Endnu engang tabte investeringsforeningerne til markedet

De danske investeringsforeninger havde igen i 2018 et år, hvor de ikke kunne hamle op med aktiemarkederne. 

Indlægget er skrevet og sponsoreret af Miranova

2018 var i forvejen et trist år for aktieinvestorer; for eksempel faldt de europæiske aktiekurser i gennemsnit  ti procent. Men havde man overladt sin opsparing til de danske bankers investeringsforeninger, havde man altså tabt endnu mere end markedernes gennemsnit.

Det viser en gennemgang af de enkelte afdelingers afkast foretaget af Miranova, et uafhængigt investeringsselskab, der rådgiver privatpersoner.

De aktivt forvaltede investeringsforeninger lå 2,08 procent under markedsafkastet i Europa, og 4,43 procent under afkastet i USA.  De passivt forvaltede udenlandske fonde, de såkaldte ETF’er, har til gengæld fulgt aktiemarkedet helt præcist i både USA og Europa.

Aktivt forvaltede fonde udvælger aktivt hvilke aktier, de ønsker at investere i, og det drejer sig typisk om investeringsforeninger, som er knyttet til en af de store danske banker. 

Passivt forvaltede fonde sørger til gengæld for, at deres værdipapirportefølje hele tiden udgør et gennemsnit af aktiemarkedet. Disse fonde er alle udenlandske og kaldes ETF’er (en forkortelse for ”Exchange Traded Funds”, altså børsnoterede fonde). Deres investeringsstrategi og størrelse gør, at de har meget lave omkostninger sammenlignet med de aktivt forvaltede danske fonde.

”De fonde, som konstant prøver at slå markedet, mislykkes som regel med det, og de har oven i købet store udgifter til analytikere og aktiehandlere,” siger Rune Wagenitz Sørensen, administrerende direktør i Miranova

”Al erfaring viser det, både i Danmark og udlandet. De mange aktieanalytikere hos bankerne er i det lange løb ikke i stand til at forudse, hvordan aktiekurserne vil bevæge sig. Så det er spild af penge at betale dem for at prøve. Og det er det, man gør, når man sætter sine penge i Danske Invest, Nordea Invest, Jyske Invest og tilsvarende foreninger.”

Foreningen med årets dårligste resultat i forhold til markedet var hele 22,17 procent dårligere end det amerikanske aktiemarked, mens en anden forening lå 9,02 procent dårligere end de europæiske aktiemarkeder i gennemsnit.

Hvert år er der også fonde, som ligger over markedsafkastet. Det er dog ikke de samme fonde fra det ene år til det næste, så man kan ikke som investor bare vælge at sætte sine penge i en fond, som tidligere har slået markedet og så forvente, at den også gør det fremover.

Kun to år med plus

I perioden 2000-2018 har der kun været to år – 2007 og 2015 – hvor de investeringsforeninger, der investerer i europæiske aktier, har slået det europæiske aktieindeks, og kun ét år – nemlig 2007 – hvor det er lykkedes for USA-foreningerne.

Der er naturligvis enkelte fonde, der over flere årtier har afkast, der er større end deres sammenligningsindeks. Problemet er dog, at det nærmest er umuligt at identificere, om det skyldes tilfældigheder eller talent. Hvis man endelig slår fast, at der har været tale om talent, er det dog stadig ingen garanti for, at man også fremover med samme forening kan forvente ekstra afkast i forhold til markedet. Derfor er en indeksfond klart at foretrække, man forbedrer ganske enkelt sine muligheder for at få et fornuftigt afkast.

Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.