ETF

En ETF, exchange traded fund, er en børsnoteret fond med lave omkostninger, der gør det muligt at investere i hundreder af aktier på én gang.

En ETF, exchange traded fund, er en børsnoteret fond med lave omkostninger, der gør det muligt at investere i hundreder af aktier på én gang.


Hvad er en ETF?

ETF er en forkortelse for exchange traded fund. På dansk ville vi kalde det en børsnoteret fond.

I Danmark har vi i lang tid haft en tradition for at børsnotere fonde, det der på engelsk hedder en mutual fund.

Den samme tradition findes ikke i udlandet, men da der er store fordele ved at kunne handle fonde på en børs, blev ETF’en introduceret.

En ETF er derfor bare en børsnoteret fond og oftest er der tale om en indeksfond, men i princippet kan en ETF godt benytte en aktiv investeringsstrategi.

ETF’er har lave omkostninger

En af de helt store fordele ved at investere i ETF’er er, at de ofte har meget lave omkostninger.

En af de faktorer der har den største effekt på afkastet og især på den lange bane er netop omkostningerne.

Alene den grund gør, at det er værd at overveje ETF’er som din primære måde at investere på.

Køb mange aktier med én ETF

En ETF er meget nem månde at købe mange aktier eller obligationer på én gang.

En ETF kan indeholde hundredevis, hvis ikke tusindevis af aktier og derfor kan du meget nemt sprede din risiko og opnå en stor diversificering ved at investere i ETF’er.

Det er derfor ikke unødigt kompliceret at matche din risikoprofil i dine investeringer ved at købe en eller flere ETF’er.

Pas på valutavekslingen

Mig bekendt findes der kun én dansk ETF og det betyder, at vi skal til udlandet for at købe ind.

Ligesom du skal veksle dine danske kroner, når du skal på ferie i udlandet, skal du også have vekslet dine danske kroner, hvis du ønsker at købe en ETF børsnoteret i udlandet.

Køber du en ETF på den tyske børs Xetra i Frankfurt, skal du have Euro op ad lommen. Netop den tyske børs er dér, mange af de europæiske ETF’er med stor likviditet er børsnoteret.

Det koster penge at veksle penge og derfor er det en ekstra omkostning, du skal være opmærksom på. Det kan gøres på to måder, nogle gange kun én.

Har du ikke den rigtige valuta, laver børsmægleren en automatisk valutaveksling i forbindelse med købet. Det er den dyreste måde at foretage vekslingen, men nogle gange den eneste mulige. Det gælder eksempelvis pensionsdepoter på Nordnet.

Mange banker og børsmæglere tilbyder dog også det, der hedder valutakonti. Det betyder, at du kan foretage valutavekslingen inden selve handlen og det er ofte en del billigere.

Hvordan beskattes en ETF?

Alle ETF’er bliver beskattet efter princippet for lagerbeskatning.

Derudover er der er to ting, du skal være opmærksom på i forhold til, hvordan ETF’en bliver beskattet.

Dels er der forskel på, om ETF’en indeholder aktier eller obligationer.

Alle ETF’er med obligationer beskattes som kapitalindkomst.

Det var den simple del.

Gælder det, at ETF’en indeholder aktier, skal vi forholde os til en speciel liste:

Listen opdateres en gang om året og findes ETF’en på listen, bliver den beskattet som aktieindkomst. Findes den ikke på listen, bliver den beskattes som kapitalindkomst.

Ja, det er mere kompliceret, end det bør være.

Hvilken ETF skal du vælge?

Der findes tusindevis af ETF’er at vælge imellem, så det er forståeligt, hvis det kan være lidt svært.

Siden du befinder dig på min side, er der en vis sandsynlighed for, at du er ude efter at gøre tingene på en simpel og enkel måde.

Det kunne for eksempel være ved at finde én ETF, der bare følger verdensindekset.

I så fald er ETF’en med det mundrette navn iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc) et godt bud.

Den er nemmere at finde ved søge på dens tickerkode IUSQ.

Det er en fond med lave omkostninger på 0.20% og så følger den indekset ACWI, som indeholder aktier fra hele verden, både developed markets og emerging markets.

Jeg bruger den selv til min aldersopsparing.

Ofte stillede spørgsmål

Gå tilbage til investeringsordbogen.

Reklame
🚀 NORD.investments – Få en gratis investeringsplan
⚡️ GoSwitch – Billig el
🤕 Findforsikring – Billig forsikring
🏡 Kameo – Dansk crowdlending-platform
📖 BookBeat – Over 500.000 e- og lydbøger
📱 Greentel – Billigt mobilabonnement
👨‍💻 Fastspeed – Billigt internet
🏦 MyBanker – Hjælp til det bedste boliglån
💰 Firi – Nordens største kryptobørs

2 kommentarer til “ETF”

  1. Christian Fink-Jensen

    Først tak for de mange fine informationer om investering.

    Måske der lige under ETF’er og skat skulle nævnes, at man rent faktisk skal ud og finde pengene til at betale skatten med hvert år i januar – fx fra fri midler eller ved salg af ETF’er. Og det uanset om gevinsten er realiseret.

    Der kunne også nævnes, at ETF’er nok er mest interessant til pensionsopsparing (det næves indirekte)

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.