Danmarks Statistik melder, at den største stigning i forbrugerpriserne i over 13 år indtraf i november 2021. Inflationen kommer.
Danmark Statistik har udgivet tal for inflationen de sidste 12 måneder og det går stærkt i øjeblikket.
🎬 YouTube
Er du mere til YouTube end blogindlæg? Intet problem.
👀 Hvad er inflation?
Inden vi for alvor når til, hvad dagens indlæg handler om, er vi nødt til lige kort at vende begrebet inflation.
Skal vi prøve at simplificere det så meget som muligt, så betyder det bare, at dine penge bliver mindre værd over tid.
Du kan ganske enkelt købe mindre for 100 kr. i dag, end du kunne for 10, 20 eller 30 år siden.
Inflation er et temmelig kompliceret emne og der er også stor uenig om, hvorvidt en lav inflation er god eller bare mindre ødelæggende end en høj inflation.
Den diskussion tager vi ikke i dag.
Men inflation gør altså, at dine penge bliver mindre værd og den kommer blandt andet fra de ultra lave renter, vi har set i årevis. Ja vi har ligefrem haft negative renter. Stigning i forbrugerpriserne er noget *#!”, hvis ikke din løn følger med.
Inflation er monsteret, der æder værdien af dine penge og en af hovedårsagerne til, at investering trumfer opsparing på den lange bane, med det finansielle system vi har i dag.
🛍 Forbrugerprisindekset
I de fleste dele af verden måles inflation på baggrund af prisændringer i forbrugerprisindekset og det tager Danmarks Statistik sig af.
Formålet med forbrugerprisindekset er:
Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område og er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal.
Kilde: Danmark Statistik
Formålet er altså at belyse prisudviklingen.
Der er meget at dykke ned i, men basalt set består forbrugerprisindekset af en blanding af varer og tjenester.
📆 Forbrugerprisindekset de sidste 12 måneder
I november 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 3,4 pct. i forhold til samme måned året før.
Det er i gennemsnit blevet 3,4 pct. dyrere at være dansker sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Det er den højeste stigning siden 2008.
Som det fremgår af billedet, er det især varerne der stikker af i pris. Du har sikkert hørt om noget med prisen på elektricitet på det seneste, det vender vi tilbage til. Prisstigningerne på varer skyldes i stor grad prisstigninger på brændstof, elektricitet og gas.
Tjenesterne bidrog især med højere priser grundet husleje, tv-abonnementer og restaurantbesøg.
Lad os lige vende tilbage til det der med priserne på elektricitet.
⚡️ Største årlige prisstigning på elektricitet siden 1981
Det er altså især prisstigninger på varer, herunder elektricitet, der bidrager til den øgede inflation.
Og her bliver du nok nødt til enten at sidde ned eller holde på hat og briller.
Årsstigningen på 32,2 pct. for elektricitet er den højeste årlige stigning siden juni 1981.
Så det er ikke nogen helt normal situation, vi står i.
Strømmen i stikkontakten er blevet markant dyrere og det er jo ikke til at sige, hvorfor det skulle stoppe lige foreløbigt.
Når jeg tænker over det, må jeg hellere skynde mig at færdiggøre det her indlæg, så jeg kan slukke computeren igen.
Måske jeg skulle købe lidt flere bitcoins, hvis inflationen virkelig bliver et problem de næste år…
Reklame
🚀 NORD.investments – Gratis investeringsplan
🇩🇰 Nordnet – Danmarks bedste investeringsplatform
⚡️ Tjenestetorvet – Få tilbud på billig strøm
💵 Firi – Køb krypto sikkert og nemt
📱 Lebara – Mobilabonnement til 19 kr.
🤕 Undo – Billig forsikring
🛜 Fastspeed – Billigt internet
📚 Bookbeat – Billige lydbøger
Hvordan kan man gardere sig lidt, mod en høj inflation? Ud over, naturligvis, ikke at have rede kontanter under dynen.
Men vil fx guld eller bryggeri aktier være at foretrække frem for andre?
Og hvad gør man i de historiske situationer, hvor inflationen gik amok, som fx i Italien – vistnok i krigstiden, hvor man på daglig basis skulle købe ind, og have sin løn dagligt, da den var værdiløs dagen efter.
Hej Rune,
Problemet er, at det kan man ikke totalt set. Inflation er ret ødelæggende for “opsparing”, da der fjernes værdi herfra.
Det man kan sige er, at gæld også udhules, så det taler lidt for investering i mursten.
Det er lidt en myte, at guld er godt mod inflation på den korte bane, men det er ikke noget jeg kan forklare kort i en kommentar.
Vi ved endnu ikke, om Bitcoin kan være et værn mod inflation. Det har ikke eksisteret længe nok til, at vi har god empiri.
Generelt set er investering i aktier også en måde at beskytte sig selv mod inflation, så i princippet behøver man jo ikke at gøre alt muligt andet.
/Sune