Formuemodellen

Jeg teasede lidt for det i sidste månedsopdatering, her kommer kommer den så, formuemodellen.

Jeg har tidligere forholdt mig ret skråsikkert til, hvad jeg tæller med i Net Worth, vi kunne kalde det formue på dansk. Dengang gik jeg ret praktisk til værks og tænkte i investering og opsparing. Således inkluderede jeg ikke pension.

Det er noget jeg har tænkt en del over siden, fordi jeg mener, at det er ret vigtigt at være præcis om nogle af de her ting. Hvordan skulle du som læser ellers kunne sammenligne med din egen situation.

Jeg vil derfor prøve at præcisere og lave nogle grupperinger, som så kan bruges til bedre at sammenligne. Det vil være formålstjenstligt, fancy ord, om vi kunne konstruere en art model for at opgøre formue.

Det findes sikkert allerede i en eller anden form, men jeg synes, at det ville være en god øvelse for mig, at udtænke min egen. Den består af et antal niveauer, hvoraf jeg tænker, at det 6. Niveau er for meget i detaljen til mit behov, når det gælder det overordnede blik, men mere om det senere.

Sådan her ser modellen ud:



Et sådan overblik er vigtigt på vejen mod økonomisk uafhængighed.

1. Niveau: Formue

Det er egentlig pudsigt, at jeg har insisteret på at kalde det net worth, når der findes et dansk ord for det samme, formue. Det kommer nok af de mange timer brugt på at læse om emnerne på engelsk. Men lad os bruge det danske ord, når nu det findes og sproget her er på dansk.

Formue er øverste del af modellen og dermed top-niveauet. Samlet set er formue et udtryk for, hvad er jeg værd i kroner og øre, men ikke i en filosofisk forstand. Det inkluderer således ikke en vurdering af værdien af min arbejdskraft eller mit værd som menneske. Det inkluderer dog ting jeg ejer, men i den forstand, at deres værdi kan opgøres i en eller anden grad. Enheden for formue opgøres i en valuta for at kunne skabe en enhed til sammenligning. Ting med affektionsværdi har derfor ikke nogen betydning for formuen, men kan naturligvis godt have en meget stor betydning for den enkelte.

Jeg er med på, at tankerne her kan være lidt svært at forstå, men det skal nok blive tydeligere, når vi bevæger os nedad i niveauerne.

2. Niveau: Likviditet

På andet niveau i modellen finder vi en indikation af likviditet, omsættelighed. Da der er tale om aktiver eller ting der skal opgøres i en valuta, er der dermed også tale om noget der kan sælges for penge. Likviditet er et udtryk for graden af, hvor nemt noget kan sælges. Det inkluderer, om der findes et marked for det og om det er hurtigt at komme af med, hvor mange købere der er.

Likviditet kan opfattes som et parameter og dermed kan der være tale om graden af likviditet, men for nemhedens og modellens skyld gør vi det mere sort/hvidt og opdeler derfor elementerne af formuen i likvid formue og illikvid formue.

Det er også her, at vi støder på min tidligere klare og praktiske holdning. Min opfattelse af formue var ganske enkelt det, vi finder under den likvide overskrift. Hermed også forklaringen på, hvorfor jeg ikke ville inkludere eventuel værdi af egen bolig, den er ikke umiddelbart likvid.

3. og 4. Niveau: Likvid formue

Typer af likvid formue:

  • Opsparing
  • Investering

Under den likvide formue finder vi det, jeg hidtil har opfattet som formue. Det er eksempelvis opsparing i form af bankindestående, kontanter, guld, sølv og bitcoins. Nogle af disse kan også være at finde under investeringer. Placeringen afhænger af formålet med ejerskabet.

Likvid formue indeholder også investeringsdelen så som aktier, obligationer, crowdlending og ejendom, hvis formål er investering, hvormed det er et investeringsobjekt.





3. og 4. Niveau: Illikvid formue

Typer af illikvid formue:

  • Ejendom
  • Pension
  • (Objekter af værdi)

Den illikvide formue består af sådan noget som ens hjem, hvis man har en ejerbolig, pensioner og objekter af værdi, der ikke er et etableret marked med mange sælgere for. I forhold til boligen, kunne man passende inkludere friværdien med fare for, at man ikke kan være sikker på, hvad en eventuel køber vil være villig til at betale for ens ejendom.

I forhold til pension så er det illikvid formue, da det jo helt åbenlyst har en monetær værdi, men pensionen er ikke likvid, da den ikke nemt kan sælges og pengene realiseres. Man kunne argumentere for at inkludere det af ens pension, der kan realiseres mod en høj strafskat som likvid formue, hvis man har den mulighed. I så fald kan pensionen ikke også indgå som illikvid formue. Jeg har ikke den mulighed, så for mig er det en simpel øvelse.

