Emerging markets

Emerging markets er ofte overset, når det gælder investering i aktier. Find ud af, om disse aktier skal være en del af din portefølje.

Emerging markets er ofte overset, når det gælder investering i aktier. Find ud af, om disse aktier skal være en del af din portefølje.


Hvad er emerging markets?

Emerging markets er betegnelsen for den del af aktiemarkedet, der består af lande, der endnu ikke lever op til at være et developed market.

Det gælder områder som Sydamerika, Østeuropa og store dele af Asien. Vi kigger nærmere på de specifikke lande om lidt.

Det betyder, at når det gælder aktier, er de i en geografisk forstand delt op i forskellige indeks.

Et af de indeks er emerging markets.

Hvis vi skal lave en slags rangorden af indeks, findes der 4 forskellige.

  • Developed markets
  • Emerging markets
  • Frontier markets
  • Standalone markets

Vi kan sige, at jo mere udviklet et land er, især i forhold til demokrati og åbne markeder, jo højere bevæger landet sig opad af denne rangstige.

Eksempelvis findes Kina i emerging markets, selvom landets økonomi jo er gigantisk.

Det er fordi Kinas markeder, er meget lukkede og derfor ikke lever op til kravene for at være et developed market.

Argentina var indtil for nyligt et emerging market, men grundet en total økonomisk deroute og en protektionistisk tilgang til markederne røg de ned af listen fra emerging markets til at være et standalone market.

Men, hvor kommer disse indeks fra?

Reklame

Styr på risikoen?

Med en gratis investeringsplan fra Norm Invest sikrer du, at dine investeringer passer til dig og din risikoprofil.

✓ Nemt
✓ Hurtigt
✓ Gratis

MSCI

Der findes forskellige aktører, der arbejder med at lave og vedligeholde aktieindeks.

Du har måske hørt om Standard and Poors, det er dem, der gemmer sig bag “S&P” fra S&P 500 indekset.

Det kan også være, at du har hørt om Dow Jones, som oftest bare forkortes “DJ”.

Den mest kendte er dog MSCI.

Bag den forkortelse gemmer sig Morgan Stanley Capital International.

De står bag en række forskellige meget anvendte indeks til investering, for eksempel verdensindekset.

Verdensindekset

Verdens aktier er delt op i indeks og over dem alle står verdensindekset.

Det er en lidt flyvsk betegnelse, fordi det ikke er vedtaget, hvilket indeks der er verdensindekset. Når du hører en analytiker bruge begrebet verdensindekset i Millionærklubben, er det ikke det samme indeks, som jeg kalder for verdensindekset.

Forvirret?

Lad os lige få helt styr på det.

Der findes et indeks, der hedder MSCI ACWI IMI.

Dét er verdensindekset.

MSCI er dem, der laver indekset. ACWI står for All Country World Index. IMI står for Investable Market Index.

ACWI består af både developed markets og emerging markets. Så rent geografisk er en meget stor del af verden repræsenteret her.

IMI betyder, at der ikke kun er tale om store og mellemstore virksomheder, men også små, som i aktieverdenen kaldes for small cap.

MSCI ACWI IMI indekset er derfor både bredt dækkende i en geografisk forstand, men også i forhold til typen af virksomheder, indekset indeholder.

Det meste af investeringsverdenen refererer kun til developed markets, når begrebet “verdensindekset” bruges.

Det betyder, at hverken emerging markets eller de mindre virksomheder opfattes som en del af verden.

Lidt misvisende.

Men hvilke lande er det, emerging markets består af?

Lande i emerging markets

Pt. er der 24 forskellige lande repræsenteret i MSCIs emerging markets indeks.

  • Brazil
  • Chile
  • Colombia
  • Mexico
  • Peru
  • Czech Republic
  • Egypt
  • Greece
  • Hungary
  • Kuwait
  • Poland
  • Qatar
  • Saudi Arabia
  • South Africa
  • Turkey
  • United Arab Emirates
  • China
  • India
  • Indonesia
  • Korea
  • Malaysia
  • Philippines
  • Taiwan
  • Thailand

Hvis vi illustrerer det, bliver det tydeligt, at det er en ret stor del af verden.

Emerging markets illustreret

Vælger du ikke at investere i disse lande, er det en ret stor del af verdens aktiemarked, du ikke inkluderer i din investeringsportefølje.

Hvis vi lige hiver det totale aktiemarked frem igen, så består ACWI IMI sådan cirka af:

  • Developed markets 80%
  • Emerging markets 10%
  • Small cap aktier 10%

Se mere her.

Så vi er enige om, at langt størstedelen af verdens aktiemarked udgøres af developed markets, men der er stadig en betydeligt del, der kommer fra emerging markets.

Hvad så med investering i emerging markets?

Investering i emerging markets

Hvis du ønsker at investere i emerging markets, er der grundlæggende tre måder at gøre det på:

  1. Udvælg nogle enkeltaktier
  2. Vælg en fond med fokus på emerging markets
  3. Vælg en fond der inkluderer hele verdens aktiemarked inkl. emerging markets

Den første mulighed kan du lige så godt bare smide væk til at begynde med. Du kan ikke finde de “rigtige aktier”, så hvorfor prøve.

Nummer to er en god mulighed, hvis du ønsker at kombinere en fond, der investerer i developed markets med en fond, der investerer i emerging markets. Eksempelvis hvis du bruger Danske invest global indeks. Bare lige husk på at vælge en passiv fond og ikke en aktiv én af slagsen, da de heller ikke kan finde ud af nr. 1, at vælge de rigtige aktier.

Sidst, men ikke mindst, kan du også bare anvende en passiv fond af en slags, der inkluderer både developed markets og emerging markets såsom iShares ACWI eller en fond, der inkluderer alle tre dele af verdensindekset, developed markets, emerging markets og small cap aktier sådan som Sparindex globale aktier gør det.

Hvad gør du Sune?

Jeg bruger ETFen fra iShares på min aktiesparekonto og min aldersopsparing og investeringsforeningen fra Sparindex på mit aktiedepot.

På den måde er emerging markets en del af mine investeringer i aktier i alle mine porteføljer.

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune


Reklame

✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ TaxHelper+ Undgå en skatteregning til næste år
✔️ Nordnet – Automagisk investering med månedsopsparingen
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.