Spiir giver dig et hurtigt, nemt og automatisk overblik over dine penge, dine forbrugsvaner og gør det sjovt at spare op med challenges.
Spiir giver dig et godt og hurtigt overblik over dine penge og dine forbrugsvaner. Det er vigtigt i jagten på økonomisk uafhængig eller bare for at finde noget ekstra til investering.
Reklame
Hvad er Spiir?
Spiir er en gratis budgetapp og har eksisteret siden 2011. De har derfor haft en del til at perfektionere produktet og de har ikke spildt tiden.
Formålet med appen er, at du får et overblik over, hvordan du bruger dine penge.
Det er gjort nemt, enkelt og er pakket ind i en lækker app, hvilket ikke er noget, man normalt forbinder med at lave et budget eller følge op på ens forbrug.
Spiir lærer hurtigt og det betyder, at jo mere hjælp du giver appen, jo mere kan den automatisere tingene for dig.
Når du først begynder at bruge appen, vil der være lidt info du skal give. Der er nogle køb, den ikke selv kan regne ud og kategorisere og der skal den have lidt hjælp. Men det er afgjort i småtingsafdelingen.
Hvorfor er det vigtigt at have et budget?
Ethvert udgangspunkt for at optimere på ens økonomi starter med en forståelse for, hvor pengene forsvinder hen.
Det betyder, at du allerførst skal finde ud af, hvad du har brugt dine penge på det sidste års tid.
Derefter kan du lave den øvelse, der går på at lægge et budget. Det handler om at tage stilling til, om du er tilfreds med den måde, du har brugt pengene eller om der skal laves noget om.
Budgettet er derfor din fremtidige plan, hvordan du har tænkt dig at bruge pengene fremover.
Som du ved fra rigdomsformlen, så gælder det om at øge indtægterne, skrue ned for forbruget og op for investeringerne. Skal du skrue ned for forbruget, er det essentielt med et budget.
Det kan Spiir hjælpe dig med.
Du sparer tid med Spiir
Det er ikke alle, der synes, at det er lige sjovt at bygge avancerede excelark og nøjsomt indtaste ens udgifter hver måned.
Skyldig! Jeg er en af dem. Når jeg tænker over det, så må vi være meget få, der har det sådan.
Alle jer andre vil meget hellere bruge jeres dyrebare tid på noget andet og det kan Spiir hjælpe med.
Det tager nemlig ikke meget tid at holde styr på udgifterne og budgettet med Spiir og dermed kan du opnå alle fordelene ved at have og bruge et budget aktivt, men uden at skulle ofre ret meget tid.
Win-win.
Reklame