Skat og investering Frinans

Skat og investering: Sådan finder du rundt i skattejunglen

Skat og investering er kedeligt, men vigtigt og har en stor indflydelse på dit afkast. Læs med og bliv klogere.

Skat af investeringer er afhængigt af en blanding af aktivet, kontotypen og udbyttepolicen. Det er kompliceret, men holder du dig til nogle få simple investeringer, er det ikke så svært.

Inden vi kommer alt for godt i gang, må jeg hellere starte med at gøre det klart, at jeg på ingen måde er hverken skatteekspert eller rådgiver af nogen art. Betragt dette som inspiration, men sørg for selv at sætte dig ordentligt ind i dine skatteforhold.

De officielle skatteregler fra SKAT kan læses her.

Skat er temmelig kompliceret og du skal nok forvente, at du kan blive lidt frustreret undervejs. Så er du advaret.

📊 Skatteoptimering

Inden vi går videre til det, som det reelt handler om, tænker jeg, at jeg hellere lige må komme med to centrale pointer. Den første går på, at uanfægtet, hvad man vælger at investere i, så er skat et parameter der kan have meget stor betydning både på den korte og den lange bane. Det siger sig selv, at der er forskel på at blive beskattet med 27% og 42%, som vi skal kigge lidt nærmere på senere.

Skat er det 3. Optimeringsparameter i simpel investering som omfatter:

Skatteoptimering har intet med snyd at gøre, men det kan godt være svært at skelne som dansker, da vi ofte er blevet tudet ørene fulde med, at det gælder om at bidrage så meget som muligt til fællesskabet, læs staten.

Dermed opfattes det som moralsk forkert af mange at skatteoptimere, men det gør det ikke ulovligt eller moralsk forkert for den sags skyld. Med skatteoptimering gælder det ikke at gemme pengene i Panama, men blot at forstå lovgivningen og så handle på den måde der bedst er i ens egen interesse.

Sparindex har lavet denne meget simple oversigt.

beskatning Frinans

Wow 🤯

Det må vi hellere lige se nærmere på et skridt ad gangen.

🕸 Et kompliceret spind

Når det kommer til skat, er der mange bevægelige dele. Det betyder, at det ikke er muligt at lave et simpelt skema som en oversigt. Dette er fordi at:

  • Der er forskel i beskatning af forskellige aktiver
  • Der er forskel i beskatning af forskellige typer af konti
  • Der er forskel i beskatning af aktiver afhængigt af, hvilken type konti de købes fra

Det betyder altså, at der ikke er ét klart svar på, hvordan eksempelvis aktier beskattes.

Så når du spørger, hvordan dine aktier beskattes, så er svaret, at det er afhængigt af, om de er i en fond, om fonden er udbyttebetalende eller akkumulerende og på hvilken type depot, du har aktierne.

Øv!

Det betyder også, at der er flere måder, at lave en skatteoversigt. Den kan tage udgangspunkt i aktivtype eller i kontotype. Jeg synes, at det giver det bedste overblik at gå efter kontotype, så det er det, vi gør.

🕊 Skat og frie midler

Frie midler er et lidt kryptisk navn for noget der i princippet er meget simpelt. Det er et investeringsdepot, hvor du investerer for penge, der er betalt skat af, altså din udbetalte løn.

Det bliver også nogle gange omtalt som et aktiedepot.

💸 Aktier og udbyttebetalende aktiefonde

  • Aktieindkomst
  • Realisationsprincippet

Aktier og danske udbyttebetalende aktiefonde beskattes som aktieindkomst og efter realisationsprincippet.

Det betyder, at der er tale om en progressionsskat, da der er forskel i beskatningen alt efter, hvor meget du har tjent. For 2021 er satserne:

  • 27 % i skat af de første kr. 56.500 i aktieindkomst
  • 42 % af aktieindkomst ud over 56.500 kr.

Med hensyn til tab så kan det fremføres til modregning i senere års gevinster. Har du et minus på 10.000 kr. i år 1, men et plus på 10.000 kr. i år 2, så skal du ikke betale skat af gevinsten i år 2.

Aktier og udbyttebetalende aktiefonde er altså ikke så simple, som de kunne være, men det er dog til at forstå, når man lige har læst det et par gange.