Under illikvid formue hører også objekter af værdi, der ikke umiddelbart kan opfattes som investeringsobjekter, men som har en monetær værdi. Det er eksempelvis sådan noget forsikringsselskabet spørger til, når de spørger om værdien af ens ejendele. Det er ekstremt svært at vurdere, hvad de kan indhente i fald man skulle sælge dem og derfor vil det med langt de fleste ting ikke give mening at sætte en værdi på. Det der umiddelbart falder mig ind, som kunne give mening at inkludere her, er værdien af smykker eller måske dyre møbler. Det er ikke en post, jeg har tænkt mig at skænke en tanke og derfor gælder det for mig, at illikvid formue blot dækker ejendom og pension, hvilket pt. blot betyder pension for mit vedkommende.

5. og 6. Niveau: Aktiverne

Det 5. niveau i modellen er, hvordan man så er eksponeret overfor det enkelte aktiv. Tager vi eksempelvis udgangspunkt i aktier, kunne det passende være passive fonde. Det 6. niveau ville så være, hvilke aktier der indgår i fonden. Alt dette kunne sikkert være en spændende øvelse, men det 6. niveau er alt for detaljeret til min smag.

Det 5. Niveau er interessant, fordi det er her omkring, at vi rammer noget praktikalitet. For mit vedkommende gælder det, hvordan jeg i praksis er eksponeret overfor de forskellige aktiver, hvilket faktisk er det jeg inkluderer i mine månedsopdateringer.

Det 5. niveau for mit vedkommende indeholder:

Investering

Aktier

Obligationer

Crowdlending

Opsparing

Valuta

Kryptovaluta

Ædelmetaller

Min formue

Jeg har selvfølgelig leget med at indsætte min formue i formuemodellen:



Jeg har brugt værdierne fra slut november.

Det brugbare her er, at det giver en overskuelighed i forhold til at snakke om begrebet formue. Det giver mig også et sprog, som gør det muligt at være mere nuanceret. jeg kan sige, at min formue er på lidt over en million kroner, men at min likvide formue er lige lidt over tre kvart million kroner. Modellen giver også god mulighed for at inkludere ejendom, hvilket ikke har været så nærliggende for mig, endnu, men jo er det for mange andre. Ejendom kan her inkluderes både som et likvidt aktiv i form af et investeringsobjekt, men også som et illikvidt aktiv, ens ejerbolig.

Det absolut mest interessante synes jeg dog er forskellen på, hvordan mange danskeres formue fordeler sig og så den fordeling, der kan bruges til at opnå økonomisk uafhængighed. Danskere “sparer” i stor grad op i illikvide aktiver, pension og ejerbolig. Det er værdi, der er relativt låst, men som oftest omtales som investeringer. Det har jeg hele tiden syntes, var både mærkeligt og dumt og med denne model har jeg nu en forklaring på, hvorfor. Det er fordi disse værdier omtales og opfattes som værende det samme som likvide aktiver og det er forkert. Den tredje del som danskerne tilsyneladende gør i stor stil, hvis man skal tro medierne, er opsparing. Vi skulle eftersigende spare en del op på konti i banken. Således fordeler danskernes personlige økonomi sig hovedsageligt på illikvide aktivtyper og den likvide aktivtype opsparing. Det er bl.a. derfor, at jeg har beskæftiget mig en del med investering og skrevet bogen Simpel investering. Jeg tænkte og tænker fortsat, at der må være et behov gemt her.

Bliver vi i økonomisk uafhængigheds-regi har jeg også tænkt i 4% reglen ud fra samlede likvide beholdninger og det er i princippet ikke korrekt at gøre. Jeg burde egentlig bare basere 4% reglen på aktivtypen investering. (crowdlending er godt nok ikke en del af videnskaben og statistikken bag 4% reglen, men det ser vi lige bort fra) Således burde jeg kunne hive 4% af 550.000 kr. ud hvert år, skat er ikke tænkt med, som led i mine planer for økonomisk uafhængighed. Det svarer til 22.000 kr., så jeg er ikke helt i mål endnu.


Hvad tænker du om formuemodellen og hvordan anskuer du dine forskellige værdier?




9 tanker om “Formuemodellen”

  1. Det er en fejl, at du ikke medregner din pension (pension x 0,6, så det er netto pensionsformuen du tager udgangspunkt i) i den formue, hvorfra du tager de 4%.
    Din pensionsformue betyder jo netop at du kan klare dig længere økonomisk og derfor er det forkert ikke at medregne dine 279.000 i pension.

