Spræng boblen

Jeg har læst  Vincent F. Hendricks bog “Spræng boblen” og det skal dagens indlæg handle om.


Reklame


Obs: Bogen kan også lånes over eReolen.

Boblestudier

Vincent F. Hendricks har en doktorgrad i filosofi og leder til dagligt Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet. Vi er vant til at høre om bobler på de finansielle markeder og det er også dem, jeg vil fokusere på i dette indlæg, men jeg synes jeg skylder bogen og manden bag at pointere, at boblestudier netop handler om, at der kan være tale om bobler i flere forskellige andre henseender. I bogen viser Hendricks os, hvorledes der lige så vel kan være tale om bobler indenfor andre emner end finans, såsom onlinebobler, statusbobler, identitetsbobler, mobbebobler, politiske bobler, nyhedsbobler og videnskabsbobler.

Jeg vil tage udgangspunkt i de finansielle af slagsen, men grundlæggende går det her fænomen altså igen i flere henseender.

Definitionen på en boble

“Således kan et aktiv, hvad enten det er finansielt eller socialt, siges at boble, hvis og kun hvis det handles til priser, der langt overstiger dets fundamentale værdi.” – Vincent F. Hendricks

Så er vi i gang, det er simpelthen definitionen. Når noget handles til en pris, der langt overstiger dets fundamentale værdi. Værdi her er relativt fordi, det ikke behøver at være penge. Det kan også være social kapital, opmærksomhed og lignende.

Et boblegæstfrit miljø

Vincent beskriver, hvordan der kan være tale om et boblegæstfrit miljø. Der behøver slet ikke at være tale om, at der overhovedet er en fundamental værdi:

“Til tider kan det være nok, at alle tror, at alle andre tror, at der er en fundamental værdi forbundet med aktivet, hvad den så end måtte være, hvis nogen overhovedet.

En boble behøver dermed ikke at tage udgangspunkt i noget reelt, men kan eksempelvis basere sig på ren luft, hvis blot nogle tror på, at der er tale om reel værdi.

Her kan jeg ikke lade være med at tænke på vores pengesystem. Men det er lidt en sidehistorie.

Det bliver også beskrevet, hvordan et rødt flag der advarer mod et boblegæstfrit miljø, er den potentielle forventning om et hurtigt afkast. Det følger lidt devisen om, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det højst sandsynligt netop det. Altså for godt til at være sandt. Det er blandt andet derfor, at jeg advokerer for, at en tidshorisont under tre år intet har med investering at gøre, det er spekulation. Investering handler netop ikke om afkastet på den korte bane, men på den lange.


Reklame


Boblekurven

Boblekurven består af fire faser, som Hendricks giver følgende overskrifter:

  • Fase 1: Under radaren
  • Fase 2: Noget om snakken
  • Fase 3: Mani
  • Fase 4: Punktering

Selve boblekurven ser således ud:



I første fase, under radaren, ser nogle investorer en fremspirende mulighed for et betydeligt fremtidigt afkast. Disse investorer er typisk godt informeret om markedet og forstår betingelserne for investeringen. Disse investorer bliver ofte omtalt som smarte penge, smart money, fordi det er investorer, der virkelig forstår sammenhængen imellem risiko og afkast.

I anden fase, noget om snakken, kommer flere og flere investorer til, typisk i form af institutionelle investeringer fra banker, investeringsfonde og pensionskasser med flere. Nogle investorer sælger for at sikre et moderat afkast, andre lægger til investeringen. Herfra begynder det at gå stærkt.

I tredje fase, mani, begynder alle at bemærke investeringsmuligheden. Der breder sig en tanke om, at den her mulighed får man kun én gang i livet. Det er her, at amatørerne kommer på banen og mange af de smarte penge sælger ud. Jo højere prisen bliver, jo flere dumme penge finder vej ind i markedet. Situationen er uholdbar, men manien sikrer, at mange tror, at dette kan vare evigt.

I fjerde fase, punktering, sker så det mange ikke troede muligt midt i manien, boblen sprænger. Den starter med fornægtelse, men snart indser de fleste, at der er tale om boble og så går det stærkt. Prisen falder drastisk.

Dette mønster går igen i alle bobler, men lad os prøve at kigge på et real life eksempel.

Eksempel på en boble

Jeg har svært ved at finde et bedre eksempel på en boble, end prisen på Bitcoin i 2017. Tager vi et udsnit af prisen fra februar 2017 til februar 2018, så ligner det meget illustrationen over en boble:



Det er lige før, at de to grafer er identiske. Lige præcis denne boble er interessant for mig, fordi jeg selv oplevede den helt tæt på, da jeg havde bitcoins allerede på daværende tidspunkt. Jeg husker specielt en morgen i december, hvor jeg stod og tjekkede prisen over morgenmaden og jeg var blevet 5.000 kr. rigere i løbet af natten, hvilket virkede helt absurd. Nu hører jeg til dem, der mener, at der i den grad er fundamental værdi i Bitcoin, men det ændrer ikke på risikoen for bobler undervejs på en lang opadgående trend.

Der er utallige af disse eksempler i finansverdenen og specielt på aktiemarkedet findes mange af denne slags historier.

Pointen

Bogen er spændende og der er langt mere viden at hente, end det jeg har delt i dette indlæg. Med hensyn til den finansielle type af bobler, så er det værd at bemærke, at man dels skal passe på med at springe på toget i fuld fart, så vel som at hoppe af, når det sænker farten. Investér langsigtet og disciplineret og lad vær med at tro, at der er en metode til at finde lottokuponen. Det virker ikke at prøve at time markedet og derfor skal man lade være med at forsøge. Man bør i stedet investere bredt, passivt og billigt på disciplineret vis.

Det er jo i princippet ikke ny viden herfra. I bogen bliver det blot meget klarere, hvad det er der foregår.


Reklame


Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.