Dollar Cost Average Frinans

Dollar Cost Average

Hvad betyder Dollar Cost Average, hvorfor er det så god en strategi til at “time markedet” og hvordan gør du? Læs med og bliv klogere…

Dollar Cost Average er at købe for det samme beløb hver måned. Det er en simpel måde at være en disciplineret investor. Du køber helt automatisk mere, når det er billigt og mindre, når det er dyrt.

Når du køber og sælger investeringer, så gør du det på et marked og på et bestemt tidspunkt. I dette indlæg vil jeg vise dig, hvad Dollar Cost Average er, hvorfor det er den bedste metode til køb og hvordan du gør. Dollar Cost Average er en del af simpel investering.

🎬 YouTube

🛒 Markedet

Alle investeringer lever et liv på markedet. Det gælder både aktier, obligationer og ejendom. Markedet er stedet, hvor investeringernes pris bestemmes ud fra udbud og efterspørgsel. Over tid bevæger markedet og dermed priserne sig i bølger. Lidt sådan her:

Markedet

På bølgen kan vi plotte vores køb og salg ind og dermed beskrive, hvornår vi har købt ind i en investering. Dette er der nogle, der spekulerer i og det kaldes market timing, markedstiming.

⏱ Market timing

Market timing er forsøget på at købe og sælge “på det rigtige tidspunkt”. Dem der prøver at time deres køb og salg går efter at købe billigt og sælge dyrt. Købe på bunden og sælge på toppen. Sådan her:

Dollar Cost Average  timing af markedet

De fleste vil dog opleve, at de i stedet kommer til at gøre sådan her:

Dollar Cost Average  virkelighedens timing

Det er helt modsat intentionen. Mange vil opleve, at de kommer til at købe, når det er dyrt og sælge, når det er billigt. At købe på toppen og sælge på bunden. At være en god trader og time markedet er meget sværere, end langt de fleste tror. Det er ikke urimeligt at sige, at det er svært, at det er umuligt. Måske der er ganske få der kan, men 99.9% kan ikke.

De fleste der prøver at time markedet, ender ganske skuffede.

Så hvorfor tro på, at du kan time markedet?

🎢 Dollar-Cost Average

I skærende kontrast til markedstiming står Dollar-Cost-Averaging, DCA. I stedet for at prøve at time køb og salg, så kan du bare købe for samme beløb, på samme tidspunkt, hver måned. Sådan her:

Dollar Cost Average  køb

Når vi køber fast hver måned, så skaber vi en gennemsnitspris over tid:

Dollar Cost Average gennemsnit

Det er her, at metoden viser sin genialitet. Den hjælper os faktisk til at time markedet helt uden, at vi prøver. Som du kan se af grafen, så køber vi både over og under gennemsnittet. Det betyder, at vi pr. automatik køber mindre, når markedet er over vores gennemsnit og mindre, når markedet er under. Vi køber mindre, når prisen er høj og markedet dyrt og mere, når prisen er lav og markedet billigt. Relativt til vores gennemsnit.

Det er jo genialt.

📊 Nordnets månedsopsparing

Du har sikkert hørt om en feature fra Nordnet, der hedder månedsopsparingen. Det er meget populært og jeg bruger det selv til mine investeringer. Med denne feature kan du automatisere dine investeringer, så Dollar Cost Averaging kører helt af sig selv.

  • Du åbner et depot hos Nordnet,
  • Tilknytter månedsopsparingen &
  • Opsætter en fast overførsel fra din bankkonto, når du får løn

Det er det.

Denne feature er især god til investering for begyndere, da det er så simpelt og kræver et minimum af tid. Yderemere sparer du omkostninger til kurtage, da det er gratis at købe igennem denne feature.

Dollar-Cost-Average helt korrekt

Ovenstående forklaring er lidt en fordrejning af sandheden, men jeg har lavet forklaringen på den måde, fordi det giver mest mening for de fleste. Skal det være helt korrekt, så bruges DCA som modpol til en lump sum investering, når du står med en stor pose penge.

