Den relative fattigdomsgrĂŠnse Frinans

Den relative fattigdomsgrĂŠnse

Nu er der igen en mÄlestok for fattigdom i Danmark, det skal vi prÞve at se lidt nÊrmere pÄ i dette indlÊg.

FattigdomsgrÊnser har ikke noget direkte med Þkonomisk uafhÊngighed eller simpel investering at gÞre, men forstÄelsen for at kunne Êndre pÄ egen situation er vigtig.

Hvad vil det sige at vÊre fattig og hvordan mÄles den slags. Det er noget af det, vi skal se lidt nÊrmere pÄ, da der netop er kommet en ny mÄlestok for fattigdom her til lands. Tallene overraskede mig meget, sÄ derfor har jeg lyst til at forholde mig til det.

I dette indlĂŠg vil jeg gĂžre brug af de tal og definitioner DR har fremlagt her: https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-er-der-igen-en-malestok-fattigdom-i-danmark

Begreberne

Det er Danmarks Statistik, der har lavet opgĂžrelsene. I forhold til fattigdom, er der tre indikatorer der gĂžres brug af:

  • Lavindkomst
  • Relativ fattigdom
  • Økonomisk sĂ„rbarhed

Lavindkomst

  • 50% under medianindkomsten. I 2016 var lavindkomsten cirka 117.000 kroner. (efter skat)

Relativ fattigdom

  • Ingen studerende
  • FattigdomsgrĂŠnse = relativ fattig = lav indkomst som defineret ovenover samt opsparing < samme belĂžbsgrĂŠnse. Det vil sige under 117.000 kr. i indkomst efter skat samt en formue under 117.000 kr. i 2016 tal.

Økonomisk sÄrbarhed

Kan man svare ja til tre af fem fÞlgende spÞrgsmÄl, er man Þkonomisk sÄrbar:

  • Har svĂŠrt at fĂ„ pengene til at slĂ„ til.
  • Har vĂŠret bagud med betalingen af regninger.
  • Kan ikke betale en uforudset udgift pĂ„ 10.000 kroner uden at skulle lĂ„ne.
  • Har af Ăžkonomiske grunde ingen bil.
  • Har ikke rĂ„d til, at alle i husstanden holder mindst en uges ferie borte fra hjemmet.

Man er altsÄ relativt fattig, hvis man har en lav indkomst under medianen og en formue(ekskl. pension) mindre end samme belÞb.

I 2016 var der 226.500 mennesker med en indkomst under fattigdomsgrÊnsen, som det Är lÞd pÄ 117.000 kr. efter skat.

NORD.investment reklame

Reklame

NORD.investments

NORD.investments er den bedste investeringsrobot pÄ markedet, hvis du Þnsker, at andre skal investere for dig. Det er nemt, du er hurtigt i gang og herefter kÞrer alt automatisk. Nu ogsÄ med pension. Lav din gratis investeringsplan i dag!

Mine tanker

Grunden til, at jeg i fÞrste omgang studsede sÄdan over disse tal er, at jeg faktisk lever for mindre end fattigdomsgrÊnsen om Äret. SÄledes kan jeg leve det liv, jeg lever i dag, bÄde under fattigdomsgrÊnsen, men ogsÄ som relativt fattig, ud fra de grÊnser der er sat for indkomst.

Det skriver jeg ikke for at prale, men simpelthen fordi det undrer mig, at man kan opfatte et potentielt forbrug pÄ det niveau som vÊrende fattig. Jeg synes, at jeg pÄ mange mÄder lever et ret priviligeret liv. Jeg bor i en lejlighed midt i landets nÊststÞrste by, jeg spiser godt og for det meste Þkologisk og har i det store hele ogsÄ mulighed for at flotte mig lidt ind i mellem og bruge penge pÄ luksusting eller oplevelser. Alt dette kan klares for et Ärligt belÞb under, hvad der er defineret som fattigdomsgrÊnsen for indkomst. Det kan tilmed klares som relativt fattig, hvor man trods alt ogsÄ kan have en pÊn formue.

Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg finder det provokerende eller om jeg bare er lidt lamslÄet. Jeg kan simpelthen ikke forstÄ, hvordan et muligt forbrug i den stÞrrelsesorden er under en fattigdomsgrÊnse. Det giver ingen mening for mig. For mig at se, har det intet med fattigdom at gÞre. Jeg synes faktisk det er lidt en hÄn overfor dem, der af den ene eller anden Ärsag mÄ leve for langt mindre.

