Hvad er din reelle timeløn

Hvad tjener du i timen? Er svaret monstro mere komplekst end som så? Det skal vi kigge lidt nærmere på i dagens indlæg.

Til de utålmodige lægger vi vanen tro ud med konklusionen, også kendt som too long didn’t read.

TLDR: Reel timeløn = løn efter skat – arbejdsrelaterede udgifter / antal timer brugt i relation til arbejde

 

Frinansværktøjerne

Til dagens indlæg hører et værktøj tilgængeligt under frinansværktøjerne kaldet, Reel timeløn. Du finder værktøjet her:

Link til frinansværktøjerne

 

Andre indlæg

Jeg har tidligere udregnet og brugt et tal for min reelle timeløn, men der har jeg måske nok skøjtet lidt hurtigt over aspektet og det synes jeg egentlig er en skam, da det fortjener et særskilt indlæg. Er du interesseret i mere, har jeg brugt lidt krudt på det i anmeldelsen af Your money or your life og indlægget Hvad koster tingen egentlig. Sidstnævnte er der også et værktøj til i frinansværktøjerne.

 

Arbejdsrelaterede udgifter

Pengesiden

Jeg tror, at langt de færreste tænker over, hvilke udgifter der er forbundet med det at have et arbejde. I vores kollektive bevidsthed er arbejde en indtjeningskilde og således et rent input i forhold til aspekter vedrørende penge og dermed pengesiden af det regnestykke vi skal lave. Det kan også sagtens være, at det for mange mennesker forholder sig sådan, men jeg vil tillade mig at være tvivlende. Jeg tror, at hvis du tillader dig selv at være ærlig, så vil du finde ud af, at der er udgifter ved at være en del af en arbejdsplads og ved at gå på arbejde i det hele taget. Udfordringen i at identificere dette må være at tage stilling til, hvorvidt der er tale om udgifter der ikke ville eksistere, hvis ikke du havde det arbejde du har. Lad os prøve at se på, hvad det kunne være.

Eksempler på arbejdsrelaterede udgifter

Tøj: Har du og køber du tøj som du ellers ikke ville bruge penge på? På mange arbejdspladser er der en vis kotume eller dresscode, man som medarbejder skal leve op til. Jeg forestiller mig, og her skal jeg ærligt sige, at jeg ikke ved det, at man som ansat i en bank forventes at bære jakkesæt, i hvert fald som mand. Står man i butik, er der ganske givet også nogle krav til ens påklædning. En ting er dog krav og mere formel kotume, noget andet er mode og indflydelse fra kolleger. Hvor mange penge bruger du på tøj, som du ikke ville bruge, hvis ikke du havde det arbejde du har?

Kantine: Er der en kantine eller frokostordning du betaler til? Er dette dyrere, end hvis du spiste frokosten hjemme, hvor du i højere grad har indflydelse på pris. Jeg har madpakke med på arbejde, så for mig er der ikke en meromkostning forbundet med frokosten, men det er måske ikke alle der har den mulighed.

Bil: Er du “nødt” til at have en bil for at kunne komme på arbejde? I så fald er det en relativt stor meromkostning forbundet med at have et arbejde, hvor dette er en nødvendighed. Hvad koster det dig at have en bil, for at kunne tjene penge.

Transport: Er du nødt til at have et buskort eller bruger du mange penge på rejsekort for at komme til og fra arbejde?

Gavekasse: Er der en gavekasse på arbejdet? Er du med i den og hvad koster det? På mange arbejdspladser er det kotume, at være med i sådan en gavekasse og ikke nødvendigvis socialt acceptabelt ikke at være med. Dette er også en omkostning forbundet med at gå på arbejde.

Sociale arrangementer: Bruger du penge på sociale arrangementer i forbindelse med dit arbejde? Bruger du penge på arrangementer du ellers ikke ville bruge penge på?

Andet: Er der andre omkostninger forbundet med at have dit arbejde?