Sparindex Globale Aktier, som er den aktiefond jeg bruger i mit depot for frie midler, beskattes på denne måde.

Vil du gerne blive klogere på aktieindkomst og realisationsprincippet, så scroll mod bunden.

👍 ETFer med godkendelse fra skattestyrelsen

  • Aktieindkomst
  • Lagerbeskatning

Fra 01.01.2020 har det været muligt for ikke børsnoterede fonde og udenlandske ETFer at komme på en positivtliste fra skat, der betyder, at beskatningen af fondene er anderledes fra, hvordan det traditionelt har været. Det betyder, at ETFer nu beskattes forskelligt, alt efter om de findes på listen eller ej.

Findes ETFen på skats liste, så beskattes den som aktieindkomst, men efter lagerprincippet.

På grund af lagerbeskatningen er der mange, der vælger ETFer fra alene af den grund.

Jeg er en af dem.

Tab kan modregnes i anden aktieindkomst, men kun i indeværende år.

Det er denne form for ETFer NORD.investments gør brug af.

Reklame

NORD.investments

NORD.investments er en investeringsrobot til private, pension eller virksomhed.

👍 Nemt
👍 Billigt
👍 Automatisk

👎 ETFer uden godkendelse fra skattestyrelsen

  • Kapitalindkomst
  • Lagerbeskatning

ETFer der ikke findes på skats positivliste beskattes som kapitalindkomst og efter lagerprincippet. Der er altså både tale om en høj skatteprocent fra 1. kr. såvel som skat af værdistigninger fremfor realiseret gevinst.

Med kapitalindkomst gælder det, at positivt kapitalindkomst kan fratrækkes negativ kapitalindkomst, som eksempelvis tæller afdrag på lån. Betaler du af på et lån til en ejendom, kan det derfor være værd at overveje, om det er værd at have kapitalindkomst, da gevinsten i et vis omfang kan trækkes fra det indbetalte i renter.

Der kan også være en fidus i at gøre brug af denne slags fonde til børn under 18 år, da de kan bruge deres frikort til kapitalindkomst.

✋ Akkumulerende danske aktiefonde ikke på positivlisten

Det samme som ETFer uden godkendelse fra skattestyrelsen

🖐 Akkumulerende danske aktiefonde på positivlisten

Det samme som ETFer med godkendelse fra skattestyrelsen

💵 Udbyttebetalende obligationsfonde

  • Kapitalindkomst
  • Realisationsprincippet

Udbyttebetalende danske obligationsfonde bliver beskattet som kapitalindkomst, men efter realisationsprincippet. Dette gælder både udbytte fra fonden, såvel som eventuel gevinst ved et salg.

Med kapitalindkomst gælder det, at positivt kapitalindkomst kan fratrækkes negativ kapitalindkomst, som eksempelvis tæller afdrag på lån. Betaler du af på et lån til en ejendom, kan det derfor være værd at overveje, om det er værd at have kapitalindkomst, da gevinsten i et vis omfang kan trækkes fra det indbetalte i renter.

💶 Akkumulerende obligationsfonde

Det samme som ETFer uden godkendelse fra skattestyrelsen.

👴 Skat og pension

  • PAL-beskatning
  • Lagerbeskatning

Et pensionsdepot er det nemmeste at forstå rent skattemæssigt, fordi der ikke er forskel i beskatning alt efter, hvilket form for aktiv, der er tale om. Alt beskattes ens.

En pensions beskattes efter noget der kaldes PAL-beskatning. Skattesatsen her er 15.3%, hvilket jo er betydeligt lavere end med frie midler.

Med hensyn til tab så kan det fremføres til modregning i senere års gevinster. Har du et minus på 10.000 kr. i år 1, men et plus på 10.000 kr. i år 2, så skal du ikke betale skat af gevinsten i år 2.

🏦 Skat og aktiesparekontoen

  • Særskilt beskatning
  • Lagerbeskatning

Aktiesparekontoen er en relativt ny kontotype og her differentierer beskatningen sig fra frie midler, selvom der også er tale om investering af penge, der er betalt skat af, altså din udbetalte løn.

Det er ikke alle aktivtyper der kan købes på en aktiesparekonto, så du er lidt mere begrænset i udvalget end med frie midler.

