på om lidt, men vi starter lige ud med andre-gør-det-for-dig løsningen, som lidt mere mundrent kaldes for formuepleje eller formueforvaltning.

Formuepleje

Formuepleje har traditionelt set været lig med at gå ned i banken og få dem til at investere pengene for dig. Det foregik bag lukkede døre og du havde reelt set ikke rigtig nogen indsigt i, hvad de foretog sig eller hvorfor.

Det har været så meget en blackbox, at den form for traditionel formueforvaltning ikke har været helt i overensstemmelse med loven, fordi du faktisk ikke havde nogen mulighed for at vide, om de handlede i din bedste interesse.

Bland andet derfor kom investeringsrobotterne til.

Investeringsrobotter

Investeringsrobotter så dagens lys som en modsætning til dyr formuepleje og de er godt i gang med at kapre markedet for andre-gør-det-for-dig-løsninger.

En investeringsrobot er en alt-i-en-løsning, ligesom formueforvaltningen i banken var det. Forskellen er, at alt foregår ude i det åbne, især, hvis der er tale om en uvildig robot. Det vender vi tilbage til.

Robotelementet består i, at du som potentiel investor gennemgår en række spørgsmål, der har til formål at afdække din personlige risikoprofil.

Det hele foregår digitalt og du skal ikke møde op i nogen fysisk bank.

Det er langt billigere end formueplejen i banken og som du vil blive bekendt med senere, er netop omkostningerne ekstremt vigtige for dit fremtidige afkast.

Lad os tage et kig på den bedste af robotterne. (Jeg arbejder der til dagligt, så måske jeg er lidt biased)

NORD.investments

reklame

NORD.investments gør investering:

😎 Nemt,
🤑 Billigt &
🔐 Sikkert

Start med en gratis investeringsplan og lær din risikoprofil at kende.

NORD.investments har en nem og god app

NORD.investments

Her vil jeg anbefale dig at se nærmere på NORD.investments, som er den første investeringsrobot, der ramte markedet i Danmark.

Det er ikke bare den første, det er også den eneste danske uvildige investeringsrobot, som derfor ikke har nogle tråde, der trækker tilbage til en bank eller anden finansiel institution med særinteresser, som helst bare vil sælge dig deres egne dyre fonde.

De fleste andre investeringsrobotter på markedet i Danmark er et produkt tilbudt af en bank, da de gerne vil kunne trække skuffen ud og tilbyde en billigere løsning, når kunderne ikke vil købe deres dyre traditionelle formueforvaltning.

NORD.investments er en langt billigere og mere effektiv løsning, end du vil blive præsenteret for i din lokale bank. Derudover bygger løsningen på passiv investering og det vil du blive klogere på, hvorfor er den rigtige løsning. Du kan starte ud med at lave en gratis investeringsplan og få en fornemmelse for, om det kunne være den rigtige løsning for dig.

Spørger du mig, er denne type løsning underbelyst og rigtig mange kaster sig ud i at gøre-det-selv, men er i virkeligheden overhovedet ikke komfortable med det.

  • Hvilke fonde skal jeg købe?
  • Skal jeg sælge nu?
  • Hvorfor falder markedet i dag?

Skal du gøre-det-selv, skal du lære at navigere i investeringsverdenen, træffe dine beslutninger selv og dermed også tage ansvaret selv. Det er ikke for alle og det er helt okay.

Du kan altid starte med en gratis investeringsplan hos NORD.investments og finde ud af, om det er den rette løsning for dig.

Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på. Du skal vælge den metode, der passer bedst til dig, dine evner og dine omstændigheder. Har du ikke lyst til at stå med ansvaret og arbejdet selv, så er der ingen skam i at vælge en nem og billig investeringsrobot.

Skulle du have mod på at gøre-det-selv, så går vi videre til at kigge nærmere på verdensindekset. 

🌎 Verdensindekset

Verdensindekset skal være vores ledestjerne, når det kommer til investering i aktier.

