PensionsportefĂžljen del 1 Behovsintervallet Frinans

PensionsportefĂžljen del 1: Behovsintervallet

Jeg har skrevet en del om, hvad jeg investerer i og hvorfor, men, hvor stor skal den simplest mulige investeringsportefĂžlje se ud?

Link til PensionsportefĂžljen del 2: Min pensionsportefĂžlje

Om indlĂŠgget

Det her indlÊg har vÊret lang tid undervejs og er blevet skrevet, omskrevet, droppet og skrevet helt pÄ ny igen, men nu i to dele. Det er kompliceret, fordi der er temmelig mange variabler og antagelser i spil, men jeg skal gÞre mit bedste for at forklare og simplificere sÄ godt jeg kan. Jeg har valgt at dele indlÊgget op i to; et om behovsintervallet og en simpel portefÞlje samt et om en mere omstÊndig portefÞlje, som umiddelbart er min plan.

Alle beregninger er at betragte som antagelser, tommelfingerregler og lignende. De er pÄ ingen tÊnkelig mÄde fuldstÊndig retvisende og nÄr vi sÄ oven i det lÊgger et ekstremt kompliceret dansk skattesystem, ja sÄ er usikkerhederne altsÄ til at fÄ Þje pÄ.

Herudover er mine tanker om, hvordan min pensionsportefÞlje kommer til at se ud, i hÞj grad et work in progress. Jeg inviterer sÄledes jer, mine lÊsere, med ind i maskinrummet fÞr jeg pÄ nogen mÄde er helt afklaret med et endeligt resultat. Hav lige det in mente, fordi det betyder, at min strategi kan Êndre sig en del pÄ sigt.

Nu vs. fremtiden

En af grundende til, at der kan vÊre temmelig stor forskel pÄ, hvordan pensionsportefÞljen tager sig ud i forhold til min nuvÊrende Þkonomi er, at der sandsynligvis kommer til at ske relativt store Êndringer. Indtil videre har jeg kunnet forbruge og investere relativt frit, fordi jeg ikke har fÊllesÞkonomi med et andet menneske, ikke har bÞrn og ikke har nogle store Þkonomiske forpligtelser i form af et boliglÄn. Jeg har selvfÞlgelig fÊlles udgifter med Katrine, som jeg bor sammen med, men ikke reelt fÊllesÞkonomi.

NÄr jeg ser ud i fremtiden hÄber og tror jeg da pÄ, at en del af dette Êndrer sig. Jeg har sandsynligvis fÊllesÞkonomi med Katrine, der er kommet nogle bÞrn til og forhÄbentlig bor vi ogsÄ i eget hus. Det betyder dels, at jeg ikke blot skal forvalte egen Þkonomi, men indgÄ i en fÊllesÞkonomi. Det krÊver kompromisser og at tÊnke som et team. BÞrn betyder, at mine drÞmme og Þnsker ikke kommer fÞrst og det kan selvfÞlgelig ogsÄ have en stor betydning. Ydermere vil kÞb af et hus sandsynligvis krÊve et betydeligt lÄn af en art og dermed en forpligtelse til at betale af.

Det er alt sammen store Êndringer sammenlignet med nu og jeg tror ikke pÄ, at jeg er i stand til fuldstÊndigt at forudse, hvad det betyder bÄde i forhold til udgifter, behov, Þnsker og risikovillighed, nÄr det gÊlder investering. Det er en af grundende til, at det her i hÞj grad er et work in progress.

Trinity studiet

Behovet for investering nÄr det gÊlder Þkonomisk uafhÊngighed bygger delvist pÄ Trinity studiet, som faktisk ogsÄ selv bygger oven pÄ et tidligere studie. For at gÞre det muligt at beskÊftige sig med i praksis, gÞr jeg den antagelse, at investeringer er fordelt 50/50 pÄ aktier og obligationer samt, at investeringsportefÞljen skal vÊre 25 gange det Ärlige forbrug, ogsÄ kendt som 4% reglen. Succesraten med 4% reglen er 96% over en 30-Ärig periode. Det betyder, at der er 96% chance for, at man kan trÊkke 4% ud af portefÞljen Ärligt over en periode pÄ 30 Är. HÊver man antallet af Är, falder succesraten. HÊver man trÊkprocenten, falder succesraten. TrÊkker man omvendt kun 3% ud, sÄ stiger succesraten. Dette er en klar forsimpling af studiet, da der i realiteten er langt flere facetter i dette, men skal vi overhovedet nÄ til at fÄ tal pÄ banen, er vi nÞdt til at lave en forsimpling. Med Trinity studiet i baghÄnden, kan vi lave den fÞrste og simpleste kalkulation pÄ, hvor stor en pensionsportefÞlje skal vÊre.

  • Behov: Årligt forbrug * 25
  • Fordeling: 50% aktier og 50% obligationer

Det simple behov

Jeg forbruger for ca. 100.000 kr. om Äret og ganget med 25 giver det et behov for en pensionsportefÞlje pÄ: 2.500.000 kr.

