Nordnet indfører gebyr på månedsopsparingen

Nordnet indfører gebyr et på månedsopsparingen, så du fremover skal betale 10 kr. hver gang der bliver købt investeringsforeninger og ETF'er.

Nordnet indfører et gebyr på månedsopsparingen, så du fremover skal betale 10 kr., hver gang der bliver købt investeringsforeninger og ETF’er.


Siden indeholder reklame i form af affiliatelinks til Nordnet og NORD.investments.

Fra og med d. 8. oktober 2023 indfører Nordnet et gebyr ved brug af månedsopsparingen til investeringsforeninger og ETF’er.

Det har du fået besked om, hvis du har en månedsopsparing hos Nordnet.

Beskeden lød sådan her:

Nordnet indfører gebyr på månedsopsparingen

Lad os lige kigge på gebyret engang.

Gebyret

Gebyret lyder på 10 kr. pr. månedsopsparing.

Har du flere månedsopsparinger, skal du derfor betale 10 kr. for hver månedsopsparing du bruger.

Gebyret bliver kun trukket, hvis der bliver handlet i månedsopsparingen. Står der 0 kr. på kontoen og bliver der derfor ikke købt noget igennem månedsopsparingen, skal du ikke betale noget gebyr.

Det glemte Nordnet lige at skrive i deres besked, men jeg har været i kontakt med dem og fået det bekræftet.

Har du bare en enkelt månedsopsparing, der investerer fast hver måned, skal du altså betale 10 kr. om måneden svarende til 120 kr. om året.

Det gælder dog kun investeringsforeninger og ETF’er.

Investeringsforeninger og ETF’er

Det nye gebyr gælder kun investeringsforeninger og ETF’er.

Hvis du bruger månedsopsparingen til en eller flere Sparindex fonde, sådan som jeg selv gør i henhold til simpel investering, så skal du betale gebyret.

Hvis du bruger din månedsopsparing til en eller flere ETF’er, eksempelvis nogle af de populære iShares ETF’er, så skal du også betale gebyret.

Ikke børsnoterede fonde er undtaget.

Det kunne eksempelvis være Nordnets egne Nordnet One fonde.

Men, hvorfor indfører Nordnet det her gebyr?

Nordnets forklaring til mig er, at omkostningerne til Euronext er steget.

Hvis du er meget træt af gebyret, kan du jo overveje at se nærmere på NORD.investments. Start med en gratis investeringsplan.

NORD.investments

reklame

NORD.investments gør investering:

😎 Nemt,
🤑 Billigt &
🔐 Sikkert

Start med en gratis investeringsplan og lær din risikoprofil at kende.

NORD.investments har en nem og god app

Omkostninger til Euronext

Når du køber en børsnoteret investeringsforening eller ETF, skal Nordnet registrere det hos Euronext, som tidligere hed værdipapircentralen, VP.

Det koster Nordnet noget.

Tidligere har de ædt den regning, uden at sende den videre til forbrugeren, men det slutter nu.

Nordnets forklaring er, at omkostningen er steget.

Det kan vi enten anskue som fair nok. Nordnet taber penge, når du bruger månedsopsparingen til at handle, det vi de gerne lave om på.

Eller vi kan synes, at det er åndssvagt, fordi de burde kunne tjene de penge hjem andetsteds.

Jeg ligger nok et sted midt i mellem, men det er heller ikke en stor udgift for mig at betale 120 kr. om året relativt til de beløb, jeg investerer.

Det bringer os til, hvem det mest af alt går ud over, at Nordnet indfører det her gebyr.

Ikke godt for små beløb

Dem gebyret går mest ud over, er dem, der investerer mindre beløb pr. måned.

Det kunne være studerende, en konto til mindreårige eller folk der bare ikke har mange tusinde kroner at købe aktier for hver måned.

Overfører du 20.000 kr. hver måned og køber 4 forskellige ETF’er, er 120 kr. om året fuldstændig ligegyldigt.

Investerer du 500 kr. hver måned, er en 10’er på månedsbasis et mere signifikant gebyr.

Synes du, at det er for meget, kan du eventuelt lave en overførsel hver 2. eller 3. måned og dermed slippe med at betale gebyret færre gange i løbet af året. Du skal bare lige være opmærksom på, om der bliver udbetalt noget udbytte, der kan udløse et ikke planlagt køb igennem månedsopsparingen i løbet af året.

Nordnet

Reklame


Sig farvel til hamsterhjulet med Nordnet.

💰 Lave omkostninger
🤑 Stort udvalg
📆 Nem månedsopsparing

Frinans anbefaler Nordnet

Hvad gør du Sune?

Nordnets gebyr på månedsopsparingen ændrer ingenting for mig.

Er det lidt irriterende? Ja.

Er det en stor ekstra-omkostning? Nej.

Nordnets månedsopsparing er stadig den absolut nemmeste måde at købe de to fonde, jeg ønsker at investere i hver måned.

Danske Bank har for nyligt indført deres bud på en månedsopsparing, men her kan jeg ikke købe nogle fonde, der følger det verdensindeks, jeg gerne vil investere i.

Det rygtes at Saxo Bank er på vej med en månedsopsparing, men lad os lige se, hvad det bliver til, inden vi overvejer det.

Jeg laver altså ikke hele min strategi om pga.120 kr. i gebyr om året.


Reklame

🚀 NORD.investments – Gratis investeringsplan
🇩🇰 Nordnet – Danmarks bedste investeringsplatform
⚡️ Tjenestetorvet – Få tilbud på billig strøm
💵 Firi – Køb krypto sikkert og nemt
📱 Lebara – Mobilabonnement til 19 kr.
🤕 Undo – Billig forsikring
🛜 Fastspeed – Billigt internet
📚 Bookbeat – Billige lydbøger

Sune Frinans anbefaler

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.