Verdensindekset Frinans

Verdensindekset

Er du ny i investering, har du sikker hørt om verdensindekset. Hvad er verden, hvad består den af og hvordan kan du investere i det, når det gælder aktier? Læs med og bliv klogere…

Verdensindekset består af aktier fra hele verdens aktiemarkeder. Det består af henholdsvis de udviklede lande og fremvoksende markeder. Investerer du i en fond, der følger verdensindekset, investerer du i virksomheder fra hele verden.

Jeg har skrevet om det mange gange og jeg har snakket om det endnu mere. Faktisk er det ikke bare mig, der gør det, det gør mange andre også. Verdensindekset. Jeg synes dog, at det ville være på sin plads med et indlæg, der specifikt går i dybden med dette, så jeg og du altid bare kan henvise hertil, når snakken falder på verdensindekset.

🗨 Introduktion

For det første så handler det om aktier, når vi snakker om verdensmarkedet og deraf om verdensindekset.

For det andet er der ikke nogen central enhed noget sted, der definerer, hvad verdensindekset er eller, hvad det består af. Det er et frit marked og der findes flere forskellige virksomheder, der arbejder med at sammensætte indeks. Det betyder også, at når folk i flor bare bruger ordet verdensindekset, så kan du faktisk ikke være sikker på, hvad for et indeks de refererer til.

Besværligt.

Da et indeks kan bruges som et udtryk for markedet, både generelt som i verdensmarkedet og lokalt om eksempelvis det danske marked, så kan du faktisk heller ikke vide, hvilket marked en given person tænker på, når de blot bruger udtrykket markedet. Det ville selvfølgelig være rart, hvis vi alle brugte det samme begrebsapparat, når vi beskæftiger os med investeringer, men sådan ligger landet ikke og derfor synes jeg, at det er vigtigt at forstå, hvad der er på spil.

Den største og mest brugte udbyder, når det gælder indeks, er Morgan Stanley Capital International, oftest bare forkortet MSCI. Derfor bruger jeg deres indeksering i dette indlæg. Anvender du eksempelvis Nordnet til investering, har du måske lagt mærke til, at de anvender DI, Dow Jones, når de viser, hvordan verden går ifølge aktier.

🌏 Verden set igennem aktier

I aktieforstand består verden grundlæggende af tre overordnede dele:

  • Developed markets
  • Emerging markets
  • Frontier markets

Groft sagt kan vi sige, at det handler om overgangen fra u-land til i-land. Et u-land har ikke noget aktiemarked og et i-land har et veletableret aktiemarked, politisk stabilitet og en relativt høj levestandard. Første skridt på rangstigen mod i-lands-status er derfor frontier markets, næste stadie er emerging markets og sidste stadie er developed markets.

Det betyder altså, at i aktieforstand, så skal vi ikke ret langt tilbage i tiden før det at betegne verdensmarkedet kun gjaldt i-lande kategoriseret som developed markets. At resten af verden skulle være interessant, når det gælder aktier, er en relativt ny ting. Derfor er det ofte sådan, at når folk indenfor finansindustrien omtaler verdensmarkedet eller verdensindekset, så refererer de kun til developed markets.

Den samlede herlighed ifølge MSCI selv ser således ud:

Verdensindekset MSCI

Vi kan faktisk også se nogle standalone markets, som ikke er en del af en af de tre overordnede klassifikationer. Det er mig uklart, hvorfor.

🗺 Verdensindekset

MSCI sammensætter en række indeks, hvoraf de, for os relevante, overordnede index-løsninger gemmer sig bag overskrifterne:

ACWI

Eksempel på en fond der følger ACWI.

Developed

Eksempel på en fond der følger developed markets.

Emerging

Eksempel på en fond der følger emerging markets.

I hver af disse overordnede index indgår så regioner, brudt ned i lande og virksomheder af forskellig størrelse og type.

