Hvor finder du den bedste opsparingskonto, der passer til lige netop dig og dine mål? Hvad skal du være opmærksom på og hvad gør jeg?
Opsparing
Danskerne er en nation af opsparere og ikke investorer.
For nu.
Der sættes med jævne mellemrum rekorder for danskernes opsparinger, senest krydsede danskernes opsparing 1.231.000.000.000 ifølge EuroInvestor.
Det er 1.231 milliarder, hvis du skulle være i tvivl.
Det betyder, at en dansker i gennemsnit har 253.000 kr. stående i banken.
Et ret misvisende tal, da der må formodes at være meget stor forskel på, hvor meget danskerne har sparet op.
Jeg vil gætte på, at medianen er meget lavere.
Der er mange, der ikke har så meget opsparing og færre, der har en meget stor opsparing.
Opsparing er godt, når tidshorisonten er kort.
Investering er bedre, når tidshorisonten er lang.
Har du penge du skal bruge indenfor 3 år, har du for kort en tidshorisont til investering. Her gælder det om at finde den bedste opsparingskonto med gode renter.
Gratis investeringsplan
Reklame

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Opsparingskonto
I banken kan du både få en almindelig indlånskonto og ofte også en decideret opsparingskonto.
Der er forskel på, hvad du kan få i renter på din opsparing alt efter, om du er villig til at binde pengene, vælger en fast eller variabel rente.
Nogle steder kan der også være tale om beløbsgrænser.
De ting vender vi tilbage til lige om lidt.
Herudover opgøres renten på din opsparingskonto altid pro anno.
Pro anno
Pro anno betyder årligt. Får du en rente på 1,00%, skal det derfor forstås som 1,00% om året.
Renten bliver dog som oftest tilskrevet din konto på daglig basis, hvilket i tilfældet med de 1,00% betyder en daglig rente på 0,0027%.
Det er dog yderst sjældent, at du ser renten sat ind på din opsparingskonto dagligt. Det sker oftest en gang om måneden eller sågar årligt.
Lad os kigge på det med binding.
Binding
Binding er et udtryk for, at du låser din opsparing i noget tid. Det giver banken en sikkerhed for, at du ikke kan hæve benene i morgen og det kvitterer de for med en højere rente til dig.
Binder du dine penge på en opsparingskonto, vil du derfor med alt sandsynlighed få en højere renter.
Det betyder dog også, at du ikke frit kan hæve pengene i bindingsperioden. Vær opmærksom på, at der kan være et gebyr forbundet med at hæve pengene før tid.
En bindingsperiode kan være alt fra en måned til flere år.
Jo længere din bindingsperiode er på opsparingen, jo højere renter vil du få.
Overvej nøje inden du vælger at binde dine penge. Tænk nu, hvis du fik brug for dem før tid.
Vi går videre til typen af renter.
Fast eller variabel rente
Får du en fast rente, vil renten være det samme i alt den tid, dine penge står på opsparingkontoen.
Er renten variabel, vil den i større eller mindre grad udvikle sig i takt med diskontoen.
Diskontoen er en signalrente, der angiver det overordnede niveau for Nationalbankens pengepolitiske renter.
Det sidste skal du ikke tænke så meget over, det betyder bare, at renten på din opsparing kan ændre sig over tid og følger det generelle renteniveau.
Der var også noget med en beløbsgrænse.
Beløbsgrænse
I nogle banker vil du opleve, at der vil være beløbsgrænser forbundet med en opsparingskonto.
Det kan komme til udtryk på flere måder.
Du kan eksempelvis få en bestemt rente på de første x kr. du har stående på opsparingskontoen og en mindre rente for alt derover.
Der kan også være tale om en mere dynamisk model for, hvad får af rente på din opsparingskonto.
Det gælder eksempelvis Saxo Bank.
Vær opmærksom på, hvorvidt der er nogle beløbsgrænser forbundet med dit valg af opsparingskonto.
Hvad der lige er den bedste opsparingskonto for dig, er derfor lidt afhængigt af dit behov, størrelsen på posen med penge og om du er villig til at binde dem.
Den nemme løsning
Den nemmeste løsning i forhold til at have en opsparing er naturligvis bare, at have den i din egen bank.
Men, er det den bedste opsparingskonto?
Det kan godt være, at du kan få en højere rente et andet sted, men for de fleste vil forskellen være meget lille.
Lad os blive klogere med et eksempel.
Du har 100.000 kr. du gerne vil have lidt renter på, på en opsparingskonto. I din egen bank får du 1,55% i renter, men et andet sted, kan du får 1,75%.
Hvor stor er forskellen egentlig?
I din egen bank med en rente på 1,55% får du 1.550 kr. om året i renter.
I banken med den højere rente på 1,75% får du 1.750 kr.
Er det 200 kr. mere om året værd at holde styr på en ekstra konto og kompleksiteten der følger med?
Det er kun dig selv, der kan svare på det, men nogle gange er det bare ikke besværet værd at jagte lidt højere procenter.
Er du alligevel interesseret i at jagte procenter, kan du holde øje med Mybankers sammenligning af opsparing.
FairRente
En anden mulighed for en opsparing er FairRENTE.
Fonden fra FairRENTE er en moneymarket fund, hvilket betyder, at der investeres i meget korte obligationer.
Den gennemsnitlige løbetid på obligationerne er omkring 3 måneder.
Der er derfor tale om en lav risiko, der passer til en tidshorisont på mindst 3 måneder.
FairRENTE har fået risikoklassifikationen 1 ud af 7 og er derfor så lav risiko, som det er muligt, når det kommer til investering.
Det er den mulighed, jeg selv anvender, når det gælder min opsparing.
Hvis din tidshorisont er lidt længere end til en opsparing, så tjek simpel investering.
Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Nordens største kryptobørs
Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement
YouGov – Tjen penge på din mening
FindBank – Find den billigste bank
FindForsikring – Få en billigere forsikring
FindElpriser – Få 3 tilbud på billig strøm
Nordnet – Den bedste månedsopsparing
Saxo Bank – Altid lave priser
Få en mail, når jeg udgiver noget nyt 👇