De fleste aktier handles på en børs og dem er der mange af. Den mest kendte er nok NYSE, New York Stock Exchange, men de fleste lande har en eller flere nationale børser.

Verdens aktiemarkeder inddeles yderligere i en række indeks. Det bredeste er MSCI ACWI, MSCI er navnet på dem der laver indekset og ACWI står for All Country World Index. Det består af både MSCI World, de udviklede lande og MSCI Emerging Markets, udviklingslandene.

  • ACWI er at betragte som verdensindekset.

Ønsker du at investere i aktier og accepterer du præmissen om, at du ikke kan slå markedet, så er det for langt de fleste ønskværdigt at investere så bredt som muligt og det betyder investering i hele verdens aktiemarkeder i form af verdensindekset.

Investering i verdensindekset er den bedste investering
Klik på billedet for zoom

Det kan du opnå med en passiv indeksfond, så lad os gå videre til dem.

Passive fonde til investering

En passiv fond indeholder mange aktier og følger et givent indeks, eksempelvis verdensindekset.

Én passiv fond til aktier der følger verdensindekset MSCI ACWI og én passiv fond til obligationer, er nok til at sammensætte en simpel portefølje.

Ved at anvende passive fonde sikrer du en stor spredning i din portefølje. Mange aktier at sprede risikoen ud over.

Pension

Gælder det en pension, kan du passende gøre brug af en ETF, som er en udenlandsk fondstype.

ETF’er er kendetegnet ved ekstremt lave omkostninger, men de beskattes anderledes end danske udbyttebetalende indeksfonde og derfor anbefaler jeg ikke dem til simpel investering.

Det kan du blive klogere på i afsnittet om skat længere nede på siden.

På en pensionsordning, som eksempelvis en aldersopsparing, beskattes alt ens og derfor giver det mening at vælge den indeksfond, der følger verdensindekset billigst muligt. Se derfor nærmere på:

Den følger også ACWI, men har lavere omkostninger. Jeg bruger den selv på de pensioner, jeg selv administrerer.

Vær dog opmærksom på, at det kan være dyrere i omkostninger at købe ETF’er, så måske det lige kræver en lille udregning at finde frem til den bedste løsning.

ETFen kan også anvendes til en aktiesparekonto, hvis du ønsker at åbne sådan en.

Bæredygtig investering

Bæredygtig investering er en dagsorden, der vinder mere og mere frem, når det kommer til investering. Er bæredygtighed vigtigt for dig, så overvej i stedet at bruge fonden:

  • Sparindex INDEX Bæredygtige Global KL

Der findes ikke nogle passive obligationsfonde med et grønt fokus på det danske marked, men du kan overveje denne aktive fond fra Maj Invest:

Nu ved du, hvad du skal putte i porteføljen, men, hvad med timingen?

Timing

Timing er noget af det, mange nye investorer bekymrer sig meget om.

  • Hvornår er det et godt tidspunkt at investere?
  • Skal jeg vente, til markedet er faldet?

Det er forståeligt, men rummer et gigantisk dilemma.

Det kan ikke lade sig gøre at forudsige fremtiden og derfor kan det heller ikke lade sig gøre, at time markedet.

Der er ingen, der ved, hvornår markedet vil stige eller falde. Det vi ved er, at markedet historisk har bevæget sig volatilt på den korte bane og opad på den lange bane.

Derfor er svaret på, hvornår vi skal investere meget simpelt.

Nu. 

Som investorer belønnes vi for at tage en risiko over tid. Det betyder, at jo længere vores penge er investeret, jo større er sandsynligheden for et godt afkast. 

Vi kan ikke time markedet og derfor gælder det bare om at få pengene investeret hurtigst muligt. 

For mange er det også en god idé at opsætte en månedsopsparing.

Månedsopsparing

En månedsopsparing er en fast overførsel fra vores bankkonto til vores investeringskonto.

Herfra skal pengene gerne investeres automatisk, så vi ikke skal huske eller forholde os til noget.

