Er TINA død?

Er TINA død?

I mange år har der ikke været et alternativ til aktier, når det gjaldt afkast. There Is No Alternative (TINA). Er TINA død nu?


Dagens hovedperson hedder TINA og vi skal finde ud af, hvem hun er, hvor hun kom fra, hendes bagside af medaljen, hvorfor hun er i livsfare og hvordan det hænger sammen med stigende renter, er hun i virkeligheden død og om jeg overhovedet tænker ret meget hende.

Det var en ordentlig omgang, lad os se at komme i gang.

Hvem er TINA?

TINA er faktisk slet ikke nogen person, men bare en forkortelse:

  • There Is No Alternative

TINA.

Begrebet dækker over, at der i mange år ikke har været gode alternativer til aktier, når det gjaldt at få et afkast.

Er der nogle, der siger.

Lad os udtrykke det mere klart end det:

Du kan ikke få et afkast fra obligationer, derfor er der ikke noget alternativ til aktier.

Det skal vi nok gå mere i dybden med.

Men, hvor kom TINA fra.

Hvor kom TINA fra?

Grunden til at TINA opstod skal findes i den politik, der blev ført ovenpå finanskrisen, som i virkeligheden har været en trend siden engang i 80’erne.

  • Faldende renter 📉

Det kræver en kort forklaring.

I forsøget på at få verden på ret fod ovenpå den grumme finanskrise sænkede de fleste centralbanker renten meget markant.

Intet sted har det været mere tydeligt end i Danmark, hvor den tilmed har været og fortsat er negativ.

Det er derfor, du skal betale penge til banken for at have dine penge stående på en konto. 🤬

Når renten sænkes så voldsomt, håber man, at du og jeg ikke vil spare op, men i stedet kaste pengene efter mere forbrug. Også gerne igennem lån, da omkostningen ved at låne (renten) er lav.

Mere forbrug = mere økonomisk aktivitet = flere jobs og mere vækst.

Sættes renten ned, stiger forbruget.

Det lyder jo meget godt, men der er også en bagside af medaljen.

TINAs bagside af medaljen

Bagsiden af medaljen ved TINA er ret markant.

Her tænker jeg ikke på miljøet eller planeten, som vist nok har det lidt svært med at vores løsning på alting er at forbruge mere. Det er en anden snak. Åbenbart.

Jeg tænker heller ikke på, at vi vænner os til at forbruge meget mere, end vi har råd til. Mere gæld tak! Selvom det også er en konsekvens.

Nej bagsiden er den, at investeringsmarkedet for obligationer er blevet godt og grundigt smadret.

Ved at sænke renten til 0% er der ikke noget afkast på obligationer.

Forestil dig investeringsverdenen som en balance a la yin og yang. ☯️

Den balance smadres fuldstændigt ved reelt at gøre yin til en underskudsforretning.

There is no alternative to Yang.

Vi får mere vækst, store afkast på aktier, flere jobs…

Det lyder jo meget lækkert, men teoretisk burde det også lede til øget inflation.

Sættes renten ned, stiger inflationen.

Nu begynder historien pludseligt at komme meget tæt på nutiden.

Hvorfor er TINA i livsfare?

Lige siden finanskrisen har økonomer, centralbankfolk og andre der tror, at de forstår økonomi undret sig over, at inflationen ikke er steget.

Det står i vores bøger, at det er det, der skulle ske.

Det gjorde det bare ikke. 🤔

Men vi kan vel ikke ligefrem presse renten så langt ned, at den bliver negativ. Det giver jo ingen mening.

Hov! Jo det kunne man så åbenbart godt.

Så kan vi vel også bare betale for Coronakrisen med lån, så ingen skal have penge op af lommen og vi ikke skal hæve renten.

At lukke samfundet har ingen økonomiske konsekvenser. 🤡

Det fik det så, hjulpet godt på vej af en række andre ting.

Husk på, at hæve renten sænker væksten = færre jobs og mindre forbrug. Ikke populært hos befolkningen.

Sættes renten op, falder forbruget.

Men så kom inflationen pludseligt. Og voldsomt!

Har du nogensinde prøvet at få ketchup ud af en af de der gamle glasflasker?

Du sidder der og ryster vildt og voldsomt. Slår den i enden, måske du skælder den lidt ud. Intet sker der… Lige indtil hele indholdet af flasken ligger på tallerkenen og du skal have ketchup til hovedret med en smule pomfritter gemt i det røde hav et sted.

Inflation kommer som ketchup skudt ud af en flaske. Med stigende renter forsvinder TINA.

Det er sådan inflation fungerer.

Og nu er vi alle ved at drukne i ketchup på tallerkenen. Og alt det vi skulle spise til bliver bare dyrere og dyrere.

Stigende renter

Der findes ét meget klart og skinnende stykke værktøj i værktøjskassen, når inflationen melder sin ankomst.

  • Stigende renter.

Skal inflationen ned, skal renterne op.

Så enkelt er det.

Hæves renten, falder inflationen.

Det kunne vi sige meget om, for konsekvenserne er vidtrækkende, men i dagens indlæg holder vi os til en enkelt patient, TINA.

