Nordnet One – (måske) Den eneste opsparing du behøver

Nordnet One er en nem investering i blandede fonde med både aktier, obligationer og automatisk rebalancering.

Nordnet One er en nem investering i blandede fonde med både aktier, obligationer og automatisk rebalancering.


Siden indeholder reklame i form af affiliatelinks til Nordnet. Alle links dertil er reklame.

I juni 2022 blev Nordnet One lanceret. Et års tid senere har 21.000 danskere startet en investering i Nordnet One og placeret 325 millioner kr. i de tre fonde.

Så der er tale om en ret populær investeringsløsning.

I dette indlæg skal vi se nærmere på Nordnet One. Hvad er det for en investeringsløsning, hvordan bliver du beskattet og hvem er målgruppen.

Husk på, at finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Vi starter med det vigtigste, når det gælder at komme i gang med en investering i Nordnet One, din risikoprofil.

Nordnet One

En komplet løsning med lave omkostninger.

  • Nemt
  • Mulighed for månedsopsparing
  • Automatisk rebalancering

Din risikoprofil

Alt investering bør starte med en afklaring af din risikoprofil.

Risikoprofilen består grundlæggende af 3 ting:

  • Tidshorisont
  • Risikovilje
  • Risikoevne

Tidshorisonten fortæller noget om, hvornår du forventer at skulle bruge de penge, du investerer. En lang tidshorisont gør, at du kan tillade dig at tage mere risiko. En kort tidshorisont foreskriver en lavere risiko.

Din risikovilje er af mere psykologisk karakter og dækker derfor, hvor meget risiko du er komfortabel med at tage. Vi er meget forskellige som personer i forhold til, hvordan vi forholder os til risiko. Kan du klare dig igennem en finanskrise uden at ryste på hånden og sælge?

Din risikoevne har mere karakter af et objektivt blik på din livssituation og deraf, hvor meget risiko du kan tåle at tage i dine investeringer. Har du en høj løn, har du et stort rådigshedsbeløb efter dine faste udgifter og har du en lav gæld, kan du bedre tåle en højere risiko.

Udfordringen for dig som investor ved Nordnet One er, at Nordnet ikke tilbyder nogen form for investeringsrådgivning.

Det betyder, at du selv skal finde frem til, hvilken af de tre fonde, der passer til dig og din risikoprofil.

Men lad dig ikke afskrække af det, i praksis er det nok nemmere, end du tror.

Lad os tage et kig på dem.

Nordnet One Forsigtig

Nordnet One Forsigtig er den af fondene med den lavest mulige risiko.

Nordnet One Forsigtig

Det betyder, at den indeholder en overvægt af obligationer, da de groft sagt har en lavere risiko end aktier. Det er derfor også den fond, hvor du skal forvente det laveste afkast, selvom vi aldrig kan vide, hvordan afkastet kommer til at udvikle sig.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Har du en kort tidshorisont på nogle ganske få år eller er du bare ikke særlig risikovillig, er det værd at overveje denne fond.

Nordnet skriver selv, at du skal have en tidshorisont på mindst 2 år.

Nordnet One Balance

Nordnet One Balance er en klassiker, når det gælder risikoprofilen.

Nordnet One Balance

60/40 er i investeringskredse kendt som en klassisk fordeling i mellem aktier og obligationer, som passer godt til langt de fleste mennesker, der ikke selv går op i investering.

Overvægten af aktier har historisk sikret et pænt afkast og andelen af obligationer har udglattet de værste kriser undervejs.

Nordnet skriver, at du skal have en tidshorisont på mindst 3 år.

Nordnet One Offensiv

Nordnet One Offensiv er for dig med en risikoprofil i den høje ende.

Nordnet One Offensiv

Det kan være, at du har en lang tidshorisont eller at du bare er mere risikovillig end gennemsnittet.

I så fald er det værd at overveje denne fond.

Nordnet skriver også, at du skal have en tidshorisont på mindst 5 år.

Hvis jeg skulle vælge en fond, der passer til min risikoprofil, ville det være den offensive.

Men det er vigtigt, at du baserer dit valg på din risikoprofil, så dine investeringer med Nordnet One passer til dig.

Lad os tage et kig på investeringsstrategien.

Passiv investering

Alle tre fonde baserer sig på passiv investering. Det er godt for dig, da passiv investering trumfer aktiv investering i stort set alle sammenligninger.

Se bare data fra SPIVA her:

Passiv investering med Nordnet One slår aktiv investering

Så den grundlæggende investeringsstrategi bag Nordnet One er i orden.

Med passiv investering er du altså sikret de bedste kort på hånden i forhold til et godt afkast.