Er du gør-det-selv investor, kan du anvende Nordnets månedsopsparing, bruger du NORD.investments laver du bare en fast overførsel og så klarer de resten.

Nordnet

Reklame


Sig farvel til hamsterhjulet med Nordnet.

💰 Lave omkostninger
🤑 Stort udvalg
📆 Nem månedsopsparing

Frinans anbefaler Nordnet

Udover vores faste investeringer hver måned skal vi huske rebalancering.

Rebalancering

Rebalancering er en vigtig del af det at passe og pleje porteføljen over tid.

De forskellige aktiver i din portefølje, vil udvikle sig forskelligt over tid. Har du fundet frem til, at en portefølje med 50% aktier og 50% obligationer er passende i forhold til din risikotolerance, så skal du løbende sørge for, at dette forhold gør sig gældende.

Stiger aktierne mere i værdi end obligationerne, vil fordelingen i porteføljen måske have forskudt sig til 60% aktier og 40% obligationer efter et års tid. Dermed er der ikke længere en passende balance i din portefølje.

Derfor skal du sælge ud af aktierne og købe ind af obligationerne, så fordelingen igen er 50/50.

Det kaldes rebalancering og kan passende gøres en gang om året i forbindelse med udbetalingen af udbytte i foråret for at minimere handelsomkostningerne.

Skat og investering

Skat og investering er kompliceret uanset, hvor meget det bliver skåret ud i pap. Sådan er det i Danmark.

Formålet er at holde det simpelt og derfor fokuserer jeg på investering for frie midler og danske passive udbyttebetalende fonde. Frie midler er betegnelsen for et investeringsdepot, der ikke er låst til en pensionsalder.

De fleste steder hedder det bare et aktiedepot.

Investering og skat
Klik for zoom

Se også denne oversigt fra Sparindex.

Investering og beskatning

Følgende gælder for frie midler. Med en pensionsopsparing er der ikke forskel i beskatning, med hensyn til, hvilke aktiver du investerer i. Skat på pensioner er derfor ret simpelt.

Simpel oversigt for aktier og obligationer

Aktier og aktiebaserede investeringsfonde 

  • < 57.200 kr. årligt beskattes med 27% 
  • > 57.200 kr. årligt beskattes med 42% 
  • Dobbelte grænseværdier for ægtefæller 

Obligationer og obligationsbaserede investeringsfonde 

  • Kapitalindkomstbeskattede 
  • Positiv nettokapitalindkomst beskattes i intervallet 37-42% 
  • Positiv nettokapitalindkomst kan fratrækkes negativ kapitalindkomst (eksempelvis renter på et lån)

Husk: At når der er tale om skat, er der tale om individuelle forhold og derfor bør du, så vidt muligt, forstå dine egne skatteforhold i forhold til investering. Tallene ovenover er baseret på satserne for 2022.

Jeg har kun inkluderet skat i forhold til det at købe to typer af fonde, en dansk udbyttebetalende fond med aktier og en dansk udbyttebetalende fond med obligationer.

Det er de to typer af fonde, du skal bruge, hvis du vil åbne et aktiedepot og investere for frie midler.

Vælger du andre typer af fonde eller andre typer af depoter, vil skatten sandsynligvis være anderledes.

📖 Bogen Simpel investering

Vil du hellere sidde med en god bog i den ene hånd og en kop kaffe eller the i den anden?

Vil du gerne være fri for reklamer og andet og bare få den rene læseoplevelse?

Så findes simpel investering også som bog. Her har jeg sat emnerne sammen i et flow, så du bliver guidet igennem alt du skal vide, for at gøre-det-selv med dine investeringer. Du skal ikke selv springe imellem indlæg og videoer og stykke de forskellige ting sammen til et hele. Alt er lige ved hånden.

Jeg har med vilje holdt prisen meget lav, så alle kan være med.