MSCI All Country World Index, MSCI ACWI, og MSCI Emerging markets er relativt nye index. Derfor har det, der gemmer sig bag MSCI Developed markets, i mange år bare været tænkt som verdensmarkedet. Derfor kan der opstå forvirring, fordi nogle vil omtale verdensmarkedet og referere til MSCI Developed world, mens andre med samme ord refererer til MSCI ACWI. Det gør det heller ikke lettere, at MSCI Developed world oftest bare omtales MSCI World.

Så du er undskyldt, hvis det hele er lidt forvirrende og du er i tvivl om, hvad der snakkes om, når snakken falder på verdensmarkedet. Alle er i tvivl.

Groft sagt kan vi sige, at det mest overodnede indeks er MSCI ACWI, som består af både MSCI developed markets og emerging markets.

Ser vi nærmere på MSCI ACWI, kan vi se, at det netop består af developed markets og emerging markets.

Jeg har lavet en lidt pænere udgave selv, der er i en lidt højere opløsning, da jeg ikke synes MSCI laver gode oversigter:

Verdensindekset ACWI

En anden måde at anskue verdensindekset:

Verdensindekset billede

🌊 Verdensindekset under overfladen

For at gøre det endnu mere besværligt, så findes der faktisk også forskellige udgaver af det enkelte index. Det kan findes i mange afskygninger afhængigt af, hvilket filter der lægges på, men oftest findes der, hvad MSCI betegner som flagships indenfor det enkelte indeks. I forhold til MSCI ACWI er der eksempelvis tre flagship-indexes:

  • MSCI ACWI:  Covers more than 2,400 securities across large and mid-cap size segments and across style and sector segments in 49 developed and emerging markets. Factsheet
  • MSCI ACWI Investable Market Index (IMI):  Covers more than 9,000 securities across large, mid and small-cap size segments and across style and sector segments in 49 developed and emerging markets. Factsheet
  • MSCI ACWI All Cap Index:  Covers more than 14,000 securities and includes large, mid, small and micro-cap size segments for all developed markets countries plus large, mid and small-cap size segments for emerging markets. Factsheet

Indeksets dybde

Det er en måde at omfavne forskellige størrelser af indekset, som det også fremgår af teksten. Jeg synes personligt, at det giver mening for mig at tænke det som dybden af indekset.

Hvor store er de virksomheder, der inkluderes. Jo mindre virksomheder der indkluderes, jo flere aktier er at finde i indekset og jo dybere, kan indekset siges at være.

Indeksets bredde

Dermed kan vi beskrive, hvor bredt et indeks er ud fra hvilke regioner, lande og økonomier der indgår i indekset og hvor dybt det er, ud fra hvilke størrelser af virksomheder, der er inkluderet. MSCI ACWI er bredere end MSCI World. MSCI ACWI IMI er dybere end MSCI ACWI.

Det gælder derfor, at vi kan diversificere både i bredden af et index og i dybden ud fra størrelsen på de virksomheder der indgår. Jeg kan godt forstå, hvis det for nogle er lige tanden for komplekst, men jeg har ikke lyst til at udelade noget her. For de fleste er det information nok, at der findes brede verdensindeks og at det gælder at finde en fond, der følger det.

Der kan indgå andre ting i det index, en given fond følger, såsom, om det skal afspejle udbytter reinvesteret og om der hedges i valuta og alt muligt andet. Det kommer vi ikke ind på her, da det simpelthen bliver for komplekst. Vi er interesserede i at forstå, hvor bredt en given fond er eksponeret, når vi tænker i verdensindekset.