Nordnet One er en såkaldt ’fund of funds’-løsning. Det betyder, at fondene investerer i en samling af andre fonde. 

Herudover rebalancerer Nordnet løbende fondene og du skal derfor ikke foretage dig noget selv. Risikoprofilen forbliver den samme helt automatisk.

Nemt.

Lad os kigge på omkostningerne, som også er vigtige for afkastet på din Nordnet One investering.

Omkostninger

Det (måske) vigtigste for dit langsigtede afkast som investor er dine omkostninger.

Omkostningerne tager af dit afkast, så jo lavere de er, jo større bliver dit afkast.

Groft sagt kan omkostninger deles ind i tre kategorier:

  • Depotomkostninger
  • Handelsomkostninger
  • Løbende omkostninger

Der er ikke nogle depotomkostninger forbundet med Nordnet One, så den del kan du se bort fra.

Der er heller ikke nogle direkte handelsomkostninger, da du ikke betaler kurtage, og der i øvrigt ingen emissions- eller indløsningsfradrag er.

Det efterlader os med de løbende omkostninger, årlige omkostninger, og de er heldigvis lave.

  • 0.47 pct. – 0.50 pct.

Der er en lille forskel afhængigt af, hvilken fond du vælger, men den er underordnet.

Omkostningerne lægger sig meget op ad de gængse omkostninger for indeksfonde og passive investeringsforeninger i Danmark.

Og så er der månedsopsparingen.

Månedsopsparing med Nordnet One

Nordnet One fondene kan købes med månedsopsparingen.

Så der er ingen grund til at tænke Nordnet One vs. månedsopsparingen.

Nordnets månedsopsparing er uhyre populær og det er der flere grunde til.

  • Ingen kurtage
  • Nemt
  • Automatisk

Som vi kiggede på i forhold til omkostningerne, betaler du ikke kurtage ved køb.

Det er nemt at sætte op og derefter kører det hele automatisk.

Når først du er i gang, kan du vitterligt læne dig tilbage og nyde en god investering, hvor du ikke skal forholde dig til noget.

Ikke sært, at det er populært.

Lad os lige runde det med beskatningen også.

Nordnet One

En komplet løsning med lave omkostninger.

  • Nemt
  • Mulighed for månedsopsparing
  • Automatisk rebalancering

Nordnet One beskatning

Hvordan du bliver beskattet med Nordnet One er afhængigt af, hvilken type konto, du investerer fra.

Der er tre forskellige aspekter af beskatningen på Nordnet One, jeg synes, at du skal forholde dig til:

  • Hvor meget du betaler i skat
  • Hvornår du betaler skatten
  • Hvordan du betaler skatten

Vi tager dem lige én ad gangen først i forhold til frie midler og derefter en pension.

Frie midler

Frie midler er udtrykket for en investering udenfor pensionsregi. Det gælder dog ikke en aktiesparekonto.

Her bliver Nordnet One beskattet som kapitalindkomst, hvilket desværre betyder, at du betaler en høj skattesats fra starten af, da kapitalindkomst for langt de fleste private investorer er en højere beskatningsprocent end aktieindkomst.

Vi snakker en procentsats i lejet 37-42 pct. afhængigt af forskellige individuelle forhold.

Det er væsentligt højere end skatten på aktier, danske udbyttebetalende investeringsforeninger med aktier eller aktiefonde på skats positivliste.

Her er beskatningen 27% på afkast og udbytte under 58.900 kr. og 42% på alt over. (2023 sats)

Herudover er der tale om lagerbeskatning, hvilket betyder, at du betaler skat af afkastet årligt. Det er ligegyldigt, om du har solgt noget af din investering og derfor står med pengene i hånden. Du betaler skat af et urealiseret afkast hvert år.

Det kan der både være fordele og ulemper ved.

Se indlægget om lagerbeskatning vs. realisationsbeskatning for mere.

Al indberetning til Skattestyrelsen bliver automatisk foretaget af Nordnet, så der er i praksis ikke noget, du selv skal gøre.

Pension

Når det gælder pension bliver alt investering beskattet på samme måde. Så her skiller Nordnet One sig ikke ud på nogen måde.

Med pensioner er der tale om en årlig lagerbeskatning, kaldet PAL-skat.

Skatteprocenten lyder på 15,3 pct., så her er vi i den lave ende af spektret.

Du kan også anvende Nordnet One til virksomhedsskatteordningen (VSO).

Aktiesparekontoen

Du kan ikke investere i Nordnet One fondene på din aktiesparekonto.

For at kunne investere i en fond på aktiesparekontoen, skal den findes på skats positivliste.