Reklame

🚀 NORD.investments – Gratis investeringsplan
🇩🇰 Nordnet – Danmarks bedste investeringsplatform
⚡️ Tjenestetorvet – Få tilbud på billig strøm
💵 Firi – Køb krypto sikkert og nemt
📱 Lebara – Mobilabonnement til 19 kr.
🤕 Undo – Billig forsikring
🛜 Fastspeed – Billigt internet
📚 Bookbeat – Billige lydbøger

Sune Frinans anbefaler

Lær om investering og aktier på aktieskole.com (reklame)

28 kommentarer til “Simpel investering”

  1. Hej Sune
    Er lige faldet over din blog, og den er helt fantastisk. Tak for det! Spørgsmål:
    Nu skriver du jo tydeligt “ Lad være med at prøve at time markedet, men gør brug af Dollar Cost Averaging og renters rente.”
    Jeg har endnu ikke investeret i noget, men vil gerne i gang med Nordnets månedsopsparing. Jeg har allerede har en sjat penge sat af til det (50-100.000 kr på en bankkonto). Hvad ville du anbefale – 1) at sætte f.eks. 30.000 eller 50.000 ind fra start og så overføre et par tusinde om måneden eller 2) ville du starte med DCA lige fra start, og altså overføre mindre beløb fra start?
    Tak på forhånd 🙂

      1. Eskild Laursen

        Hej Sune,

        Hvis man har en strategi, hvor man primært investere i sparindex globale aktier, er der så en risiko for at man har svært ved at sælge dem om 20/30 år eller de mister værdi på grund af populariteten i investeringsfonde falder?

        Ved godt det er lidt et hypotetisk spørgsmål, men håber du vil komme med en kommentar på det..

        Mvh Eskild

        1. Hej Eskil,

          Det bliver et ret hypotetisk svar også, fordi ingen jo reelt ved, hvordan verden ser ud om 20-30 år. Men nej, det burde ikke være svært at sælge, da danske fonde alle samarbejder med en market maker, der altid sørger for, at der er købs- og salgsordrer i markedet.

          Deres popularitet vil ikke få kursen til at røre sig nævneværdigt, da de skal handle i nærheden af indre værdi, altså hvad de reelt er værd baseret på de underliggende aktiers værdi. Så det er heller ikke et problem.

          /Sune

    1. Hej Sune
      Har du tidligere skrevet en blog om investering af børneopsparing og investering af frie midler udover til børn? Jeg har en børneopsparing til min datter i banken, som jeg investerer i div. indeks. Derudover har jeg en månedsopsparing til hende på Nordnet, hvor jeg investerer i ETF’er. Jeg har haft svært ved at finde sparring på området. Hvad er dine tanker om opsparing og investering til sine børn?

  2. Hej Sune,

    Hvornår bliver man egentlig økonomisk uafhængig hvis man skal tage hensyn til skat af en aktier? Ens udbytte fra aktierne skal jo dække ens omkostninger, man der skal en større opsparing til for at opnå FIRE, hvis skat taget i betragtning?

    Mvh Niels

    1. Hej Niels,

      “Hvornår bliver man egentlig økonomisk uafhængig hvis man skal tage hensyn til skat af en aktier?”

      Det er et ekstremt svært spørgsmål at svare på, da skat er en uforanderlig størrelse og baseres på alle mulige forskellige input. Alene det, at der er forskellige satser alt afhængigt af størrelsen på beløbene og sammenhæng med anden indkomst gør det umuligt for mig at svare dig i forhold til din situation.

      En vigtig pointe er dog, at det ikke nødvendigvis bare er fra udbytte, at indtægten skal komme. Det kan også være fra salg.

      /Sune

  3. Hej Sune

    Jeg har globale aktier min riskiko og emerning markets på nordnets månedsopsparing.
    Hvad gør hvis jeg, hvis jeg gerne kun vil have globale aktier – skal jeg så sælge hvad jeg har i de to fonde og købe globale aktier – eller kan aktierne flyttes over i globale aktier?

    mvh
    Mikkel

    1. Hej Mikkel,

      Du kan ikke flytte noget på den måde. Hvis du gerne vil skifte, så må du sælge det du har og købe det du ønsker i stedet.