Få en mail hver gang jeg udgiver et nyt indlæg eller deler et fredagslink


Tid brugt i relation til arbejde

Tidsaspektet

Hvor lang tid bruger du egentlig i forhold til dit arbejde? Igen tror jeg, at det er de færreste der reelt har sat sig ned og lavet et overslag over dette. Noget af det eneste vi som mennesker ikke sådan uden videre kan få mere af, er tid. Derfor er den kostbar, men hvor meget af den bliver brugt på arbejde og hvor meget af den bliver brugt i relation til arbejde. Tid er penge og du bliver betalt for din tid. Lad os se lidt på, hvilke aspekter der kunne komme i spil i forhold til tid.

Eksempler på tid brugt i relation til arbejde

Timer på arbejdspladsen: Det her må være det simpleste aspekt. Normeringen for en fuldtidsstilling er 37 timer om ugen, men bruger du langt flere timer på arbejdet?

Transport: Transport til og fra arbejde tæller sandsynligvis ikke officielt med i dine arbejdstimer, men de er jo klart en del af den tid du bruger på arbejde. Havde du ikke arbejdet, ville du ikke bruge denne tid på transport. Selv bor jeg relativt tæt på min arbejdsplads og kan gå på arbejde hver dag. Det bruger jeg 15-20 minutter på hver vej og jeg estimerer således med at bruge omkring en halv time om dagen på transport. Det er alligevel 2,5 time oven i arbejdstiden hver uge, hvilket gør en 37 timers arbejdsuge til en 40 timers arbejdsuge.

Afslapning: Jeg synes egentlig ikke, at afslapning er det helt rigtige ord, men jeg mangler ord for et aspekt der dækker behovet for afslapning eller afkobling efter endt arbejdsag. Føler du, at du er nødt til at sidde en halv time i sofaen foran fjernesynet når du kommer hjem fra arbejde? Har du brug for at komme ned i gear og måske lige cleare hovedet efter hver arbejdsdag? Dette aspekt er også sammenkoblet med det at have et arbejde og er således også tid brugt i relation til et arbejde. Det her tror jeg ikke der er ret mange der tænker over i dagligdagen. Jeg har oftest brug for en halv times tid, måske endda længere, når jeg kommer hjem, inden jeg føler, at jeg kan kaste mig over andre gøremål.

Sociale arrangementer: Bruger du tid på sociale arrangementer i forbindelse med arbejde? Nogle vil ganske givet ikke anse dette som tid brugt i relation til arbejde, men vi er alle forskellige. Føler du dig i en eller anden grad socialt tvunget til at deltage i den årlige julefrokost, selvom du egentlig ikke har lyst. Deltager du under sådanne omstændigheder er det klart tid brugt i relation til arbejde.

Andet: Er der andre aspekter i forhold til arbejde du bruger tid på?

Udregningen

Penge/tid

Helt simpelt må udregningen være penge/tid og altså dermed pengeaspektet fordelt ud på tidsaspektet. I Frinansværktøjerne er der et Google Sheets du kan gemme lokalt på dit eget drev og lege med samme udregning som mig, hvis du er interesseret i at udregne din reelle timeløn. Der skal nok være nogen der kommer på arbejdsrelaterede udgifter eller arbejdstid brugt på ting jeg ikke har tænkt på. I så fald må I endelig bare kommentere, så skal jeg overveje at opdatere udregningen. Som sagt er tid lig med penge, men hvor mange penge er din tid værd?

 

Min udregning

Herunder finder du et screenshot af min udregning. De røde tal er de tal der kan redigeres i værktøjet. De sorte tal opsummerer samlet de røde tal. Og ja, jeg er super kedelig og opfattes nok af nogle andre som temmelig asocial, når der ses på, hvad jeg ikke deltager i, hvilket jeg har det helt fint med. Som sagt, hvis du vil have et ærligt indblik, bliver du nødt til at svare ærligt.

 

Det er jeg værd

Det er i øvrigt også helt fint at blive lidt provokeret af alt det her. For nogle mennesker er arbejdet en del af deres identitet og det kan gøre ondt at føle sig angrebet. Jeg respekterer naturligvis, at mennesker er forskellige og har forskellige opfattelser. Er du helt uenig i meningen med overhovedet at overveje de aspekter der bliver præsenteret her, så er du i din gode ret til det. Prøv dog for din egen skyld at udregne din reelle timeløn og find ud af, hvad du er værd.