På en aktiesparekonto er beskatningen 17% på alt uanset aktivtype, lidt som det er tilfældet med et pensionsdepot. Den lave skattesats er værd at lægge mærke til, sammenlignet med et depot for frie midler.

For nu er beløbsgrænsen du må indbetale på denne type investeringskonto 100.000 kr. Folketinget skal stemme om, hvorvidt dette loft skal stige.

Med hensyn til tab så kan det fremføres til modregning i senere års gevinster. Har du et minus på 10.000 kr. i år 1, men et plus på 10.000 kr. i år 2, så skal du ikke betale skat af gevinsten i år 2.

📈 Skat af aktieindkomst

I 2021 skal du betale:

  • 27 % i skat af de første kr. 56.500 i aktieindkomst
  • 42 % af aktieindkomst ud over 56.500 kr.

Aktieindkomst er både udbytter og gevinst (fortjeneste) ved salg.

De 56.500 kr. kaldes også for knækgrænsen.

👰‍♀️🤵‍♂️ Hvis du er gift

Er du gift, og bor du sammen med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, er beløbsgrænserne det dobbelte. I 2021 skal I betale 27 % af de første 113.000 kr. (27 % af de første 110.600 kr. i 2020) af jeres samlede aktieindkomst og 42 % af aktieindkomst ud over 113.000 kr. (110.600 kr. i 2020).

💵 Skat af kapitalindkomst

Er ikke helt på plads.

Super kompliceret i forhold til skat, da grundlaget er meget individuelt.

Hvis du vil holde det så simpelt som muligt, så gå ud fra følgende skatteprocent.

  • 42% af positiv kapitalindkomst

Med kapitalindkomst gælder det, at positiv kapitalindkomst kan fratrækkes negativ kapitalindkomst, som eksempelvis tæller afdrag på lån. Betaler du af på et lån til en ejendom, kan det derfor være værd at overveje, om det giver mening at have kapitalindkomst, da gevinsten i et vis omfang kan trækkes fra det indbetalte i renter.

💥 Skat efter Realisationsprincippet

Realisationsprincippet betyder, at du bliver beskattet, når der er tale om en realiseret gevinst. Det kan være ved udbetaling af udbytte eller ved salg.

Du bliver dermed først beskattet ved en realiseret gevinst.

💿 Skat efter lagerprincippet

Lagerbeskatning betyder, at du betaler skat af en værdistigning på papiret. Er din investering i starten af året 100 kr. værd og ved slutningen af året 110 kr. værd, så skal du betale skat af de 10 kr. du har haft i værdistigning.

Du bliver dermed beskattet af en værdistigning og ikke en realiseret gevinst.

👩‍❤️‍👨 Vores setup

Det er i virkeligheden vores setup, både fordi vi har fællesøkonomi og investerer ens. Vi har to typer af investeringer, som det giver mening at nævne her.

Investering for frie midler og så pension i form af en aldersopsparing. Min pension igennem arbejdsgiver er en livrente og ikke en jeg har nogen som helst form for kontrol over. Den springer vi derfor over her.

🕊 Frie midler

Faste læsere vil vide, at jeg bekender mig meget til at holde tingene simple. Dette gælder ikke mindst med investeringer. Min hustru har det på samme måde og interesserer sig generelt ikke synderligt for investering på noget teoretisk plan, så det skal bare kunne passe sig selv, være enkelt og passe til risikoprofilen.

Vores portefølje består af to fonde, én til aktier og én til obligationer:

Sparindex Globale Aktier er en dansk, passiv og udbyttebetalende aktiefond. Når det gælder frie midler er der derfor tale om aktieindkomst efter realisationsprincippet.

Sparindex Stabile Obligationer er en dansk, passiv og udbyttebetalende obligationsfond. Når det gælder frie midler beskattes den derfor som kapitalindkomst efter realisationsprincippet.

Samlet betyder det, at vi betaler skat af vores investeringer, når vi årligt modtager udbytte og hvis vi vælger at sælge ud af fondene.

Da vi er gift, kan vi udnytte hinandens beløbsgrænser og det er derfor i princippet ligegyldigt, hvis navn investeringerne står i.

