I 2023 øges beløbsgrænsen for indbetalinger til aldersopsparingen til 8.800 kr. Find ud af, hvad jeg investerer i og hvordan jeg gør 👀
Hvad er en aldersopsparing?
En aldersopsparing er en af de fire typer af pensioner, der findes i Danmark.
En aldersopsparing kaldes også for en alderspension.
Den er karakteriseret ved, at dine indbetalinger ikke kan trækkes fra i skat, hvilket så også betyder, at du ikke skal betale skat af udbetalingen.
Du betaler stadig den løbende PAL-skat på 15,3% årligt efter lagerprincippet, ligesom med alle andre pensioner.
Et andet karakteristika er, at udbetalingen ikke har indflydelse på din folkepension samt, at aldersopsparingen kan udbetales på én gang 👈
Sidstnævnte gør, at aldersopsparingen er et rigtig godt supplement til eksempelvis en ratepension, da du får langt flere muligheder i livet ved at kombinere de månedlige udbetalinger fra ratepensionen med en stor engangsudbetaling fra aldersopsparingen.
Sidst, men ikke mindst, er der et loft på, hvad du må indbetale årligt på en aldersopsparing.
Aldersopsparingen i 2023
Det årlige Indbetalingsloft på aldersopsparingen hæves til 8.800 kr. i 2023.
Husk, at du altid kan se gældende satser på skat.dk.
I 2022 hed grænsen 5.500 kr., så der er tale om et lidt af et spring, om end det stadig er i den lave ende.
Det er også en af de afgørende grunde til, at en aldersopsparing sjældent kan stå alene 👯♀️
Apropos indbetalingsloftet, så ændres det, hvis du har mindre end 5 år til din pension.
reklame
Gratis investeringsplan
NORD.investments gør investering:
😎 Nemt,
🤑 Billigt &
🔐 Sikkert
Start med en gratis investeringsplan og lær din risikoprofil at kende.
Har du mindre end 7 år til pension?
Hvis du har mindre end 7 år til din pension hæves indbetalingsgrænsen til 56.900 kr. pr. år.
Tidligere hed grænsen 5 år, men det er også blevet ændret pr. 1. januar 2023.
Det er vigtigt at vide, hvis du nærmer dig den alder og ser det som en god del af en samlet pensionsstrategi.
Med det sagt, så lad os lige kigge på min aldersopsparing engang.
Aldersopsparingen og skat
En aldersopsparing beskattes løbende på samme måde som andre pensioner som PAL-skat.
Det betyder, at skatten er 15,3% årligt efter lagerprincippet.
Der er intet fradrag for indbetalinger, men det betyder, at du ikke betaler skat ved udbetaling af en aldersopsparing.
Dette er en vigtig pointe og en måde aldersopsparingen adskiller sig fra de de andre former for pension.
En anden måde aldersopsparingen adskiller sig er i forhold til reglerne om modregning.
De fleste pensionister i Danmark får enten ældrecheck eller folkepensionens tillæg og begge dele reduceres, jo mere af ens opsparing, der ligger i ratepension eller livslang pension.
Kilde: Finans.dk
Det er her, aldersopsparingen kommer ind. Jo mere af pensionen, der er aldersopsparing, jo mindre modregning.
Det er nogle ret gode grunde til at prioritere aldersopsparingen, så det gør jeg.
Min aldersopsparing
Min aldersopsparing er uhyre simpel.
Den er oprettet på Nordnet og i skrivende stund er den 22.059 kr. værd. Alt er investeret i én ETF; iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc), men det er nemmere at søge den ud på ticker-koden:
- IUSQ 🕵️♂️
Det er en ETF, der følger verdensindekset, All Country World Index, ACWI.
ETF’en er også tilgængelig på Nordnets månedsopsparing, så købskurtagen kan tilmed spares, når jeg køber ind én gang om året i januar, efter årets PAL-skat er betalt i midten af måneden.
Så i starten af januar måned vil jeg vanen tro overføre det maksimale beløb og lade månedsopsparingen investere pengene.
Normalt ville jeg lade pengene stå indtil PAL-skatten er betalt og derefter lade månedsopsparingen stå for indkøb måneden efter, men der var et negativt afkast i 2022, så der skal ikke betales noget skat.
Nemt 😎
Har du en aldersopsparing og hvad er din strategi for den?
Reklame
🤑 NORD.investments – Gratis investeringsplan
⚡️ Elbot – Billig el, brug koden frinans25pct og få 25% rabat
🤕 Undo – Billig forsikring
🏡 Kameo – Invester i lån til ejendomsprojekter og virksomheder i vækst
💵 Firi – Køb krypto sikkert og nemt
📖 BookBeat – Nyd over 700.000 e-bøger & lydbøger, prøv gratis
NEJ ikke 5 år – det er nu 7 år før !!!!
Hermed opdateret. Det fremgik ikke af SKATs side.
Der er en væsentlig fejl i artiklen, da den øvre grænse er rykket fra 5 til 7 år:
Fra 1. januar 2023 gælder følgende:
Er der mere end 7 år til, at man når folkepensionsalderen, må man i 2023 indbetale 8.800 kr. Er der 7 år eller mindre til man når folkepensionsalderen, må man i 2023 indbetale op til 56.900 kr.
https://www.pensionforalle.dk/pension-helt-enkelt/giv-din-pension-et-tjek/aldersopsparing-nye-muligheder-fra-2023
Det er hermed opdateret.
Tak for indlæg! Jeg regner med at indbetale ad 2 eller 3 omgange, fordi budgettet ikke kan rumme én betaling, men ellers så tænker jeg også, at alt smides i IUSQ.
Hi Audrey,
Det lyder som en god plan 😊
Der trækkes vel ikke PAL-skat i år, efter -12% over 2022?
God pointe 😊
Måske et dumt spørgsmål – men så er det hurtigt besvaret 😊:
1) Er der bøvl med dobbelt beskatning eller lignende på den etf, du foreslår?
2) Tænker, at valuta konto ikke er relevant, ved det årligt køb på 8800,-.
Det er hurtigt klaret Claus 😉
1. Nej – Den har domicil i Irland
2. Nej – Du kan slet ikke have en valutakonto på et pensionsdepot hos Nordnet. Jeg ved ikke med andre steder.
/Sune
Pingback: Februar 2023 - Frinans
Pingback: Januar 2023 - Frinans
Pingback: Måneden der gik #77 december 2022 - Frinans
Pingback: Få styr på din PAL-skat for pensioner inden d. 15. januar 2022 - Frinans