Min reelle timeløn er 107 kr. Det er, hvad jeg er værd i timen og dermed, hvad min tid er værd. Det skal jeg gerne være ærlig at sige, at jeg ikke finder specielt opmuntrende. Jeg synes egentlig mine mest produktive timer på døgnet er mere værd end det, men ikke ifølge matematikken. Det er både lidt provokerende og tankevækkende, hvilket er rigtig godt. Det er vigtigt at tænke lidt over tingene og forholde sig kritisk til situationen engang i mellem. Det er også en del af forklaringen på min stræben efter økonomisk frihed, min tid er mere værd for mig end jeg formår at få igen fra min arbejdsplads.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg ikke har nogle gode kvag mit arbejde, som kunne tælle i positiv retning. Har du fri telefon eller lignende, bør det selvfølgelig være en del af udregningen.

 

Hvad er din reelle timeløn?

 

8 thoughts on “Hvad er din reelle timeløn

  1. Hej Sune.

    Vil lige påpege en rettelse til din udregning.

    Du har regnet med 150 timers arbejde om måneden, men en gennemsnitlig arbejdsmåned består af 160 timers arbejde (37 timer * 4,3 uger i snit pr. måned)

    1. Hej Mathias,

      Hvor har du fra, at det skal være 4,3 uger i gennemsnit? Er det sådan en standard man bruger? Jeg kendte nemlig ikke til nogen, så jeg tænkte bare 4 uger.

      /Sune

      1. Man tæller tit 4,33 uger eller 160,33 timer på en måned. 52/12 giver netop 4,33 og 37*52/12 giver 160,33. Men her er ikke medtalt betalt ferie som de fleste jo har. Har man f.eks. 6 ugers betalt ferie og lidt betalte helligdage havner man nærmere omkring 130-135 timers arbejdstid om måneden. Har man i det offentligt betalt frokost er man nok tættere på 125.

        Mvh Asbjørn

        1. Hej Asbjørn,

          Det er jo alligevel noget af en forskel. For nemhedens skyld tror jeg, at jeg holder jeg fast i de 4 uger pr. måned. Det rigtige tal er nok et sted imellem de 4,3 og 3,8.

          /Sune

          1. Det rigtige tal er præcist 52/12 = 4.33 uger pr. måned. Prøv at kigge i din kalender, alle måneder er længere end 4 uger.

  2. Der er 365,25 dage på et år, når man også tager højde for skudår, hvert 4. år.
    Det giver 52,18 uger pr. år og 4,35 uger pr. måned.

    I lønberegninger anvender man dog altid antagelsen om, at der er nøjagtigt 52 uger pr. år, svarende til 364 dage pr. år og 4,33 uger pr. måned og 160,33 timer pr. måned. Jeg arbejder som revisor, og har derfor siddet med disse beregninger utallige gange.

    Ferie er individuelt, og tages derfor ikke med i beregninger om den fulde arbejdstid. Nogle har 5 ugers ferie, mens andre har mere eller mindre. Skal man opstille en beregning om reel timeløn, så vil man dermed skulle tage hensyn til individuel ferie, sygedage, kurser, sociale arrangementer, motion i arbejdstiden, mv. Altsammen noget, der er individuelt bestemt.

    Dernæst er der andre goder såsom arbejdsgiverbetalt telefon, internet, computer, avis, massage, mv., som jo ofte er goder man slipper for at betale privat, og dermed er med til at øge timelønnen for medarbejderen.

    Netop derfor holder man alle disse tal ude af beregningen af, hvor mange timer en fuldtidsstilling betragtes som pr. måned, og med 37 timer/uge får man dermed 160,33 timer pr. måned.

    1. Hej Martin,

      Det er klar tale, det kan vi lide! Jeg har opdateret min egen visning og kort tilføjet, at er det ting der tæller i den positive retning, bør de naturligvis også tælles med. Det havde jeg sket ikke tænkt på, da jeg ikke har den slags goder, kun et billigt fitness abonnement 🙂 Tak for din opklarende kommentar!

      /Sune

Kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.