krig på aktiemarkedet Frinans

Der er udbrudt krig på aktiemarkedet

Der er udbrudt krig på aktiemarkedet. Det involverer shorts, Wall Street, internetfora og ikke mindst aktien Gamestop. Hvad foregår der?

📉 Shorte markedet

Den normale forståelse af investering i aktier går på at købe aktier og enten holde på dem eller sælge dem igen senere.

Teknisk kaldes det også, at gå lang i markedet.

Når du shorter markedet, så låner du aktierne af nogle andre og sælger dem med det samme, uden reelt at eje dem. Derudover skal du på et tidspunkt i fremtiden lukke din position, ved at foretage købet, så du kan give dem tilbage, til dem du lånte aktierne fra.

Teknisk kaldes det også, at gå kort i markedet.

  • At shorte er altså en form for omvendt køb.

Du starter med at sælge for så senere at købe. Derfor håber du på, at prisen vil falde, således, at du har solgt dyrere, end du køber.

Det er helt okay, hvis du både synes, at det er absurd, mærkeligt og uforståeligt. Det giver nok ikke mening udenfor et finansielt marked.

Bare tænkt det som, at når du shorter noget, så tjener du penge på at kursen falder.

Vil du gerne lære at forstå shorting bedre, så findes der en fantastisk film, du kan kaste dig over.

the big short

🛀 Naked Short

Da mekanikken bag det at shorte kræver, at du låner de værdipapirer, du ønsker at shorte, så kræver det naturligt nok, at du kan låne dem til at starte med.

Det var et af de større problemer bag finanskrisen i 2008, da der reelt ikke er ret godt styr på den slags ting. Hedgefonde og andre kapitalforvaltere kunne shorte langt mere end det burde være muligt, baseret på, hvor mange værdipapirer de kunne låne.

De shortede altså flere værdipapirer, end de kunne låne. Der er med andre foregået noget lumsk/lusket/ulovligt. Vælg selv.

  • Det kaldes for et naked short

På bagkant af finanskrisen blev der indført forskellige reguleringer, der skulle sørge for, at den slags ikke kan ske, men det er alment kendt, at det stadig foregår.

🕹 Wall Street shorter Gamestop

Det bringer os videre til det, der udspiller sig netop nu.

Gamestop er en virksomhed i alvorlige problemer.

Gamestop årsrapporter

De mister penge og gjorde det allerede inden Coronakrisen. Der er ikke så meget salg i fysiske spil længere. Har du overhovedet et CD-ROM drev i din computer?

Det er der en del hedgefonde på Wall Street, der tænker, at de kan udnytte. De begynder derfor at shorte Gamestop meget massivt. Faktisk så voldsomt, at der i dén grad bliver tale om et naked short. De shorter Gamestop aktien mere, end de lovligt burde kunne.

Det har været oppe at vende, at Gamestop aktien på et tidspunt var shortet med 140%. Altså mere end der overhovedet eksisterer aktier.

Det er derfor helt legitimt at sige, at Wall Street i dén grad har vist sig fra sin allemest grådige side her. Kollektivt har de indgået et stort væddemål med mange penge på spil.

🧽 Short Squeeze

Inden vi når til næste del af historien, skal vi lige forstå, hvad et short squeeze er.

Da du ved at shorte en aktie, starter med at låne den for at sælge den, er du derfor tvunget til at skulle købe den igen på et senere tidspunkt.

Lad os så antage, at der er kræfter i markedet, hvad end det er ubevidst, en sammensværgelse eller bare at investorerne tror på virksomheden, der gør, at prisen stiger, så stiger presset også på dem, der shorter aktien.

  • Det kaldes for et short squeeze.
Der er udbrudt krig på aktiemarkedet squeeze

Det er svært at vide, hvad aftalen de har indgået med dem, der låner dem aktierne består af, men, hvis den hedgefond der shorter aktien går konkurs, så løber dem, der låner dem aktierne også en stor risiko. De kan miste deres penge.