📈 Investering i verdensindekset

Ønsker vi som investorer at investere i verden, har vi derfor umiddelbart tre overordnede muligheder i form af indeks:

  • MSCI ACWI
  • MSCI World
  • MSCI World + Emerging markets

Ønsker vi så bred en eksponering som muligt, skal vi enten finde en fond der følger MSCI ACWI eller vi skal bruge to fonde, én til MSCI World og én til emerging markets. På billedet længere tilbage i indlægget kan du se, hvilke markeder du går glip af, ved ikke at inkludere emerging markets. Ydermere kan vi jo overveje, om vi skal finde en fond der replikerer et indeks så dybt som muligt også. Dertil kan vi også overveje, om vi ønsker, at der skal være et bestemt form for filter på indekset såsom bæredygtighed.

Der er faktisk også ret god data på, hvordan de forskellige indeks har klaret sig de sidste mange år:

Verdensindekset performance
Verdensindekset performance

Der har ikke været den store forskel på, hvordan MSCI World og MSCI ACWI har klaret sig, nok fordi, at emerging markets trods alt ikke fylder så meget i det globale aktiemarked. Men om det også bliver sådan i fremtiden, er jo reelt ikke til at vide.

🦢 Danske fonde

I mit indlæg om passiv fonde, kan du se alle de muligheder du har og læse meget mere.

Af indlægget fremgår disse danske fonde, der investerer i en eller anden udgave af verdensindekset:

Fonde der følger MSCI ACWI:

Fonde der følger MSCI World:

Fonde der følger MSCI ACWI med ekstra filtre på:

Fonde der følger MSCI World med ekstra filtre på:

Før at gøre det nemt for os selv, vil jeg opstille tre muligheder baseret på:

  • MSCI ACWI
  • MSCI World
  • MSCI World + Emerging markets

3️⃣ Tre investeringsmuligheder

Det bredeste bud er altså fonden fra Sparindex, der faktisk ikke bare følger MSCI ACWI, men MSCI ACWI IMI, som, hvis vi kigger tilbage, er et spadestyk dybere. Danske Invests bud på en fond der følger MSCI World, er den absolut billigste og det samme gælder for deres emerging markets fond.

Personligt investerer jeg i den fra Sparindex, da det er den bredeste og jeg derfor simplest muligt kan blive blive eksponeret mod verdensmarkedet blot med den ene fond. Den kan tilmed købes igennem Nordnets månedsopsparing.

Så skulle vi gerne være blevet klogere på, hvad verden er og består af i aktiesammenhæng samt, hvordan vi kan investere i det med danske fonde. Der er selvfølgelig også alverdens ETF’er at tage i brug, et par hurtige eksempler er:

Men med ETFer er der mange muligheder, så der må du selv lige undersøge lidt videre.

👉 Konklusion

Verdensindekset består af aktier fra hele verdens aktiemarkeder.

Det består af henholdsvis de udviklede lande og fremvoksende markeder.

Investerer du i en fond, der følger verdensindekset, investerer du i virksomheder fra hele verden.

Hvilken afart af verdensindekset investerer du i?

Reklame

31 kommentarer til “Verdensindekset”

  1. Hej Sune, tak for et godt overblik.
    Så vidt jeg kan se, er “MSCI World Minimum Volatility” at foretrække, frem for “MSCI World”, da denne har haft bedst performance set over både 3, 5 og 10 år.
    Kan du se nogen grund til, ikke at vælge f.eks. “SparIndex Globale Aktier Min. Risiko”, frem for SparIndex Globale Aktier? (De koster det samme i ÅOP).

    1. MSCI World Minimum Volatility er ikke et markedsvægtet indeks, dvs. du er reelt ud i et bet mod markeded. Desuden er historiske afkast ingen garanti for fremtidige.

      1. Tak, det er jeg med på. En track rekord på 15 år er dog godt nok til mig. Der er ganske rigtigt færre virksomheder i indexet, men sektorfordelingen er nogenlunde den samme, og med 300+ virksomheder vil jeg ikke sige, at jeg “better imod markedet”…Men ok 🙂 Det er jo en smagssag. Minimum Volatility er nede med 5,9% for året, og MCSI World er nede med 8,2%. Lad os se, når markedet begynder at vende den anden vej igen. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at MCSI World denne gang skulle klare sig bedre end Minimum Volatility?

