Lagerbeskatning vs. Realisationsbeskatning, hvad er bedst, når vi gerne vil investere i aktier? Hvad skal vi være opmærksomme på?
Investering og skat er lidt kompliceret og for mange noget rod at finde rundt i.
Dels er der skattesatsen, altså hvor meget, du skal betale i skat. Er der tale om aktieindkomst, kapitalindkomst, PAL-skat eller skatten på en aktiesparekonto.
Men der er også, hvordan eller hvornår du bliver beskattet, hvilket også kaldes for skatteprincippet.
Det bliver rigtig kompliceret, når vi skal sammenligne muligheder, der beskattes forskelligt.
Det vender vi tilbage til, vi skal lige starte med at forstå de to beskatningsprincipper, lagerbeskatning og realisationsbeskatning.
YouTube
Er du mere til YouTube? Så se med her i stedet.
Lagerbeskatning
Lagerbeskatning er skat af urealiseret gevinst eller afkast på årlig basis. Det betyder, at du skal betale skat hvert år, hvis du har et positivt afkast, uanset om du har solgt ud eller ej og dermed står med penge i hånden.
Lagerbeskatningen kan være lidt svært at forstå, så vi prøver lige med et eksempel.
I starten af året overfører vi 100.000 kr. til kontoen og investerer pengene i en global akkumulerende aktiefond.
Akkumulerende betyder bare, at den ikke udbetaler noget udbytte.
Når året er omme, er vores investering vokset til 120.000 kr.
Ikke dårligt.
Det betyder, at vi har haft et afkast på 20% svarende til 20.000 kr. Der er tale om en urealiseret gevinst, fordi vi ikke har solgt noget eller på anden vis trukket pengene ud. Vi har den samme investering, vi købte i starten af året, den er bare steget i værdi.
Den værdistigning, skal vi beskattes af, da der er tale om lagerbeskatning.
Hvor meget vi skal betale i skat, er afhængigt af kontotypen og dermed skattesatsen.
Gælder det aktier på et almindeligt aktiedepot, er der tale om aktieindkomst.
Pros
- Du betaler skatten løbende og skal derfor ikke betale så meget i skat den dag du sælger ud.
- Du kan løbende holde dig under knækgrænsen, hvis det gælder frie midler.
Cons
- Du betaler mere i skat løbende, hvilket burde føre til en lavere renters rente.
- Du skal finde penge til skatten løbende, hvilket kan løbe op i mange penge.
Lad os kigge videre på realisationsbeskatningen.
Realisationsbeskatning
Realisationsbeskatning er skat af realiseret afkast. Det betyder, at du først betaler skat, når du får penge mellem hænderne.
Hvis du investerer i noget, hvor du bliver realisationsbeskattet er der to tidspunkter, du skal betale skat:
- Udbytte/rente
- Salg
Det er væsentligt nemmere at forstå for de fleste.
Pros
- Du betaler først skat idet, du sælger ud eller får udbytte, hvilket burde give en højere renters rente effekt.
- Du skal ikke finde penge til at betale skatten løbende.
- Det er nemmere at forstå.
Cons
- Hvis ud sælger stort ud, kommer du over knækgrænsen og betaler en højere skattesats.
Men, der er også lige det med omkostningerne.
Nordnet
Reklame
Sig farvel til hamsterhjulet med Nordnet.
💰 Lave omkostninger
🤑 Stort udvalg
📆 Nem månedsopsparing
Omkostningerne er vigtige
Omkostninger er et af, hvis ikke det vigtigste, parameter for vores investeringer. De skal holdes nede.
Her træder et dilemma i karakter, hvis vi ikke er så pjattede med tanken om lagerbeskatning på aktier, hvilket mange ikke bryder sig om.
For på et helt almindeligt aktiedepot kan vi vælge nogle meget billige ETF’er der lagerbeskattes eller mindre billige danske indeksforeninger, der realisationsbeskattes.
Men, hvad er bedst?
Lagerbeskatning vs. Realisationsbeskatning
Når vi skal besvare spørgsmål og finde ud af, hvad der er bedst, er der to måder at anskue det på, hvis det altså gælder frie midler.
Dels kan vi anskue det ud fra et planlægningsprincip. Er det en udfordring for os at skulle betale en potentielt stor skatteregning i marts, fordi vores investeringer er lagerbeskattede?
For mig er det et problem eller vil blive det på sigt, fordi jeg jo planlægger en FIRE tilværelse og den indeholder nok ikke en stor indtægt, men en pænt stor investering.
Så synes jeg, at lagerbeskatning er træls.
Men vi kan også stille os selv spørgsmålet, hvad giver det bedste afkast?
- Billige ETFer der lagerbeskattes
- Lidt dyrere investeringsforeninger, der realisationsbeskattes
Det er lidt for kompliceret for mig at regne ud, men heldigvis har Erik gjort det for os.
Det korte af det lange?
Realisationsbeskatning slår lagerbeskatning, selv når omkostningerne ved lagerbeskatning på aktier er lavere.
Jo længere tidshorisonten er, jo bedre er realisationsbeskatningen.
Jeg gætter på, at den øgede renters rente effekt er årsagen.
Så når det gælder lagerbeskatning vs. realisationsbeskatning, er realisationsbeskatning altså at foretrække.
Hvad gør du Sune?
Denne indsigt gør det heldigvis væsentligt nemmere at beslutte, hvad jeg gerne vil investere i, når det kommer til aktier, afhængigt af kontotypen.
Når det gælder frie midler, skal jeg bare have en billig dansk investeringsforening, der følger så bred en udgave af verdensindekset som muligt, da den realisationsbeskattes.
Når det gælder en kontotype, hvor jeg ikke kan undgå lagerbeskatning såsom en aldersopsparing eller aktiesparekonto, skal jeg have en billig ETF, der følger så bred en udgave af verdensindekset som muligt.
- iShares ACWI
Dejlig simpel investering.
Så skal der bare krydres med nogle obligationer i henhold til risikoprofilen. Har du brug for hjælp til at finde din risikoprofil? Start med en gratis investeringsplan fra NORD.investments.
NORD.investments
reklame
NORD.investments gør investering:
😎 Nemt,
🤑 Billigt &
🔐 Sikkert
Start med en gratis investeringsplan og lær din risikoprofil at kende.
Reklame
🚀 NORD.investments – Gratis investeringsplan
🇩🇰 Nordnet – Danmarks bedste investeringsplatform
⚡️ Tjenestetorvet – Få tilbud på billig strøm
💵 Firi – Køb krypto sikkert og nemt
📱 Lebara – Mobilabonnement til 19 kr.
🤕 Undo – Billig forsikring
🛜 Fastspeed – Billigt internet
📚 Bookbeat – Billige lydbøger
Den danske aktiesparekonto lagerbeskattes, men har en lavere skattesats end normalt afkast på aktier. Så her vil det godt kunne betale sig med lagerbeskatningen. Men det er ikke engang særlig meget man får ud af de, så vidt jeg forstår på udregninger, jeg har set.
Rigtigt, men her er spørgsmålet ikke ikke relevant for om vi skal vælge noget, der lagerbeskattes eller realisationsbeskattes, da valget er truffet for os 😊
/Sune
Sune
Mike
Hej Sune,
Det virker til at du både investerer i Sparindex Globale Aktier OG har en aktiesparekonto med iShares ACWI.
Kan du fortæle mig, hvorfor du ikke bare nøjes med Sparindex?
Hej,
På aktiesparekontoen bliver alt lagerbeskattet uanset hvad. Derfor giver det mere mening for mig at vælge iShares ACWI, da omkostningerne er lavere.
/Sune