Aktiesplit

Hvad betyder aktiesplit og hvorfor kan en virksomhed have en interesse i det? Har det nogen reel betydning?

Hvad betyder aktiesplit og hvorfor kan en virksomhed have en interesse i det? Har det nogen reel betydning?


Hvad er et aktiesplit?

Et aktiesplit er, når en børsnoteret virksomhed øger antallet af aktier i omløb ved at splitte eksisterende aktier op i flere dele.

Det kan eksempelvis være, at én aktie bliver til to.

Aktiesplittet er derfor med til at øge det samlede antal af aktier, men det ændrer ikke på værdien af virksomheden.

Virksomhedens værdi finder vi ved at gange antallet af aktier med prisen på en enkelt aktie.

Ved et aktiesplit falder værdien af den enkelte aktie tilsvarende, så den samlede markedsværdi af virksomheden ændres der derfor ikke på.

Så langt så godt, men, hvorfor så foretage et aktiesplit?

Reklame

Styr på risikoen?

Med en gratis investeringsplan fra Norm Invest sikrer du, at dine investeringer passer til dig og din risikoprofil.

✓ Nemt
✓ Hurtigt
✓ Gratis

Hvorfor aktiesplit?

Der findes flere gode grunde til, at en virksomhed foretager et aktiesplit.

For det første kan der være et ønske om at få en større likviditet i handlen med aktierne. Jo billigere en aktie er, jo flere kan eje den og jo flere handler, kan der foretages.

Sådan henne ad i den teoretiske boldgade burde det give en mere præcis pris på aktien.

For det andet vil den øgede handelsaktivitet give et større kendskab til virksomheden og det kan resultere i mere salg og omsætning.

Det ønsker alle virksomheder naturligvis.

Det tredje argument er at blive mere folkelig, hvilket ligger lidt i forlængelse af begge de to andre argumenter.

Jo billigere din aktie er, jo flere investorer kan købe den og have den i deres portefølje, hvilket yderligere betyder, at ejerskabet af virksomheden vil være spredt på flere hænder.

Der kan også være en fjerde mulighed, som er, at prisen bedre presses op, fordi den samlede efterspørgsel kan stige, grundet at flere investorer kan købe aktien.

Lad os kigge på et par eksempler i forhold til et split og nogle der ikke gør det.

Er aktiesplit godt?

Et godt eksempel på en virksomhed der har lavet flere aktiesplit de senere år, er Tesla. Værdien af aktien er mangedoblet, men fordi de har lavet flere aktiesplit, har aktien stadig en pris, hvor de fleste investorer har råd til at købe sig ind i virksomheden.

Tesla har været en meget hypet aktie, men den har også fundet vej til mange investorers depoter og det er nok hjulpet godt på vej af de forskellige aktiesplit, virksomheden har foretaget.

Modsat har vi eksempelvis Mærsk herhjemme, hvor én aktie pt. koster mere end 13.000 kr.

Det betyder, at hvis du er ny investorer og har mindre end det beløb at investere for, så kan du altså ikke direkte købe en aktie i Mærsk.

Den høje pris er derfor med til at sænke antallet af potentielle investorer i virksomheden.


Reklame

✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ TaxHelper+ Undgå en skatteregning til næste år
✔️ Nordnet – Automagisk investering med månedsopsparingen
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.