Hun får det nemlig værre, når renterne stiger. 🤒

Stiger renterne, genvinder yin sin styrke og bliver et balanceret alternativ til yang.

Wow, der er tryk på metaforerne. Vi prøver lige at skrive det simplere.

Stigende renter betyder, at obligationer i stigende grad bliver et alternativ til aktier.

Long live TIAA 👸

  • There Is An Alternative

Og her ser vi lige bort fra inflationen, som grundlæggende bare ødelægger værdien af det meste og derfor er noget, der bør undgås i store rå mængder, men det har nok været for fristende at få på klods fremfor at spare op først.

Er TINA død?

Men er TINA så rent faktisk død? Har hun nogensinde levet? 🤷‍♀️

Gode spørgsmål, som er svære at svare på, for som med så meget andet afhænger det, af øjnene der ser.

Obligationer har hele tiden eksisteret som alternativ til aktier, da de har flere opgaver i porteføljen.

  • Sænke volatiliteten
  • Diversificering
  • Afkast

At de ikke har givet det store afkast, er ikke det samme som, at de ikke har eller har haft en berettigelse.

Men, de to første punker er nok ikke så sexede at skrive om for medierne og det er nok også for kompliceret til en kort artikel med en god click-bait overskrift.

Afkast, det kan alle forstå. 🥳

Lad os lige slutte af med at illustrere effekten af at tænke i realafkast. Det betyder helt simpelt afkastet efter inflation.

Hvis obligationer har givet 0% i afkast og der var en inflation på 0%, så var realafkastet 0%.

Hvis obligationer giver 2% i afkast, men inflationen er på 7%, så giver de -5% i realafkast. 😳

Vores portefølje vokser i kroner, men værdien falder.

Inflation er noget #%*!

Hvad med dig selv Sune?

Jeg har godt nok fået mange spørgsmål om obligationer og hvorfor jeg har dem de senere år.

Problemet er, at det nok i virkeligheden er de færreste, der sådan rigtig er i stand til at forstå svaret.

Det skal nemlig findes i de to andre punkter fra det tidligere afsnit.

  • Sænke volatiliteten
  • Diversificering

Ja faktisk skal vi starte et helt andet sted.

Investering bør starte med, at du som investor får en forståelse for din risikoprofil.

Den fortæller dig noget om, hvordan fordelingen imellem aktier og obligationer bør være i din portefølje, for at dine investeringer passer til dig.

Balancen imellem yin og yang er forskellig for os alle sammen.

Det betyder i praksis, at din opgave som investor er at forstå og kortlægge din risikoprofil og derefter afspejle den i din investeringsportefølje.

  • Investeringerne skal matche din risikoprofil.

Det er det.

Find din risikoprofil og investér derefter.

Har du brug for lidt ekstra hjælp, så tjek simpel investering.

Risikoprofilen kan ændre sig over tid og afhængigt af ens livsomstændigheder, så i princippet er den i evig forandring. Små skridt af gangen.

Herhjemme har vi en risikoprofil der peger i retning af ret stor risiko. Det betyder, at vi har 90% aktier og 10% obligationer. Sådan cirka.

Den afspejler vi i vores investeringer ved hjælp af to fonde.

Det er det. 😎

Det ændrer sig ikke på baggrund af, hvad nogle økonomer, politikere eller bankfolk beslutter, tror eller forudser. Med andre ord, det giver ikke mening at lægge investeringsplaner ud fra den slags.

Vi har derfor hele tiden haft lidt obligationer, fordi det passede til vores risikoprofil og vi bliver ved med at have lidt obligationer, fordi det stadig passer til vores risikoprofil.

Stigende renter betyder på den korte bane, at obligationerne falder i værdi. Hvorfor? Fordi nye obligationer giver en bedre rente. Over tid vil en obligationsfond dog give et højere afkast, fordi obligationernes løbetid rinder ud og nye med højere renter overtager deres plads.

Hvorvidt TINA så lever eller ej er jeg bedøvende ligeglad med.

Hvad tænker du? Skriv en kommentar. 📣

“Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt”


Reklame

Tak fordi du læser med. Jeg håber, at jeg har kunnet hjælpe dig med at opnå lidt mere økonomisk frihed.

Jeg samarbejder med en række forskellige virksomheder, der alle sammen har produkter på hylderne, der kan hjælpe dig yderligere i den retning.

Hos NORD.investments, kan du få en gratis investeringsplan, så du har et godt udgangspunkt for din investering.

Elbot kan hjælpe dig med at spare tid, penge og besvær i forhold til din elregning. Brug koden frinans25pct og få 25% i rabat på premium versionen hver måned.

2 kommentarer til “Er TINA død?”

  1. Hvis du skulle investere i en obligations etf/fond idag (pga. dine ovenstående argumenter), ville du så stadig vælge Sparindex INDEX Stabile Obl. KL A? jeg kan se at den er nede med 7,91% de sidste 3 år.

    1. Hej Nikolaj,

      Ja det ville jeg nok. Alternativt en ETF med forskellige europæiske statsobligationer, men det er dyrere at købe dem, så jeg ville nok bare holde mig til den danske fond.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.