      /Sune

  4. Frederik Rostrup

    Hej Sune

    De globale aktier du anbefaler har en ÅOP på 0,55% og et afkast sidste år på 31%. (SPVIGAGKL)
    Mens de aktier der følger OMX 25 har ÅOP på 0,33% og afkast sidste år på 42%. (SPIC25KL)

    Er der en grund til at du ikke anbefaler SPIC25KL?

    Tak for en spændende blog,

    Frederik

    1. Hej Frederik,

      Ja 🙂

      Afkast på den korte bane er ligegyldigt. Det kan ikke bruges til noget som helst i forhold til at vælge investeringer for fremtiden.

      I virkeligheden skal man starte et helt andet sted. Hvad er det for en risiko, man ønsker at eksponeres mod?

      Sparindex Globale Aktier følger det bredest tænkelige index, ACWI, verdensindekset. Alt andet som koncentrerer investeringen mere, hvad end det er geografisk eller i forhold til sektorer, er en afvigelse og en øget risiko, men uden et empirisk grundlag for større afkast.

      Det eneste jeg ønsker, er markedsafkastet fra ACWI og det får jeg med Sparindex Globale aktier.

      Tjek https://www.frinans.dk/verdensindekset/

      /Sune

      1. Hej Sune.

        Tak for dit store arbejde med at forsimple tingene for os andre, det ser desværre ud som om Nordnet har fjernet de fonde du anbefaler til månedsopsparing. Så man nu kun kan vælge Nordnets 6 egne indexfonde (med lave gebyrer) eller aktivt forvaltede fonde (med høje gebyrer).

        Bare så du ikke sender folk i en blindgyde 🙂

        Kan ihvertfald ikke selv vælge andre fonde.

        1. Hej Jesper,

          Jeg kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, men jeg tror du har valgt den af de 3 muligheder for månedsopsparing, der hedder “”Start en månedsopsparing i Nordnets indeksfonde”. Vælger du “”Start en månedsopsparing i ETF’er og investeringsforeninger” kan du sagtens vælge Sparindex fonde.

          /Sune

  5. Jeg har netop startet en månedsopsparing og sat den til 100% Sparindex Globale Aktier KL, hvor den til at starte med bare køber for 500 kroner om hver måned. Ville du anbefale, at jeg allerede nu overvejer, hvornår jeg vil sælge dem igen? Jeg har en meget lang tidshorisont – og dermed ikke noget imod høj risiko – så kan jeg i princippet bare holde fast i Sparindex Globale Aktier i mange år fremadrettet?

    1. Hej Sofie,

      Jeg kan ikke give dig en direkte anbefaling her, da det vil være investeringsrådgivning og det må jeg ikke lave.

      Det jeg kan sige er, at de ord og tanker du sætter på din forståelse for det at have en høj risiko giver rigtig god mening og at jeg tror, du har ret godt fat i, hvad det handler om.

      Ingen specifikt definerbar tidshorisont en gang langt ude i fremtiden klinger meget godt med højt risiko.

      /Sune

  6. Hej Sune

    Har du fyldt din ASK op? Jeg kan forstå at det skulle være en no brainer med de 17% i SKAT, men synes bare det er røv irriterende med lagerbeskatningen

    1. Hej Joachim,

      Nej, det har jeg ikke. Jeg gider ikke lagerbeskatning og de ca. 100.000 kr., jeg maksimalt må investere, gør ikke den store forskel for mig.

      Sådan har jeg i hvert fald tænkt indtil videre.

      Men det kan godt være, at jeg hopper på vognen på et tidspunkt.

