Alting har en ende, en regnorm den har to, men min tid hos NORD.investments er forbi.
Hvad er der sket?
På den sidste arbejdsdag i april 2023 blev jeg fyret. Årsagen er meget simpelt, at min stilling bliver nedlagt. Det betyder, at når kalenderen viser d. 1. august har jeg ikke noget arbejde.
Men jeg har selvfølgelig stadig Frinans.
Er du mere til YouTube? Så se med herunder:
Det er alt sammen sket i fred og fordragelighed og jeg er hverken sur eller bitter.
I øvrigt er bitter ikke noget, man er, det er noget, man drikker. Det sagde en folkekær landstræner engang.
Jeg har det faktisk helt fint og koncentrerer mig mest om, hvad der skal ske herfra.
Jeg fortsætter mit samarbejde med NORD.investments igennem Frinans, hvor jeg jo i lang tid har haft et affiliate samarbejde og også tidligere har arbejdet freelance.
Det ville jeg selvfølgelig ikke gøre, hvis jeg var både sur og ked af det over det hele.
Men, hvad skal der så ske nu?
Hvad skal der ske nu?
I første omgang siger jeg min lejlighed i København op og flytter tilbage til Århus. Jeg får et værelse i kælderen hos min søster, indtil jeg har fundet en lejlighed og søger ikke noget arbejde året ud.
Jeg tager simpelthen en pause fra det pulserende arbejdsmarked.
Mine udgifter ved at bo i København er alt for høje til, at jeg vil kunne gøre det her. Så jeg skal lige have genlært a sige “igår” efter lidt flere sætninger, så jeg ikke stikker alt for meget ud.
Jeg fortsætter med Frinans og giver det et skud kun at være selvstændig.
Jeg kommer til at fokusere benhårdt på at holde udgifterne nede, så mit behov for indtægter er så småt som muligt.
På den måde får jeg de bedste vilkår for, at det hele kan løbe rundt med en markant mindre indtægt. Det er jo så ikke til at sige, hvor meget der bliver plads til nye investeringer.
Jeg har også en opsparing, jeg kan tage lidt af, så jeg på den måde ikke skal stresse med at tjene nok at leve af hver måned.
Tempoet skal være et helt andet og jeg skal ganske enkelt arbejde meget mindre.
Omkring årsskiftet vil jeg så tage det hele op til overvejelse.
Det er meget muligt, at jeg ikke skal have et job igen. At jeg herfra skaber en Barista FIRE tilværelse med Frinans som indtægtskilde og et liv med meget mere tid og mindre stress og jag.
Men, hvis der er noget, jeg har lært i den tid, at jeg har lavet alt det her, så er det, at tingene ikke går som planlagt.
Både på godt og ondt.
Jeg starter grundlæggende mit liv forfra nu og jeg er åben overfor at se, hvordan det hele kommer til at udvikle sig herfra.
Reklame
🤑 NORD.investments – Gratis investeringsplan
⚡️ Elbot – Billig el, brug koden frinans25pct og få 25% rabat
🤕 Undo – Billig forsikring
🏡 Kameo – Invester i lån til ejendomsprojekter og virksomheder i vækst
💵 Firi – Køb krypto sikkert og nemt
📖 BookBeat – Nyd over 700.000 e-bøger & lydbøger, prøv gratis
Held og lykke med det hele Sune. Jeg synes, din plan frem til årsskiftet lyder rigtig fornuftig…..og velkommen i kælderen – nu får vi måske både “investeringmand/havemand/hundepasser og lillebror/onkel/svoger” hjem til Jylland ?😂
Er sikker på at en ny dør åbnes for nye og spændende muligheder i kombi med Frinans💥👊
Jeg kommer til at bære mange hatte 😊
Det bliver hyggeligt!
Det er modigt og spændende nyt liv der venter dig.
Tak Karina 😊 Og ja, jeg synes også det virker spændende!
Megasej tilgang du har til det! Det er vildt når der sker så store ændringer i ens liv, og det kan være angstprovokerende at starte forfra, så thumbs up og high fives herfra, det skal nok blive godt med en pause fra arbejdsmarkedet!