  • Lump sum: Investér hele beløbet på én gang
  • DCA: Spred købet ud over tid

Når jeg beskriver DCA, så er det i princippet en form for lump sum investering hver måned. Når det spredes ud over tid, så ligner det, rent grafisk, mest af alt DCA. Men jeg syntes lige, at jeg skyldte dig en fuld forståelse for den helte korrekte anvendelse. Den vil du dog nok ikke finde andre steder end i den akademiske forskning, så hvor vigtig den er for dig, er nok tvivlsom.

Som en sidste kommentar i forhold til det, så kan jeg afsløre, at forskningen viser, at lump sum slår DCA omkring 60% af tiden. Med min forklaring for DCA så investerer vi principielt en lump sum investering hver måned.

Gutten bag https://www.personalfinanceclub.com lavede på et tidspunkt en Instagram-post bestående af 6 billeder, der meget tydeligt illustrerer, hvorfor Dollar Cost Averaging er så godt et værktøj, som det er. Jeg har sat de 6 billeder sammen til ét herunder (klik for fullscreen):

👉 Konklusion

Hvad? Dollar Cost Average er at købe for det samme beløb, på det samme tidspunkt, hver måned.

Hvorfor? Det er ekstremt usandsynligt, at du rent faktisk kan time markedet. Købe på bunden og sælge på toppen. Det viser sig, at over tid vil du få det bedste afkast, ved blot at købe på samme tidspunkt hver måned.

Hvordan? Du kan enten overføre penge til dit depot og manuelt købe fast hver måned eller du kan anvende Nordnets månedsopsparing, til at automatisere det hele.

An Emoji Guide to investing

Prøver du at time markedet eller har du overgivet dig til Dollar Cost Average metoden? Skriv en kommentar.


Reklamelink

  • 💸 Tax Helper – Få penge tilbage i skat på kun 15 min.
  • 💡 GoSwitch – Spar penge på din elregning
  • 🤖 NORD.investments – Simpel investeringsrobot
  • 🏦 MyBanker – Find en bank der passer til dig
  • 💵 Coinbase – Simpel app til Bitcoins. Få 10$ i Bitcoin.
  • 🏡 Kameo – Dansk platform til ejendomsinvestering

20 kommentarer til “Dollar Cost Average”

  1. Hej
    Det minder meget om det jeg selv gør, jeg inkluderer dog også en smule obligationer igennem Maj Invest. Kan godt selv lide princippet med dollar-cost averaging, specielt når man kan investere hver måned lige efter man har fået løn. Jeg læste dog igår et blog-indlæg som talte imod dollar-cost averaging (http://jlcollinsnh.com/2014/11/12/stocks-part-xxvii-why-i-dont-like-dollar-cost-averaging/ fra en normalt meget velinformeret og velartikuleret blogger) hvis man har en stor sum som skal investeres. Jeg går nu selv lidt og tænker på om man bare skal hælde en stor pose penge i markedet på en gang nu og så håbe på det bedste.

    1. Hej Daniel,
      Det Jim(er det ikke det han hedder?) beskriver, er en situation, hvor man har en stor portion penge og så drypvis investerer dem. Det er ikke tilfældet for mig. Jeg, ganske som du beskriver, investerer en sum efter hver gang jeg modtager løn. I dette scenarie har jeg derfor ikke muligheden for at investere en stor portion på een gang. Grunden til at jeg solgte de andre er, at jeg er nervøs for at have investeret på en top. Jeg vil egentlig meget gerne have eksponering mod emerging markets, men jeg vil også helst benytte mig af dollar-cost-averaging, det var så det sidste argument der vandt.

    1. Jep. Det er jo helt selvsagt en følge af at average expected returns >0 så i snit tjener man mere jo tidligere man sætter sine penge i markedet.

