Kan man sige, at der er en samfundsgevinst ved, at nogle opnår økonomisk uafhængighed? Det vil jeg klart mene der er og nu skal jeg fortælle dig, hvad og hvorfor.
For kort tid siden havde jeg en samtale med en over Facebook, hvor vi diskuterede det positive for samfundet ved at flere opnår økonomisk uafhængighed. Specielt var vi begge enige om, at iværksætteriet kan få et kæmpe løft. De tanker vil jeg gerne prøve at uddybe lidt.
Samfund og stat er ikke det samme
Inden vi sådan for alvor dykker ned i dagens emne, er jeg nødt til lige at komme med en form for præcisering. Generelt når jeg læser og hører radio har jeg lagt mærke til, at der er rigtig mange der sætter lighedstegn imellem samfund og stat. Det er en skam for det betyder, at vi ikke kan snakke om menneskelige relationer og større grupper af mennesker uden at det handler om en central organisation som forvalter nogle skattekroner, altså en måde vi har “valgt” at indrette et samfund på, sådan i praktisk øjemed. Men tingene hænger altså ikke uløseligt sammen og man kan sagtens snakke om et samfund uden, at det har noget med staten at gøre. Eksempelvis er der mange landsbysamfund der bryster sig af deres sammenhold og foreningsliv. Det er i aller højeste grad et samfund, men har intet med staten at gøre. Således kan noget også godt være givtigt for et eller andet defineret samfund uden at have noget med staten at gøre. Det betyder også, at en statsløsning ikke altid er hverken mulig eller ønskværdig på et samfundsproblem. For at noget er givtigt i en statssammenhæng handler det rigtig meget om enten at generere flere skatteindtægter eller at minimere udgifter. Vi kan dog forhåbentlig blive enige om, at ikke alt her i livet kan skrives ind i et excell-ark og på baggrund deraf afgøre om det er et plus eller minus for staten. Staten har bare efterhånden fået bildt de fleste ind, at samfundet er lig med staten og dermed også, at en styrkelse af staten er lig med en styrkelse af samfundet. Det kunne ikke være mere forkert, men dette indlæg skal ikke handle om min holdning til staten, så vi lader den ligge der. Jeg synes bare det er vigtigt at forstå forskellen, når nu det skal handle lidt om samfundet udenfor frinansimperiet også.
Forbrugssamfundet på retræten
De sidste mange generationer er vi kontinuerligt blevet rigere og rigere i vesten, ja for den sags skyld i verden, men intet sted er det tydeligere end i vesten. Rigtig meget af den ekstra velstand er blevet pumpet ind i forbrugssamfundet og vi køber og forbruger i et væk. Det er selvfølgelig meget fint for de virksomheder, hvis produkter vi køber, men spørgsmålet er, om vi snart kan forbruge mere og om det reelt giver os det vi søger og efterspørger. Den øgede velstand kunne jo også bruges anderledes eksempelvis på investeringer eller til at frigive mere tid. Det er mildest talt tvivlsomt om vor kære planet kan klare, hvis hele verden skal forbruge som vi gør det i vesten, så måske det er på høje tid at finde noget andet og endda bedre at bruge alt den øgede velstand på. Hvordan kan det egentlig være, at vi over en bred kam fortsat bruger så meget tid på arbejde, men ikke føler at vi har penge nok? Svaret på det skal findes i vores forbrug og der er nogle meget spændende perspektiver i at mindske det, både for den enkelte såvel som vores samfund. Hvis nu vi skulle kigge lidt på, hvad man ellers kan få for penge udover en masse ting, hvad kunne det så være? Eller sagt på en anden måde, hvad er perspektiverne i at flere opnår økonomisk uafhængighed. Lad os prøve at udforske det aspekt lidt.
Familien
Stress lader til at være en folkesygdom. Det er i hvert fald det indtryk jeg får, hvis jeg læser avis eller lytter til den offentlige debat i almindelighed. Især børnefamilierne lader til at være hårdt ramt. Begge forældre skal gerne udleve deres fulde potentiale på arbejdsmarkedet og har man ikke tårnhøje ambitioner i forhold til karriere er man en taber. Det er selvfølgelig sat lidt på spidsen, men jeg har på fornemmelsen, at det er sådan mantraet lyder i disse år og har lydt i lang tid. Derudover skal man også helst være en perfekt kernefamilie med masser af tid til børnene, gerne kvalitetstid. Vi skal dog også ud at rejse en masse og opleve, at rejse er at leve.
