Undgå topskat i 2023 med dette simple trick. Vi skal både se på, hvad topskattegrænsen er i 2023 og hvordan du kan spare penge i skat.
Indlægget indeholder reklame i form af affiliatelinks til Legal Desk og NORD.investments.
🧠 Hovedpointer
- Topskat er en ekstra skat på 15% på personlig indtægt over topskattegrænsen.
- I 2023 er topskattegrænsen 568.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
- Du kan undgå topskat ved at indbetale ekstra på din ratepension.
Vi starter ud med at se på, hvad topskat er.
🤷♂️ Hvad er topskat?
I Danmark har vi et system for skat, der er bygget op således, at alle skal betale skat og dermed bidrage til vedligeholden af velfærdsstaten.
Det kan vi så mene om, hvad vi vil, men sådan er systemet.
I det indkomstsystem indgår dagens hovedperson, topskat.
Det er ikke alle borgere, der betaler topskat, men efterhånden er der mange almindelige mennesker med almindelige jobs, der gør.
Topskattegrænsen bliver ofte ændret år for år, så det giver god mening at holde et vågent øje på, hvad grænsen er i indeværende år.
De sidste par år har grænsen udviklet sig en del:
Årstal | Kroner |
---|---|
2023 | 568.900 kr. |
2022 | 552.500 kr. |
2021 | 544.800 kr. |
2020 | 531.000 kr. |
2019 | 513.400 kr. |
2018 | 498.900 kr. |
2017 | 479.600 kr. |
2016 | 467.300 kr. |
Det er estimeret, at 435.000 danskere betalte topskat i 2021.
Der er også forlydender om, at flere partier på Christiansborg overvejer at hæve topskattegrænsen med yderligere 44.000 kr. om året.
Men, lad os blive lidt klogere på topskattegrænsen her i 2023.
👨⚖️ Topskattegrænse i 2023
Topskattegrænsen i 2023 er 568.900 kr. Det er en lille stigning fra topskattegrænsen i 2022, der lød på 552.500 kr.
Noget der er rigtig besværligt ved alt det her med skat og især topskat er, at det aldrig bliver stillet helt simpelt op.
Problemet er, at det efter AM-bidrag. Du ved den der skat der i sin tid blev indført, men camoufleret som noget andet ved at bruge ordet “bidrag”.
Lad dig ikke narre, det er bare ekstra skat.
De 568.900 kr. svarer til en løn på 47.408 kr. om måneden.
For hvis du kigger dine lønsedler igennem og tæller din indtægt sammen, kan du så bruge tallet 568.900 kr. til noget?
Nej.
For du skal stadig lige tage højde for det der AM-bidrag.
👀 Den rigtige topskattegrænse i 2023
Det tal vi egentlig er ude efter, for at gøre alt det her så simpelt som muligt er, hvad ens årsindtægt eller sågar månedlige indtægt skal være før, at AM-bidraget bliver fratrukket.
Altså det tal, du rent faktisk ser på dine lønsedler og som du også selv har en vis fornemmelse for, om du tjener.
Derfor er den rigtige topskattegrænse i 2023:
- 618.370 kr. om året
- 51.531 kr. om måneden
Før arbejdesmarkedsbidrag.
🧮 Udregningen
AM-bidragssatsen er 8%.
568.900/0,92 = 618.370 kr. om året
618370/12 = 51.531 kr. om måneden.
💸 Konsekvensen af topskat for dig
Jeg kunne sagtens skrive en helt masse om konsekvensen af topskat for samfundet som helhed, men det gider vi ikke beskæftige os med i den her omgang.
Vi er ude efter, hvad det betyder for dig.
Det betyder, at din personlige indtægt over 618.370 kr. om året bliver beskattet som topskat.
- Topskat = 15%
Så der bliver lagt 15% ekstra skat på den indtægt, der ligger over topskattegrænsen.
Det er så ikke altid helt rigtigt, fordi der findes noget, der hedder det skrå skatteloft.
Reglerne om topskat er dog begrænset af det såkaldte skrå skatteloft. Det skrå skatteloft betyder, at topskattesatsen på 15 % sjældent er den procentsats, der reelt er gældende. Det skrå skatteloft sætter nemlig en øvre grænse for, hvor meget du må beskattes, når bundskat, kommuneskat og topskat bliver lagt sammen.
Skatteloftet er i 2023 på 52,07 %, hvilket dermed er den maksimale sats for, hvor meget du kan blive trukket i skat af din indkomst. Overstiger din samlede skatteprocent det skrå skatteloft, nedsættes topskatten således, at skattesatsen ender på 52,07 %.
Kilde: Legaldesk
Men skal vi simplificere det hele lidt, så giver det god mening bare at tænke, at indtægten over topskattegrænsen bliver beskattet med yderligere 15%.
🏃♂️ Undgå topskat ved at indbetale til din ratepension
Den næste naturlige tanke, hvis du befinder dig i en situation, hvor du kan blive ramt af topskat er, om der er noget, du kan gøre, for at undgå topskat?
Og det er der.
Generelt kan staten godt lide, hvis du selv sparer op til pension. Det gør, at udgifterne til dig som ældre bliver mindre. Det er nok derfor, at du kan trække indbetalinger til en ratepension fra i skat.