Jeg bliver yderligere lamslÄet af nogle af de kriterier der afgÞr, om man er Þkonomisk sÄrbar. Har man ikke rÄd til at holde ferie vÊk fra egen bolig eller at have en bil, sÄ er man Äbenbart godt pÄ vej til at vÊre Þkonomisk sÄrbar. MÄske er det bare mig, men i min verden er begge disse ting luksusgoder og ikke at betragte som en ret. Det har intet med at vÊre sÄrbar at gÞre. Det kan selvfÞlgelig ogsÄ sagtens vÊre, at det bare er mig, der er mÊrkelig i den her sammenhÊng.

Luksus SKAL man have rÄd til og har man ikke det, sÄ er man Þkonomisk sÄrbar. Forbruget SKAL vÊre hÞjt og formuen ligesÄ, ellers er man fattig. Det har intet med kvalitet eller egen formÄen at gÞre. Kan man leve et liv for relativt fÄ penge, har man ikke behov for en stor opsparing og har man pÄ baggrund deraf et job med en lÞn efter skat pÄ 110.000 kr., ja sÄ er man altsÄ relativt fattig uanset, hvor lykkelig man mÄtte vÊre eller det faktum, at man ikke har brug for mere.

Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt der findes fattige i Danmark og i sÄ fald, hvor mange. Det ved jeg ganske enkelt ikke noget om. Jeg synes bare ikke, at den grÊnse der her bliver sat har noget som helst med fattigdom at gÞre. Derudover er den relativ og forholder sig til medianindkomst. Det betyder, at hvis alle danskere fik 5 millioner, sÄ ville der stadig vÊre lige sÄ mange relativt fattige. Det giver ikke nogen mening, synes jeg.

Fattigdom mĂ„ handle om, ikke at have nok til at leve et anstĂŠndigt liv. Tag over hovedet, tĂžrt tĂžj pĂ„ kroppen, mad i maven, muligheder til at forbedre ens situation, den slags. SĂ„ kan man altid diskutere, hvad og hvor meget der ligger i delen omkring at kunne “forbedre ens situation”, men det er ikke en diskussion jeg har tĂŠnkt mig at Ă„bne op for nu.


Med mit koncept simpel investering lĂŠrer du at tage kontrol over din egen investering. Det er billigt, enkelt og alle kan vĂŠre med. Kom igang i dag!

Kursus

E-bog

Paperback


Jeg synes med andre ord, at det er en mĂŠrkvĂŠrdig grĂŠnse, hvad tĂŠnker du?

FÞlg med pÄ Facebook, hvor jeg deler en masse gode ting om Þkonomisk uafhÊngighed og investering eller tjek min YouTube kanal, hvis du er mere til video. Vil du bare gerne lÊse mere? SÄ tjek bloggen eller arkivet.

Nyhedsbrev

11 tanker om “Den relative fattigdomsgrĂŠnse”

  1. Du rammer hovedet pĂ„ sĂžmmet. Jeg er ogsĂ„ i chok og Ă„benbart super fattig og lykkelig for det 🙂

    1. Hej Kristian,

      Fattig og lykkelig 🙂 SĂ„ er man nok ikke sĂ„ fattig alligvel der, hvor det rigtig gĂŠlder.

      /Sune

  2. Er ogsÄ helt enig:

    Undrer mig ogsÄ over denne liste:

    – Har svĂŠrt at fĂ„ pengene til at slĂ„ til.
    – Har vĂŠret bagud med betalingen af regninger.
    – Kan ikke betale en uforudset udgift pĂ„ 10.000 kroner uden at skulle lĂ„ne.
    – Har af Ăžkonomiske grunde ingen bil.
    – Har ikke rĂ„d til, at alle i husstanden holder mindst en uges ferie borte fra hjemmet.

    Hvis man kan sige ja til 1 & 2…..ja sĂ„ giver 4 & 5 vel sig selv?? Dermed menes, at hvis man ikke kan fĂ„ pengene til at rĂŠkke i sin dagligdag (det kan skyldes sĂ„ mange ting, man kan blive syg, miste sit arbejde, blive skilt og skal re-etablere et nyt hjem mv.), og/eller man er bagud med regningerne……ja, sĂ„ har man nok heller ingen bil, og det er da i den grad usandsynligt, at man har rĂ„d til at holde en uges ferie uden for hjemmet.

    Med fare for at lyde som en sur gammel mand (er trods alt kun 42), men sĂ„ husker jeg da ferier fra bĂ„de min barndom i 80’erne, men sĂ„ sandelig ogsĂ„ fra min ungdom i 90’erne, hvor jeg ikke holdte en eller flere ugers ferie uden for hjemmet. Jeg fĂžlte mig da ikke som hverken fattig eller relativt fattig dengang.