      Ift. Sunes indlæg er det dog ikke rigtigt dollar cost averaging alligevel som jeg forstår det. Det kan være jeg tager fejl, men jeg læser det som om han hver måned investerer de penge han har til rådighed hvilket netop sikrer at pengene er i markedet længst muligt. Dollar cost averaging handler modsat om at man har en stor slat penge og at man så spreder investeringen ud over længere tid.

      1. Det kan sagtens være at du har ret i at det jeg gør ikke er ‘ægte’ dollar cost averaging, men at begrebet kun bruges i forholdet en stor sum penge nu kontra drypvis investering. Jeg tænker dog metoden med på månedsbasis at investere omtrent det samme beløb som værende en form for dollar cost averaging. Men dejligt med vidende og årvågne læsere, det kan vi andre kun blive klogere af.

        1. Beklager hvis jeg lød bedrevidende. Jeg gør netop som du og investerer samme beløb hver måned når jeg får løn (det beløb jeg har råd til at investere). Hvis min økonomiske situation ændrer sig så jeg har et større beløb til rådighed opjusterer jeg investeringen. Hvis jeg på et tidspunkt får et stort engangsbeløb jeg kan investere (bonus, arv, penge tilbage i skat, andet) vil jeg dog skynde mig at sætte dem i markedet med det samme 🙂

          1. Det synes jeg slet ikke du gjorde, jeg er kun glad for kritik, det bliver jeg klogere af. Jeg ville bare gøre det klart, hvordan jeg tænkte og bruger begrebet. Jeg er glad for, at du blander dig og har en holdning.

    1. Hej! Ja det gør jeg. Det har jeg også overvejet at gøre brug af, men dca vandt for mig ved at være endnu enklere. Det kunne godt være at jeg skulle skrive et indlæg om den anden metode også. Hvordan gør du rent praktisk, når du benytter nordnets månedsopsparing? Er du så inde og sætte procenterne for allokering dagen før?

      1. Copenhagenmustache

        Ja, det gør jeg. Så det bliver en smule aktivt. Men det kan jeg nu meget godt lide. Kan også godt lide tanken om at når der kommer et ordentligt dyk en dag, har man en stor sum at kunne kaste efter det hele.

  2. Pingback: Porteføljeopdatering februar 2017 – frinans

  3. Pingback: Fredagsspecial – Er June et skridt på vejen mod finansiel frihed – Frinans

  4. Pingback: Bitcoin del 2 – Hvordan og hvor får jeg fat i Bitcoins – Frinans

  5. Hej Sune. Som altid inspirerende læsning. Jeg er helt med på at Nordnets månedsopsparing måske ikke er 100% Dollar Cost Average, fordi man jo netop ikke holder en stor sum tilbage hver måned som man kunne have investeret, men det gør dog alligevel månedsopsparingen til en rigtig god og ikke mindst simpel metode.

    Jeg er til gengæld nysgerrig efter at høre dig, hvad du ville gøre, hvis du en dag stod med et uventet stort beløb fx 1 million kroner fra en bonus, arv eller andet? Vil du investere det hele på én gang med det samme i dine to foretrukne fonde eller hvad, eller tror du at du ville prøve at time markedet og dele det lidt op?

    I disse aktuelle tider med corona, et forestående amerikansk valg og en generel stemning hvor mange kloge mennesker mener der snart kommer en større korrektion, så er svaret måske ikke så lige til, men jeg kunne godt tænke mig at høre dit bud på det 🙂

    1. Hej,

      Det er jo et meget tænkt eksempel, fordi jeg aldrig har stået i situationen. Dermed sagt, at jeg ikke aner, hvordan jeg ville reagere på det. Men okay, lad os lege med tanken.

      Fik jeg 1 million, ville jeg nok sætte lidt til side på en opsparing til hus. Kunne vi nøjes med realkredit og ingen banklån, ville det være at foretrække. Jeg ville smide “lidt” efter bitcoins og beholde en mindre del til et eller andet sjovt, måske en rejse. Men det meste ville jeg investere.