Jeg tror, at den store årsag til alt det her stress er, at det ikke kan lade sig gøre at nå og opnå alt det. Når alt prioriteres, prioriteres i virkeligheden ingenting. Man kunne også opstille det sådan, at man kan nå hvad som helst, man kan bare ikke nå alt. Er målet, at alt skal være rigtigt og perfekt og man skal lykkes med alt samt være den bedste til det hele, ja så kommer man nok til den realisation på et tidspunkt, at det ikke kan lade sig gøre. Der er ikke nok tid og ej heller nok energi. Prøver man alligevel, er det man på et tidspunkt knækker og ikke bare oplever det at føle sig stresset, men rent faktisk at blive stressramt.
Noget af det helt eller delvist økonomisk uafhængighed kan hjælpe med, er at give tid til familien. Er man ikke afhængig af, at begge forældre skal tilbringe minimum 37 timer plus transport på en arbejdsplads 5 dage om ugen, ja så bliver der mere tid i kalenderen, der eksempelvis kan afsættes til børnene. Det vil sige, at det bliver muligt at opprioritere familien. Det kan muligvis ikke måles direkte i et excell-ark som noget der giver plus på kontoen inde hos finansministeriet, hvis flere familier fik mulighed for at tilbringe mere tid sammen. Dog tør jeg godt vove den påstand, at det for mange familier ville bidrage med en masse positivt og derfor også gavne samfundet generelt. Sidstnævnte fordi det består af de individder og familier som ville opleve en forøget livskvalitet og glæde. Børn der vokser op under kår, hvor der er tid til dem og i familier, hvor stress ikke er en allemands-sygdom må alt andet lige ende med at bidrage mere positivt til samfundet som et hele.
Det giver os flere mulighed for at påtage sig arbejdet som husmor/husfar, hvilket er en rolle jeg godt kunne se mig selv i. Jeg skriver arbejdet og ikke jobbet, for det er et arbejde, men uden en løn i form af penge. Dog er der enkelte kommuner, hvor man faktisk kan modtage en ydelse for at være husmor, det kan være jeg skulle undersøge det på et tidspunkt. Det betyder ikke, at vi skal gå tilbage til at det skal være normen, men det ville dog være dejligt om flere havde muligheden. At lære at kunne klare sig på én løn giver muligheden for mange familier, men konstellationen, hvor den ene part har et job med løn og den anden er husfar med en passiv indtægt fra investeringer giver endnu flere familier muligheden. Det åbner også op for arbejdsmarkedet fordi det naturligt fjerner noget af behovet for arbejde. Pludseligt er det ikke så farligt, at robotterne kommer. Mere arbejde til dem der ønsker det eller har behovet og mere fritid til dem der ønsker det og kan opnå det. Det synes jeg lyder ret godt.
Iværksætteriet
Hvor tids rockstjerne må være iværksætteren. De hyldes som vor tids frelsere og deres gå-på-mod lovprises. Et af problemerne er dog, at man kun hører om de 10%, måske endda kun 1%, som det går godt for, som lykkes. De andre hører vi ikke så meget om. Der er nemlig det ved iværksætteriet, at der er en del risici forbundet hermed. Ud over, at det lader til at man skal knokle som en gal, ja så kan man også risikere virkelig at få en på sinkadusen økonomisk, hvis man fejler. Det etablerede långivningssystem, også kaldet banker, har traditionelt set ikke været så glade for at låne penge til etablering af virksomheder, da de nystartede virksomheder oftest ikke kan stille ret meget som sikkerhed for lånet. Det betyder, at privatpersoner enten kommer til at hæfte for en stor risiko eller endnu værre, at de ikke tager chancen til at starte med.
Selvfølgelig er der investorer som iværksætterne kan pitche deres ide for og håbe på økonomisk investering fra, men det ville alt andet lige skabe langt mere iværksætteri, hvis der var bedre adgang til kapital. Nu skal jeg passe på, at jeg ikke får bevæget mig ud af den forkerte tangent her, så vi hiver lige fokus tilbage på den økonomiske uafhængighed.