Det er dejligt simpelt og til at forstå.

Sværere behøver det ikke at være.

👴 Aldersopsparing

Vi har hver en lille aldersopsparing, som er en efterhånden glemt pensionstype, da man kun kan indbetalte lidt over 5.000 kr. om året. Det smarte ved den pensionstype er, at skatten er betalt på forhånd og vi skal derfor ikke betale noget i skat, når den engang om mange år skal udbetales.

Når man som jeg jagter økonomisk uafhængighed og nok ikke kommer til at have et helt liv på arbejdsmarkedet at opbygge en pensionsformue i, så tænker jeg, at det kan være meget smart at have sådan en mindre pension, der kan spæde til senere i livet.

Katrine har bare den samme fond til aktier på hendes aldersopsparing, da det er det simpleste setup at lave. Da jeg hjalp hende med at sætte det op i sin tid var vi endnu ikke gift og vi lagde vægt på, at det skulle være noget hun selv kunne administrere, hvis nu det ikke skulle være os på den lange bane. Det var vigtigt, at det ikke krævede noget ekstra viden eller forståelse.

Personligt har jeg to fonde: Sparindex Globale Aktier og iShares Core MSCI World. De beskattes ens, da alt beskattes ens på et pensionsdepot. Den fra iShares er en ETF og har lavere omkostninger, men følger ikke helt samme verdensindeks. De to fonde er et udtryk for, at jeg ikke kan beslutte mig for, hvilken jeg skal gøre brug af.

De lavere omkostninger tilsiger, at det bør være ETFen, men jeg kan bare rigtig godt lide tanken om, at det er den samme fond, jeg bruger alle steder. Det er muligvis ikke helt rationelt, men et udtryk for mit ønske om at holde tingene så simple som muligt.

Skatten skal betales i starten af året, så vi indbetaler det beløb der må investeres om året i starten af det nye kalenderår og lader det betale skatten og investerer resten. Vi har endnu ikke oplevet at det ikke kunne dække skatten, men i så fald vil vi være nødt til at sælge lidt ud for at dække skatten.

Hvordan har du fokus på at skatteoptimere? Skriv gerne en kommentar!

Reklamelink

  • 🤖 NORD.investments – Simpel investeringsrobot
  • 💡 GoSwitch – Spar penge på din elregning
  • 🏡 Kameo – Dansk platform til ejendomsinvestering
  • 💵 Coinbase – Simpel app til Bitcoins. Få 10$ i Bitcoin.
  • 💸 Tax Helper – Få penge tilbage i skat på kun 15 min.
  • 👷‍♂️ Findforsikring – Spar penge på dine forsikringer

31 kommentarer til “Skat og investering: Sådan finder du rundt i skattejunglen”

  1. Det hører også med til historien, at der også er forskel på akkumulerende og udbyttebetalende fonde i investeringsforeninger. Mig bekendt beskattes de akkumulerende fonde som ETF’ere, hvorfor de heller ikke er så interessante til frie midler.

  2. Sådan som jeg ser det giver det overhovedet ikke mening at investere i ETF i forhold til alm. investeringsforeninger. Især ikke hvis du allerede ligger oppe i nærheden eller over topskattegrænsen.
    Hvis du tjener 50.000 kr. på aktier (udbytte og salg af dem) skal du betale 13.500 kr. i skat (27%).
    Hvis du “tjener” 50.000 kr. på ETF’er (ingen salg eller udbytte) skal du betale op 26.000 kr. i skat (max skat er 52%).

    1. Hej Kim,

      For manges vedkommende vil jeg give dig helt ret, men vores skatteforhold er individuelle og for nogle giver det fint mening med ETFer. I pensioner giver det også rigtig god mening, da der ikke er forskel på beskatning her. Hvor får du de 52% i skat fra?

      /Sune

      1. Min fejl, jeg troede at kapitalindkomst var det samme som personlig indkomst. Her kommer vi nemlig op på 52% i skat, men kapitalindkomst skatten er, som du skriver, max på 42%.

