Danske aktier

Danske aktier er danskernes foretrukne investering. Endda i sådan en grad, at vi har det med at glemme resten af verden.

Danske aktier er danskernes foretrukne investering. Endda i sådan en grad, at vi har det med at glemme resten af verden.


Danskerne elsker danske aktier

Danskerne elsker danske aktier. Amerikanerne elsker amerikanske aktier, hvilket alle andre i øvrigt også gør.

2/3 af danske investorer ejer kun danske aktier, som det fremgår af grafikken her fra June.

Danskerne køber i stor grad danske aktier
Stammer fra et paper af Jesper Rangvid

Langt de fleste investorer lider af en home bias.

Det betyder, at de har en forkærlighed for aktier, der kommer fra deres eget land.

Giver det mening?

I nogen grad ja. Bag aktierne gemmer der sig virksomheder, vi kender. Måske det er nok til, at vi favoriserer dem. Måske tror vi, at vi ved mere om, i hvilken retning aktien skal, fordi vi føler et kendskab til virksomheden bag.

Det er nok derfor, at danskerne kigger så meget efter C25 aktier.

Reklame

Styr på risikoen?

Med en gratis investeringsplan fra Norm Invest sikrer du, at dine investeringer passer til dig og din risikoprofil.

✓ Nemt
✓ Hurtigt
✓ Gratis

Danske C25 aktier

Aktier inddeles i forskellige indeks og OMX C25, ofte bare forkortet C25, er det største danske aktieindeks.

Her finder du de 25 største danske aktier. Et par gange om året er der mulighed for at revidere indekset og der sker derfor engang imellem udskiftninger.

Investerer du på et almindeligt aktiedepot, er der tale om aktieindkomst.

I skrivende stund ser listen over aktier i C25 sådan her ud:

De forskellige aktier kan inddeles på flere forskellige måder.

Danske valueaktier

Danske valueaktier er en type aktier, der betragtes som undervurderede og billige. Her er der tale om at få værdi for pengene.

Det er aktier, hvor der oftest er en klar indtjeningsmodel og en sund forretning, men som af en eller anden årsag er overset.

Valueinvestering handler derfor ganske enkelt om godt købmandsskab. Købt billigt og sælg dyrt.

Verdens mest kende valueinvestor er nok Warren Buffet.

Historisk har valueaktier givet et højere afkast end vækstaktier, hvis tidshorisonten er lang nok, hvilket nogle gange betyder en tocifret tidshorisont.

Danske vækstaktier

Danske vækstaktier er aktier, investorerne har en tro på kan øge deres indtjening eksplosivt i fremtiden.

Det betyder, at nogle vækstaktier måske ikke engang tjener penge i dag, men, at du som investor gerne vil investere i dem, fordi du har en tro på, at fremtiden er ekstra lys for netop denne virksomhed.

Vækstaktier findes i alle brancher og sektorer.

De har som hovedregel et eller andet unikt produkt, som adskiller dem fra konkurrenterne.

Med vækstaktier sætter investoren pengene på, at den ekstra høje vækst bliver en god forretning på sigt.

Danske udbytteaktier

Danske udbytteaktier er aktier, der har fokus på at udbetale et højt og stabilt udbytte.

Der er to måder, vi som investorer kan tjene penge på aktier.

Mange danskere er særligt glad for udbytte. Måske fordi det at få pengene ind på kontoen er en form for afkast, der er nemt at forholde sig til.

Vi går videre til at kigge på aktieanbefalinger.

Aktieanbefalinger

Det flyder med aktieanbefalinger i medierne fra diverse banker, analytikere og andre former for spåkoner.

Aktieanbefalinger hænger tæt sammen med kursmål.

Et kursmål er et tal for, hvad nogle tror en aktie er værd. Hvilken kurs de tror, at aktien vil bevæge sig mod.

I princippet kan alle lave et kursmål. Men det er klart, at der lyttes nok mere til, hvad en kendt investor eller en hæderkronet bank siger, end Benny nede for enden af vejen.

Kursmål og anbefalinger hænger næsten uløseligt sammen. Hvis banken laver en analyse af Novo Nordisk aktien med et kursmål for, hvad den bør koste, følger en anbefaling lige bagefter.

En aktieanbefaling er oftest en af disse tre:

  • Køb
  • Hold
  • Sælg

Hvad kan du bruge et kursmål eller en anbefaling til?

Ikke noget. 

Et kursmål er et gæt.

En anbefaling er det samme.

Derfor er mit bedste råd at se bort fra dem. Hvis ikke du selv har evnerne til at nå frem til, hvorfor du skal købe Novo Nordisk aktien, så hold dig til en simpel investering.

Lad os gå videre til en ofte misforstået pointe.

Danske aktier er ikke globaliserede

Folk der er vilde med danske aktier, bruger ofte argumentet, at danske virksomheder er globaliserede og derfor er det fint bare at købe danske aktier.

At det er det samme som at købe en global fond.

Det er det ikke.

At en virksomhed sælger deres produkter i hele verden og måske den største del af indtjeningen endda sker uden for landets grænser, gør den helt sikkert global.

Det betyder bare ikke, at prisen på aktien bevæger sig på samme måde som en aktie på den anden side af kloden, der også repræsenterer en global virksomhed.

Aktiemarkedet er en meget dynamisk og kaotisk størrelse, ligesom verden er det, hvor det ikke er muligt at forudse fremtiden. Prisen på en aktie er bestemt af millioner, måske endda milliarder, af forskellige input.

Verden er i evig bevægelse og det betyder, at omstændighederne for virksomhederne bag aktierne også hele tiden ændres, hvilket naturligvis har en effekt på aktiekursen.

Vil du have det gennemsnitlige afkast for verden, skal du have hele verden i din aktieportefølje.

Hvordan gør du så det?

Simpel investering

Simpel investering er mit bud, på en tilgang til investering der er… simpel.

Du sørger for at starte med et udgangspunkt i din risikoprofil, så du sikrer, at dine investeringer passer til netop dig.

Dernæst sammensætter du en portefølje af én ekstremt bred dansk investeringsforening til aktier og måske én dansk investeringforening til obligationer, afhængigt af netop din risikoprofil.

Så bestemmer du dig for, om investering er noget, du skal sætte automatisk i system med en månedsopsparing og dét er grundlæggende dét.

Sværere behøver det ikke at være.


Reklame

✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ TaxHelper+ Undgå en skatteregning til næste år
✔️ Nordnet – Automagisk investering med månedsopsparingen
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs

1 kommentar til “Danske aktier”

  1. spændende emne !
    For nogle er beskatningen nok også en væsentlig faktor. Fx at det kan være mere overskueligt kun at skulle tage stilling til danske skatteregler.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.