    1. Så skulle man jo regne alle pensioner med, incl ATP og folkepension, hvoraf nogle er engangsbeløb, nogle er tidsbegrænsede og nogle er livsvarige, og hvor starttidspunkterne kan være forskellige. Den udregning forekommer mig at være ikke-triviel 🙂

      1. Enig i, at men skal medregne pension, men man skal ikke medregne fremtidige pensioner som ATP og folkepension. Dem skal man alene forholde sig til, i forhold til hvor mange penge man vil kunne forvente at have hver måned når de kommer til udbetaling. Du kan jo netop, som du også indikerer, ikke opgøre værdien af en folkepension.

  2. Det er altid et valg hvad man medregner i ens formue.
    Personligt har jeg mine arbejdsmarkedspensioner med, men ikke værdien af mit hus, bil eller andet af værdi.

  3. Ole Skydtsgaard Nielsen

    Burde du have
    – kortfristet gæld; kassekredit, billån,…
    – langfristed gæld; realkredit,…
    med

    og nok så vigtigt
    – udskudt skat på pensioner, ikke realiserede aktiegevinster, ….Så bliver det mere æbler og æbler at sammenligne.

  4. Spændende at du deler dine tanker om en formuemodel. Her er mine umiddelbare kommentarer, og jeg uddyber gerne hvis du har lyst til mere konkret sparring ift. din blog etc. (jeg er 61 år og således i en anden livsfase end dig):
    – Ægtefælle/samlever kan med fordel (og nemt) indbygges i din model og i FIRE generelt
    – Jeg ser ikke større risiko ved at indbygge friværdi i ejendom(me) end fx værdi af aktier der jo også stiger/falder
    – Pensionsopsparing bør klart indgå i formuemodellen, men der er jo mange slags ordninger, hvoraf en del med fordel kan indgå med x 0,6 (= 40% skat ved udbetaling uden topskat) mens fx livrenteordninger kan indgå med konkrete beløb i 4% modellen fra det tidspunkt hvor udbetaling starter. Det samme gælder ATP og Folkepension

    Det følgende er mere FIRE kommentarer:
    – Du ved (heldigvis) ikke hvornår du dør, men for at øge realismen i “Slår det til-beregninger” kan man med fordel indbygge fx en forudsætning om at man lever til man når middellevetid
    – Friværdi i ejendomme kan med fordel indregnes i 4% modellen fx op til 60/80/100% af aktuel vurdering afhængig af risikovillighed
    – Forbrug i “steady state” er en anden særdeles vigtig forudsætning for individuelle beregninger
    – Den meget brugte “4% model” synes jeg har den svaghed, at den ikke inkluderer nedsparing, hvilket fx kunne indbygges med “afvikling af formuen til 0 fra 60 til 85 år” evt. men en indbygget “scrapværdi” til arvinger

    1. Hej hans Jørn,

      Tak for dine kommentarer. Jeg søger ikke nogen sparringspartner, men tak for tilbuddet.

      – Ægtefælle/samlever kan med fordel (og nemt) indbygges i din model og i FIRE generelt

      Helt sikkert, men jeg er ikke gift endnu, så derfor gælder det foreløbigt bare mig.

      – Jeg ser ikke større risiko ved at indbygge friværdi i ejendom(me) end fx værdi af aktier der jo også stiger/falder

      Det gør jeg til gengæld. Friværdi er selvfølgelig en del af formuen, men det er ikke likvidt. Jeg ser en fare i at anskue egen bolig som en investering i stedet for en opsparing. Jeg tør heller ikke at inkludere friværdi i 4% modellen, fordi der intet belæg er for, at det holder.

      Det gode ved 4% reglen er, at den er så simpel som den er. Jeg er ikke umiddelbart interesseret i at bygge en meget kompliceret model der prøver at kalkulere med det hele. 4% reglen er simpel og enkel. Vil man gøre den mere realistisk, kan man medregne skat som en udgift.

      /Sune

    2. Meget enig i Hans Jørns pointer.

      Især værdi af ejendom må man ikke undervurdere i Danmark hvor en evt gevinst i egen bolig er skattefri. Det er bare – desværre – den mest favorable måde at lave en gevinst på. Jeg skriver desværre fordi det er i modsætning til arbejdsindkomst og aktieindkomst.

      Synes også kommentaren om nedsparing er en meget væsentlig detalje.

      1. Det vil bare betyde, at du er nødt til at sælge den bolig du bor i, for at realisere pengene og der har en række konsekvenser. Derfor, er det ikke noget jeg vil inkludere i 4%-reglen.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.