    Men jeg tror at man skal se listen som en politisk lÞftestang til, at lovgive og budgetmaksimere til mindste detalje. Den vedtagne attigdomsgrÊnse er en politisk beslutning. Man kunne lige sÄ godt have sagt, at man er fattig hvis man dÞr af sult (den ene yderpol) eller hvis man ikke har rÄde til en ny BMW, en Ipad og abonnement pÄ minimum tre forskellige streamingtjenester, hvoraf en skal have hele pakken med Premier League osv (den anden yderpol).

    Den kan ogsĂ„ bruges ti lat give bevillinger til trĂŠngte bĂžrnefamilier. Ikke for at hĂŠjlpe forĂŠldrene, men for at bĂžrnene ikke skal vĂŠre socialt udsatte, hvis forĂŠldrene prioriterer 2-3 pakker gule King’s om dagen, i stedet for at betale til ungernes fodboldtrĂŠning mv. SĂ„ kan kommunen betale for det, hvis famillien er “fattig” jf. ovenstĂ„ende liste.

  3. Og jeg har faktisk ogsĂ„ som voksen i mine slut 20’ere vĂŠret igennem skilsmisse og arbejdslĂžshed pĂ„ en gang. Der havde jeg ikke rĂ„d til at tage pĂ„ ferie i udlandet. Men jeg ville godt nok betakke mig for, at nogen havde kaldt mig fattig.

  4. Gabriel Siegel

    Jeg er fuldstÊndig enig. At definere fattigdom ud fra medianindkomsten er i min optik komplet tÄbeligt. Lad mig opstille et par interessante eksempler, for bedre at belyse, hvorfor det er tÄbeligt:

    1) Forestil jer et kommunistisk diktatur, hvor diktatoren tager 1 milliard kroner til sig selv om mÄneden, og lader alle andre arbejde til en fast borgerlÞn pÄ kun 1.000 kr. om mÄneden, hvilket efterlader alle andre end diktatoren ludfattige. Lad os sige, at der bor 5 millioner mennesker i dette land. Medianindkomsten beregnes ved at sortere alle borgere i rÊkkefÞlge efter indkomst, startende med personen der tjener mest (diktatoren) og sÄ nedefter. Medianen er det belÞb der stÄr ud for den midterste person (nummer 2.500.000). Da alle andre end diktatoren som bekendt fÄr 1.000 om mÄneden, sÄ vil man finde at medianen bliver 1.000 kr pr mÄned. Halvdelen af 1.000 er 500. Ingen personer tjener under 500, sÄ derfor er der ingen fattige i dette land. Ud fra definitionen af fattigdom, er dette land altsÄ bedre end Danmark, da der slet ingen fattige er i landet!

    2) Forestil jer, at alle Danskere fik tidoblet deres indtÊgt uden at priserne steg overhovedet. En person der tidligere levede af en SU pÄ 6.166 kr. pr mÄned fÞr skat, fÄr nu 61.660 kr. hver mÄned. Priserne forbliver uÊndrede. I dette land vil selv kontanthjÊlpsmodtagere og studerende have rÄd til luksusrejser udenfor Europa, til at kÞre i en stor bil og til at bo i en lÊkker lejlighed. MEN: Ud fra definitionen af fattigdom, sÄ forÄrsager denne tidobling af indkomster ikke én eneste fÊrre fattig i Danmark. Der er prÊcis ligesÄ mange fattige fÞr som efter tidoblingen af indkomst.

    3) Forestil jer, at 100 af verdens milliardÊrer vÊlger at flytte til Danmark i dette splitsekund. Det vil hÊve medianindkomsten i Danmark. Da ingen af Danmarks eksisterende befolkning er nÄet at blive rigere i lÞbet af dette splitsekund, sÄ vil der nu vÊre lidt flere danskere, der ryger ned under halvdelen af medianindkomsten. Dermed er der fra det ene Þjeblik til det andet blevet fattige i Danmark. Alt sammen pga. 100 tilrejsende milliardÊrer. Absurd? Ja, det tror jeg nok man kan sige!

    Det er nemt at kritisere, sÄ hvad foreslÄr jeg selv? Jeg foreslÄr at man definerer fattigdom som en fast belÞbsgrÊnse og ikke en relativ. Hvad denne belÞbsgrÊnse skal vÊre i kroner er selvfÞlgelig ingen simpel beregning og jeg vil ikke kaste mig ud i et bud pÄ det her. Men jeg synes fÞrst man er fattig, hvis man ikke har rÄd til menneskelige fornÞdenheder som tag over hovedet, varme, el og vand, mad, medicin, tÞj pÄ kroppen plus en smule buffer. BelÞbsgrÊnsen skal naturligvis vÊre hÞjere, hvis man er forsÞger for et eller flere bÞrn.

