Måneden der gik april 2020

Det er d. 1. maj og derfor tid til en status.

April

April har været en lidt speciel måned, hvilket de fleste måneder jo nok bliver, så længe det her varer. Med det her, tænker jeg naturligvis på Corona. Personligt kan jeg arbejde hjemmefra og det passer mig, ikke overraskende, rigtig godt. Det kunne jeg faktisk godt vænne mig til var hverdag, også på den anden side. Herhjemme har vi snakket lidt om, hvordan vi bedre vil kunne købe et billigere hus længere væk fra København, men beholde vores godt betalte jobs, hvis det var mere almindeligt med hjemmearbejdsplads. Så kunne man måske have en enkelt dag på kontoret og pakke møderne den dag og ellers arbejde hjemmefra. Det ville passe mig rigtig godt og jeg tror også, at det ville passe mange andre rigtig godt. Det håber jeg på, kan blive en realitet på baggrund af alt det her.

Jeg har ikke fået produceret ret meget i april, når det kommer til Frinans og det er der en simpel forklaring på. Jeg har været fuldstændig begravet i podcasten The Rational Reminder, som Ben Felix er en af mændende bag. Den er simpelthen guld værd og et absolut fund. Kvaliteten er skyhøj og jeg lapper det bare i mig. Katrine er lidt træt af, at jeg bare går rundt med høretelefoner på og hører podcast, men nu er jeg igennem de næsten 100 afsnit. Jeg har ikke regnet ud, hvor mange timer det er. Emnet er investering og tilgangen er, hvad forskningen med op til flere nobelprismodtagere har fundet ud af. For sådan en økonomi-, finans- og investeringsnørd som mig er det næsten bedre end slik. Der er altså ikke tale om ekspertvurderinger grebet ud af den blå luft eller anekdotisk viden med alle de bias den slags indeholder. Jeg har ikke nødvendigvis lært meget nyt, men det sidder bedre fast. Emnerne er mange og brede og i et af afsnittene har de en læge i studiet, hvor de snakker om en form for evidens-pyramide:

Evidens pyramiden

Jo højere oppe i pyramiden vi befinder os, jo bedre evidens. Som de beskriver det, bestræber man sig på indenfor lægevidenskaben at træffe beslutninger mest muligt fra toppen. Det paradoksale, som behandles mange gange over mange afsnit, er, at indenfor investering er der stort set kun fokus på det laveste trin i pyramiden, “eksperters mening” som ikke bygger på noget som helst andet end en holdning, anekdotisk viden og lignende. Det er ret interessant. Prøv at lægge mærke til det, hvis du læser nyheder, hører podcasts eller andet om investering. 99% af indholdet når ikke højere end det laveste trin. Stort set alt på Børsen, Finans, Euroinvestor eller Business.dk er en eller anden økonom eller investor, der laver en spådom.

Skræmmende.

Jeg kan ikke anbefale podcasten nok, hvis man gerne vil blive oprigtigt klogere på investering.

Der er mange der spørger mig til, hvad de skal gøre, altså spørger direkte til investeringsrådgivning. Jeg er ikke investeringsrådgiver, så det må jeg ikke give. Jeg kan vise, hvordan jeg gør og fortælle hvorfor og så kan jeg give sådan mere generelle råd og anbefalinger a la “baseret på videnskaben giver det bedst mening at købe et index”. Jeg har så gjort det, at jeg har pakket alt den viden jeg har fået, baseret på at bevæge mig så højt i pyramiden som muligt, ind i et simpelt koncept kaldet simpel investering. Så snart der er tale om en form for individuel rådgivning, så må jeg ikke hjælpe. Det får mig altid til at tænke på denne geniale scene fra Life of Brian:

Blogindlæg

Porteføljen er steget pænt siden krisen indtraf. Prøv at se her, hvordan april alene så ud:

April 2020 afkast

Det er jo noget af en stigning. Alt i alt er jeg kun nede med 4.43% i år, så Corona har pt. ikke haft den store negative konsekvens for porteføljen. Jeg tænker lidt på, hvornår alle dem, der tror, at de kan time markedet og har solgt ud, vil komme ind i igen. De allerede gået glip af store stigninger.

  • Du kan ikke time markedet, hvorfor så overhovedet prøve?

Anbefalinger

God forklaring af centralbankernes og politikernes forsøg på at løse problemerne:

Jeg er blevet færdig med to bøger, som er lidt et par milepæle. De har begge været omtalt meget de seneste år, omend den første, helt fortjent efter min mening, er løbet med den største omtale.

Sapiens

Af: Yuval Noah Harari

Fra Saxo:

Vores jordklode er 4,5 millarder år gammel; selvom vi ud af alle de år, kun har været her i meget kort tid er vi allerede den mest destruktive og avancerede race nogensinde. Men hvad er det så der gør os så specielle? Hvad er det, der gør os til mennesker?

I bogen “Sapiens” undersøger forfatteren Yuval Noah Harari hvem vi er, hvordan vi kom hertil og hvor vi er på vej hen. Dett er et interessant og videnskabeligt værk, der har et historisk fokus og går hele vejen tilbage til stenalderen. 

“Sapiens” tør stille nogle af de største spørgsmål – og ovenikøbet får du også svar på dem.

Homo Deus

Homo Deus

Af: Yuval Noah Harari

Fra Saxo:

Med sin bog “Sapiens” fortalte historikeren Yuval Noah Harari, hvor menneskeracen stammer fra. Med “Homo Deus” fortæller han, hvor vi er på vej hen. I fremtiden vil det være mere sandsynligt at begå selvmord end at dø under en væbnet konflikt, og at risikere overvægt snarere end hungersnød.

