Hvorfor arbejder vi? Frinans

Hvorfor arbejder vi?

De fleste gør det, men, hvorfor arbejder vi og er der en anden mulighed? Læs med og bliv klogere…

Mange arbejder fordi det er en del af deres identitet. Arbejdet er en del af, hvem de er. Måske er det i mindre grad arbejdet, der er det, men jobbet. Jobbet er en del af identiteten. Hvad er det første du spørger et fremmed menneske om, når du møder dem?

“Hvad laver du så?”

Men vi er også mange, der arbejder, fordi vi ganske enkelt har brug for pengene. Var vi i stand til at lade være, så gjorde vi nok det. Her kommer økonomisk uafhængighed og økonomisk frihed ind i billedet.

Start eventuelt med at sætte den her i gang:

👷‍♂️ Arbejd arbejd

Et meget stort omdrejningspunkt i rigtig mange menneskers liv er deres arbejde. Det er lidt som med fjernsynet i stuen. Alle andre elementer i stuen, bordet, stole og sofa er indrettet ud fra fjernsynet. Således er meget af vores liv også bygget op omkring et arbejde. Ikke bare et arbejde dog, men et job. Forskellen skal jeg nok komme tilbage til.

Det her med arbejdets plads i vores liv kommer nok flere steder fra. Som jeg har forstået det, så er arbejde en central del af af protestantismen og Luther prædikede hårdt arbejde. Det forklarer jo så en del af grunden til, at vi som samfund lader til at være besatte af at skulle arbejde mest muligt. Det er i nogen grad kulturelt bestemt.

Et andet aspekt er fagforeningernes succes. De har i over 100 år kæmpet for, at arbejderne får de bedst mulige vilkår, ikke mindst økonomisk. De har måske bare glemt at følge lidt med tiden. Det er vigtigere, at vi arbejder meget og gerne ud fra fuldstændig samme model alle sammen end, at vi hver især har lidt fleksibilitet i forhold til, hvad et arbejde er for os. Hvor meget det skal fylde og hvor lang tid det skal tage.

Hvor end iveren efter mest muligt arbejde kommer fra, så er det ikke socialt acceptabelt bare at have et arbejde for at kunne sætte mad på bordet. Det skal helst være sådan, at ens inderste væsen ikke kan klare sig uden et arbejde, at det er en del af ens identitet.

Men hvorfor arbejder vi så meget og er det alle der ønsker det? Det er nok her, at økonomisk uafhængighed kommer på banen.

Hvorfor arbejder vi?

📰 Men man skal da arbejde, Eskil!

Tilbage i Juni 2015 bragte Information en artikel om Eskil. Den gik i alt sin enkelthed ud på, at Eskil havde sagt sit job op for at få plads til at leve. Jeg tror Eskil har følt det, som mange andre gør, der ønsker et andet form for liv, nemlig at arbejdet totalt har taget kontrollen. I februar 2017 kom så en artikel nr. 2 med Eskil, “Men man skal da arbejde, Eskil

Det er alt-dominerende, fordi det kommer først og andre mere lystbetonede aktiviteter spiller andenviolin. Det er afgørende for, hvornår man står op og hvor man bruger de mest produktive timer af ens dag osv. Men arbejdet fylder ikke kun timerne 8-16. Opgaver kan fylde i ens hoved resten af dagen også og trætheden efter en lang arbejdsdag har en indvirkning på ens fritid, aften og familieliv også.

Så kan det godt være, at mange vil stille sig kritiske overfor, hvad man som menneske kan forvente og om ikke en stor del af verden ville ønske, at de kunne leve et så trygt liv som en dansk familie med et 8-16 job og det er ganske givet rigtigt. Men jeg tror, for sådan føler jeg det selv, at mange oplever en eksistentiel krise i at have en hverdag fyldt med arbejde, men blottet for mening.

Eskil sagde sit job op for at få plads til at leve, men måske han manglede en reel plan for, hvordan han så skulle gøre.

Et andet spændende indspark, også bragt i Information, kom under overskriften “Mest frihed for mindst muligt arbejde“. Overskriften alene må være provokerende for mange, men den indkapsler jo præcist det, som jeg tror, at mange er ude efter. Arbejde skal fylde mindre, men da det er et nødvendigt onde, må det gælde at få så meget firhed som muligt, for mindst muligt arbejde.

Læs også Ran Prieur om hvordan man dropper ud.


Reklame

NORD.investments er den bedste investeringsrobot på markedet. Det er nemt, du er hurtigt i gang og herefter kører alt automatisk. Nu også med pension. Lav din gratis investeringsplan i dag!


🔥 To FIRE or not to FIRE

Er dit ønske også, at arbejde skal fylde meget mindre, så ser jeg umiddelbart to veje at gå:

  • Økonomisk uafhængighed
  • Økonomisk frihed

Hvorfor arbejder vi?: Økonomisk uafhængighed

Økonomisk uafhængighed går basalt set ud på at arbejde hårdt og lægge mest muligt til side nu, for så engang i fremtiden at kunne nyde frugten af dit arbejde. Det sker ved, at du investerer mest muligt af din løn hver måned og når investeringen på et tidspunkt i fremtiden har vokset sig stor nok til, at du kan leve af den, så er du fri til at kvitte dit arbejde.

Skal det lykkes, så skal du virkelig være disciplineret og i stand til at lade være med at spise skumfidusen. Er du højt lønnet og i stand til at leve for lidt, så kan det godt lade sig gøre. Er du lavt lønnet og ikke i stand til at leve på en sten, så ser det svært ud.