      En ting der er helt sikkert er, at jeg ikke ville tro på nogle af de “kloge” mennesker der prædiker at have en krystalkugle. Som jeg sidder og overvejer det lige nu ville jeg nok dele det op i nogle dele og tage over månedsopsparingen eller bare i nogle portioner hen over et halvt års tid. Det rationelle valg ville være at smide hele lortet i markedet på én gang.

      /Sune

      1. Jeg ved godt det er et meget tænkt eksempel, men fedt at du ville lege med tanken 🙂

        Jeg har det nok meget som dig – især det med at det rationelle nok ville være at smide det hele i markedet på én gang. Men jeg tænker at et fint kompromis kunne foregå ved at dele lump sum op i fx 3 portioner og smide hver del i markedet med et 2-4 ugers mellemrum.

        /Torben

  6. Kim (DIn tidligere kollega fra studiesystemer)

    Hej Sune,
    Håber det går godt og tillykke med brylluppet 🙂
    Jeg har lige været forbi og har læst denne side og Simpel investering, da jeg overvejer at hoppe på vognen med nordnet. Jeg er vild med din meget nøgterne tilgang, “investering er en dyd, og dyden er tålmodighed” – det resonerer så godt med mit jordbundne ophav (men i mit baghovedet irriterer det mig jo også lidt, da der nok sad en djævel og fortalte mig at jeg jo bedre end gennemsnittet og derfor kunne investerer aktivt 🙂

    Jeg kan se du har brugt DCA tilgange i flere år nu, bl.a. pga. enkelheden. Så jeg kan ikke lade være med at tænke, er der nogen grund til at læse flere bøger og artikler eller tænke på markedet overhovedet? Kan du stadig lære noget / få informationer som ændre din måde at tænke investeringer på kortere eller længere bane?

    Mvh
    Kim

    1. Hej Kim,

      Mange tak! Og ja, det går rigtig godt her i København 🙂

      Er det ikke noget med, at 80% af mænd tror, at de kører bedre end gennemsnittet? Vi er ikke så gode til den slags matematik 🙂

      Jeg har efterhånden travlet temmelig meget litteratur og nørdet forskning igennem og jeg kan (næsten) ikke finde noget, der kan rokke ved den tilgang jeg har sammensat.

      Det er umuligt systematisk at time markedet. Hvis du vil have et rigtig godt indlæg, der går mere i dybden, så tjek Even God Couldn’t Beat Dollar-Cost Averaging

      Det efterlader os med spørgsmålet om at kunne slå markedet. Alt evidens peger på, at det er et absolut fåtal af mennesker, der over tid slår markedet. Ydermere er der faktisk også ret god evidens for, at en meget stor del af dem, der rent faktisk slår markedet, gør det med held og ikke kompetencer. Sagt med andre ord, man skal altså være en del af en meget eksklusiv klub, hvis man rent faktisk er i stand til at slå markedet med vilje.

      Så nej, jeg kommer ikke til at tro på, at jeg er en del af dem 🙂

      Og dog.

      De største kanoner indenfor forskningen af dette, Fama & French, har konstrueret en model kaldet 5 factor, som forklarer omkring 90% af alt merafkast end markedet. Det er sådan noget med, at rent empirisk kan det aflæses, at over tid stiger kursen på små virksomheder mere end store, value mere end growth og lidt ekstra ting. Baseret på det ville den umiddelbart simpleste måde at slå markedet være at tilføje en fond der følger et indeks der er både globalt, small cap og value. Man skal bare være forberedt på en ekstrem tålmodighed og tro på det. Der kan godt gå perioder på 10-15 år, hvor den slags underperformer.

      Problemet er bare, at den slags findes der ikke ret meget af på verdensplan og derfor er omkostningerne ved de fonde ca. dobbelt så høje som en ren global fond, der bare følger “markedet”. Så det potentielt ekstra afkast bliver nok ædt af omkostningerne. I hvert fald som privatperson, institutionelle investorer ville godt kunne gøre det.