  5. Det er jo et definitionsspÞrgsmÄl, du definere den fattige som en der mÄ lide afsavn eller vÊre ulykkelig, men de angivne definitioner handler mere om at definere det som en der ikke har sÄ mange midler.

  6. Jeg synes faktisk en relativ fattigdomsgrĂŠnsen kan give god mening rent politisk – bĂžrn der ikke kan gĂ„ til fodbold eller lign. Nu er det jo ikke en menneskeret at gĂ„ til dyre fritidsaktiviteter, men det er vel her bĂžrnene begynder at fĂžle sig fattige, og det er jo netop fĂžlelsen af fattigdom der kan vĂŠre vanskelig. Jeg har ogsĂ„ vĂŠret studerende og happy og rejst jorden rundt for ingen penge. I dag har jeg tre bĂžrn og betydeligt flere penge men jeg fĂžler mig faktisk ikke rigere… (men muligvis bare mere voksen og ansvarlig… :))
    Vi bruger jo ogsÄ indkomstgrÊnser til at definerer friplads i bÞrnehaven osv, det er vel i virkeligheden lidt det samme?
    Men jeg er enig i, at de der 5 spĂžrgsmĂ„l virker lidt tilfĂŠldigt valgt. Jeg tror ogsĂ„ at masser af pensionister lever for omkring 117.000 pr Ă„r og egentlig har det fint – men ved ikke om de er holdt ude af beregningerne.

  7. Nick @ TotalBalance.blog

    Hej Sune,

    det giver mening, at “mĂ„le fattigdom” ud fra medianen, fordi vi definerer vores behov ud fra, hvad naboen har/kan/vil/gĂžr. Du fĂžler dig ikke fattig – men du har ogsĂ„ overskud i din Ăžkonomi til at ligge over 50% af din indkomst til side. Det er her den store forskel ligger.

    Fattigdom er et farligt ord, og min vurdering er umiddelbart (som du ogsÄ selv er inde pÄ) at i det store perspektiv, sÄ er der INGEN danskere der er fattige (som i RIGTIG fattige).

    Men “fattigdom” er i de udviklede lande nok i hĂžj grad en subjektiv fĂžlelse. Umiddelbart ville jeg nok ogsĂ„ fĂžle mig fattig, hvis jeg skulle leve for under 10.000kr/mĂ„ned – og det handler jo ikke kun om at leve, det handler ogsĂ„ om, at have hĂ„b for en bedre fremtid. Det er min umiddelbare vurdering, at det trods alt er fĂ„tallet der er i stand til rent faktisk at LEVE for under 10.000kr (og her tĂŠller folk som dig og Loui ikke med – da i jo netop defacto har langt flere midler til rĂ„dighed. At i sĂ„ vĂŠlger at spare dem op og investere, er det der gĂžr, at i ikke fĂžler jer fattige, fordi i ved, at i har en lys fremtid).
    SÄ er der de studerende, ja, og visse folkepensionister, som formÄr at leve for mindre end 10.000kr. For de studerendes vedkommende, sÄ ved de jo, at dette er midlertidigt, og deres uddannelse skulle gerne give dem muligheden for en lysere fremtid.
    Det efterlader kun pensionisterne, og her tror jeg faktisk, at de fleste ĂŠgte “fattige” danskere er at finde. Hvis du alene, og lever af din folkepension, sĂ„ vil har du nok ikke mulighed for de store udskejelser, og du vil sandsynligvis ogsĂ„ have svĂŠrt ved, f.eks. at betale for hjemmehjĂŠlp (https://www.dr.dk/nyheder/indland/faerre-svage-aeldre-faar-hjemmehjaelp-til-praktiske-opgaver) og det er efter min mening her, at den stĂžrste fremtidige udfordring for vores samfund ligger.

    Skide vére med de studerende, de skal nok klare sig 😉

  8. Jeg er som udgangspunkt enig i de holdninger du fremlÊgger her, men jeg tror du misforstÄr definitionen. Der er som et par kommentarer herover nÊvner, ikke tale om fattigdom i traditionel forstand, deraf benÊvnelsen RELATIV fattigdom. Sammenligningsgrundlaget er fornuftigt men definitionen er kontroversiel.
    Tak for dine sobre og fornuftige indlĂŠg, de kan sĂŠtte tanker igang.
    /Emil

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.