Valutakonto

En valutakonto har du måske hørt om, som en måde at spare penge, når du investerer i udenlandske aktier. Men, hvad er det og skal du have en?

En valutakonto har du måske hørt om, som en måde at spare penge, når du investerer i udenlandske aktier. Men, hvad er det og skal du have en?

Hvad er en valutakonto?

En valutakonto er en underkonto i en fremmed valuta.

Det betyder, at du ikke skal veksle pengene inde på kontoen i forbindelse med køb eller salg af værdipapirer, der er noteret i netop dén valuta.

En underkonto er bare et udtryk for, at det ikke er din primære konto.

Der vil ofte være en pæn besparelse i at handle eksempelvis amerikanske aktier på en valutakonto med dollars frem for at skulle lave en dyrere automatisk veksling på et almindeligt depot.

Valuta kurser

Det handler ikke så meget om valuta kursen, men om at du sparer nogle penge i gebyrer til platformen.

Det betyder også, at en valutakonto mest er relevant for dem, der enten ofte køber og sælger aktier i en fremmed valuta eller dig, der på månedlig basis køber op i en udenlandsk ETF.

Jeg er ikke bekendt med, at det er muligt at få en valutakonto tilknyttet et pensionsdepot eller en aktiesparekonto, så det gælder investering for private frie midler på et almindeligt aktiedepot.

Reklame

Norm Invest

Norm Invest gør investering:
👉 Nemt
👉 Billigt
👉 Enkelt

Norm - Nem investering

Nordnet

Nordnet tilbyder valutakonti på deres aktiedepoter.

Automatisk valutaveksling koster 0,25 pct. hos Nordnet, hvilket gælder både Standard, Bonus og Pro abonnementerne.

Åbner du en valutakonto, sænkes dine omkostninger til valutaveksling til 0,15 pct.

Se mere til Nordnets priser her.

Af priserne fremgår det måske, at der derfor skal være tale om mange eller store handler før besparelsen bliver betydelig.

Saxo Bank

Saxo Bank tilbyder ligeledes muligheden for valutakonti.

Automatisk valutaveksling hos Saxo Bank koster også 0,25 pct. uanset, om du har Classic, Platinum eller VIP.

Jeg har haft svært ved at finde den direkte pris på besparelsen hos Saxo Bank ved brug af en valutakonto, men af diverse blogindlæg og fora fremgår det, at prisen for veksling til en valutakonto er 0,15 pct. ligesom hos Nordnet.

Se mere til Saxo Banks priser her.

Personligt har jeg ikke en valutakonto, da jeg sjældent køber udenlandske værdipapirer på mit aktiedepot.

Den ETF jeg investerer i, køber jeg kun til min aktiesparekonto og min aldersopsparing.

Derudover investerer jeg jo i MicroStrategy alle steder, men med kun et enkelt købt på mit aktiedepot indtil videre, har jeg ikke set noget behov for en valutakonto.

Har du en valutakonto?

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune

Reklame

👉 Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
👉 Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs
👉 TaxHelper+ Undgå en skatteregning til næste år
👉 Nordnet – Automagisk investering med månedsopsparingen
👉 YouGov – Din mening er penge værd
👉 Freedom24 – Stort udvalg af aktier til lave priser

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.