    2. Hej,

      Prøv at se denne video fra Ben Felix.

      Svaret er ja, jeg kan godt se en grund. Det gælder for mig at se om at vælge så bredt og billigt som muligt. Globale Aktier er bredere end Globale Aktier Min. Risk. Men begge er globale fonde, så begge er vel fine som en aktieeksponering i en portefølje. Jeg går dog med Globale Aktier.

      /Sune

      1. Tak for link og svaret 🙂 Jeg er tilbøjelig til at være enig med dig omkring det med bredden, og jeg forstår dine argumenter (og videoens). . Men det Ben siger er, at de sidste 50 år har Min volatility’s høje(re) afkast været en anormalitet. Derved forventer du/vi, at de næste 50 år kommer til at se markant anderledes ud – hvad der jo sagtens kan være tilfældet. Men det kan også være, at det ikke gør 😛
        Som sagt er ÅOP på de to SparIndex stort set identiske (der er kun 0,01% forskel i det brede index’ favør). Jeg ved, at det går imod den passive strategi, men det ser ud til, at man med fordel ville kunne sprede sin beholdning udover de 2 index, når pilen peger nedad (forventeligt), og så vidt muligt være i det bredeste index, når pilen går opad. Det kan jo i sagens natur være svært (og går imod din simple filosofi, I know), men hvis man er i tvivl kan et mix af de to måske være en god løsning (lige pt. i hvert fald…)?…

        1. Hej Nick,

          Det kunne sagtens være en fin strategi at bruge et mix af de to. Det har jeg også selv overvejet 🙂 Men én er simplere og simplere er bedre i min bog 🙂

          /Sune

  2. Hej Sune,

    Er der et sted man kan få nogle tal på hvor mange forskellige aktier der er i de fonde? Om DJSI skriver Morningstar at det er 2500, men jeg kan ikke se noget for Globale Aktier, ved du hvad de tal er?

    Nu har Globale Aktier jo et ret højt udbytte, hvilket er mindre ønskværdigt. Tæller det ikke imod Globale Aktier? Globale Aktier Min Risiko betaler jo kun det halve i udbytte, og så mister man jo mindre til skat.

    1. Hej,

      Det kan du i faktaarket for hver fond. Jeg har skrevet om to fonde:

      Emerging markets
      Globale Aktier Min. Risk.

      Ellers kan du finde faktaark på de forskellige foreningers sider, eksempelvis Sparindex her.

      Der er ikke 2500 i fonden der følger DJSI, men måske i selve indekset.

      De betaler det i udbytte de skal og det kan man på forhånd ikke vide noget om. Når det er sagt, så er der absolut størst sandsynlighed for, at udbyttet for globale aktier min. risk. er størst, da der er størst udskiftning i det indeks. Større udskiftning betyder mere køb og salg, hvilket giver realiseret afkast, som fonden skal betale en del af i udbytte. Kig efter turnover ratio for de to index:

      MSCI ACWI
      MSCI Min. Vol.

      /Sune

  3. Retti-fin guide. Er der nogle som har undersøgt konsekvensen af de nye regler vedr. ETF’er? iShares mv. har langt lavere omkostningsprocenter og ville være dejligt at putte i porteføljen i stedet. Nogle som har et godt link til en gennemgang af muligheder/konsekvenser?
    Tak 🙂

  4. For nogle uger siden investerede jeg i en klassisk dansk fond (obligationer). Fondens ÅOP er steget mere 0,2 procentpoint, siden jeg startede. Det bør man også tage i betragtning – hvis man kun køber få forskellige fonde, så vil en prisstigning have en stor betydning. Har I set noget lignende – er der nogle regler for hvor meget ÅOP må ændres ?

    1. Hej,

      Det lyder som en vild ændring. Hvilken fond er det?

      Men nej, jeg kender ikke til nogle regler på området.