Det er et relativt simpelt regnestykke og er et godt mÄl at starte med. Herfra bliver det dog hurtigt mere komplekst. Skal en pensionsportefÞlje dÊkke bÄde Katrine og jeg? Hvad med bÞrnene og hvad koster de? Hvad med skat, som ikke er med i det simple regnestykke?

Det fremtidige forbrug er ekstremt svÊrt for mig at gÊtte pÄ, sÄ det vil jeg lade vÊre med. Jeg vil i stedet for indfÞre en tanke, som gÞr at der stadig kan vÊre tale om et simpelt behov, en minimumsinvestering. PensionsportefÞljen skal som minimum dÊkke det Ärlige forbrug, for den endnu ikke eksisterende familie, for dem der skal forsÞrges af portefÞljen.

SĂ„ledes definerer det forbrug, der skal dĂŠkkes af investeringer, hvor meget pensionsportefĂžljen som minimum skal vĂŠre vĂŠrd.

  • Forbrug pĂ„ 100.000 kr. = 2.500.000 kr.
  • Forbrug pĂ„ 200.000 kr. = 5.000.000 kr.
  • Forbrug pĂ„ 300.000 kr. = 7.500.000 kr.

Dette forklarer rigtig godt, hvor stor forskellen er pÄ, hvis forbrug pensionsportefÞljen skal dÊkke. Hvis vi antager, at vi har fÊllesÞkonomi og et par bÞrn, men det kun er mig der skal indkomstdÊkkes af pensionsportefÞljen, ja sÄ skal den vÊre 2.5 millioner vÊrd og vi er to om at nÄ dertil. Hvis vi derimod antager, at pensionsportefÞljen skal dÊkke hele familien og at bÞrn koster det halve af en voksen, det er sikkert forkert, men der er tale om et tankeeksperiment, ja sÄ skal pensionsportefÞljen vÊre 7.5 millioner vÊrd. Det er en meget stor forskel.

Det vigtigste at tage med her; at vi kan kalde det simple behov for et minimum.


NORD.investment reklame

Reklame

NORD.investments

NORD.investments er den bedste investeringsrobot pÄ markedet, hvis du Þnsker, at andre skal investere for dig. Det er nemt, du er hurtigt i gang og herefter kÞrer alt automatisk. Nu ogsÄ med pension. Lav din gratis investeringsplan i dag!


Det komplicerede behov

Vi kunne lege med at komplicere behovet yderligere, med det formÄl at komme tÊttere pÄ et mere realistisk behov.

Den simple skattemodel kunne vÊre 27% i skat af afkastet pÄ de fÞrste 50.000 kr. og 42% derover. Det vil ikke vÊre en prÊcis udregning, da belÞbet stiger for hvert Är samt, at afkastet pÄ obligationer beskattes anderledes. Jeg er dog interesseret i at holde det sÄ simpelt som muligt, for ellers giver det ikke mening at lave de her udregninger. Hertil skal lige tilfÞjes, at de 50.000 kr. er pr. person, da man kan bruge ens ÊgtefÊlles fradragsret.

  • 100.000 kr.
    • Nedre skattegrĂŠnse: 100.000 kr. / (1-0,27) = 137.000 kr.
    • Behov: 137.000 kr. * 25 = 3.425.000 kr.
  • 200.000 kr.
    • Nedre skattegrĂŠnse: 100.000 kr. / (1-0,27) = 137.000 kr.
    • Øvre skattegrĂŠnse: 100.000 kr. / (1-0.42) = 172.000 kr.
    • Samlet: 140.000 kr. + 172.000 kr. = 309.000 kr.
    • Behov: 309.000 kr. * 25 = 7.725.000 kr.
  • 300.000 kr.
    • Nedre skattegrĂŠnse: 100.000 kr. / (1-0,27) = 137.000 kr.
    • Øvre skattegrĂŠnse: 200.000 kr. / (1-0.42) = 345.000 kr.
    • Samlet: 137.000 kr. + 345.000 kr. = 482.000 kr.
    • Behov: 482.000 kr. = 12.050.000 kr.

Det er jo nogle lidt andre belÞb, nÄr der pÄ simplest mulig mÄde korrigeres for skat. Her er det vigtigt at pointere, at det nok ikke er helt retvisende. Dels er der ikke taget hÞjde for nogle fradrag overhovedet og ej heller, hvad en person uden nogen form for arbejdsindtÊgt skal betale i skat. Her tÊnker jeg pÄ muligheden for, at man mÄske ikke skal betale skat af alt aktieindkomsten/kapitalindkomsten, hvis man nu brugte sit frikort.

Det vigtigste at tage med her; at vi kan kalde det komplicerede behov for et maximum.