      Dertil skal man lægge, at grunden til at afkastet der er højere, er nok også fordi risikoen er højere. Ønskede jeg et potentielt højere afkast, kan jeg bare skrue op for aktieandelen og ned for obligationerne. Det er en meget nemmere måde gøre det på. Men i sidste ende handler det om det bedste risikojusterede afkast.

      Så konklusionen fra min side er, at der ikke er noget at vinde ved at gøre noget andet end simpel investering. Det vinder både på at være ekstremt simpelt, så alle kan være med og det kræver en minimal indsats, men det vinder også på, baseret på videnskaben, at være den bedste investeringsmetode. I hvert fald for os almindeligt dødelige.

      Det er godt nok til mig 🙂

      En anden rigtig god ressource er Ben Felix på YouTube eller hans podcast Rational Reminder. Det er uden sidestykke, det bedste content der findes om investering. Niveauet er højt og til tider for højt for nogle, men kan man følge med, så er der virkelig meget at lære.

      Jeg håber også du har det godt på AU 🙂

      Mvh
      Sune

  7. Hej Sune

    På grund af negative renter i banken står jeg faktisk netop i den situation, at jeg har en større sum penge (400.000 kr) som skal investeres hurtigst muligt. Jeg har aldrig investeret selv før, men har dog sat mig meget grundigt ind i emnet (og har selvfølgelig haft min bank med på råd).

    Når jeg læser dette indslag tænker jeg, at det for mig som nybegynder godt nok ville være lettest (mindst nervepirrende) at anvende dollar-cost-average strategien da jeg med min viden slet ikke vil være i stand til at time markedet……hvad nu hvis jeg investerede alle mine penge på det værst tænkelige tidspunkt!!

    Men hvis jeg skal dele min investering ud i i mindre summer over feks et helt år så skal jeg jo betale negative renter på den endnu ikke investerede sum og samtidig vil der gå længere tid inden den samlede sum vil kunne give et forhåbentligt positivt afkast.

    Pengene skal investeres i brede passive indeksfonde (Sparinvest og danske invest).

    Jeg ved udmærket, at du ikke er finansiel rådgiver men har du måske alligevel et godt råd om det vil være bedst at investere det hele på en gang eller løbende over en længere periode. Hvis alle pengene skal smides i markedet på en gang er der så evt en “simpel” indikator for en nybegynder som mig til at se hvornår markedet er gunstigt for at købe? Er det bedst at købe lige når udbytterne er udbetalt?

    V.h Bodil

    1. Hej,

      “…at anvende dollar-cost-average strategien da jeg med min viden slet ikke vil være i stand til at time markedet”

      Det har ikke noget med at være begynder at gøre, ingen kan time markedet.

      “Jeg ved udmærket, at du ikke er finansiel rådgiver men har du måske alligevel et godt råd om det vil være bedst at investere det hele på en gang eller løbende over en længere periode.”

      Nej, det har jeg ikke. Statistik set og i historiens lys, så er det mest fordelagtigt at investere det hele på én gang, men for rigtig mange mennesker, er det en risiko, de ikke er komfortable med. Det lyder på dig som om, at du er en af dem.

      “Hvis alle pengene skal smides i markedet på en gang er der så evt en “simpel” indikator for en nybegynder som mig til at se hvornår markedet er gunstigt for at købe?”

      Nej.

      “Er det bedst at købe lige når udbytterne er udbetalt?”

      Jeg kan ikke svare på, om det er bedst, men det er i hvert fald bedre end lige før, da du bliver beskattet af udbyttet.

      Overordnet er det du spørger om, hvordan man timer markedet og svaret er, at det kan man ikke. Så du kan enten løbe risikoen og smide det hele ind på én gang eller dele det op i mindre portioner. Jeg kan ikke hjælpe dig med, hvad der er bedst for dig. Det er et rådgivningsspørgsmål.

      Du kan jo overveje at fordele dine penge ud på forskellige konti, så du ikke betaler negative renter.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.