Noget jeg kunne forestille mig at gøre med min tid, når jeg forhåbentlig engang opnår økonomisk uafhængighed, er at beskæftige mig mere med iværksætteri. Om jeg decideret skal starte noget selv er jeg tvivlende overfor, men jeg kunne godt tænke mig at være med til at bygge noget op sådan helt fra bunden. Er man økonomisk uafhængig er man dermed heller ikke afhængig af at skulle have en indtægt fra et arbejde og det giver nogle virkelig interessante muligheder. Jeg kunne gå ned til et væksthus/kontorfællesskab/der-hvor-iværksætterne-arbejder og tilbyde min arbejdskraft uden at jeg skulle have løn i form af penge. Jeg kunne i stedet få andel i virksomheden eller lignende. Den mulighed eksisterer kun fordi jeg ikke er indkomstafhængig af mit arbejde og det synes jeg der er nogle meget interessante perspektiver og drømme i. Var der flere økonomisk uafhængige ville der være både flere iværksættere, men også arbejdskraft som kan betales i form af fremtidigt afkast, men ingen løn på den korte bane. Perspektiverne i det er næsten ikke til at begribe.
Har man lyst kunne man også påtage sig mere frivilligt arbejde i stedet. Ved at fjerne behovet for indkomst, kan man få arbejde til at handle langt mere om kvalitet og hvad man får ud af det som menneske. Har man et ønske om at hjælpe sine medmennesker bliver der dermed rig mulighed for det. Har man bare den mindste sans for kreativitet, så er der jo næsten uanede muligheder for, hvad man kan stille op med tid som oprigtigt er fri. Selv har jeg været udsendt af Mellemfolkeligt samvirke som lærer i Rajasthan regionen i Indien, det er mere eller mindre bare en kæmpe ørken, og det har virkelig været med til at forme mig som menneske. Den slags oplevelser kunne jeg dels godt unde flere mennesker, men jeg kunne også godt selv tænke mig flere af dem.
Fleksibilitet
Hjulene på bussen drejer hurtigere og hurtigere og den kontinuerligt mere forbundne globaliserede verden gør, at fleksibilitet er i høj kurs både for den enkelte såvel som samfundet omkring os. Er man ikke bundet af at have behovet for at skulle skrabe en fast indtægt hjem hver måned, så er man mere fleksibel. Det betyder, at man lettere kan skifte arbejde eller sågar branche efter behov eller lyst. Det betyder, at man kan have perioder i sit liv, hvor man arbejder og andre, hvor man bruger tiden på noget andet. Fleksibilitet er frihedsskabende fordi fleksibilitet betyder flere muligheder. Det at være helt eller delvist økonomisk uafhængig er dermed frihedsskabende fordi det giver flere muligheder for at sammensætte et liv efter ønske og ikke blot behov. Det kan betyde mere uddannelse igennem livet og borgere i samfundet som er i stand til at tilpasse sig situationer, kriser og opture som de opstår.
Fleksibilitet betyder også mindre afhængighed og det er både positivt for den enkelte såvel som samfundet. Et rigidt system har sværere ved overlevelse i en omskiftelig verden fordi det i langt mindre grad tilpasser sig. Jeg tror godt vi kan blive enige om, at vi lever i en omskiftelig verden, men hvorvidt normen med afhængighed af indtægt fra et arbejde er fleksibelt nok til overlevelse er måske værd at overveje.
Konklusion
Er der nogle positive samfundsmæssige aspekter du kan spotte ved, at flere bliver økonomisk uafhængige? Skriv i kommentaren.
Reklame
💜 NORD.investments – Få en gratis investeringsplan
💰 Firi – Nordens største kryptobørs
📱 Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement
🤕 Find forsikring – Få en billig forsikring
Hej Sune
Dejligt at læse og mange gode overvejelser, synes jeg. Vi ejer flere og flere genstande, men bruger, logisk nok, mindre og mindre tid med det det enkelte genstand. Men vi skal permanent træffe valg. Vil jeg spille playstation, computer, læse en bog, se fjernsyn, eller hvad vil jeg egentlig. En form for minimalisme vil muligvis kunne afhjælpe dette problem.
Og en sjov pointe du fremhæver ift. iværksættere og survival biasen. Man hører netop sjældent om de tilfælde, hvor det mislykkes.
Heller ingen tvivl om, at det ville være rart at kunne bruge mere tid sammen med familien eller bare med de ting man lige har lyst til.
