Kunsten at finde den rigtige opsparingskonto

Kunsten at finde den rigtige opsparingskonto Frinans

Udover fast investering hver måned har jeg jo faktisk også en opsparing. Lad os se lidt på, hvilke muligheder der i forhold til at finde en god konto til sådan en opsparing.

Reklame: Indlægget er annoncørbetalt

Hvorfor undersøge opsparingskonti?

Da jeg skrev indlægget om at skifte bank brugte jeg ikke meget krudt på det at have en opsparingskonto, da det ligesom ikke var det der var i fokus. Jeg har dog en opsparingskonto og da den efterhånden er vokset til et, synes jeg, anseeligt beløb er det på tide, at jeg bliver klar over, hvad mine muligheder i forhold til opsparingskonti er. Derfor skal vi i dag kigge lidt nærmere på nogle af de mest nærliggende muligheder. Når det gælder det at have en opsparingskonto synes jeg der er tre ting, der er værd at holde øje med og overveje. For det første er der renten, altså det man får for at have pengene “stående i banken”. Det burde være ret indlysende, hvorfor dette parameter er vigtigt. For det andet, er det også værd at holde øje med, om det kræver nogle særlige omstændigheder at åbne kontoen. Dette kunne eksempelvis være om den pågældende bank kræver, at man har alle bankaktiviteter hos dem. For det tredje er der også en form for magelighedsfaktor i spil. Er det værd at jagte en procentdel for til gengæld at skulle holde styr på flere konti i forskellige banker.

Det gælder måske om at finde den bedste opsparingskonto.

Jeg har valgt tre muligheder ud, vi skal se nærmere på her i indlægget.

Lån og Spar modellen

Først og fremmest vil jeg fremhæve det produkt Lån & Spar Bank har på hylderne. Der er flere der har henvist til netop Lån og Spar Bank i kommentarfeltet til indlægget om at skifte bank. Her er det muligt, at få en konto med 5% i rente på de første 50.000 kr. Det er uden sammenligning den bedste rente jeg har kunnet finde, men der er selvfølgelig også en hage ved det. Dels skal man være medlem af en af organisationerne listet på deres side og dels skal man samle hele ens privatøkonomi hos Lån og Spar Bank. Grundet disse krav finder jeg ikke Lån og Spar Bank interessant for mig personligt, men det skal jo ikke udelukke, at det kan være en rigtig god mulighed for andre.

  • Høj rente
  • Kræver medlemsskab af organisation/forening
  • Kræver at hele ens privatøkonomi er samlet hos banken

De 5% er altså ikke til at kimse af, det er en rigtig god rente. 50.000 kr. til en årlig rente på 5% giver 2.500 kr. i rente.

Undersøg mulighederne med Mybanker

I forbindelse med indlægget om at skifte bank stiftede vi også bekendtskab med Mybanker, hvorfra man blandt andet kan lave en søgning på bankers opsparingskonti. Her vil jeg gerne igen pointere, at det er et virkelig godt værktøj til at sammenligne bankers udbud af services.

Jeg har udvalgt to udbydere, som vi skal se lidt nærmere på.

Santander

Santander har tre produkter når det gælder opsparingskonti og de tre produkter rangerer højest, hvis man sorterer Mybankers liste efter popularitet. Der er andre som har lige så gode renter på listen, men ingen der har bedre, så derfor kigger jeg nærmere på Santanders produkter. Du kan se en oversigt over de tre kontotyper her:

Det er tre ret let forståelige produkter som kan lidt forskelligt. Jo længere tid man er villig til at binde ens penge, jo højere rente kan man få. Kontoen uden bindingsperiode har intet minimum indskud og en rente på 0.60% som er variabel. Er man villig til en bindingsperiode på en måned kan man få 0.80% i rente, som også er variabel. Her skal man dog være opmærksom på, at der er et minimumsindskud på 100.000 kr. Kan man derimod leve med en bindingsperiode på 2 år, kan man få 1.05% i fast rente, dog ligeledes med et minimumsindskud på 100.000 kr.

Jeg bliver relativt ofte spurgt til, hvad folk bør gøre, hvis de har en portion penge som de regner med at skulle bruge om 2-3 år. Ud over det simple faktum, at jeg ikke som sådan må yde specifik rådgivning, så det er svært at svare på den slags spørgsmål, ja så er det værd at bide mærke i, at en relativt kort tidshorisont, som 2-3 år er, nok ikke egner sig til investering. Her er et produkt som en opsparingskonto med den højest mulige rente et godt bud på en måde at placere ens penge.

  • Diversificerede muligheder med relativt højre renter
  • Kræver ikke fuldt engagement hos banken
  • To af kontoerne kræver et anseeligt minimumsbeløb som udelukker dem for mig

Hvis ikke det er en konto til opsparing du har brug for, men derimod et lån, kunne det være en mulighed at se nærmere på Santander i den forbindelse også: https://www.santanderconsumer.dk/privatlaan


Basisbank

Basisbank skal selvfølgelig være med på listen, da det er min bank og den derfor scorer særdeles højt på den ikke videre teknisk funderede magelighedsfaktor. Produktet som fremgår af billedet nedenfor er, hvordan jeg har placeret mine opsparingspenge pt. i et standardprodukt fra den bank.