Lykkes du, kan du fylde livet med alt muligt andet. Du får rigelige mængder af det mest dyrebare der findes, tid.


Med mit koncept simpel investering lærer du at tage kontrol over din egen investering. Det er billigt, enkelt og alle kan være med. Kom igang i dag!

Kursus

E-bog

Paperback


Hvorfor arbejder vi?: Økonomisk frihed

En anden mulighed er at skrue ned for ambitionsniveauet og i stedet for at jagte det ultimative mål, økonomisk uafhængighed, så nøjes med mere økonomisk frihed.

Det handler i højere grad om muligheden for at skrue ned for behovet for et job eller i hvert fald behovet for en høj indtægt.

Er du i stand til at sænke dit forbrug betragteligt, så sænker du også behovet for indtægt. Bruger du 100.000 kr. om året, så er dit behov på indtægtssiden væsentligt mindre, end, hvis du bruger 200.000 kr. Et lavere forbrug er lig med mere økonomisk frihed.

Kan du spare op og investere en del af din løn, så vil det over tid generere et afkast, som kan være en indtægtskilde nr. 2. Måske du aldrig bliver helt uafhængig af arbejder, men det kan være, at du kan nøjes med et deltidsarbejde.

Ulig økonomisk uafhængighed, så befinder økonomisk frihed sig på et spektrum. Du kan enten være økonomisk uafhængig eller ej, men du kan altid blive mere økonomisk fri i morgen, end du er i dag.

Stil dig selv spørgsmålet:

“Lever jeg for at arbejder eller arbejder jeg for at leve?”

Hvad med dig? Lever du for at arbejde? Skriv i kommentaren.

👉 Konklusion

Mange arbejder fordi det er en del af deres identitet. Arbejdet er en del af, hvem de er. Måske er det i mindre grad arbejdet, der er det, men jobbet. Jobbet er en del af identiteten. Hvad er det første du spørger et fremmed menneske om, når du møder dem?

“Hvad laver du så?”

Men vi er også mange, der arbejder, fordi vi ganske enkelt har brug for pengene. Var vi i stand til at lade være, så gjorde vi nok det. Her kommer økonomisk uafhængighed og økonomisk frihed ind i billedet.


Følg med på Facebook, hvor jeg deler en masse gode ting om økonomisk uafhængighed og investering eller tjek min YouTube kanal, hvis du er mere til video. Vil du bare gerne læse mere? Så tjek bloggen eller arkivet.

Nyhedsbrev

8 tanker om “Hvorfor arbejder vi?”

  1. Fedt med et lidt mere filosofisk indlæg:) vi har helt klart brug for meget mere af den slags på dansk.

  2. Rigtig fint indlæg Mr. Frinans!
    Jeg er generelt enig i mange af dine synspunkter, og er på en tilsvarende rejse på “vejen til (økonomisk) frihed”.
    Efter at have læst flere af dine indlæg på bloggen, vil jeg dog gerne bidrage med en anden vinkel på dit arbejde/leve spørgsmål med en anelse filosofisk tilgang, som “ønsket af Birgitte” :-).

    For mig handler det ikke om “enten-eller”, men “både-og”.

    I starten af 20’erne havde jeg en stor frustration over samfundets virkemåde og specielt de økonomiske forhold. Jeg troede løsningen var at flytte til en øde Ø eller til et land, hvor der ikke var disse økonomiske håndjern. Uden praktisk løsning på problemet, tog jeg skyklapperne på, fik en længere-gående uddannelse “som anbefalet”, købte hus og bil, og fik fast arbejde på nu tiende år. Jeg endte i det famøse “rat-race”…
    I starten af 30’erne “vågnede” jeg igen, og min gamle drøm om økonomisk frihed blev genoplivet. Jeg startede derfor min søgen på en mere moderne løsning end den øde Ø.
    Én af de afgørende “a-ha” øjeblikke var da jeg læste Jacob Lund Fiskers bog Early Retirement Extreme. Jeg tillader mig at citere: “Ignore most of the personal finance books out there. They only explain how to play the game by the rules. Instead, use the rules to play a different game”.
    Jeg arbejder i dag med noget jeg brænder for. Noget teknisk. Noget der er godt for hele det globale samfund. Noget jeg kunne finde på at gøre selvom jeg ikke blev betalt for det. Jeg ser ikke mit arbejde som “en byrde”.
    Når dét så er sagt, er der stadig “bonderøven” i mig, som ønsker at træde tilbage fra det kommercielle job, og bruge resten af livet på en lidt anden kunstnerisk passion jeg har, og derved ligge “det tekniske” på hylden. Derfor målet om økonomisk uafhængighed.
    Jeg troede i lang tid at det var den famøse “arbejd/fritids-balance” som skulle findes. Men er kommet til den erkendelse at det er en floskel. En udpint click-bait. I stedet for at “leve” 50/50, lever jeg i dag 100%. Dét er min tilgangsvinkel. Om det er et kommercielt job, eller ej, så er jeg i live. Og dét sætter jeg pris på; dét vil jeg nyde.

    Så svaret på dit spørgsmål er: Jeg lever for at leve.

  3. CopenhagenMustache

    Stærke ord !

    Er meget enig i den tilgang, jeg arbejder også ene og alene for at veksle mine penge til tid.

    God vind Frinans!

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.