    2. For så vidt enig, omend det afhænger af den enkeltes skatteforhold, hvad der bedst kan betale sig. Jeg synes dog alligevel ETF’er kan give god mening i en række tilfælde: 1) Adgang til index’er, der ikke er dækket af danske investeringsforeninger. 2) Aktivklasser, hvor man ikke bliver (nævneværdigt) hårdere beskattet (læs: obligationer). 3) Aktivklasser, der ellers kan være besværlige/forbundet med andre omkostninger at investere i, fx ædelmetaller.

      1. Hej Michael,

        Jeg er fulstændig enig i dine 3 pointer. Jeg mener bare ikke, at det er et sted at starte som begynder. Men ETFer åbner op for helt andre muligheder. Jeg håber, at barrieren til brug af dem snart fjernes.

        /Sune

  3. Det falder måske lidt uden for begynderområdet, men ded hensyn til kapitalindkomst (beskatning af obligationer og EFT mv.) er det værd at bemærke at %beskatning af indkomsten er lidt mindre, hvis man i forvejen har negativ kapitalindkomst (eks. renter på realkreditlån). I princippet kan beskatningen komme helt ned omkring de 27%, hvis man har rigtig store renteudgifter e.l. (http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skattevaerdi-af-fradrag-i-2018)

    Morningstar havde i 2014 en artikel om beskatning, hvor de også beskrev reglerne som “overdreven og unødvendig kompleks”. Heri opstillede de forskellige skattescenarier for aktieindkomst og kapitalindkomst, hvor skattesatserne på en investering på 500 t.kr. over 1o år, svang fra 25,7% til 38,5% afhængig af investeringstype og private indkomstforhold. Det er faktisk meget spændende læsning: http://www.morningstar.dk/dk/news/129082/overdreven-og-unødvendig-kompleksitet….aspx

    1. Hej Hans,

      Ja, jeg er med på, at der er muligheder i forhold til at trække renter fra. Jeg har valgt ikke at skrive om det af hovedsageligt 2 grunde. 1. Jeg har ingen praktisk erfaring hermed, da jeg ikke ejer en bolig. 2. Jeg synes ikke det passer til begyndere. Men det er da bestemt værd at tage med, hvis det er muligt for en at spare renterne!

      /Sune

  4. Er det uden for målgruppen, at indarbejde et afsnit om skatteoptimering i praksis? Her tænker jeg specielt på aktier, med sælge tabsgivende aktier, for at modregne i gevinster, og derved reducere/udskyde skatten.

    1. Hej Hans,

      I og med, at det var tiltænkt begyndere, så ja. Dermed ikke sagt, at det ikke er yderst interessant og særdeles brugbart.

      /Sune

      1. Ang udbyttebetalende aktier, skal man så betale skat hvert gang de betaler udbytte? Jeg tænker bare at fordelen bliver ædt op af skat. Altså du får 100 kr i udbytte, betaler 27% i skat, 73 kr tilbage. Hvis du så investerer dem igen, og derefter betaler skat igen ved udbytte – i mit hoved er fordelen væk?

        1. Hej Lisa,

          Enig. Jeg bryder mig ikke om udbytte på grund af skatten. Er en aktie 100 kr. værd og udbetaler 5 kr. i udbytte, så falder prisen på aktien til 95 kr. og du får 5kr – 27% = 3.65 kr. Altså er du nu fattigere end du var før udbyttet.

          /Sune

          1. Men er din portefølje ikke med udbyttebetalende indekser?
            Hvis man så geninvesterer de 3,65 kr. ender man så ikke bare med at betale skat to gange af dem, eftersom de vil blive betale som udbytte igen?

            1. Hej Lisa,

              Jo, sådan kan man godt se på det. I princippet 3 gange, fordi der også er betalt skat inden de udbetales til mig og kan investeres til at starte med. Jeg kan ikke komme udenom at modtage udbytte og blive beskattet af det, hvis jeg ønsker at benytte danske indeksfonde. Bruger jeg fonde der ikke udbetaler udbytte eller som er udenlandske, vil jeg blive beskattet anderledes, hvilket jeg ikke er interesseret i.

              /Sune

  5. Hej Sune
    Tak for dejlig inspiration fra din blog, som jeg nu har været helt igennem fra start til slut.

    Har et spørgsmål til ETF’er: hvilken eller hvilke ville du investere i af de ETF’er, som er tilgængelige på Nordnet? Her tænker jeg på, hvilke har de samme karakteristika og spredning, som de investeringsforeninger, du investerer i.

