Skumfiduseksperimentet Frinans

Skumfiduseksperimentet

Hvad er skumfiduseksperimentet og hvordan kan det hjælpe dig med at opnå økonomisk uafhængighed? Læs med og bliv klogere…

skumfiduseksperimentet er en test af børns evne til at udskyde tilfredsstillelse. Det viser sig, at dem der er bedst til dette, også klarer sig bedst i mange andre aspekter af livet. Er du i stand til at udskyde tilfredsstillelse, er det mere sandsynligt, at du vil lykkes. Heldigvis er det noget, du kan øve.

Tillad mig at agere vikaren der sætter film på i stedet for at starte med bogen:

🍢 Hvad er skumfiduseksperimentet?

Der blev udført mange sjove, spændende, brugbare, mærkværdige, absurde og mere eller mindre vanvittige sociologiske eksperimenter i 1960’erne. Det er også her, at det efterhånden velkendte skumfiduseksperiment så sin begyndelse på Stanford University, deraf navnet “Stanford marshmallow experiment”. Eksperimentet blev ledet af Walter Mischel og har grundlæggende med forsinket tilfredsstillelse, delayed gratification, at gøre.

Selve eksperimentet er faktisk meget simpelt.

  1. Et barn får en skumfidus
  2. Barnet får besked om, at hvis de lader være med at spise skumfidusen får de en til
  3. Barnet efterlades alene i lokalet i et kvarter
  4. Har barnet ikke spist skumfidusen i løbet af et kvarter, får de en ekstra skumfidus

Børnene var i alderen 3-6 år. Der blev så yderligere lavet en række studier der fulgte op på de børn der deltog i eksperimentet. Interessant nok så viste det sig, at de børn der var i stand til at vente et kvarter og dermed udskyde tilfredsstillelsen, klarede sig væsentligt bedre i en række andre forhold i livet også, såsom karaktergennemsnit, BMI, uddannelsesniveau osv.

Interessant.

NORD.investment reklame

Reklame

NORD.investments

NORD.investments er den bedste investeringsrobot på markedet, hvis du ønsker, at andre skal investere for dig. Det er nemt, du er hurtigt i gang og herefter kører alt automatisk. Nu også med pension. Lav din gratis investeringsplan i dag!

⏳ Udskyd tilfredsstillelse

Det står derfor relativt klart, at evnen til at udskyde tilfredsstillelse ikke bare er positiv, men ønskværdig. Det lader til, at denne evne kan have afgørende betydning for, hvorvidt den enkelte har succes på mange forskellige områder.

Det bringer os helt naturligt videre til det egentlige spørgsmål:

  • Er evnen til at udskyde tilfredsstillelse medfødt eller kan den læres?

Der er heldigvis nogle, der har besvaret det spørgsmål for os med et eksperiment udført på University of Rochester.

Børnene blev delt ind i to grupper og eksperimentet blev udført med en række forskellige ting såsom farveblyanter, klistermærker og andre spændende ting. Børnene fik at vide, at hvis de ventede ville de få noget bedre såsom en større samling farveblyanter eller flere klistermærker.

Den ene gruppe børn fik aldrig noget bedre, men modsat fik den anden gruppe noget bedre, helt som de var blevet lovet. Efterfølgende blev skumfiduseksperimentet så udført og du har næsten allerede gættet udfaldet; gruppen der var blevet ‘snydt’ troede ikke på, at de ville få noget bedre og klarede derfor testen dårligt, imens den gruppe der havde haft en positiv oplevelse ved at vente, klarede sig markant bedre.

Den sidstnævnte gruppe lærte altså at:

  • Forsinket tilfredsstillelse er ventetiden værd
  • At de var I stand til at vente

Med mit koncept simpel investering lærer du at tage kontrol over din egen investering. Det er billigt, enkelt og alle kan være med. Kom igang i dag!

Kursus

E-bog

Paperback


🔥 Skumfiduseksperimentet og økonomisk uafhængighed

Når det kommer til økonomisk uafhængighed, så kan eksperimentet lære os to grundlæggende ting:

  • Der er større sandsynlighed for at lykkes, hvis du kan udskyde tilfredsstillelse
  • Du kan øve dig og blive bedre til at udskyde tilfredsstillese

Førstnævnte er vigtigt, fordi det direkte har indflydelse på din sandsynlighed for at lykkes.

Sidstnævnte er vigtigt, fordi det betyder, at du kan øve dig og blive bedre.

Disciplin er svært og især i en verden, hvor vi har et ekstremt fokus på motivation. Er du ikke motiveret til at gøre noget, så lad være. Dit arbejde skal være sjovt, du skal vælge uddannelse med hjertet og græsset er grønnere på den anden side.

Det er bare ikke en særlig sund indstilling og det er ikke en indstilling der sikrer, at du lykkes. Arbejde er ikke altid sjovt, det giver mening at uddanne sig til noget, der er en efterspørgsel på og oftest er græsset ikke grønnere på den anden side.

Øv dig ved at sætte små og realistiske mål. Sørg for at få mange flueben og mange små sejre. Udvid og gør målene større og mere komplicerede over tid.

Vi du gerne begynde at forbruge mindre, for at komme tættere på økonomisk uafhængighed? Start med at finde ét abonnement i dit budget du kan undvære. Det er en hurtig sejr for de fleste.

👉 Konklusion

skumfiduseksperimentet er en test af børns evne til at udskyde tilfredsstillelse.

Det viser sig, at dem der er bedst til dette, også klarer sig bedst i mange andre aspekter af livet.