Jeg ser bare et problem, og det er, at hvis aktierne skal blive ved med at stige, eller virksomheder skal blive ved med at udbetale udbytter, så skal der produceres og sælges. Der skal være vækst. Men hvor skal den komme fra, når forbrugssamfundet beslutter sig til at investere pengene? Jeg tror næppe, at alle kommer til at mindske deres forbrug til fordel for investeringer i fremtiden. Jeg vil bare sige, at der må være nogle, der sørger for, at de virksomheder vi investerer i kan vokse.(jeg prøver at beskrive det her: https://finansfilosoffen.dk/oekonomisk-frihed-og-filosofi/)
Hvis min logik holder, så gælder, at jo flere mennesker mindsker forbruget til fordel for investeringer, jo mere må de resterende mennesker forbruge, for at investorerne kan leve af deres investeringer. Planeten ville sandsynligvis have bedst af, at vi samlet set på jordkloden har negativ vækst de næste mange, mange år.
Man kan sige at når jeg alligevel investerer, så er det, fordi jeg tror at jeg kan overbevise en brøkdel til, at det er værd at konsumere lidt mindre og investere lidt mere, men at hovedparten ikke vil holde sig til dette paradigme. Heller ikke fremadrettet. Som jeg ser det giver investering kun mening som en gambling mod at menneskeheden bliver ved med at skabe vækst (i hvert fald et par år endnu).
En anden udfordring som jeg ser er, at mange virksomheder stadig ikke har styr på at behandle deres ansatte ordentligt. Så det kan godt være, at jeg som økonomisk uafhængig i fremtiden kan bruge tid på foreningsarbejde i Danmark, og derved gøre godt, men hvis det i første omgang bygger på en investering i en virksomhed, der ødelægger miljøet er det vel ikke kanongodt alligevel. Her mener, man har et ansvar som investor. (Og jeg ved, at det er sindsyngsvært at leve op til, men bør vi ikke prøve?) Som filosof er jeg selvfølgelig nødt til at inddrage Kant her: det er aldrig legitimt at bruge et andet menneske, eller her miljøet og dermed fremtidige generationer, udelukkende som middel til et andet formål. Det gælder også, når selve dit formål, f.eks. foreningsarbejde i Danmark eller mere til med familien, i sig selv er meget hæderlig.
Jeg er spændt på at høre dine svar og er om ikke andet glad for, at du som investor også blander dig i spørgsmål vedrørende samfundet.
/Jan
Forbruget har MEGET svært ved at gå i stå. Selv hvis man ikke går på arbejde – forbruger man.
Går du en tur i IKEA,Bilka eller andre varer huse på en lørdag kan du se et (over)forbrug der ikke lige stopper. Efter indkøb sætter man sig i den bil der er købt på afbetaling og kommer 80 L benzin på til 12 kr. pr. liter. før man kører hjem til det hus der er købt på afbetaling.
(du kan selv tænke den til ende….. Strøm/Netflix/HBO/TV/internet og andet løbende forbrug)
Tro mig! Danskerne er ingengang så slemme med (over)forbrugerkulturen.
Kina og USA er meget “bedre” til forbrug…
p.s.
Det kunne være sjovt at regne på hvor samfundet tipper over (fremskrivning),
så verden går i stå fordi der forbrugs for lidt.
Hej,
Vækst. Ja den kunne jo eventuelt komme fra langt flere services som ikke nødvendigvis kræver flere produkter. Langt flere varme hænder. Og nej, det er sikkert ikke alle der kommer til at mindske forbrug, det er jo op til den enkelte. Jeg håber da ikke, at en eller anden stat sætter grænser for, hvad man må og ikke må købe. Din tese holder kun så længe, at der ikke kommer flere mennesker til og behovene ikke ændres. Foreløbigt stiger befolkningstilvæksten på globalt plan stadig = flere forbrugere. Derudover så stiger især andelen af ældre, som har andre behov, såsom pleje og andre services. Foreløbigt synes jeg bare det er paradoksalt, at vi bredt set siger vi ønsker mere tid, men bruger alle pengene på ting i stedet.
Der findes grundlæggende to former for ansvar, et juridisk og et moralsk. Det juridiske kan bare slås op og det moralske kan man for så vidt selv bestemme, om end det naturligvis er påvirket af “miljøet” omkring en. Det betyder også, at jeg ikke mener, at man kan definere, at alle der investerer har et ansvar fordi man ikke kan definere andres moral. Man kan heller ikke definere en moral virksomheder skal leve op til. Ønskes det at bestemme, hvordan virksomheder skal agere, må man anvende det andet grundlag for ansvar, det juridiske.
