Investeringsforeninger er populær måde at investere på i Danmark. Det er nemt, kan være billigt og vælger du den rigtige, er du godt på vej.
Vi starter med det åbenlyse spørgsmål, hvad er en investeringsforening?
Hvad er en investeringsforening?
En investeringsforening er en nem måde at investere på, da du ved blot at købe ét værdipapir på børsen kan blive medejer af tusindevis af aktier.
En dansk investeringsforening er det, der på engelsk kaldes en mutual fund.
I udlandet er der ikke en tradition for at børsnotere mutual funds, så her skiller de danske investeringsforeninger sig ud.
Der er tre forskellige former for fonde i spil, som ofte bliver blandet lidt sammen.
- Investeringsforeninger
- Fonde
- ETFer
Grunden til misforståelsen er nok, at alle tre også bliver omtalt som fonde.
Fonde
I en dansk kontekst er fonde ikke børsnoterede og kan derfor ikke købes på børsen. Et eksempel kunne være Nordnets indeksfonde, som altså kun kan købes igennem Nordnet.
Det kan have nogle fordele for udbyderen, fordi der stille forskellige krav til fonde henholdsvis fonde og investeringsforeninger, der kan handles på børsen.
Vær dog opmærksom på, at det er de færreste fonde, der findes på skats positivliste, hvilket har en betydning i forhold til om de bliver beskattet som aktieindkomst.
Hvis disse fordele udmønter sig i lavere omkostninger for investoren, er det jo også en god ting for kunden.
ETFer
ETFer er børsnoterede, ligesom de danske investeringsforeninger, så på overfladen minder de meget om hinanden.
I en dansk kontekst bliver de dog behandlet forskelligt i forhold til skat.
Alle ETFer er lagerbeskattede, men skatteprocenten er igen afhængig af positivlisten.
Investeringsforeninger
Danske investeringsforeninger handles på børsen, hvilket er med til at sikre en god likviditet.
Hvis de er udbyttebetalende bliver de realisationsbeskattet, uanset om de indeholder aktier eller obligationer.
Du kan være ligeglad med skats positivliste, hvis du finder en danske investeringsforening, der udbetaler udbytte.
Passive investeringsforeninger
Passive investeringsforeninger er en særlig afgrænsning, hvor der er tale om fonde, der følger et bestemt indeks.
De er meget billigere end de aktive fonde og giver med stor sandsynlighed også et bedre afkast på den lange bane.
Det er derfor dem, vi er interesserede i, når vi lidt senere skal kigge på de bedste danske investeringsforeninger.
Gratis investeringsplan
Reklame

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Beskatning af investeringsforeninger
Beskatningen af investeringsforeninger er afhæng af to forskellige faktorer.
- Udbyttepolitik
- Hvilke aktiver investeringsforeningen indeholder
Hvis investeringsforeningen er udbyttebetalende, er den realisationsbeskattet. Det er uanset, hvad den måtte indeholde af aktier eller obligationer.
Er investeringsforeningen derimod akkumulerende, vil du blive lagerbeskattet.
Det andet apsekt handler om, hvad investeringsforeningen indeholder mest af.
Indeholder den mest aktier, vil den blive beskattet som aktieindkomst, hvis du investerer på et depot for frie midler.
Indeholder den mest obligationer, vil den blive beskattet som kapitalindkomst, hvis du investerer på et depot for frie midler.
Alt på et pensionsdepot eller en aktiesparekonto beskattes ens, så her er det reglerne for kontotypen, der tæller i forhold til beskatning.
Hvad er den bedste danske investeringsforening?
Der findes rigtig mange forskellige danske investeringsforeninger, men hvilken investeringsforening er den bedste?
For at indskrænke listen med potentielle kandidater, kan vi jo starte med at sortere alle de aktive investeringsforeninger fra.
Aktiv investering er en god forretning for udbyderen, men en dårlig investering for dig, da omkostningerne er meget højere og afkastet målt over en lang periode tæt på aldrig vil være bedre.
Det efterlader os med de passive investeringsforeninger og her synes jeg helt klart, at der er tre, der skiller sig ud.
De kan hver især noget forskelligt, så lad os blive klogere på dem.
Sparindex globale aktier
Sparindex globale aktier er en investeringsforening, der virkelig er en investering i hele verdens aktiemarked.
Investeringsforeningen er passiv og investerer i både developed markets, emerging markets og small cap selskaber.
Det betyder dels, at den er billig, men også, at risikoen er spredt maksimalt ud, da stort set hele verden er repræsenteret.
Sparindex globale aktier er den investering, der fylder absolut mest i min egen portefølje, da jeg opfatter det som en one-stop-shop for investering i aktier.
Jeg er som bekendt glad for en simpel investering.
Danske invest global indeks
Danske invest global indeks er en mere snæver investeringsforening, da der kun er tale om investering i developed markets.
Emerging markets og small cap aktier er sprunget over.
Det betyder dels, at risikoen koncentreres lidt på færre dele af verden og størrelsen på virksomheder, svarende til cirka 80% af indholdet i eksempelvis Sparindex globale aktier og dels, at omkostningerne er lavere.
De løbende årlige omkostninger er på 0,40 pct., hvor de løber op i 0,50 pct. for Sparindex globale aktier.
Danske invest global er derfor en investering for dem, der ønsker et øget fokus på omkostningerne. Den ses ofte kombineret med andre investeringsforeninger for at tilføje emerging markets til investeringerne.
Storebrand alle markeder
Storebrand alle markeder er den billigste af de tre investeringsforeninger, vi ser på her.
Den indeholder både developed markets og emerging markets, men ikke small cap.
Du får derfor spredt dine investeringer mere ud end med Danske Invest, men ikke så meget som med Sparindex.
Til gengæld er det den billigste af de tre med omkostninger på 0,30%.
Den beskattes lidt anderledes, da den udbetaler et teknisk udbytte, hvilket betyder, at du ikke får penge i hånden, men skal betale skatten i forbindelse med din årsopgørelse.
Det er derfor svært at sige entydigt, hvilken investeringsforening der er den bedste, da det kommer an på den enkeltes behov.
Men jeg synes, at de tre jeg har gennemgået her, skiller sig ud fra mængden og du går derfor ikke helt galt i byen, hvis du vælger en af dem.
Hvilke(n) investeringsforening(er) investerer du i?
Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Få 50 kr. i bonus (husk promokoden frinans)
Coinbase – Få en Bitcoin bonus på 50 EUR
Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement til 19 kr./måneden
FindBank – Find den billigste bank
FindForsikring – Få en billigere forsikring
FindElpriser – Få 3 tilbud på billig strøm
Nordnet – Den bedste månedsopsparing
Saxo Bank – Altid lave priser
Få en mail, når jeg udgiver noget nyt 👇


Jeg er ret ny til aktier og ETF, så undskyld hvis det er et dumt spørgsmål 😊
Hvad er forskellen på Sparindex Globale Aktier og noget som iShares MSCI ACWI?
Dækker de ikke begge bredt og omtrent det samme?
Jo det dækker begge meget bredt. Og tæt på det samme. ETFen har ikke small cap aktier med, altså de mindre virksomheder. Det giver en forskel i bredde på ca. 10%.
“Hvad er forskellen på Sparindex Globale Aktier og noget som iShares MSCI ACWI?”.
Der er forskel på, hvordan de bliver beskattet og så koster det noget forskelligt at købe dem, da ETFen handles i Euro.
ETFen er akkumulerende og udbetaler ikke et udbytte. Det modsatte gør sig gældende med den danske investeringsforening.