Mange tak Iben 😊
Det lyder som en rigtig god plan, og jeg er sikker på, at der venter masser af spændende muligheder forude 🙂 Tak for nogle gode snakke i KBH – jeg ser også frem til at finde noget billigere eller flytte ud af Danmark igen. God vind herfra! 🐎
Tak Julie 😊 Det har været dejligt at lære dig bedre at kende, du er nice!
Stort tillykke Sune, det er helt sikkert “a blessing in disguise”. Jeg har lyttet de sidste par podcast du har været med i. Og i den fra TV2 hvor du beskrev hvordan din drømme hverdag så ud, tænkte jeg: Hvorfor pokker gør du ikke det imorgen Sune, det kan du da godt finansiere uden fast arbejde og bopæl i Kbh! Så fedt at det nu sker 👍😊
Tak Trine 😊 Tanken var oprindeligt, at jeg gerne lige ville have sparet en smule mere op i forhold til at sikre, at det kan løbe rundt bedst muligt. Men nu sker det nu i stedet og det bliver sikkert godt.
Tillykke med fyringen, fristes man jo netop til at sige! 😉
Det virker lidt som en “blessing in disguise”.
Det bliver rigtigt spændende, at følge din rejse det næste års tid. Det ser jeg meget frem til at høre/læse mere om.
Hvor langt er du fra, at kunne “leve” af Frinans? Og har du ambitioner om at kunne det? Er det overhovedet realistisk i lille Danmark? Jeg spørger kun af nysgerrighed, for jeg kender ikke nogle i Danmark der lever af at blogge – og dem der gør lever jo ikke af at blogge (selvom de påstår det), de lever af at sælge kurser 😛
Spændende, Sune! Jeg ønsker dig alt held og lykke i det næste kapitel, og håber naturligvis at du lykkedes med livet som selvstændig 🙂
Tak 😊
For at kunne svare på det spørgsmål, skal jeg først kende mine udgifter og det gør jeg ikke. Når jeg på et tidspunkt har fået min egen lejlighed, så kan det regnestykke laves. Men jeg er nok et pænt et stykke fra.
Om det så bliver en konstellation, hvor jeg kan leve rent af Frinans eller det skal kombineres med noget freelance arbejde eller et deltidsjob, aner jeg ikke. Det er den slags spørgsmål, jeg skal overveje det næste halve års tid.
Jeg tror det er realistisk i Danmark, hvis ens udgifter er lave og man er blandt de få “bedste” i en given niche. Så må vi se, om jeg passer ind dér.
Jeg lever jo ikke kun af bloggen, der er også en YouTube kanal, der kan komme mere i spil, så indtægtskilderne bliver nok flere forskellige.
Et kursus er i dén grad også en mulighed, men det er alt sammen en del af dét, jeg skal til at finde ud af. Men det er da oplagt at udbyde Simpel investering som et kursus.
Tak igen 😊
Spændende og lyder som om du tager det som en mulighed mest af alt. Det kan være svært at tage sådan et spring helt af egen vilje, når man først får vænnet sig til komforten i at den faste månedsløn kommer ind.
Lave udgifter i et stykke tid (nok også mere end et halvt år) er det helt rigtige til at få afprøvet og forhåbentlig lykkes med selvstændig virksomhed hvis det også skal være sjovt undervejs. Et råd / erfaring – prøv at tænke mere i retning af at være dygtig konsulent og foredragsholder / kursusholder med egne ideer og produkter i stedet for freelance, ellers bliver det hurtigt som en ansat bare på dårligere vilkår.
Rigtig god fornøjelse med det, og der er bare fedt omkring Århus! Kender du https://www.grobund.org/ – der sker så meget spændende og alternativt derovre, men måske lidt for hippie-agtigt for Frinans?
Hej Jonas,
Ja lave udgifter gør i hvert fald, at jeg ikke skal stresse så meget med det. Det tror jeg er det rigtige for mig. Men jeg starter heldigvis ikke fra scratch, har været selvstændig ved siden af lønmodtagerjobbet siden 2018.
Jeg har både flere steder i Danmark, men længst tid i Århus, så jeg kender byen ret godt. Og jeg har endda boet på Djursland i nogle år også, så ja, jeg kender udmærket til Grobund. Det er heller ikke helt uinteressant, men for nu, bliver det i byen i stedet for hippielandstedet.
Så må vi se, hvad jeg finder på, på sigt.
/Sune