Er du i stand til at udskyde tilfredsstillelse, er det mere sandsynligt, at du vil lykkes.

Heldigvis er det noget, du kan øve.

Er du bevidst om ikke at spise skumfidusen og hvad gør du for at lade være? Skriv i kommentaren.

Vi slutter af med opskriften på den perfekte S’more:

Skumfiduseksperimentet

Følg med på Facebook, hvor jeg deler en masse gode ting om økonomisk uafhængighed og investering eller tjek min YouTube kanal, hvis du er mere til video. Vil du bare gerne læse mere? Så tjek bloggen eller arkivet.

Nyhedsbrev

6 tanker om “Skumfiduseksperimentet”

  1. Hej Sune,

    jeg kom egentlig fra dit gæsteindlæg om “Kulturelle normers indflydelse på forbruget” ovre hos pengeogfrihed.dk, men da man ikke kan kommentere på det ovre hos Beile, så synes jeg at jeg ville bringe debatten over til dig 😉

    Jeg synes bestemt, at “hemmeligheden” ved fordelen i “delayed gratification” bør afsløres. Vidt og bredt. Det skal ikke være nogen hemmelighed længere, hvis det stod til mig! 😉
    Desværre er vores moderne samfund (som du selv er inde på) nærmest bygget op omkring det modsatte – nemlig “instant gratification” – fordi det er de kommercielle kræfter, der driver væksten. – Og vækst skal vi jo for alt i verden have! (?)
    Julen er for mig det værste eksempel på dette. Ikke mange er klar over det, men det var jo Coca Cola der “opfandt” den røde julemand som vi kender ham. Coca Cola er et af de mest velkendte brands på jorden, og deres marketingsmaskine er en af (hvis ikke dén) mest velsmurte i verden.

    Jeg afskyr vitterligt Halloween, fordi den “begivenhed” har kun ét formål – mo’ money, mo’ money, mo’ money.
    Som forældre er jeg dog prisgivet – alle de andre gør det jo. What is a guy to do? :S

    Som barn elskede man jo julen, men jeg må indrømme, at jeg synes ganske enkelt, at det har taget overhånd nu. Vi burde allesammen kigge hinanden lidt i øjnene, og spørge os selv: REALLY?!

    Mit problem er netop, at som forældre er man så meget slave af dette forbruger-samfund, fordi vi som mennesker netop higer så meget efter, at “være en del af flokken”. Jeg har derfor svært ved at nægte min datter alle de der åndsvage forbrugsgoder, som alle hendes venner jo naturligvis får, selvom jeg virkelig bare ønsker, at stritte i mod…

    Sådan har vi “delayed gratification” tilhængere det svært 😉

    Jeg er efterhånden begyndt at sympatisere lidt mere med vegetarene 😛 Alle ved jo, at det er skidt med det der kød i længden…Men det smager jo så godt! 😛

    1. Hej Nick,

      Ja, det er svært. Jeg har frabedt mig at få julegaver i nogle år nu, men jeg får dem stadig 🙂

      Et sted at starte, er dog at være klar over det. Så længe det ikke er fuldstændig hovedløst forbrug, så er der da håb endnu. Når problemet er realiseret, kan man så begynde at lægge en plan for at gøre noget ved det. Jeg har ikke selv børn endnu, så jeg vil ikke kloge mig på, hvordan man i praksis gør det. Det har jeg da nogle tanker om, men det kan blive til nogle indlæg, når jeg engang når dertil 🙂

      /Sune

      1. thatguyfromtotalbalance

        Julen er for mig hygge og god mad – for mig betyder gaverne intet. Men for børnene betyder det jo alt. Hvordan man vender den tendens ved jeg ikke, men vi forsøger da at holde det så meget nede som vi overhovedet kan. Men det er svært når bedsteforældre bare elsker at forkæle ungerne med gaver i stride strømme. Vi opfordrer til, at de også køber brugte ting engang imellem, men det er ligesomom, at det ikke rigtigt er noget der bider på dem.
        Og vi skal næppe lige vove at foreslå, at vi helt prøver at droppe gaverne. Så ville de melde os til børneværnet! For det er jo decideret børnemishandling (ironi kan forekomme) :p

        Jeg læser gerne dine tanker omkring emnet, men lige såvel som jeg ikke modtager råd om investeringer fra folk der ikke selv investerer, så er jeg ikke så modtagelig for råd om børn, fra folk der ikke selv har børn :p

        /Nick

        1. Hej,

          Det lyder jo som en god holdning at have. Nu skal det lige siges, at rent faktisk godt ved lidt om, hvad jeg snakker om. Jeg har arbejdet i vuggestuer, børnehaver, SFO’er og sågar med kasteløse børn i Indien, så lidt indsigt har jeg 😉

          /Sune

  2. Pingback: Det nutidige jeg vs. Det fremtidige jeg – Frinans.dk

  3. Det er værd at bemærke, at skumfiudseksperimentets resultater ikke kan reproduceres. Se mere her: https://www.theguardian.com/education/2018/jun/01/famed-impulse-control-marshmallow-test-fails-in-new-research.

    Det er faktisk en god ting. Det oprindelige eksperiment kunne give anledning til at tro, at ens kapacitet for behovsudskydelse allerede lå fast, når man var seks år. Når det nu viser sig, at sammenhængen mellem påholdenhed som barn og senere succes er langt mindre end antaget, og at selv denne sammenhæng er så godt som forsvundet, når man bliver 15 år, kan os over seks år trygt sætte vores lid til, at det ikke er for sent at ændre vores vaner.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.