“Homo Deus” omhandler de projekter, drømme og mareridt, der vil komme til at forme det 21. århundrede – såsom forsøg på at overkomme døden og skabe kunstigt liv.

Bogen stiller fundamentale spørgsmål såsom: Hvad byder fremtiden på? Og hvordan kan vi beskytte vor skrøbelige planet fra vor egne destruktrive kræfter?

Begge bøger giver i den grad en noget at tænke over. Den første, Sapiens, slugte jeg ret hurtigt, til trods for tykkelsen, fordi den simpelthen var så spændende. Det tog mig lidt længere tid med den næste, Homo Deus. Jeg har tænkt over hvorfor, fordi jeg faktisk synes, at den var lige så spændende, måske endda faktisk endnu bedre, men hvorfor tog det mig så længere tid? Måske fordi den gav mig mere at tænke over og jeg simpelthen ikke kunne rumme for mange sider ad gangen.

Hvis du gerne vil blive klogere på verden og udvide din horisont, så er det to bøger, der skal læses. Den første Sapiens, er historien om, hvor vi som mennesker kommer fra og den næste, Homo Deus, virker som et skræmmende realistisk bud på, hvor vi er på vej hen.

Er det for kedeligt, at jeg kun opdaterer tal pr. kvartal?

Reklame

GIF EN 300x250

15 thoughts on “Måneden der gik april 2020”

  1. “Personligt kan jeg arbejde hjemmefra og det passer mig, ikke overraskende, rigtig godt. Det kunne jeg faktisk godt vænne mig til var hverdag, også på den anden side. Herhjemme har vi snakket lidt om, hvordan vi bedre vil kunne købe et billigere hus længere væk fra København, men beholde vores godt betalte jobs, hvis det var mere almindeligt med hjemmearbejdsplads. ”

    Jeg håber, at det er en af de ting, som man har lært af corona-krisen – og jeg håber, at man kan huske det om 1 år.

    Noget andet: Du har ikke nogle gamle pensionsordninger (man plejer at få en ny hver gang man skifter job), som du kunne tage over i nordnet ?

    1. Hej,

      Nej desværre. Mine ordninger er livrente og dem ville Nordnet, sidst jeg spurgte, ikke tage imod. Jeg fik ikke en ny, men fortsatte med den jeg havde. Jeg overvejer kigge efter en anden løsning, når jeg forhåbentlig en gang forlader det almindelige jobmarked.

      /Sune

  2. Martin Henriksen

    Hej Sune

    Er du stoppet med at bruge Nordnets månedsopsparing?

    Så vidt jeg kan se, så kan man ikke få Sparindex Globale aktier KL via månedsopsparingen, men kun Sparindex globale aktier min risk?

      1. Martin Henriksen

        Må man spørge hvad årsagen er, nu hvor der er fordelen ved ingen købskurtage? 🙂

  3. Hej Sune 🙂
    Har du MP Pension ? De har lavet nogle tricks, så man ikke kan genkøbe (flytte eller få udbetalt) pensionen – det er sandsynligvis fordi det er livsrente. Det er en ting, som man skal have i tankerne næste gang, men skifter job (hvor man ofte får et andet pensionsselskab).

    1. Hej,

      Ja det har jeg. Jeg har desværre ikke haft noget valg, så jeg er lidt stuck med dem. Jeg kan håbe, at det bliver muligt at flytte derfra en gang i fremtiden.

      /Sune

  4. Hej Sune.

    Jeg er som dig blevet ret grebet af The Rational reminder.

    Hvad er dine tanker omkring at vægte Value aktier i et ETF portefølje? Og gør du dig kun i danske investeringsforeninger? Ikke ETF’er?

    1. Hej Thorkil,

      Hvad er dine tanker omkring at vægte Value aktier i et ETF portefølje?

      – At det er interessant og en måde måske “metodisk at slå markedet over tid.” Jeg ville dog i så fald gå fuld rational reminder og finde en value-small-cap. Jeg bruger ikke ETFer og påtænker ikke umiddelbart at gøre det, når det gælder frie midler. Jeg mindes at have fundet en ishares ETF der både var small cap og value, men jeg kan godt have min tvivl, om ikke omkostningerne er så høje, at det måske ikke er det værd.

      Og gør du dig kun i danske investeringsforeninger? Ikke ETF’er?

      Ja 🙂

      Mit rationale er, at det vigtigste er, at det er uhyre simpelt og derfor bruger jeg én billig dansk passiv fond, der er så bred som muligt og én fond med lokale obligationer til at styre risikoen. Der er ikke brug for andet og jo mere der tilføjes, jo højere bliver kompleksiteten. For mig at se, er det ikke det værd.

      /Sune

      1. Tak for svaret.

        Det er spændene at læse om andres tanker og strategier. ?

        Jeg forstår godt rationalet i at holde det simpelt. Men jeg synes også det er lidt spænende at se om faktor investering har en effekt, og om det kan slå markedet over tid.

        Man kan desværre ikke købe nogle Small cap value ETF’er der er på skats positivliste. Så det tætteste man kan komme på er Large cap value. Øv.

        1. Hej Thorkil,

          “Men jeg synes også det er lidt spænende at se om faktor investering har en effekt, og om det kan slå markedet over tid.”

          Altså teoretisk og empirisk tilbage i tiden, så kan det. Men den slags testes uden skat og omkostninger, så i praksis kan være lidt sværere at sige noget om.

          “Man kan desværre ikke købe nogle Small cap value ETF’er der er på skats positivliste. Så det tætteste man kan komme på er Large cap value. Øv.”

          Nej det tænkte jeg nok. Ellers skal du ramme faktorerne med en mindre overvægt mod to fonde, eksempelvis Sparindex USA Small Cap og Sparindex USA Value. Sparindex

          /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.