      /Sune

      1. Det vil jeg helst ikke skrive, da jeg gerne vil sælge dem inden længe 😉 Men det er ikke blandt de investeringsforeninger, som du betragter. Men det er måske alligevel noget som vi skal have i tankerne.

    2. Stort set alle udbydere har (midlertidigt) hævet emissionstillæg og indløsningsfradrag for obligationsfonde fordi spreaded i de underliggende aktiver er vokset. Det slår selvfølgelig igennem på ÅOP. Prøv i stedet at se på fondens omkostninger, de skulle nemlig gerne være uændrede.

  5. Hej Frinans

    Super god blog, den har været en stor hjælp for sådan en som mig.

    Så vidt jeg kan se udbetaler sparinvest globale aktier min. ris kun lidt over 5 % i udbytte hvor sparinvest globale aktier kl næsten betaler 11 % i udbytte. Jeg har læst din blog om udbytte hvor du beskriver at du faktisk ikke er specielt glad for udbytter, er forskellen i udbytte på de to fonde noget du har overvejet i forbindelse med at skifte fonde? 🙂

    Mvh

    1. Hej,

      Ja, det er en lille del af det. Der er langt større turnover, udskiftning, i min. vol. indekset, hvilket over tid burde betyde, at en fond baseret på det indeks, betaler større udbytter. At det ikke er sket et enkelt år, er ikke statistisk signifikant.

      /Sune

  6. Tak for et rigtig godt indlæg, det gør sammen med “sådan køber du en indexfond” videoen, det virkeligt overskueligt, hvordan man kan få startet op med at køb passive index, der har så bred global en spredning som muligt.
    Jeg vil gerne høre, hvad du gør for at balancere dine portefølje, og om muligt få lov til at “lugte” lidt til din strategi for fordelingen.
    Jeg er selv i midt fyrrerne, og er først nu startet med investeringer, da jeg historisk set ikke har gjort andet med mine frie midler, end at have dem stående i banken.
    Jeg overvejer følgende strategi (10:90) obligationer/indexfonde. og så lade dem stå og balancere 2 gange om året på fastsatte datoer.
    Jeg har en god pensionsopsparing, ved siden af, og har overvejet at købe selv med den, men den er dyr at omlægge, og pt står den i passiv index med høj risiko. hvilket jeg tænker er ok for nu.

    1. Hej Anders,

      Som det fremgår flere steder på siden, så går jeg selv efter høj risiko og noget a la 75/25 – 80/20 med 75% aktier og 25% obligationer. Du kan altid se min portefølje her: https://www.shareville.dk/medlemmer/frinans/portfolios/44949/yield

      Med Simpel investering opstiller jeg tre grundlæggende profiler, man kan læne sig op ad:

      Lav risiko: 25% aktier og 75% obligationer
      Mellem risiko: 50% aktier og 50% obligationer
      Høj risiko: 75% aktier og 25% obligationer

      Man kunne måske tilføje en 3, som ville være 90/10 og kunne kategoriseres som meget høj risiko. Så vidt jeg husker fra diverse undersøgelser, giver 90/10 det samme afkast som 100/0, men med lavere volatilitet, så der er ikke grund til at gå højere end det.

      Den høje risiko passer mig personligt bedst os så hænger den sammen med en opdatering af 4% reglen. Jeg har ikke lige oversigten ved hånden, men øger man tidshorisonten for, hvor længe man skal leve af porteføljen fra 30 år til 40 år, så øger man sandsynligheden for at lykkes ved at øge andelen af aktier til 75%. Så det ligger også lidt til grund for mit valg.