Det koster derfor ofte en del i gebyrer løbende at shorte og det er, som jeg forstår det, normen, at der kan være forskellige triggers i kontrakten, således, at dem der shorter kan være tvunget til at indfri deres position og købe aktierne, selvom, at det vil betyde et tab.

Det er dermed også forbundet med en del risiko at shorte markedet og især, hvis det gøres med store summer i mindre virksomheder. Det kan være svært at komme ud af den position og tabene kan blive ret store.

Hvad nu, hvis der ikke er nok sælgere i markedet til, at hedgefondene kan købe det de skal?

👨‍💻 r/wallstreetbets

På Reddit findes der et subreddit ved navn wallstreetbets.

Der er udbrudt krig på aktiemarkedet wallstreetbets

Det er i virkeligheden et ret komisk forum, hvor brugerne diskuterer forskellige “investeringer” som mest af alt er ren og skær spekulation. Sådan lidt a la daytrading på speed.

En af brugerne i dette forum, “u/DeepFuckingValue”, laver for et par uger siden en analyse af, hvilke aktier der er de mest shortede af de her berygtede hedgefonde på Wall Street.

  • Det er Gamestop, der ligger nummer 1 på den liste.

Brugeren fremlægger den analyse på wallstreetbets og fortæller, at han vælger at investere i den aktie.

En stor del af det her forum vælger at støtte op om idéen og det breder sig som en steppebrand. Brugerne lader til at have sat gang i et koordineret short squeeze af nogle af de her hedgefonde på Wall Street.

Noget lignende er aldrig set før.

Det er nået så langt, at flere af de her hedgefonde simpelthen er ved at gå fallit.

Kursen taler sit tydelige sprog.

Der er udbrudt krig på aktiemarkedet Gamestop kurs

Kilde: TV2

Der er så mange købere, at hedgefondene ikke kan komme ud af deres positioner.

🤯 Hvad sker der

Jeg synes, at Per Hansen fra Nordnet har sagt det rigtig godt.

Der er udbrudt krig på aktiemarkedet Nordnet

Kilde: TV2

Den her sag handler overhovedet ikke om Gamestop. Det handler om alt muligt andet.

Det er et udtryk for en utilfredshed med bankerne, finansverdenen, “systemet” og i særdeleshed grådigheden på Wall Street.

The little man sticking it to the big man.

Der er udbrudt krig på aktiemarkedet NYSE

Flere har udtalt på forskellige sociale medier, at det er payback for finanskrisen. De grådige på Wall Street forårsagede finanskrisen, som i stor grad gik ud over almindelige mennesker, men ingen på Wall Street betalte prisen.

  • Ingen blev dømt, men mange blev rige.

Det er simpelthen et spørgsmål om en retfærdighed, der aldrig blev til.

Hvad der videre vil ske, er svært at spå om. Det har allerede udviklet sig endnu vildere. Flere andre aktier er nu blevet en del af krigen og de her short squeezes breder sig derfor.

Nogle platforme har lukket ned for handel, således, at private investorer ikke kan købe de her virksomheder. De er derfor igang med at lukke ned for det frie marked med det formål at beskytte de her hedgefunde på Wall Street. De prøver at manipulere markedet sådan, at hedgefondene kan lukke deres positioner og stoppe blødningen.

Det er David mod Goliath.

Aktiemarkedets David mod Goliath

Der er udbrudt krig på aktiemarkedet og krigen er kun lige begyndt…

🎬 YouTube

Reklamelink

  • 🤖 NORD.investments – Simpel investeringsrobot
  • 💡 GoSwitch – Spar penge på din elregning
  • 🏡 Kameo – Dansk platform til ejendomsinvestering
  • 💵 Coinbase – Simpel app til Bitcoins. Få 10$ i Bitcoin.
  • 💸 Tax Helper – Få penge tilbage i skat på kun 15 min.
  • 👷‍♂️ Findforsikring – Spar penge på dine forsikringer

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.