Men ingen aner jo, hvilken vej det kommer til at gå. Foreløbigt sparer jeg bare op for at købe mere tid i stedet for flere ting. Hvad andre vælger at gøre har jeg ikke tænkt mig at blande mig i, med mindre de direkte spørger om min hjælp selvfølgelig 🙂
/Sune
Men er det ikke netop vores moral, der sætter dagsorden for det juridiske? Det juridiske er jo ikke noget, der bare kom til verdenen. Det faldt ikke fra himlen, men det blev derimod formuleret på baggrund af grundlæggende etiske overvejelser. På den måde mener jeg, at man ikke bare kan sige at ‘det juridiske kan man slå op’. Vi er selv nødt til at definere, hvad der kan ‘slås op’. Love er jo ikke statisk og uforanderlige, tværtimod, der er os, der hele tiden definerer dem på ny. Bare se på kvindernes rettigheder.
Og ville det ikke også være tragisk, hvis alle selv kunne definere hvad der er moralsk rigtigt? Så ville der ikke være nogle nogenlunde faste normer i samfundet længere og på sigt, så ville lovene også miste deres virkning. Alle ville have forskellige opfattelser af, hvad der er retfærdigt og rigtigt at gøre.
Du har ret for så vidt, at man må (det er lovligt) gøre alt det, der ikke forbydes via en lov (endnu), men dermed jo ikke sagt, at det er en god ting (moralsk).
Så jeg holder fast i mit synspunkt, at virksomheder og investorer bør tage noget ansvar. Om ikke andet, så for vores egne børns og børnebørns skyld.
Ha’ en rigtig god dag.
Nej det mener jeg ikke er tilfældet. Noget af det juridiske, jo, men meget bunder også i alt muligt andet end moral og etik. Mange love er jo netop statiske i den forstand, at de ikke laves om der bliver bare lavet flere love der bygger oven på. Når nu du er vild med filosofi 🙂 Cicero: Jo flere love jo mere uretfærdighed.
Nej det ville netop være dejligt og det er jo reelt også sådan, at folk selv definerer deres moral i en vis grad. Det er selvfølgelig under indflydelse af andre. Normer er ikke det samme som moral, men definerer derimod, hvad størstedelen gør. Det er personligt ikke noget jeg er interesseret i at spejle mig i. Folk har jo forskellige opfattelser af, hvad der er retfærdigt og rigtigt at gøre. At gøre stoffer ulovlige har jo ingen indvirkning på dem der gerne vil tage dem, de gør det da alligevel.
Jeg har i hvert fald tænk mig at lære mine børn at der findes to sæt regler, et i forhold til loven og et i forhold til den moral de selv skal være med til at opbygge, med min og deres families hjælp naturligvis. Jeg har også tænkt mig at lære dem, at moralen er vigtigere end loven.
Dejlig dag til dig også!
/Sune
Dejlig diskussion, den er jeg glad for 😉
Når lovene, som du siger, ikke bunder i moral og etik, hvad bunder de så i? Du siger, at “du mener”, men det er jo ikke et spørgsmål om mening. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvad love ellers skulle bunde i, hvis ikke etiske overvejelser. Hvorfor må man ikke dræbe i Danmark? Fordi vi i Danmark mener at det er forkert at dræbe, da det krænker vores forestilling om, at enhver person har en værdi i sig selv og dermed retten til at være uskadet. Hvorfor må man ikke stjæle i Danmark? Fordi vi mener, at ejendomsretten gavner samfundet. Hvis vi ikke længere mente det, ville vi afskaffe ejendomsretten. Ejendomsretten er jo ikke en naturlov ligesom gravitationen.
At love ikke laves om, er jo ikke ensbetydende med, at de ikke principielt kan laves om. Nemlig netop, når en regering (hvem end den nu består af og hvis interesser den afspejler), ikke længere mener, at loven er af nytte. (Nytte er iøvrigt også en etisk overvejelse – se nytteetik.)