Behovsintervallet

Alt i alt betyder forstÄelsen af det simple behov og det komplicerede behov, at vi kan opstille behovsintervaller.

  • Forbrug pĂ„ 100.000 kr. = 2.500.000 kr. – 3.425.000 kr.
  • Forbrug pĂ„ 200.000 kr. = 5.000.000 kr. – 7.725.000 kr.
  • Forbrug pĂ„ 300.000 kr. = 7.500.000 kr. – 12.050.000 kr.

Baseret pÄ relativt simple beregninger har vi sÄledes defineret et minimum og et maksimum og deraf har vi et interval for behovet for stÞrrelsen af investeringsportefÞljen. Er vi meget risikovillige, kan vi ligge os tÊt pÄ minimum. Er vi mere ovre i lejren for livrem og seler, ja sÄ kan vi lÊgge os tÊttere op ad maksimum.

Hav in mente, at vi her opererer med en investeringsportefĂžlje der kun indeholder to aktiver, aktier og obligationer. SĂ„ledes er der her ikke indtĂŠnkt en opsparing eller eventuel vĂŠrdi af et hus. Er man endnu mere dristig, kan man hĂŠve de 4% og dermed sĂŠnke behovet, men det indebĂŠrer mere risiko. Omvendt, kan man sĂŠnke de 4%, hvilket Ăžger behovet, men sĂŠnker risikoen for, at portefĂžljen lĂžber tĂžr.

Betydningen af anden indkomst

Jeg har tidligere skrevet om ESBI kvadranten og det at tÊnke i flere indkomststrÞmme. Der skal ikke vÊre nogen tvivl om, at det at vÊre fuldstÊndig Þkonomisk uafhÊngig i en velfÊrdsstat som Danmark, krÊver en del. TÊnker man i stedet i at sÊnke behovet for arbejde, mÄske endda behovet for at have et reelt job, sÄ ser det mÄske mere realistisk ud for mange.

Er behovet eksempelvis 100.000 kr. om Äret, men man er i stand til at tjene 50.000 kr. efter skat, hvilket man ikke skal tjene ret meget for at ende med, fordi de fÞrste ca. 50.000 kr. faktisk er skattefri, ja sÄ skal en portefÞlje jo kun dÊkke de 50.000 kr., hvilket giver et minimumsbehov pÄ 1.250.000 kr. Taget i betratning af, at min nuvÊrende networth nÊrmer sig 600.000 kr., ja sÄ ville jeg jo faktisk vÊre omkring halvvejs.

Hvis sĂ„ vi antager, at vi som familie indretter os sĂ„dan, at jeg tjener lidt pĂ„ Frinans og mĂ„ske endda tager nogle smĂ„jobs i lĂžbet af Ă„ret og Katrine har et fuldtidsarbejde, ja sĂ„ kan vi nok rent faktisk ikke bare klare os, men spare yderligere op sammen. SĂ„ledes er det ikke urealistisk, at jeg pĂ„ et tidspunkt pensionerer mig selv fra jobmarkedet, men fortsat tjener lidt penge og at vi sammen sparer yderligere op, hvilket gĂžr, at vi ikke er nĂždt til at forblive fuldtidsansatte til vi er langt op i 70’erne.

Det er alt sammen tankeeksperimenter, men det viser, hvor stÊrkt et vÄben i kampen for frihed det er, fortsat at tjene lidt penge som supplement til pensionsportefÞljen. Det er mÄske ikke den totale frihed, men det er langt mere frihed end langt de fleste mennesker har.

Afslutningsvis

Der er mange tal, muligheder, risici og kompleksitet i alt det her. Jeg hÄber, at indlÊgget her har vÊret med til at tydeliggÞre lidt, hvad jeg forestiller mig, at stÞrrelsen pÄ pensionsportefÞljen skal vÊre, alt efter forbrug. Det viser, hvorfor det at kunne sÊnke ens forbrug har sÄ stor betydning for ens vej mod Þkonomisk uafhÊngighed. Jeg har holdt investeringsdelen sÄ simpel som overhovet muligt, helt i trÄd med simpel investering, men i nÊste del, vil jeg vise, hvordan jeg umiddelbart har tÊnkt mig at forholde mig til den del.

FÞlg med pÄ Facebook, hvor jeg deler en masse gode ting om Þkonomisk uafhÊngighed og investering eller tjek min YouTube kanal, hvis du er mere til video. Vil du bare gerne lÊse mere? SÄ tjek bloggen eller arkivet.

Nyhedsbrev

2 tanker om “PensionsportefĂžljen del 1: Behovsintervallet”

  1. Rune VangsĂže Sunesen

    Hej Sune. Har du muligvis en fejl i den komplicerede metode med de tre nedre skattesatser? Det er vel 137 tdkk for alle tre eksempler?

    1. Ja det har du da vist ret i. Jeg ved ikke lige, hvad der er gÄet galt der. Jeg mÄ lige fÄ det rettet hurtigst muligt.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.