Diderot effekten

I dag skal det handle om Denis med efternavnet Diderot. Læs med og find ud af, hvad han var for en fætter og hvad vi kan lære af ham.

Lyt til indlægget

Om Diderot

Diderot var filosof, forfatter og redaktør. Han har på et tidspunkt muligvis set sådan her ud:


Denis Diderot *oil on canvas *81 x 65 cm *signed: L. M. Van Loo / 1767

Så kan vi ligesom sætte et ansigt på manden. En mand af oplysningstiden og var bl.a. med til at udgive den første encyklopædi. Alt i alt et spændende menneske rent fagligt og betydningsmæssigt, men det er nu ikke derfor, at vi skal beskæftige os lidt med ham i dag.

Den fattige Diderot

Det meste af sit liv levede Diderot som relativt fattig. Der var ikke mange penge i at være filosof og forfatter. Derudover brugte han angiveligt omkring 25 år på at skrive den første encyklopædi sammen med andre, så det har heller ikke givet meget på kistebunden.

Alt i alt må man konkludere, at den succes Diderot har haft med sine værker, omend måske mest i eftertiden, ikke afspejlede sig i økonomisk succes. Dette ændrede sig dog, da Catherine II, kejserinde af Rusland på daværende tidspunkt, fik nys om Diderots økonomiske kvaler. Catherine II var meget filosofisk interesseret og ud over at være pennevenner med Voltaire, ja så holdt hun angiveligt også meget af Diderots skriverier.

Den rige Diderot

Catherine II besluttede sig for at hjælpe Diderot. Det gjorde hun ved at tilbyde en klækkelig sum penge for indholdet af hans bibliotek. Størrelsen af summen er ikke vigtig, men lad os slå til tåls med, at Diderot gik fra relativt fattig, til pludselig at have noget på kistebunden, der før mest af alt indeholdt støv.

Men hvad sker der, når man sådan fra den ene dag til den anden går fra fattig til rig. De fleste vælger, ganske naturligt, at bruge penge på noget de føler, at de har måttet undvære. Her er dagens hovedperson ikke anderledes.

Diderot besluttede sig for at købe en flot blå kåbe, jeg tænker det er den, han er afbilledet med vist på billedet ovenover. Den er utvivlsom flot, meget flot, men den er også med til at drive Diderot til endnu mere forbrug og det vi i dag kender som Diderot effekten.


Reklame

Reklame

Reklame


Diderot effekten

Diderot tager den nye flotte kåbe i brug, men opdager hurtigt den enorme forskel på hans spartanske og relativt fattige hjem og så den nye overdådige og flotte kåbe. Tingene passede ligesom ikke sammen længere. Diderot følte sig nødsaget til at købe et nyt flot Damaskus tæppe, skifte kurvestolen ud med en læderstol og i det hele taget “opgradere” det meste af hjemmet omkring ham.

Dette kaldes for Diderot effekten.

Det at anskaffe en ny ting leder ofte til en ren forbrugsfest. Man ender med at købe ting som man oprindeligt, hverken havde brug for eller bringer en yderligere glæde. Det bliver forbrug for forbrugets skyld.

Har du købt et par nye bukser? Så skal du vel også have sko der passer til. Fitness medlemskab? Tøj der passer til. Ny sofa… ny stue.

Det lader til, at der er en nærmest naturlig tendens til at fylde tilværelsen med flere og flere ting, uanset, om det gør os lykkeligere eller faktisk bidrager til fuldstændig det modsatte. Man skal altså gøre sig umage, for at simplificere, formindske og skille sig af med.

Det vil sige, at for at modarbejde Diderot effekten, vi kunne også kalde det for en afart af livsstils-inflation som jeg tidligere har skrevet om, så skal man forstå det og aktivt modarbejde det. Det kan eksempelvis gøres ved at:

  • Det meste af ens tøj passer sammen på kryds og tværs.
  • Spise efter en madplan, så man undgår fristelser ved indkøb
  • Købe kvalitet der holder i lang tid, så udskiftning sker sjældnere
  • Praktisere købestops-måneder
  • Investere simpelt og efter en klar strategi

Og meget andet. Der er selvfølgelig flere måder at sikre, at forbruget er et aktivt valg og ikke bare en never ending forbrugsfest, hvor vi ikke selv sidder i førersædet, men i højere grad blot er passive passagerer.

Det var alt for denne gang. Tag ved lære af Denis og pas på med Diderot-effekten.


4 thoughts on “Diderot effekten

  1. Interessant! Jeg havde aldrig hørt, om Denis Diderot 😉

    Investere simpelt og efter en klar strategi

    Jeg har tænkt lidt på, hvorfor det egentlig er, at du investerer i guld og bitcoin. Har du en forventning om, at hvis (når) renten en dag rammer 0% (eller når det går op for os, at verden er bygget på en gæld der aldrig kan tilbagebetales), at vores penge-system som vi kender det bryder sammen? Og i så fald, hvad vil dette betyde for alle Diderot’erne (og os andre) derude? 🙂

    1. Hej,

      Jeg investerer ikke i guld og bitcoins, jeg sparer op i dem. Der er en væsentlig forskel. Groft sagt, har jeg guld og bitcoins for ikke at blive fattig, for at bevare købekraft over tid og også som forsikring, hvis pengesystemet bryder sammen. Derudover har guld den egenskab at klare sig godt i perioder med inflation, hvilket ikke kan siges om andre aktiver, så den rolle har det også i porteføljen.

      Problemet for de fleste, hvis pengesystemet bryder sammen er, at de ikke har tænkt i alternativer. Hvad har du tænkt dig at betale med, hvis statens penge er værdiløse?

      /Sune

  2. Har du selv oplevet Diderot effekten og ændret vanerne herefter eller har det altid været ‘indbygget’ I dig at undgå det?
    Det må være svært at gå fra den ene yderlighed til en anden.
    Peter

    1. Hej Peter,

      Jeg er temmelig minimalistisk indstillet, så jeg er helt sikkert ikke den der oplever det mest, men jeg tror, at langt de fleste oplever det i en eller anden grad. Vi er eksempelvis flyttet for relativt kort tid siden og har da købt ting til vores lejlighed som i en eller anden grad kan tilskrives Diderot effekten.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.