Jeg er hverken enig eller uenig med Cicero, jeg har jo ikke argumenteret for at mange love er gode. Tværtimod. Jo mere et samfund kan klare sig alene på baggrund af moral og gode normer, jo bedre er det efter min mening. Men netop, fordi ikke alles moral er god (i vores samfunds forstand), er det nødvendigt at have nogle love. Når det er sagt, er jeg enig med dig, at man til et hvert tidspunkt er nødt til at forholde sig kritisk til gældende samfundsnormer, især, når de ikke synes at afspejle en “god” moral. Men det er jo ikke ensbetydende med, at enhver selv må bestemme, hvad der er en god moral. Nogle mener jo eksempelvis, at god moral er at stjæle fra de rige for at give det til de fattige (Robin Hood). I et samfund hvor alle selv bestemmer, hvad der er rigtigt, ville vi ikke kunne bebrejde Robin Hood for noget som helst. Det kan vi kun, fordi at flertallet mener, at det er forkert.
Du tager et fint eksempel med stoffer. Naturligvis er det folk må gøre, og det folk faktisk gør to forskellige ting. Ellers ville der heller ikke drab og røveri. Det gør dog drab og røveri ikke til et moralsk gode. Lige som det at tage stoffer ikke bliver et moralsk gode. Men, som du ganske rigtigt siger, er man nødt til at forholde sig kritisk til normer og love. Vi troede, at det ville være dårligt, hvis stoffer var legale, og derfor er det pt. forbudt. Nu har vi imidlertid lært, at et forbud også har ulemper, hvorfor vi må genoverveje loven, og, om nødvendigt, omstøde den.
Jeg er glad for, at du vil opdrage dine børn til, at moral er vigtigere end love. Det bakker jeg 100% op om. Men netop fordi du vægter moral højere end love, undrer det mig, at du mener, at en hver lovlig investering også er en moralsk forsvarlig investering.
Beklager, at teksten blev så lang og jeg synes faktisk, at det er besværligt, at diskutere ad denne vej. Derfor kommer jeg ikke til at svare i denne tråd mere. Jeg tror faktisk, at vi er enig i flere punkter end vi umiddelbart tror, og vil gerne mødes til en snak, hvis det er det 🙂
Ha’ en rigtig god søndag
/Jan
De kan eksempelvis bunde i at placere magt et bestemt sted eller hos en bestemt befolkningsgruppe. De kan bunde i at beholde status quo for status quos skyld, grundessensen i konservatisme. Hvorvidt man må slå ihjel eller stjæle afhænger af, hvem man er. Staten må godt slå i ihjel og stjæle eksempelvis.
Jeg mener ikke at enhver lovlig investering = en moralsk ansvarlig investering. Det er op til den enkelte at definere. Jeg ønsker ikke at definere moral for andre.
Hav en dejlig søndag!
Det du beskriver en stor bevægelse i USA og andre vestlige lande hvor forbruger kulturen er stukket helt af. (Prøv at google : decluttering )
Jeg så det første gang på en rygsæk tur for nogle af siden hos surfere i USA og nogle år senere i New Zealand, og tænkte det samme… Hvordan gør de det? Hvorfor er de så glade ?
Svaret er meget kort : Less is More. og kaldes minimalism.
Man kan også se det hos sejlere der har sejlet verden rundt i flere år.
(af de mest kendte er : Sailing SV Delos , Sailing La Vagabonde , SAILING RUBY ROSE , Adventures of an old Seadog, Sailing Uma.)
Den måde jeg ser det på…
Blander man Minimalism og “Mr Money Mustache” få man det go’e liv uden en boss og afbetaling på lån der hænger over en hele tiden 😉
Se deres foredrag på youtube : https://www.youtube.com/watch?v=w7rewjFNiys
Læs bogen : Everything That Remains af Joshua Fields Millburn and Ryan Nicodemus.
Og se deres film : Minimalism: A Documentary About the Important Things.
Og ja… det er ikke for alle… Nogle skal jo (over)forbruge for at vi andre kan lad være 😉
Hej Sune,
Ja, minimalisme er også en stor inspiration for mig. Jeg betragter sådan set også mig selv som minimalist, hvilket nok er en del af forklaringen på et relativt lavt forbrug, da jeg ganske enkelt ikke finder glæde i at eje en masse ting. Det er nogle kilder til inspiration du nævner, det kan være jeg skal kigge lidt mere på nogle af de sejlertyper der 🙂
/Sune
Jeg har brugt Budget skabeloner : https://templates.office.com/da-dk/Budgetter
til at styre pengene i familien.
Hej Sune,
Er der en eller flere af dem du kan anbefale?
/Sune