    Det er hvis man nu ser det som pensionsdepot, hvor de uhensigtsmæssige skatteregler ikke rammer.

    1. Hej Rune,

      Jeg ville faktisk gøre det en smule anderledes, fordi mulighederne er flere og der i højere grad er forskel på omkostningerne. Jeg ville derfor ikke vælge et globalt indeks med fokus på minimum volatilitet, men bare en global ETF. Jeg ville også inkludere virksomhedsobligationer. Jeg har faktisk skrevet om netop ETFer fra Nordnet, men stadig i månedsopsparingen, her: https://www.frinans.dk/millionaerklubsportefoeljen-3-etfer-i-maanedsopsparingen/

      /Sune

  6. Hej Rune

    Tak for generøs deling.

    Du skriver at udenlandske akkumulerende fonde beskattes som kapitalafkast. Der er dog en række udenlandske akkumulerende fonde som er på skats positivliste (feks. iShares Gold Producers UCITS ETF USD (Acc))

    De bliver som jeg forstår det beskattes som aktieindkomst. Eller hvad?

    Vh. Jim

    1. Hej Jim,

      Ja, det er nok rigtigt. Er de optaget på Skats positivliste, så beskattes de som aktieindkomst efter lagerprincippet.

      /Sune

  7. Hej Sune,
    Mange tak for en rigtig god blog.

    Har et spørgsmål ang. de ETFer der beskattes som aktieindkomst efter lagerprincippet. Du skriver, at tab ikke kan modregnes senere års gevinst. Jeg har selv ledt længe efter den information for at blive klogere på sammensætningen af min portefølje. Vil du ikke smide et link til hvor du har fundet informationen?

    1. Hej Kasper,

      Det fremgår af billedet fra dansk aktionærforening, nederst til højre. Jeg har ikke kigget særligt efter udover den oversigt.

      /Sune

  8. Hej Sune,
    Tak for en god artikel og hjemmeside i det hele taget 🙂
    Jeg vil gerne investere på en aktiesparekonto, og efter en masse læsning/videoer ser det (for mig) ud som om det vil være en fordel med akkumulerende fonde/ETF’er. Jeg har dog svært ved at finde en dansk fond der er akkumulerende, passiv og listet på SKATs positiv liste (hvis jeg laver en simpel søgning i deres fil efter ‘akk’ finder jeg i hvert fald ingen). Kender du til nogen eller en mere “smart” måde at finde frem til nogen?
    mvh Nina 🙂

    1. Hej Nina,

      Jeg kender ikke nogle danske fonde, der er på den liste og som er akkumulerende. Hvorfor er du specifikt ude efter en dansk?

      /Sune

    2. Hej Nina

      Så vidt jeg ved er Storebrand Indeks – Alle Markeder A5 (STIIAM) akk. dansk og på skats positive liste. Kan den bruges?

  9. Kære Sune,
    Tak for din fantastiske hjemmeside. Jeg har de sidste par måneder læst den forfra og bagfra inklusiv købt din bog. Som total nybegynder på investeringsmarkedet har det været en uvurderlig hjælp, nu hvor jeg er “tvunget” til at investere min opsparing på grund af negative renter.

    Jeg har forstået, at et af dine principper er kun at investere i udbyttebetalende fonde, da de er realisationsbeskattet. I virkeligheden ville du dog helst undgå udbytterne, da du skal betale skat af disse (og dermed taber penge) og er tvunget til at geninvestere – altså det ville være mere simpelt uden.

    Akkumulerende fonde (inklusiv ETFer) ønsker du ikke fordi de er lagerbeskattede og du ikke ønsker at betale skat af en urealiseret gevinst.

    Det lyder meget fornuftigt, men nu er jeg i midlertid faldet over denne artikel : https://falconfms.dk/media/Beskatning-af-investeringer-1.01.pdf

    Hvis jeg forstår den rigtigt er der meget der tyder på, at der faktisk i rigtigt mange situationer (måske de fleste) er en fordel ved lager beskatning! Både afkastmæssigt (dog ikke meget) men især skattemæssigt, forstået på den måde, at når man engang senere i livet vil have fat i sine penge (feks som en slags pension) så er det lettere at realisere lagerbeskattet investering end realisationsbeskattet investering, hvor man let kan komme i konflikt med progressionsgrænsen og ende op med at betale 42% i skat af sit afkast.