Med en rente på 0.20% er det selvfølglig ikke noget jeg bliver millionær af, men altså i det store billede er renten rigtig lav i disse år og det reflekteres i kontotypen. Til gengæld er der ingen binding, så jeg kan flytte pengene så snart jeg skulle have lyst eller hvis jeg fik brug for dem. Derudover er rentetypen variabel, hvilket jeg går ud fra betyder, at den kan stige i takt med, at Nationalbanken hæver renten. Jeg har faktisk ikke kunne finde noget information der beskriver, hvad der afgør den variable rente, så det er blot mit bedste gæt.

  • Ret lav rente
  • Høj magelighedsfaktor

Den videre plan

Jeg har en opsparing på lidt under 30.000 kr., så hvad betyder de renter jeg kan få og hvad har jeg tænkt mig at gøre? Jeg har ikke nok opsparing til at gøre brug af to af Santanders produkter, men lad os prøve at se på mulighederne i praksis.

 

Mulighed 1: Skift til Lån og Spar

Det her bliver lidt en teoretisk tanke, for der vil være en del udgifter forbundet med at skulle flytte alle investeringer med over i Lån og Spar Bank.

  • 30.000 kr. x 5% = 1500 kr. i rente om året.

Mulighed 2: Santander

Santanders konto med 0.6% i rente om året er en reel mulighed, men hvor mange penge giver det i rente?

  • 30.000 kr. x 0.6% = 180 kr. i rente om året.

Mulighed 3: Basisbank

Jeg kan selvfølgelig også bare lade min opsparingskonto være som den er hos basisbank, hvor jeg har mine øvrige konti.

  • 30.000 kr. x 0.2% = 60 kr. i rente om året.

Jeg kan altså “tjene” noget der ligner 120 kr. ved at skifte min opsparingskonto hos Basisbank ud med den umiddelbart bedste løsning jeg har kunnet finde hos Santander. Det beløb stiger selvfølgelig i takt med at beløbet på opsparingskontoen stiger. Jeg synes ikke, at 120 kr. er nok til, at det er værd at skulle overskue at bruge flere bankløsninger, så jeg lader min opsparingskonto være for nu. Det gode ved at lave sådan en undersøgelse og gennemgang er, at så ved man, hvad man potentielt går glip af og og hvorvidt det er værd at forfølge en ny løsning. I det her tilfælde syne jeg ikke det er det værd for mig. Stiger renten og det bliver mere attraktivt at lave et skifte, vil jeg naturligvis genoverveje.

Gør du brug af en opsparingskonto?



Reklame

6 kommentarer til “Kunsten at finde den rigtige opsparingskonto”

  1. Jeg gør brug af en boligopsparing, som giver noget rabat, når jeg om ca. 3 år regner med at købe hus.

  2. Hej Sune

    Spændende indlæg, jeg har selv været igennem den samme proces for et par måneder siden, og er endt med Santander på 0.6%. Andre kandidater var Bank Norwegian (højere rente på 0.7%, men ingen automatisk indberetning til Skat, og rigtig dårlige anmeldelser på Trustpilot) og Ikano Bank (samme rente som Santander, men kræver indsendelse af foto af kørekort/pas og sygesikringsbevis, så hvorfor gøre sig den ulejlighed for ingen ekstra gevinst?)

    For mig kan en opsparingskonto godt betale sig, men jeg har også en noget større opsparing end du har, primært fordi jeg har fravalgt obligationer, der jo længe har været den langsomme død, og givetvis vil vedblive at være det en rum tid endnu, siden stigende renter modsvares af faldende kurser.

    Jeg køber dog ikke helt dit argument med, at det er sværere at overskue med flere bankløsninger. Det tager mig ikke længere tid at overføre et beløb til Santander, end det gør at overføre internt mellem to konti, og der er jo heller ikke noget vundet ved at logge på i tide og utide for at tjekke sin konto 🙂

    1. Hej,

      Ja det er svært at argumentere for obligationerne i disse år. Jeg kan bestemt godt forstå din argumentation hermed.
      I forhold til flere bankløsninger, så hører det nok også med til historien, at jeg i forvejen har konti i tre banker. Basisbank, som er der min løn går ind og jeg betaler regninger fra, Luner Way som backup og Revolut for også at have en udenlandsk. Konti i 4 banker er alligevel en del at skulle holde styr på 🙂 Men det er selvfølgelig en smagssag, hvorfor magelighedsfaktoren er temmelig individuel. Nogle mennesker kan jo dårligt overskue den ene konto de har 🙂

      /Sune

  3. Henrik jensen

    Personligt har jeg både en invistering og opsparings konto.
    Mht opsparings konto er den ment som en ” buffer ” til uforsete UDGIFTER som feks en vaskemaskine der springer i luften eller en knækket tand.
    Vi ” min kone og jeg ” har et defineret beløb som vi finder tilstrækkelig til uforudsete udgifter, i vores tilfælde 20.000.
    Når/ hvis beløbet overstiger 20.000 ryger de ind som ekstra til invistering / pension.

    1. Hej Henrik,

      Det lyder som en rigtig god måde at gøre brug af flere konti! Det her med uforudsete udgifter synes jeg også selv det er rigtig rart at være forberedt på!

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.