      /Sune

      1. Hej Sune
        Tak for svaret.
        Jeg tænker jeg ligger mig tættere på 30/70 obl/akt så, jeg er ikke super risiko villig men heller ikke tålmodig nok til en lavere risiko. Angående balancering svarede du ikke (og jeg frygter at spørge da jeg jo som du så før ikke har trawlet hele dit site igennem endnu. og derfor kan rende ind i emner der er dækket andre steder. men er det så simpelt at man 1 juli åbner sin portefølje og ser om man stadig holder sin strategi (70/30 i mit tilfælde) og så hvis ens aktiebeholdninger er steget så er ens balance blevet 80/20, og så frasælger man den overskydende del, og køber for de 10 % “overskud” for at få porteføljen tilbage til 70/30?
        vh Anders

        1. Hej Anders,

          Hvornår du gør det er i princippet irrelevant, men foråret, når fondene har udbetalt udbytte er et nærliggende tidspunkt. De sidste par år har Sparindex gjort det allerede i februar, men den slags skal principielt vedtages år for år. Men altså, foråret er derfor et godt bud.

          /Sune

    1. Hej Martin,

      Jeg har ikke inkluderet nogle lagerbeskattede fonde, da jeg ønskede at holde tingene simpelt. Det bliver hurtigt meget mudret, når man blander fonde sammen der beskattes forskelligt.

      /Sune

  7. Hej Sune.

    Selvom jeg ikke har samme strategi som dig, så kan jeg rigtig godt lide dit mantra om at det skal være simpelt. Derfor prøver jeg at skabe min egen investeringsstrategi men med udgangspunkt i max bæredygtighed kombineret med simpelthed.

    Men jeg kunne også rigtig godt tænke mig at min samlede portefølje følger MSCI ACWI-indekset så godt som muligt. Kan du derfor anbefale et værktøj eller lignende, som kan fortælle mig hvordan min portefølje matcher MSCI ACWI? Og også meget gerne komme med fif til, hvordan jeg efterfølgende kan rebalancere porteføljen så det matcher MSCI ACWI bedre (altså ikke rebalancering ift aktier/obligationer)?

    1. Hej,

      Det lyder som en rigtig god tilgang. At lade sig inspirere af andre, men at tweake tingene, så de passer til en selv og egen situation.

      Det korte svar er “Nej”. Jeg kender ikke noget værktøj, med hvilket du kan lave den sammenligning.

      Det du kan gøre er at se på sektor- og lande-vægtningen af MSCI ACWI, finde samme vægtning for de fonde du bruger og så balancerer derefter. Det er ikke simpelt.

      Skulle jeg lave en portefølje med fokus på bæredygtighed, ville jeg vælge et af 2 scenarier baseret på stadig at holde tingene simple.

      – Gå ned i Merkur Bank og lave investeringerne derigennem. Her ville jeg skulle acceptere et markant lavere afkast, fordi omkostningerne er meget høje. Ingen hands-on.
      – Vælge én global aktiefond med et bæredygtighedsfous og én obligationsfond med et bæredygtighedsfokus. Helst passive muligheder, men med obligationerne er det svært, måske Nordea Bæredygtige Obligationer kunne være et bud. Samlet vil omkostningerne også være højere end blot fokus på en passiv portefølje og med større risiko, da sammensætningen divergerer fra markedet som hele.

      Med begge dele ville jeg stille et stort spørgsmålstegn ved, om det har nogen effekt på at drive verden i den retning. Men jeg er med på, at andre er af en anden overbevisning.

      /Sune

      1. Tak for tippet og dine 2 scenarier 🙂

        Nu kan jeg ikke huske om du overhovedet har en aktiesparekonto, men hvad ville du kaste i sådan en, hvis det både skulle være simpelt og følge MSCI ACWI? Sparindex Globale Aktier er vel ikke lige så oplagt her, fordi den er realisationsbeskattet og vil blive lagerbeskattet på ASK, men dog med en noget lavere skatteprocent selvfølgelig?

        1. Hej,

          Nej, jeg har ikke en aktiesparekonto. Jeg har ikke kigget på, hvad der findes af akkumulerende ETFer der følger MSCI ACWI, så jeg kan ikke svare på spørgsmålet 🙂

          /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.