      /Sune

  7. Hej Sune
    Tak for din fine blog og simple måde at forklare tingene på 👍
    Hvis man investerer via konto i Nordnet bliver skatten af afkastet så automatisk beregnet?
    Mvh Anne

    1. Hej,

      Ja og nej. Nordnet indberetter, men det afhænger også af produktet du investerer i. Bruger du nogle af de her passive indeksfonde, så bliver det indberettet og udregnet automatisk. Investerer du i små aktier fra First North, så nej.

      /Sune

  8. Hej Sune,
    Tak for informativ blog.

    Jeg har købt to, hvad jeg troede var stort set ens ETF’er der burde følge verdensmarkedet:
    – Ishares MSCI ACWI UCITS ETC (GB-USD)
    – Sparinv Sparindex INDEX Glob Ak Min KL

    Før jeg køber flere eller nøjes med kun at have den ene, ville jeg høre om du kunne forklare, hvad forskellen er og hvorfor Ishares har klaret sig en del bedre end Sparinv siden årsskiftet. Jeg har kun et lille stort set ens beløb i dem begge, men den ene ligger i +1.000 og den anden lå lige omkring nul inden udbytteudbetaling. Jeg troede egentlig at jeg fik stort set samme eksponering og derfor stort set samme performance?
    /Mads

    1. Hej Mads,

      Tak fordi du læser med 😊

      For det første er der ikke tale om to ETF’er, men en ETF og en dansk børsnoteret fond. Ikke vigtigt for dit spørgsmål, men nu er vi i gang.

      En anden ting, er du sikker på, at det er Ishares MSCI ACWI UCITS ETC (GB-USD) du har? Jeg har ikke kunnet finde fonden i en udgave, der lader til at købes i pund. Tror du ikke, at det nærmere er den her iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)?

      Hvorfor er det vigtigt i forhold til spørgsmålet? Jo fordi valutaer bevæger sig frit i forhold til hinanden og det har en pæn stor betydning for afkastet, på et givent tidspunkt. Det er også derfor, at du vil se en forskel på, hvordan indekset bevæger sig og den enkelte fond, der skygger indekset.

      Og så til kernen i spørgsmålet. De to fonde følger ikke samme indeks.

      Den fra iShares følger ACWI
      Den du har valgt fra Sparindex følger kun msci world og så oven i købet en afart af det med fokus på minimum volatility.

      Er det i virkeligheden Sparindex Globale Aktier, du var ude efter at investere i?

      /Sune

      1. Tak for hurtigt og pædagogisk svar, der er så mange ting at lære når man er ny ud i investering. Og du havde helt ret, det var Globale Aktier jeg var ude efter. Jeg har dog smidt langt de fleste i den bæredygtige version af samme; Sparindex Bæredygtige Global KL 60647905, som også fremadrettet vil få min løbende indbetaling.

  9. Hej Sune,

    Spørgmål til skatteoptimering.
    Har du eller kender du nogen, der har regnet ud, om det kan betale sig at udnytte det fulde beløb op til progressionsgrænsen (27%) hvert år, selvom det måske indebærer, at der skal realiseres en smule af porteføljens gevinster årligt? Dette ville medføre, at man senere i livet ikke behøver betale så meget i skat ved den højere sats på 42%.

    Især hvis man sigter mod tidlig pension, tænker jeg, at det tabte i renters rente vil være mindre markant, og omvendt ville man have flere penge i porteføljen, hvoraf der allerede er betalt skat.

    Hvad vinder: renters rente eller den lavere årlige skattebetaling?

    Bedste hilsner fra en trofast følger,
    Kenneth

    1. Hej Kenneth,

      Det er et rigtig godt spørgsmål, men jeg kender desværre ikke til sådan en undersøgelse. Så skal det være fordi man udnytter fordelen ved lagerbeskatning til løbende at gøre det. Den undersøgelse er lavet, som jeg henviser til i dette indlæg https://www.frinans.dk/lagerbeskatning-vs-realisationsbeskatning/

      Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan betale sig at spekulere i, men jeg ved det som sagt ikke. Renters rente er bare så meget vildere, end man tror på den lange bane.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.