Indbetaler du til en ratepension, vil det beløb du indbetaler blive trukket fra din personlige indtægt.
Hurra.
Tjener du eksempelvis 643.370 kr. står du til at skulle betale topskat af de 643.370 kr. – 618.370 kr. = 25.000 kr.
Hvis du indbetaler 25.000 kr. til din ratepension, så trækkes det fra i din personlige indtægt og du skal ikke længere betale topskat.
Det kan være en rigtig god måde at forvalte dine penge, så det er bestemt en overvejelse værd.
👴 Så meget må du indbetale på din ratepension i 2023
Der er bare lige ét problem i forhold til det med at indbetale til en ratepension. Der er nemlig et loft på, hvor meget du må indbetale.
- Grænsen i 2023: 60.900 kr.
Det maksimale du må indbetale på en privat ratepension i 2023 er 60.900 kr.
Grænsen er en anden, hvis det gøres igennem arbejdsgiver.
Så det er en mulighed du kan udnytte op til en vis grænse, men derefter er der ikke så meget at gøre.
Du kan vist også gøre brug af indbetalinger til en livrente, men helt ærligt, hvem er interesseret i at betale ekstra til den slags ordninger? Jeg er i hvert fald ikke.
Har du ikke en ratepension? Så kan du oprette en hos NORD.investments, du kan altid bare starte med at få en gratis investeringsplan.
👨💼 Ejer du en enkeltmandsvirksomhed?
Hvis du ejer en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, har du flere muligheder.
Ejer du en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S), kan du potentielt også undgå topskat ved at blive en del af virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen giver dig mulighed for at flytte indkomst i virksomheden fra et godt regnskabsår til et mindre godt regnskabsår. Hermed kan du slippe for at betale topskat i de gode regnskabsår, fordi du mindsker indkomsten ved i stedet at spare pengene op i virksomhed til senere regnskabsår.
Kilde: Legaldesk
Det kan være værd at overveje.
Det er også en måde at undgå topskat og især, hvis du har en indtægt i din enkeltmandsvirksomhed, der ligger markant over grænsen for topskat.
Det har min kollega hos NORD.investments Hans-Christian skrevet et indlæg om, hvis du er interesseret i mere.
Vær i øvrigt opmærksom på, at du kan investere dine virksomhedsmidler igennem NORD.investments, du kan altid bare starte med at få en gratis investeringsplan.
⁉️ Ofte stillede spørgsmål
Reklame
🤑 NORD.investments – Gratis investeringsplan
⚡️ Elbot – Billig el, brug koden frinans25pct og få 25% rabat
🤕 Undo – Billig forsikring
🏡 Kameo – Invester i lån til ejendomsprojekter og virksomheder i vækst
💵 Firi – Køb krypto sikkert og nemt
📖 BookBeat – Nyd over 700.000 e-bøger & lydbøger, prøv gratis
Hej Sune,
Kan du lige uddybe din kommentar omkring livrente, altså hvorfor du synes det er en dårlig ordning?
Man har ingen kontrol med investeringerne, de er notorisk svære at flytte, og man vil ofte blive tvunget til at betale for en del forskellige forsikringer, også selvom man har ikke brug for dem.
/Sune
Citat fra finanshus.dk: “Den største ulempe ved en livrente er, at det er en forsikringsordning. Du indgår et væddemål med forsikringsselskabet om, hvor længe du lever. Lever du længere end gennemsnittet, vinder du, lever du kortere end gennemsnittet, vinder pensionsselskabet. De, der ikke lever så længe, betaler til dem, der lever længe.
Lever du kortere end gennemsnittet, er livrenten et dårligt væddemål, lever du længere, er det godt.
Du kan ændre lidt på væddemålet ved at få en ægtefælledækning på din livrente. Det giver dig en lavere ydelse, mod at udbetalingen fortsætter til din ægtefælle, efter du dør. ”
(Kilde: https://www.finanshus.dk/pension/en-fordel-og-to-ulemper-ved-livrente/)
Så I ville hellere vælge at få penge udbetalt med topskat, end at betale yderligere til pension?
Jeg har indtil videre bare lagt de penge ind på pension der skulle til, for at jeg kom under grænsen.
Findes der andre muligheder end de to?
“Så I ville hellere vælge at få penge udbetalt med topskat, end at betale yderligere til pension?”
Nej, jeg ville overveje at indbetale på en ratepension.
Beklager den dårlige formulering – jeg mente selvfølgelig når ratepensionen er maxet ud. Så synes jeg valget står mellem livrente eller topskattede frie midler. Og der har jeg indtil videre valgt livrente.
Jeg har ikke stået i situationen endnu 😊
I 2022 er grænsen for topskat (foreløbig) hævet til 552.500 kr.
https://skat.dk/SKAT.aspx?oid=2035568
Det er godt at vide!
God artikel. Man kan altså minimere topskat ved at indbetale til rapepension. Men skal man så ikke bare betale skat når ratependionen udbetales?
Jo det skal man. Man kan sige, at man udskyder skatten og for mange, vil skatten ved udbetaling af pension være lavere end topskatten.
/Sune
Pingback: Januar 2023 - Frinans
Pingback: Beregn din løn efter skat - Frinans
Pingback: Hvad er lagerbeskatning og hvad betyder det for dig i 2023?