Nordnet One fondene er ikke på den liste.

Husk på, at fondene indeholder båder aktier og obligationer.

Som navnet antyder, er aktiesparekontoen forbeholdt investeringer i aktier.

Hvem er Nordnet One til?

Målgruppen for Nordnet One

For mig at se er der især tale om behovet for en nem investering og så en overset joker.

Nordnet One er en samlet investeringsløsning med både aktier og obligationer, hvilket betyder, at selvom du ingen investeringsrådgivning får, er det relativt nemt at få en samlet investering, der passer til din risikoprofil.

Du skal vitterligt kun købe dig ind i én fond og det er det.

Så bliver det ikke nemmere.

Den eneste hage er det med kapitalindkomsten, hvis du investerer for frie midler i Nordnet One.

For langt de fleste private investorer betyder det en højere skatteprocentsats end investering i fonde med aktier, der beskattes som aktieindkomst.

Det er så at sige prisen for, at Nordnet har gjort det så usandsynligt nemt.

Det er lidt lige meget i forhold til en pension, da alt her beskattes ens.

Jokeren er så investering for mindreårige.

Depot for mindreårige

Der er forskel på en reel børneopsparing og et depot for mindreårige, der er en selvstændig kontotype.

Har dit barn en konto til investering (depot for mindreårige), kan det give god mening at investere i noget, der netop bliver beskattet som kapitalindkomst, da personfradraget (frikort) sørger for, at afkast op til 49.700 (2023 sats) kr. er skattefrit.

Her virker Nordnet One som en ret oplagt mulighed, da det godt kan være lidt et arbejde at finde tilgængelige fonde, der beskattes på denne måde.

Nordnet

Reklame


Sig farvel til hamsterhjulet med Nordnet.

💰 Lave omkostninger
🤑 Stort udvalg
📆 Nem månedsopsparing

Frinans anbefaler Nordnet

Simpel investering

Har du lyst til at være lidt mere hands-on med din investering, kan du se nærmere på simpel investering, som er den måde, jeg selv investerer på.

Du kan selvfølgelig også lave en simpel investering hos Nordnet og selvom det ligeledes er nemt, skal du lige have lidt mere viden og have lyst til at stå med mere af ansvaret selv.

Du skal selv stå for forholdet imellem aktier og obligationer.

Du skal selv udvælge de fonde, du investerer i.

Og du skal selv sørge for den løbende rebalancering, så dine investeringer passer med risikoprofilen.

Jeg håber, at du nu er klædt lidt bedre på til at vurdere, om Nordnet One er den rigtige investering for dig.


Reklame

✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ TaxHelper+ Undgå en skatteregning til næste år
✔️ Nordnet – Automagisk investering med månedsopsparingen
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs

6 kommentarer til “Nordnet One – (måske) Den eneste opsparing du behøver”

  1. Holder du fast i Sparindex Globale Aktier på din månedsopsparing? Eller bruger du i stedet Nordnet One (med den offensive profil)? Og er den ligeså “offensiv” og fordelagtig og diversificeret som Sparindex Globale Aktier?

    Jeg overvejer nemlig pga den nye kurtage at skifte til at investere i Nordnet One på månedsopsparingen i stedet for at investere i Sparindex Globale Aktier.

    1. Jeg holder fast i min almindelige månedsopsparing med Sparindex globale aktier.

      120 kr. om året er ikke nok til at ændre på det 😊

      Den offensive profil består af 80% aktier og 20% obligationer, så den er ikke lige så offensiv som en 100% aktiefond.

      /Sune

  2. Tak Sune. Jeg vil gerne prøve NordnetOne, men vil ikke opgive mine tidligere investeringer på Nordnet.

    Giver det mening at opdele min Nordnet investeringsstrategi sådan:
    1. månedsopsparing med aktier/ETF’er vælger jeg selv (for eksempel: Sparindex Global Aktier)
    2. anden månedsopsparing med Nordnet One (for eksempel: Balance)
    3. aktiesparekonto med aktier/ETF’er efter eget valg (for eksempel: iShares ACWI)?

  3. Ser du det som et “problem”, at fonden investere i Nordnets egne indeksfonde fonde, som har en syntetisk eksponering? 🙂

    1. Godt spørgsmål Daniel.

      Jeg så da hellere, at de ikke var syntetiske, men jeg er nok også mere skeptisk end gennemsnittet.

      Jeg tror ikke, at den slags er super relevant for målgruppen.

      Hvis man overhovedet ved, hvad en syntetisk replikerende fond er, så sammensætter man nok porteføljen af fonde selv 😊

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.