    Har jeg mon forstået det rigtigt? Som sagt er jeg ny begynder! Hvordan har du egentligt tænkt dig om mange år, at realisere din investering? Og er det egentligt ikke mere “simpelt” at betale skatten løbende, så man har en klarere ide om hvor stor ens opsparing er, i stedet for at gemme hele beskatningen til senere i livet og evt. have problemer med at realisere sin investering uden at havne på et højere skatteniveau?

    Som sagt: tak for uvurderlig (og helt gratis!) hjælp.

    Venlig hilsen Bodil

    1. Hej Bodil,

      Tak for de meget pæne ord! Jeg er glad for, at jeg har kunnet hjælpe dig i gang.

      Du har forstået det hele fuldstændig rigtigt, du mangler bare én pointe.

      Når det gælder lagerbeskatning, skal den betales hvert år. Så længe beløbene ikke er super høje, går det såmænd nok. Men lad os lege med, at jeg har en portefølje på 3.000.000 kr. som et år stiger med 30%, fordi det har været et vildt år på markederne. Det er ikke noget urealistisk scenarie.

      Porteføljen vil vokse fra 3.000.000 kr. til 3.900.000 kr. Så skal jeg lagerbeskattes af de 900.000 kr. Er jeg smuttet fra arbejdsmarkedet og har en lille indtægt, så bliver det svært at finde de penge. Så skal jeg måske til at sælge ud for at kunne betale min skat. Jeg skal i hvert fald finde pengene et eller andet sted.

      Det er ikke simpelt og ikke noget jeg ønsker at bakse med. Det kan sagtens være, at det giver mening for andre. Det vil jeg ikke blande mig i.

      I forhold til praksis, så er jeg ikke helt afklaret, men jeg tror, at jeg bare vil anvende det modsatte af dollar cost average ved køb. Måske trække penge ud engang i kvartalet a la dollar cost withdraw, kunne vi måske kalde det. Igen vil jeg bare holde det helt simpelt og ikke spekulere i at time noget som helst.

      /Sune

      1. Hej Sune.

        Jeg bliver nødt til at spørge, men med en portefølje af din størrelse, hvordan vil du så undgå at betale den højeste skattesats af dine realiserede gevinster når du engang skal til at trække penge ud? Jeg tænker, at du hurtigt kommer over knækgrænsen, hvis du skal kunne leve af afkastet. Er det blot en præmis eller har du gjort dig tanker omkring det?

        MVh. Line

        1. Hej Line,

          Det er der ganske enkelt ikke noget at gøre ved. Men det hjælper da at kende til grænserne og systemet.

          Se eventuelt også: https://www.frinans.dk/fire-og-skatteoptimering-under-danske-forhold/

          Jeg er gift og vi må derfor tilsammen få det dobbelte af grænsen, hvilket i år svarer til 113.000 kr. Det er til 27%.

          I Danmark findes der også et personfradrag på lige under 50.000 kr. Det kan mig bekendt også bruges af ægtefællen. Så enten kan min hustru nyde godt af ikke at skulle betale skat af de første 100.000 kr. eller også kan jeg selv arbejde en smule og betale lav skat af det. Arbejder vi slet ikke, kan personfradraget vist også bruges til aktieindkomst.

          Det vil så betyde 27% i skat på de første 113.000 kr. næsten 0% på de næste 100.000 kr. (der er vist AM-bidrag) og så først derefter 42%.

          Så der er lidt at gøre.

          /Sune

  10. Hej Sune

    Har du en aktiesparekonto?

    Jeg bruger selv Nordnet, men de tilbyder endnu ikke en aktiesparekonto. Så jeg har overvejet Saxobank, men jeg er lidt i tvivl om det er besværet værd.

    Mvh
    Peter

    1. Hej Peter,

      Nej, det har jeg ikke. Eller jeg har faktisk en hos Saxo, men bruger den ikke. Jeg gider nemlig ikke besværet ved to platforme.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.